Tag Archives: 1984

Douglas E. Winter, Stephen King. The Art of Darkness (1984): Kongen blev hyldet før han faldt

 

paperback-new-american-library-1986

Paperback, Signet 1986. Bogens anden, reviderede udgave

 

Douglas Winter er en vigtig skikkelse i 80’ernes genrehistorie, fordi han med stor ildhu kastede sig over at dokumentere den litterære gyserscene, som den tog sig ud på det tidspunkt. Vel at mærke på et tidspunkt, hvor gys og gru fortsat var ekstremt populær, og familien af forfattere med mindst én skræk-bestseller i bagagen var voksende. Winter lagde imidlertid heller ikke skjul på, at hans største oplevelse med skrækfiktionen kom, da han i ’74, i et venteværelse, faldt over en novelle af en ”Stephen King”. Et navn, der var ham totalt ubekendt, men historien gjorde indtryk, og Winter gik på jagt efter mere. Og mere, det fandt han, for kun få måneder senere slog King igennem med debutromanen Carrie. Det blev startskuddet til en lavine af fiktion, som forandrede skræklitteraturens vilkår for bestandig, og Douglas Winter var med fra begyndelsen.

Winter skrev flere artikler og anmeldelser af Kings bøger i 70’erns anden halvdel, og efter et møde med forfatteren på en kongres blev det også til en form for venskab og arbejdsfællesskab. Winter fik nemlig lov til at lave en række timelange samtaler med King, der resulterede først i en lille biografi om King (1982) og efterfølgende bogen Stephen King. The Art of Darkness, der så dagens lys i ’84.

 

paperback-new-american-library-1986_bagside

Paperback, Signet 1986

 

Bogen er en lidt sær sammensyning af interview, biografi, litterær analyse og bibliografi. I de glade dage før internet og Google har bogen utvivlsomt været guld værd for Stephen King-samleren på jagt efter hans romaner og spredt publicerede noveller. I dag har den omfattende bibliografiske del af Winters bog desværre overlevet sig selv, og de fleste ville nok nu ønske, at der i stedet havde været et par kapitler mere med bogens andre aspekter, men det kan man jo ikke ændre på.

Fra første side er det tydeligt, at Douglas Winter elsker Stephen Kings værker, og The Art of Darkness er en lang og komplet ukritisk hyldest til Kings forfatterskab. Det gør bogen til en ganske ensidig affære, der har det dobbelte formål dels at udlægge Kings tekster for hans mange interesserede fans, dels at modgå den etablerede presses lunkne modtagelse af King. Winter går dermed til kamp for Kings litterære kvaliteter og demonstrer meget tydeligt, at der skam er alvorlige tematikker hos King, der i Winters univers sidestiller King med en skikkelse som eksempelvis Mark Twain.

 

douglas-e-winter-anno-1985

Douglas E. Winter (født 30. oktober 1950)

 

Jubelbegejstringen kender med andre ord ingen grænser, men Winter har blik for litterær analyse. Han formår derfor at trække de bedste og stærkeste elementer frem i forfatterskabet. Bogen er således interessant læsning, selv for den, der ikke har synderlig megen begejstring for Kings bøger, fordi Winter faktisk beriger forståelsen af King.

Mens Winter lægger vægtige argumenter for Kings litterære kvaliteter, kan man samtidig læse en række mildest talt problematiske udsagn fra forfatteren selv i bogens interview-dele. Her sammenligner Stephen King sin egen skrivestil med intet mindre end en Big Mac. Han ser sig selv som et brand, en stil eller et udtryk, som læseren præcis ved, hvad er. Hvordan Winter kan arbejde for Kings litterære status, når forfatteren selv tydeligvis bevidst sigter ganske lavt med sit arbejde, er lidt af en gåde for mig.

