Tag Archives: 1955

Philip K. Dick, Solar Lottery (1955): Alle har en chance

Paperback, Ace Books 1968. forsiden er malet af Jack Gaughan

Her skal vi se lidt nærmere på den feterede Philip K. Dicks første roman Solar Lottery, der så dagens lys i 1955. Dicks mange meritter som forfatter skal jeg ikke opliste her, men blot konstatere, at man retrospektivt kan genkende ting i debutromanen, som fik stor betydning i det senere forfatterskab. Bedømt ud fra denne bog alene ville man dog næppe spå Dick nogen lang og glorværdig karriere. I hvert fald ikke en karriere, der skulle føre ham ud i så utroligt og tankevækkende terræn, som det rent faktisk blev til. Det skal jeg vende tilbage til.

Handlingen udspiller sig i en fjern fremtid; samfundet er blevet indrettet som et diktatur, hvor diktatoren, kaldet ”The Quizmaster” bliver udvalgt tilfældigt blandt dem, der vælger at stille op til posten. Samtidig med udvælgelsen af diktatoren bliver en drabsmand eller morder tilfældigt udvalgt, hvis opgave det er at dræbe den nyvalgte diktator. Diktatorens ansvar er nu at styre sit folk efter forgodtbefindende, men samtidig også at beskytte sig imod morderens attentater. Nogle diktatorer overlever længe, andre dør nærmest øjeblikkeligt, men konsekvensen er principielt den, at magten holdes i skak og, at der sikres retfærdighed igennem tilfældighed. Som ekstra dimension i dette bliver alt omkring både morder og diktator transmitteret som underholdningsfjernsyn til masserne, der på den led kan følge ”den politiske udvikling” hen over aftenkaffen.

Paperback, Ace Books 1955. Bogens første udgave, hvor den udkom som såkaldt dobbeltroman

Midt i alt dette møder vi den unge bureaukrat Ted Bentley, der bliver fyret fra sit arbejde og nu håber at kunne gøre sig en karriere i det politiske system. Han lykkedes ikke med selv at blive Quizmaster, men han bliver ad omveje indrulleret i den siddende diktator Reeze Verricks administration, netop som denne står for fald. Det får alvorlige konsekvenser, og vores unge hovedperson befinder sig snart i den politiske orkans øje og i et komplot, der indbefatter en kybernetisk lejemorder, talfusk i systemet, kærlighed og et enormt magtbegær. Dertil kommer så også en underliggende mystisk eller religiøs dimension, som længe lever sit eget liv i handlingen, men som henimod slutningen gradvist føjer sig ind i historiens hovedspor.

Solar Lottery er på alle måder et tidstypisk stykke fiktion. Den er et eksempel på klassisk, handlingsorienteret pulp, med en historie, der er centreret om en mandlige hovedfigur konflikt med andre alfahanner. Det er de slagkraftige karakterers univers, som vi her befinder os i, og handlingens primære fremdrift er konfrontation og ildkamp. Denne opskrift kender vi til hudløshed, og Dick føjer intet nyt til udtrykket. Faktisk kan man sige, at hans debutroman hører til i den mere kluntede ende af pulpgenren, fordi han besværer sin fortælling med alt for meget sidehistorie. Den fejl ville den skarpslebne Robert Heinlein eksempelvis aldrig begå.

Philip Kindred Dick (16. december 1928 – 2. marts 1982)

Der, hvor romanen alligevel tillader os at se den feterede Dick in spe, ligger i bogens miljø, men først og fremmest ligger det diskret i baggrunden af selve sprogtonen. Det absurde og finurlige samfund baseret på tilfældighed er et godt eksempel på den stålsatte vilje i 50’ernes SF til at afsøge og lege med vilde idéer uden at føle sig forpligtet af alt for snærende idéer om realisme og worldbuilding. Det skabte frirum til en litterær legesyge, som desværre er blevet et særsyn i dag, hvor det er helt andre paradigmer, der dikterer SF-genrens udfoldelsesmuligheder.

I dette 50’er-udtryk står Dicks stemme interessant, fordi der under hans grundlæggende satiriske fremtidsvision, som sagt, skjuler sig en mystisk åre, der tager disse talforestillinger om tilfældighed mere alvorlig end som så. Tilfældigheden bliver noget, der ligger forsynet snublende nær, og man fornemmer, at mennesket i Solar Lottery i virkeligheden leger med kræfter, som de dybest set ikke helt forstår. Små ti år senere skrev Dick The Man in the High Castle, og forbindelseslinjerne imellem de to bøger er ganske åbenlyse.

