Tag Archives: Action!

HAWK – En fristende overspringshandling?

Paperback, Jove Books 1980

Pyh, jeg arbejder meget intenst på at få min fagbog om skrækfiktion afsluttet. Jeg har skrevet om det før, men nu er der vitterligt tale om de sidste krampetrækninger. Bogen bliver en ordentlig moppedreng på noget i nærheden af 180.000 ord, og jeg mangler kun meget lidt nu. Hurra. Mens jeg har arbejdet med horrorlitteraturens nyere historie i et godt stykke tid nu, så bliver det også mere og mere fristende at se på andre genrer. Kald det bare en overspringshandling. Græsset bliver i hvert fald grønnere og grønnere alle andre steder. Det er blandt andet derfor, at en serie som Hawk pludselig bliver vældig fristende at se nærmere på. Spænding, let gys og ramasjang lyder vældig forfriskende i mine ører lige nu.

Paperback, Jove Books 1980

Jeg er ret glad for seriens forsider, der er et godt eksempel på et nyt indslag, der kommer på nogle forsider i løbet af 60’ernes sidste. Krimier og action-fortællinger begyndte nemlig her i stigende grad på forsiderne at låne fra filmplakaternes udtryk. Forsiden bliver derved en lille sammenfatning af de stemningsmæssige højdepunkter i bogen, og læseren kan således glæde sig til (forhåbentlig) at dykke ned i de hæsblæsende optrin, der bliver vist ikonisk.

Paperback, Jove Books 1980

Den type visuelle præsentation forblev mest af alt noget, der knyttede sig til actionhistorier med masser af krudt og kugler. Man kan også møde det i SF-litteraturen, men i mindre grad i fantasy-genren og næsten ikke på horrorpaperbacks. Det siger lidt om de forventninger til genrerne, som forlagene forsøgte at imødegå.

Paperback, Jove Books 1980

Nuvel, kast et blik på Hawk. Han er en hårdtslående herre. Seriens første bind udkom i 1980 og hele serien var afsluttet året efter. Se det er hurtigt arbejde!

På genhør

Martin 

Paperback, Jove Books 1981

Paperback, Jove Books 1981

Paperback, Jove Books 1981

Paperback, Jove Books 1981

Paperback, Jove Books 1981

Paperback, Jove Books 1981

Paperback, Jove Books 1981 

Paperback, Jove Books 1981

Paperback, Jove Books 1981

Paperback, Jove Books 1981

 

 

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Roman

Mænd med en mission

Amerikanske Pinnacle Books specialiserede sig i hårdkogte pulpromaner til mænd. De kørte lange serier, der kanske var forskellige i miljø og periode, men grundlæggende var de alle skåret over samme læst. Det er brutale romanfortællinger, der handler om kamp, vold, sex og action. Den væsentligste fællesnævner er imidlertid, at de stort set alle er bygget op omkring en stærk mand – en enegænger sat i verden for at rydde op.

Der er kontant afregning ved kasse et i disse serier, og lige nu har jeg en fest med en af dem. Det kommer der mere om snart. Her kan I se nærmere på et lille udpluk af Pinnacle-reklamer fra 1973. Bøgerne leverer præcis det, som reklamer lover…  så tag et dyk ned i Pinnacles absolut politisk ukorrekte univers.

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Roman

I krig og pulp: Gil Cohens forsider

Male, maj 1967

Male, maj 1967

Når man ser på mandemagasinerne fra 1950’erne og 60’erne, så fylder krig og kamp en hel del. Det samme gør sex, og sex og krig bliver derfor også kombineret på utallige måder. En af mestrene, som formåede at indfange spænding, erotik, gru og tempo, var veteranen Gil Cohen. Om nogen er han manden, der har skabt især 60’ernes militære pulpforsider – for ikke at nævne hans forsider til tidens actionromaner, der naturligvis kun udkom i paperbackformat. Et format, der hans blev hans primære arbejdsplads, da mandebladene gradvist ændrede format og gik bort fra malede forsider i 70’erne.