 

paperback-new-american-library-1984_1ed

Paperback, New English Library 1984. Bogens 1. udgave

 

King beskriver et andet sted sine bøger som hængekøjer, som læseren kan slænge sig i. Igen fornemmer man den komplette mangel på kunstneriske ambitioner hos King, der tydeligvis hellere vil omfavne og behage sine læsere med det, de forventer, end at udfordre dem med noget uventet. En anti-intellektuel og anti-kunstnerisk selviscenesættelse fra Kings side, som også vil være bekendt for den, der har læst hans Danse Macabre.

Winter får ganske enkelt ikke enderne til at mødes i sin bog, fordi alt ved King synes at modsige den litterære forfatterperson, som Winter gerne vil ophøje ham til. Men at King alligevel gerne selv vil ses i det litterære lys, kunne måske ligge antydet i nogle af hans mere ambitiøse bøger (eksempelvis The Stand og It), men det er gætværk fra min side og under alle omstændigheder irrelevant, fordi Kings bøger i min verden er og bliver den Big Mac, han sammenligner sig selv med.

 

stephen-king

Stephen Edwin King (født 21. september 1947)

Winters fascination af King og bogens udgivelsestidspunkt er også interessant at se nærmere på. The Art of Darkness udkom, som sagt, i 1984, og på det tidspunkt gik Kings kurs stadig mod stjernerne. Han havde udgivet stort set alle de romaner, der i dag betragtes som hans hovedværker, og King var for længst blevet et verdensomspændende synonym for horror.

Det fører Douglas Winter til, i et lille efterskrift, at filosofere over, hvad fremtiden mon vil bringe for King. Winter er ikke i tvivl om, at der ligger store ting ude i horisonten, men her skulle han vise sig at tage fejl. Der lå ikke store ting i vente, snarere det modsatte. Der kom bare mere af det samme, og Kings forfatterskab overlevede ikke 80’erne med kreativiteten i behold. Ved indgangen til det nye årti – 90’erne – var han blevet en forstenet dinosaur, der var blevet overhalet af yngre, kreative kræfter på skrækscenen. Kings bogsalg gik fortsat fint, men hans popularitet har været faldende lige siden storhedstiden i 80’erne.

 

 

paperback-plume-1986

Paperback, Plume 1986

 

Douglas Winters bog er først og fremmest et tidsbillede af Stephen King på toppen, da han enerådigt regerede skrækscenen. Et billede på den entusiasme og friskhed, som en generation af læsere oplevede, da de mødte værker som The Shining og ’Salems Lot for første gang. Den begejstring er bestemt ikke uberettiget eller ubegrundet, men Kings momentum forduftede hurtigt, mens han sled sig op på tusindsiders romanfortællinger. Winters bog er derfor et bittersødt gravskrift; en lettere løgnagtig ligprædiken, der pynter på Kings forfatterskab ved at ignorere alt det, der umuliggør at måle hans bøger på den kunstneriske vægt, som Winter gerne vil anbringe King på.

Man taler ikke ondt om de skindøde.

 

paperback-new-english-library-1989

Paperback, New English Library 1989

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Nonfiktion

Dagens forside: Et eksempel på transkønnet horror?

Paperback, Zebra Books 1984

Paperback, Zebra Books 1984

Er det ikke en herlig forside! Sådan ser 80’er-horrorforsider ud når de er bedst, hvilket vil sige på samme tid grotesk, latterlig og ganske, ganske ubehagelig. Se bare hvordan dukken ser helt rædselsslagen ud; bemærk især samspillet mellem hans apatiske, indestængte blik og dukkens vilde, stirrende øjne. Gulp.  Rockabye Baby fra ’84 fusionerer trans-kønnet horror a la Blochs Psycho med børnemishandling, hvilket må siges at være skrap kost. Det er naturligvis Zebra Books der udsendte bogen. De var eksperter i den slags og jeg har et lille indlæg om forlaget i støbeskeen.

Tak fordi du kiggede forbi.