Hardcover, Rich & Cowan 1956. romanen blev også udgivet under denne alternative titel

Solar Lottery favner pulpudtrykket fuldstændig, og Dick har ikke haft til hensigt at skrive andet end præcis den type fortælling, der var moderne på dette tidspunkt. Noget i Dicks natur har imidlertid lagt noget uventet, en form for mislyd, ind over handlingen og udtrykket, som trækker fortællingens udtryk bort fra det rendyrkede og giver det en snert af noget andet. Det er ikke ret meget, men tilstedeværelsen af disse antydede metafysiske idéer er alligevel nok til, at man bemærker dem – ikke mindst takket være Dicks senere tekster, som hjælper os til at identificere hans bagvedliggende tanker i en tidlig bog som Solar Lottery.

Dicks debutroman synes først og fremmest at kunne takke sin udgivelse det faktum, at genren var så utrolig populær i midten af 50’erne, og det forhold, at Dick samtidig gør meget lidt for at udfordre det ønskede udtryk. Det er imidlertid vores held, at Dicks romankarriere blev skudt i gang, for han voksede efterfølgende bog for bog, frem til den mentale formørkelse slugte ham helt til sidst.

Hardcover, The Science Fiction Book Club 1957

Solar Lottery er dermed også en form for ikke helt vellykket svendestykke. En fortælling, som leverer det forventede uden dog at gøre det helt overbevisende. Den blev imidlertid også adgangsbilletten til mere, og det er præcis dette, som vi skal tage med fra bogen. Historien var Dicks vej ind i romanformen, som blev det udtryk, han skulle komme til at excellerer i og udvikle sig mere og mere originalt indenfor; navnlig i løbet af 60’erne. Her gav forandringer i kulturen og litteraturen Dicks særlige udtryk vind i sejlene, men det er stof til et senere indlæg.

Paperback, Ace Books 1959

Paperback, Panther 1959

Paperback, Arrow Books 1972

Paperback, Ace Books 1975

Paperback, Arrow Books 1979

Paperback, Arrow Books 1987

Paperback, Macmillan 1990. Bemærk det lille citat af LeGuin. Solar Lottery sælges her på baggrund af det senere forfatterskab, hvilket må karakteriseres som en noget optimistisk form for markedsføring

Paperback, Macmillan 1992

Paperback, Vintage Books 2003

Paperback, Gollancz 2003

Paperback, Mariner Books 2012

1 kommentar

Filed under Roman

Jack Finney, The Body Snatchers (1955): … All you need is love

Paperback, Dell 1967. Den fantastiske forside er malet af Don Ivan Punchatz

Paperback, Dell 1967. Den fantastiske forside er malet af Don Ivan Punchatz

Det kan tage tid at udfolde en idé rigtigt. Det kan tage flere tilløb og ikke mindst flere forsøg, før det, der jagtes, står klart frem og viser dets fulde potentiale. Præcis det er der tale om med Jack Finneys kortfattede, intense roman The Body Snatchers fra 1955. Bogen står nemlig afgjort på skulderen af tidligere fortællinger som Robert Heinleins The Puppet Masters (1951) og ikke mindst John Campbells urtekst Who Goes there? (1938). Fortællinger, der som bekendt, ligner Finneys roman ganske meget. Finneys værk adskiller sig imidlertid afgørende fra sine forlæg, fordi Finneys pen rent faktisk føjer en litterær kvalitet til fortællingen, som ingen af de to forgængere kommer i nærheden af.

Det er derfor også fuldt fortjent, at The Body Snatchers i dag regnes som en af skrækfiktionens helt store klassikere, og uden tvivl en af de to håndfulde romaner fra 50’erne, som har været med til at forme dét, vi i dag forstår som moderne horrorlitteratur. Et handlingsreferat er sikkert også helt overflødigt, men måske det er nyttigt alligevel at få historien på plads.