Stag, oktober 1968

Stag, oktober 1968

Hans nøjagtige, forstærkede realisme gik rent ind hos bladkøberne og det selvsamme har gjort hans originale billeder til eftertragtede samlerobjekter. De indfanger en på en gang løssluppen og humoristisk tilgang til forsidernes dramatiske begivenheder; samtidig er der også nok ulmende trusler og løfter om forbudne frugter i billederne til, at de får en snert af den pikante stemning af ”snavs”, som bladene gerne ville frembringe.

Battlecry, december 1958

Battlecry, december 1958

Gil Cohen hverken opfandt sin stil eller forsidernes indhold, men han var en af genrens fremmeste udøvere, og jeg vil mene, at kun få har malet onde, liderlige nazister så fint, som Cohen fik dem skildret. Præcis den type billeder har måske knap så høj kurs blandt samlere i dag, der foretrækker hans nostalgiske skildringer af soldaterliv under navnlig Anden Verdenskrig og Koreakrigen, men hos mig er det de sære, grovkornede optrin, som har størst charme.

Stag, november 1968

Stag, november 1968

Hvad du selv mener om Gil Cohen, kan du få afgjort her, hvor et lille udvalg af hans enorme produktion fejres. Så spring i uniformen og dyk ned i Cohens tempofyldte verden.

For Men Only, august 1958

For Men Only, august 1958

Stag, januar 1965

Stag, januar 1965

For Men Only, juni 1963

For Men Only, juni 1963

Stag, august 1967

Stag, august 1967

Gusto, februar 1958

Gusto, februar 1958

Real Men, oktober 1966

Real Men, oktober 1966

Male, februar 1965

Male, februar 1965

Real Men, februar 1968

Real Men, februar 1968

Male, januar 1965

Male, januar 1965

Paperback, Pinnacle Books 1978

Paperback, Pinnacle Books 1978

Man's Adventure, april 1966

Man’s Adventure, april 1966

Paperback, Pinnacle Books 1975

Paperback, Pinnacle Books 1975

Man's Adventure, september 1965

Man’s Adventure, september 1965

Paperback, Pinnacle Books 1972

Paperback, Pinnacle Books 1972

Man's Story, oktober 1967

Man’s Story, oktober 1967

Paperback, Harlequin Enterprises 1982

Paperback, Harlequin Enterprises 1982

Man's World, august 1961

Man’s World, august 1961

Men, december 1967

Men, december 1967

Men Today, maj 1966

Men Today, maj 1966

Men, april 1967

Men, april 1967

Men Today, marts 1968

Men Today, marts 1968

Gil Cohen i nyere tid foran sit maleri "We Guide to Strike"

Gil Cohen i nyere tid foran sit maleri “We Guide to Strike”

 

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Brian Lumley, The Burrowers Beneath (1974): Bubble gum-Cthulhu mythos

Paperback, HarperCollins 1997. Min omnibus-udgave med de første tre romaner om Titus Crow

Paperback, HarperCollins 1997. Min omnibus-udgave med de første tre romaner om Titus Crow. Forsidens skaber er ikke oplyst

The Burrowers Beneath blev et vendepunkt i Brain Lumleys tidlige karriere; det var nemlig hans første roman. Den udspillede sig inden for rammerne af den såkaldte Cthulhu mythos, og selvom stort set hele hans tidligere produktion gjorde det samme, var romanen langt mere ambitiøs i sin tilgang. Tilmed afslørede den for første gang, hvordan Lumleys greb om Cthulhu-genren skulle komme til at forme sig i fremtiden, men mere om det om lidt.

Ikke overraskende er bogens hovedpersoner Lumleys tilbagevendende helt Titus Crow og dennes trofaste ledsager Henri-Laurent de Marigny. Et makkerpar, der allerede tidligere havde oplevet en del cthuloide eventyr i Lumleys noveller. Den enigmatiske, stærkt excentriske Titus Crow kan bedst beskrives som en parafrase over Sherlock Holmes, Jules de Grandin, Duke De Richleau og alle andre velhavende, geniale opdagere, og dermed er det også klart, at de Marigny har rollen som den trofaste drabant.