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Roman

T.E.D. Klein, The Ceremonies (1984): Ondskaben glemt under modernitetens fernis

Hardcover, Viking Press 1984. Den fine omslagsillustration er af David Palladini

Hardcover, Viking Press 1984. Den fine omslagsillustration er af David Palladini

T.E.D. Kleins produktion er forbløffende lille, frustrerende lille faktisk. Der kan nemlig ikke herske nogen tvivl om, at han er en af de 80’ernes mest distinkte horrorforfattere. På samme måde som Robert Aickman skriver Klein ud fra en dyb, litterær traditionen. Han skriver med tidligere giganter som Machen, Blackwood, og Lovecraft i ryggen, men som Aickman gør han traditionen til sin egen. Fylder den med samtidighed og skaber gotik, der hverken er pastiche eller plagierende. Alt det finder man ikke udtrykt bedre noget sted end i debutromanen The Ceremonies fra 1984. En roman der i det store og hele er en genbearbejdning af Kleins kortroman “The Events at Poroth Farm” fra 1972.

Med The Ceremonies tager Klein os ud på landet. Men det er ikke bare landet som sådan. Han fører os ud i et tungsindigt vildnis med lurende, diabolske kræfter. Et vildnis, der i den grad er et ekko af Lovecrafts mytologiske New England.

Hardcover, Viking Press 1984

Hardcover, Viking Press 1984

Ude i vildnisset møder vi det lille religiøse kvækerlignende samfund i Gilead, New Jersey. Litteraten Jeremy Freirs har lejet et hus på en gård i landsbyen, hvor han planlægger at tilbringe sommeren. Han har valgt det afsides sted for at få ro til at arbejde på sin afhandling om gotisk litteratur, og samtidig for at få læst sig gennem de værker, han skal bruge i sin undervisning om samme emne det kommende semester. Sommeren tegner godt for den unge forsker, til trods for, at han, som udpræget bymenneske fra New York, har lidt svært ved at vende sig til de primitive forhold på gården.

Skæbnen vil, at Jeremy møder den unge bibliotekar Carol kort tid før, han skal forlade byen. De beslutter at holde kontakt hen over sommeren og aftaler, at hun skal komme ud til Gilead for at besøge ham. Men der bliver knyttet flere uventede bånd, da Carol pludselig får tilbudt ekstraarbejde som forskningsassistent hos den lidt mærkværdige pusling af en mand ved navn Mr. Rosebottom – også kaldet Rosie. Han er folklorist af en slags og arbejder på en bog om gamle ceremonier. Carol skal læse og sammenfatte tekster for ham, hvilket alt sammen er godt og fint, i hvert fald på overfladen.

Theodore "Eibon" Donald Klein (født 15. juli 1947)

Theodore “Eibon” Donald Klein (født 15. juli 1947)

Vi kommer også tæt ind på livet af det unge ægtepar, Sarr og Deborah Poroth, der har lejet huset til Jeremy. Vi hører om deres problemer med at få gården til at løbe rundt og deres indre tvivl om Gilead-sektens strenge, komfortfjendtlige overbevisninger.

Men, men, men… noget er selvfølgelig i gærde. Jeremy, Carol og ægteparret Poroth har ikke krydset skæbner tilfældigt. Noget større fører dem sammen som brikker i et puslespil. Et dystert spil om ældgammel ondskab, der lurer i landskabet ved Gilead.

Klein lægger ikke skjul på, at den store orkestrator bag det hele er Rosebottom – uskyldige lille Rosie, der umiddelbart fremstår så harmløs. I det navnløse ondes tjeneste har han planlagt den grandiose ceremoni, der skal give form til et ondt væsen, som for længe siden blev fordrevet fra verden.

From Beyond the Dark Gateway 2, december 1972. Fanzinet hvor kortroman "The Events at Poroth Farm" blev trykt for første gang

From Beyond the Dark Gateway 2, december 1972. Fanzinet hvor kortroman “The Events at Poroth Farm” blev trykt for første gang

Ceremonien ligger implicit beskrevet i Machens novelle ”The White People” (1904). En historie som Klein løbende refererer til, og som Rosie faktisk selv fortæller, indeholder viden om det ritual, der skal ske. En finurlig intertekstuel leg, der bliver udbygget i kraft af Jeremys læsninger af gotisk litteratur. Løbende reflekterer Jeremy over de sære hændelser, der sker omkring ham på gården og spejler dem i bøgerne, han læser. Det er mesterligt at følge, hvordan Klein spænder sit litterære net ud gennem The Ceremonies og lægger små fortællinger i fortællingen, der tydeligt viser, hvilke klassiske historier Klein skriver sig sammen med.