Paperback, Dell 1967

Paperback, Dell 1967

Finneys fortælling udspiller sig i den fiktive forstadsby Mill Valley i Californien, hvor vi introduceres til byens læge Miles Bennell, der en dag kort før lukketid får et mystisk besøg fra en gammel bekendt. En ungdomsflamme kommer og beder ham tage med hende hjem og kaste et blik på et familiemedlem, der opfører sig underligt. Underligt hvordan, spørger Miles, men han kan ikke få noget svar, for faktisk kan Becky ikke klart sige, hvad der er galt. Det bliver startskuddet på en hel serie af lignende tilfælde, hvor Mill Valleys indbyggere begynder at beklage sig over, at deres kære ikke opfører sig normalt. Et eller andet er galt, men tilsyneladende er der ikke nogen, som fejler noget. Måske er der tale om en form for massepsykose eller kollektiv indbildning? Miles aner ikke sit levende råd.

Al tvivl blæses imidlertid af banen, da Miles og Becky pludselig opdager sagens rette sammenhæng. Det sker i kælderen hos Miles’ forfatterven, som har opdaget en sær krop, der tilsyneladende ikke er et rigtig menneske, men en form for proto-legeme. Situationens absurditet og gru stå nu klar for gruppen. Byens indbyggere er gradvist ved at blive erstattet, én for én, af kloner. Faktisk er det stort set umuligt at skelne kopi fra original – men også kun næsten, for der er en forskel, og den bliver hurtigt tydeligt for de skrækslagne hovedpersoner.

Jack Finney (2. oktober  1911 – 14. november 1995)

Jack Finney (2. oktober 1911 – 14. november 1995)

Der er med andre ord tale om en form for invasion af byen, og væsnerne, der står bag, er kommet fra verdensrummet. Ikke alene er hele konceptet så utroligt, at vores helte knap tør tro på det selv, men de er også fanget af situationens absurditet, for hvem skal de fortælle den til? Miles forsøger desperat at ringe til en gammel ven i Washington, som han bekender det hele til, men mens de taler sammen, går det i stigende grad op for Miles, hvor vanvittig hans beretning lyder. Faktisk lyder han som en paranoid galning, men som vi jo godt ved, kan paranoide også godt have fjender, og det er præcis, hvad der er på færde. Miles og Becky må derfor klare situationen alene, hvilket ikke ligefrem synes let, taget i betragtning af, at hele byen efterhånden er blevet erstattet med kloner.

Den grundlæggende præmis bag The Body Snatchers er naturligvis det ekstremt ubehagelige perspektiv ikke længere at kunne stole på sine vante omgivelser og skelne ven fra fjende. Finney umenneskeliggør med andre ord det forstadsmiljø, som Miles bekender sin store kærlighed til i bogens åbning. Og der kan ikke være nogen tvivl om, at Finney har fyldt sin roman med en nostalgisk hverdagsromantik, hvor highschool-kærester genforenes og livet leves på stille, amerikansk vis. Alt er fortalt ud fra en idealforestilling om Finneys samtid (50’erne) og bekræfter, hvad vi efterfølgende er kommet til at forstå som periodens idealforestillinger om konservativt hjemmeliv. Modsat så mange andre er Finney imidlertid ikke ude på at se under overfladen på lillebyen og pege på hykleriet – som Ira Levin eksempelvis senere gjorde det med sin The Stepford Wives. Nej, Finney forsvarer præcis den livsform og viser, hvad der sker, hvis man ikke værner om den.

Paperback, Dell 1955. Romanens første udgave

Paperback, Dell 1955. Romanens første udgave

For et af klonernes kendetegn er, at de måske nok ligner og handler som originalerne, men de har ikke den menneskelige varme med. De er ganske enkelt emotionelt ude af stand til at gøre andet end at kopiere følelser. Det betyder, at Miles’ lilleby hurtigt forfalder til en ramponeret spøgelsesby, fordi klonerne ikke længere er omhyggelige. De føler ingen kærlighed til deres arbejde, deres omgivelser, ja endda til dem selv. Forfaldet skræmmer næsten Miles mere end selve erkendelsen af klonernes eksistens, fordi han pludselig ser invasionens konsekvens for sig – samfundet forfalder omkring ham i ligegyldighed og uordentlighed.

Eftertiden har i en periode været optaget af at se Finneys roman som et udtryk for kommunistforskrækkelse, eller i hvert fald som en tekst, der nærredes af den angst, der eksisterede i dele af det amerikanske samfund. Det kan da heller ikke udelukkes, at Finney til en hvis grad har ladet sig inspirere her, men rent faktisk synes det noget søgt, hvilket han også selv har forklaret flere gange. De invaderende kloner udmærker sig jo netop ved et fravær af ideologi og mål – faktisk er deres eneste formål selvopretholdelse.

Paperback, Dell 1961

Paperback, Dell 1961

Snarere end noget andet står Finneys roman som et opråb til omhyggelighed, nærvær og medmenneskelighed. Med romanen forsøger Finney at vise, hvad det er, der gør os til mennesker – det er ikke udseende, job eller velstand, nej menneskets essens ligger i empati og selvrespekt. I en af bogens afgørende, og ganske ubehagelige scener, sidder Miles fanget af klonerne og får for første gang mulighed for at tale med dem. Og netop her går det op for ham, at de er komplet blanke, komplet ligeglade, og det faktum, at de næppe vil leve ret længe, rører dem en fjer. Miles sidder her ansigt til ansigt med den totale fremmedgørelse af mennesket.

Finneys hjertevarme tekst, der svinger mellem indfølte, nostalgiske beskrivelser, krydret med velafmålt sarkasme og isnende gru, er imponerende stemningsmæssigt velkomponeret. Der er ikke et eneste fejlgreb i fortællingen, der som en knude trækkes hårde og hårdere sammen. Og til sidst, da knuden ikke kan strammes længere, brister den i bogens måske smukkeste billede. Billedet af rumvæsnerne, der forlader jorden – ikke i et rumskib, nej som den afblomstrede mælkebøtters lette frø, der driver afsted på kosmiske vinde mod et nyt og lettere offer. For præcis som Robert Heinlein også måtte konkludere i The Puppet Masters, knytter Miles næven mod himlen og siger – bare kom an, vi kæmper for vores værdighed.

Paperback, Award Books 1973

Paperback, Award Books 1973

Paperback, Award Books 1976

Paperback, Award Books 1976

Paperback, Dell 1978

Paperback, Dell 1978

Paperback, Sphere1978

Paperback, Sphere1978

Paperback, Gollancz 2010

Paperback, Gollancz 2010

Paperback, Simon & Schuster 2015

Paperback, Simon & Schuster 2015

Skriv en kommentar

Filed under Roman

Moderne gys set fra ’55

Hardcover, Hanover House 1955

Hardcover, Hanover House 1955

Hvis man interesserer sig for genrehistorie, er det altid spændende med antologier, der på en eller anden måde forsøger at indkredse det, der rører sig. Det vil sige bøger, der har til hensigt at beskrive de ting, der optager forfattere og læsere i tiden. Den slags udkommer løbende, men resultatet er ikke altid helt overbevisende. Her adskiller Donald A. Wollheims væsentlige antologi Terror in the Modern Vein sig. Bogen udkom 1955 i USA og indfanger på smukkeste vis de rørelser, der kan iagttages i 50’ernes gru.

Som sådan går novellerne langt tilbage i tid – Lovecraft er repræsenteret med den ældste historie (”He”) fra 1925, men han står side om side med folk som Charles Beaumont, Richard Matheson og Robert Bloch, der repræsenterer vigtige toner i 50’erne skrækfiktion. Når et navn som Franz Kafka således optræder med novellen ”Der Bau”, er det klart, at Wollheim afsøger andre jagtmarker end de sædvanlige pulpfortællinger, som ellers havde præget gyset.

Paperback, Digit Books 1961

Paperback, Digit Books 1961

Bogen er på den led spændende, og det er bogens forside også, fordi den på en gang har ekkoer af gotikkens romantisering af mørket og samtidig peger på det fremmedartede og uberegnelige, som SF-litteraturen havde føjet til gyset.

Det er imidlertid med den forside, som den engelske udgave af antologien fra 1961 fik, at vi for alvor fornemmer det store skift i 50’ernes tematikker, fordi vi her får lov at se tidens psykologiske gennembrud illustreret gennem den martrede mand. Noget der er endnu tydeligere ses på forsiden af More Terror in the Modern Vein, ligeledes udsendt i 1961. Begge bøger er i øvrigt udgivet af Digit Books og udgør til sammen stort set indholdet af den amerikanske antologi fra ’55. Se sådan gør man en bog til to. Snedigt.