The Ceremonies handler om mange ting; religiøsitet, forholdet mellem pligt og individuel frihed, men det er især forholdet mellem modernitet og tradition, der sættes i centrum. Det er ikke bare land og by Klein kontrasterer og sammensmelter i bogen, han lader to epistemer, to tankesystemer tørne sammen. Bymennesket Jeremy rejser ind i en anden verdensforståelse, som han oplever som arkaisk og bagstræberisk. Omvendt oplever folkene i Gilead, at Jeremy kommer fra en ugudelig falsk verden, der forvansker alle værdier. Noget der spores helt ned i Jeremys navn. Jeremias (Jeremiah) er sekten i Gileads vigtigste bibelske profet, og forvanskningen af profetens navn til Jeremy er på det nærmeste indbegrebet af bymenneskernes troløshed.

Paperback, Bantam Books 1985. Første paperbackudgave

Paperback, Bantam Books 1985. Første paperbackudgave

Pointen er imidlertid, at ligegyldig hvor fremmedgjort Jeremy føler sig over for Sarr og Deborah Poroth, så er de ham meget nærmere end den ældgamle ondskab, der langsomt overtager styringen af deres liv. Uden at vide det står Poroth-familien og resten af deres sekt på det modernes side, og præcis som bymenneskene er de blinde for de kræfter, der lever under den moderne kulturs fernis.

The Ceremonies er en lang, jeg er nærmest fristet til at sige, udførlig roman. Der ligger en pertentlighed bag Kleins gradvise opbygning af historien, som måske på overfladen ligner en King’sk eller Straub’sk fortællestrategi. Klein er imidlertid hverken et snakkehoved som King eller en detaljerytter som Straub. Der ligger ganske enkelt en fabelagtig præcision i Kleins sprog, der gør, at han side for side nærmer sig den modbydelige ceremoni, der skal afslutte det hele. Han spiller ping-pong mellem sine hovedpersoner, springer i fortællervinkel og tempo, men konsekvent med henblik på at rulle historien frem mod dens uundgåelige kulmination. At læse The Ceremonies er lidt som at se en gryde med vand, der langsomt kommer i kog. Tung og mastodontisk begynder bogen gradvist at syde og gør det hurtigere og hurtigere.

Paperback, Pan Books 1986

Paperback, Pan Books 1986

Kleins selvsikre håndtering af teksten gør også, at man som læser aldrig tvivler på det overnaturliges berettigelse eller troværdighed. Ved at kamuflere både bogens ”onde” og dets håndlangere i et aldrig fuldt afdækket tusmørke, der kun eksisterer i et referentielt forhold til andre gotiske værker, forbliver de skræmmende skygger uden ansigt. Men man skal ikke være bange for, at det hele er ren dans om den varme grød. The Ceremonies eksploderer både i grusomme, ekspressive scener med mord og smerte, og ganske, ganske ubehagelige, underspillede scener. Der er blandt andet en sexscene i bogen, som sikkert vil få de fleste til at få kuldegysninger (Deborah was so dry…).

The Ceremonies er et mesterværk, intet mindre. Det er en intellektuel bedrift, der skyder kreative gnister i alle retninger. Men samtidig er det også en bog, der yder læseren modstand, fordi den folder sig så langsomt ud. Som læser går man på det nærmeste på opdagelse i Kleins verden, og det forunderlige er, at man aldrig er helt sikker på, hvad der findes bag næste kapitels slør.

Paperback, Martínez Roca 1987. Spansk udgave af romanen

Paperback, Martínez Roca 1987. Spansk udgave af romanen

Skriv en kommentar

Filed under Roman