Paperback, Digit Books 1961

Paperback, Digit Books 1961

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Novellesamling

Ray Bradbury, The October Country (1955): Fortællinger fra tusmørkelandet

Paperback, New English Library 1970. DEsværre er det ikke oplyst. hvem der har malet forsiden. Billedet henter sit motiv fra novellen "The Scythe"

The October Country er en fantastisk antologi, der samler 19 ganske forskellige, makabre fortællinger. Novellesamlingen hører til blandt det bedste Ray Bradbury fik udgivet, og bogen blevet genoptrykt løbende siden ’55, hvor den så dagens lys for første gang. Det er lidt af en bedrift, men ikke så mærkeligt for den, der får tygget sig gennem historierne. Vi møder nemlig her en Bradbury på toppen. Novellerne emmer af kreativt overskud og kunstnerisk engagement, og det i en sådan grad, at Bradbury vel aldrig rigtigt kunne overgå det, han leverede med denne antologi – sådan er det i hvert fald i min verden.

Hvis ret skal være ret, må det dog nævnes, at hovedparten af The October Country tidligere havde været udsendt af Arkahm House i 1947 under titlen Dark Carnival. En vigtig bog for Bradbury, han selv omtalte som helt afgørende for sin forfatterkarriere.

Paperback, New English Library 1970

Paperback, New English Library 1970

Fortællingerne i The October Country hænger ikke sammen, men det til trods er novellerne udvalgt så godt, at der opstår en form for synergi mellem historierne, som faktisk skaber et bindeled. Ikke en konkret forbindelse, vel at mærke. Nej snarere et stærkt tematisk slægtskab, der i høj grad opstår i kraft af Bradburys kredsen om de samme temaer. Meget af dette ligger allerede i bogens formidable titel – oktoberlandet. En stærk metafor, som i den grad varsler læseren om, hvad der ligger forude. Efterårsmåneden med høst, snigende mørke, regn og for amerikanerne naturligvis også halloween. Med antologien væver Ray Bradbury dette oktoberland frem for os. Et sært tusmørkeland, hvor besynderlige hændelser, mærkelige skabninger og overnaturlige hændelser lurer under overfladen.

Det er heller ikke tilfældigt, at antologien, som blev udvidet og genudgivet som The October Country hed Dark Carnival. Det karnevaleske spiller nemlig en væsentlig rolle i novellerne. Ting, der giver sig ud for at være noget andet end det, de er, og gerne i groteske former, vender tilbage som vedholdende motiver i novellerne. Halloween, cirkus og karneval runger igen og igen med som en ubehagelig undertone.

Ray Bradbury (22. august 1920 – 5. juni 2012)

Ray Bradbury (22. august 1920 – 5. juni 2012)

Det kunne naturligvis let være blevet til en pulpet monsterfest, men sådan er det absolut ikke. Der er både humor og klichéer i The October Country, men Bradbury udfordrer sin læser med et intelligent, skævt sprog, der ligger langt fra eksempelvis Robert Blochs galgenhumor. Der ligger bidende alvor bag Bradburys afdækning af oktoberlandets beboere, og det, han viser os, rummer både sorg, melankoli og skræk. Alene åbningsnovellen om dværgen, der drømmer om at være almindelig, og derfor opsøger et spejlkabinet, hvor han kan se sig selv i stor størrelse, blandes det bizarre med det rørende på slående vis.

”The Jar”, der handler om en bondeknold, der køber en krukke med en besynderlig ”ting”, er ligeledes et mesterligt eksempel på Bradburys evne til at flette det makabre sammen med helt nære skildringer af mellemmenneskelige relationer, som de fleste af os kan identificere os med.

Hardcover, Arkham House 1947

Hardcover, Arkham House 1947

Bradbury gentager flere gange det samme greb i bogen. Han forvrænger det velkendte og tilføjer det et element af noget surrealistisk, som gradvist transformeres til både noget ubehageligt og fascinerende. Et konkret eksempel på det kunne være ”The Scythe”, hvor en forarmet familie finder en forladt gård med marker, der står klar til at blive høstet. De flytter ind på gården, og manden begynder høstarbejdet for kun at opdage, at han nu har overtaget rollen som Døden. Han bliver den metaforiske Høstmand, og pludselig ser han, at hvert strå i marken har krop og ansigt. Bonden mejer sig gennem menneskeheden og fortsætter, da han møder sin egen familie i marken. Døden kender ingen tøven. ”The Scythe” er uden tvivl et højdepunkt i bogen, fordi den med sin blanding af djærv realisme og metafysisk gru opnår et ret enestående, nærmest mytologisk niveau.

Men der er skam masser af andre fine, fine fortællinger i The October Country. Den absurde ”Skeleton” repræsenterer måske bogens mest ordinære side med sin beretning om manden, der opdager, at hans eget skelet er ude på at myrde ham. Historien er ganske vanvittig og fuldendes med et pulpet plottwist, der kunne være førnævnte Bloch værdigt. Plat eller uforpligtende bliver det imidlertid aldrig, fordi Bradburys pen løfter selv det trivielle til noget interessant.

Hardcover, Ballantine Books 1955. Antologiens 1. udg-

Hardcover, Ballantine Books 1955. Antologiens 1. udg-

Det taler med andre ord til Bradburys ære, at han i vid udstrækning valgte at styre uden om klichéer med sin makabre fiktion. Hans noveller har en stålsat selvstændighed, der gør, at man ikke i et sekund er i tvivl om, hvem der er forfatteren bag dem. Bradburys kunstlede, til tider næsten avantgardistiske sprog gennemsyrer nemlig alt og overskygger flere steder handlingen, der hvor den nærmer sig det velkendte. Men selv der, på kanten af det ordinære, formår han at skabe noget foruroligende. ”The Wind” eksempelvis er på mange måder en klassisk pulpfortælling, der måske kunne opfattes som et svagt ekko af Lovecraft-skolen. Plottet er velkendt, men beskrivelsen af manden, der ser ud over landskabet, hvor en forhekset vind fejer gennem træer og buske, er ganske enkelt uforlignelig og foruroligende på smukkeste vis.

The October Country afsøger mange stemninger og situationer, og Bradbury vælger kun sjældent den lette løsning. Det er beundringsværdigt, og jeg vil mene, at hans noveller i antologien står som et af horrorgenrens hovedværker fra 1950’erne. Sammen med den ligeledes formidable Shirley Jackson udgjorde de et nødvendigt opgør med pulpens uforpligtende, letbenede horror. Både Ray Bradbury og Shirley Jackson nedtonede det konkrete monstergys og pegede i stedet på det formløse, psykologiske mørke som arnested for gru og uhygge. Mørket inde i os selv og vores samfund blev omdrejningspunktet, og dermed står de to i høj grad som strømpil for de veje, som gyset skulle gå i de følgende mange år.

 

Novellerne:

“The Dwarf”

“The Next in Line”

“The Watchful Poker Chip of H. Matisse”

“Skeleton”

“The Jar”

“The Lake”

“The Emissary”

“Touched With Fire”

“Shopping for Death”

“The Small Assassin”

“The Crowd”

“Jack-in-the-Box”

“The Scythe”

“Uncle Einar”

“The Wind”

“The Man Upstairs”

“There Was an Old Woman”

“The Cistern”

“Homecoming”

“The Wonderful Death of Dudley Stone”

 

Hardcover, Hart-Davis 1956

Hardcover, Hart-Davis 1956

Paperback, Ace Books 1961

Paperback, Ace Books 1961

Paperback, Ballantine Books  1962

Paperback, Ballantine Books 1962

Paperback, Four Square Books 1963

Paperback, Four Square Books 1963

Paperback, Ballantine Books 1964

Paperback, Ballantine Books 1964

Paperback, Four Square Books 1965

Paperback, Four Square Books 1965

Paperback, Ballantine Books 1969

Paperback, Ballantine Books 1969

Paperback, Ballantine Books 1972

Paperback, Ballantine Books 1972

Paperback, Panther 1976

Paperback, Panther 1976

Paperback, Ballantine 1978

Paperback, Ballantine 1978

Paperback, Ballantine Books 1993

Paperback, Ballantine Books 1993

Paperback, Ballantine 1996

Paperback, Ballantine 1996

Paperback, Earthlight 1998

Paperback, Earthlight 1998

Paperback, Avon Books 1999

Paperback, Avon Books 1999

Paperback, Harper Perennial 2011

Paperback, Harper Perennial 2011

E-bog, Harper Voyager 2014

E-bog, Harper Voyager 2014

 

Skriv en kommentar

Filed under Novellesamling