Paperback, HarperCollins 1997

Paperback, HarperCollins 1997

Denne gang er Crow kommet på sporet af en række uforklarlige jordskælv i Nordengland, der tilsyneladende er sket i et særligt mønster. Sagen bliver hurtigt dramatisk, da det går op for Crow, at der muligvis er en race af enorme, både intelligente og ondsindede orme, der graver sig gennem jordskorpen. Deres plan er at slippe Shudde M’ell, den største orm af den alle, fri og derved forsøge at genindtage deres retmæssige plads blandt klodens herskere. Mere pulpet kan et plot dårligt blive.

Alt det har Crow stykket sammen gennem studier af gamle bøger på British Museum og en flittig korrespondance med flere personer, der på en eller anden måde har været i kontakt med ormene og oplevet denne rædsel fra dybet på nært hold. Det er imidlertid først, da Crow får tilsendt noget, der formentlig er et af ormenes æg, at historien for alvor sparkes i gang. Ormene, eller ’The Cthonians’, som Crow døber dem, vil nemlig have deres afkom tilbage for enhver pris.

Brian Lumley (født 2. december 1937)

Brian Lumley (født 2. december 1937)

Dermed sættes en blodig krig i gang. Først tror Crow og hans ven de Marigny, at de er alene i kampen, men det viser sig, at de får hjælp fra en hemmelig, amerikansk organisation, der har holdt opsyn med ormene og mange andre ”onde væsners” aktiviteter. Crow slår hurtigt pjalterne sammen med de amerikanske agenter, og snart er der krudt og kugler i luften.

The Burrowers Beneath er udført i den for Cthulhu-genren almindelige epistolærstil, hvor en stor del af handlingen og konfrontationen med de groteske Cthonians berettes gennem breve og dagsbogsoptegnelser. Her har Lumley lejlighed til at dyrke den dvælende, berettende tilgang til gyset, hvor mysteriet bygges langsomt op omkring afsløringen af ormenes abnormitet. Den del af The Burrowers Beneath er, så at sige, helt efter (mythos)bogen. Men Lumley stopper ikke her; i stedet for at holde hele beretningen i de sønderknusende optegnelser om rædsler og voksende sindssyge føjer han et lag mere til fortællingen, hvor Titus Crow og vennerne har mulighed for at agere. Agere og ikke mindst slå tilbage. ”My heroes fight back”, har Lumley sagt mange gange, når han er blevet spurgt, hvor den væsentligste forskel mellem hans fiktion og Lovecrafts ligger.

Paperback, DAW Books 1974. Romanens 1. udg.

Paperback, DAW Books 1974. Romanens 1. udg.

De proaktive kapitler med Crow & co. er da også et afgørende punkt i fortællingens dynamik og noget, der katapulterer en roman som The Burrowers Beneath et helt andet sted hen end Lovecrafts litterære univers. Lumleys hovedpersonerne er helte, der kæmper for det gode imod det onde. Kampen har måske omkostninger, men grundlæggende ved vi, at Crow og de Marigny er urørlige. Dermed river Lumley fundamentet væk under hele Lovecrafts idé om kosmisk gru og reducerer mythos-skabningerne til store, men immervæk håndterlige, problemer, der kan konfronteres, når man ved hvordan.

For mig at se er der næsten noget tragisk ved The Burrowewrs Beneath. Bogen er hurtigt læst og fyldt med tempo, men selve substansen er dybest set en lang udvanding og normaliseringen af Lovecrafts idéer. Med kirurgisk præcision får Lumley fjernet håbløsheden, vanviddet og undergangsstemningen og erstattet den med gåpåmod, drengerøvsramasjang og klassiske dikotomier mellem godt og ondt.

Hardcover, W. Paul Ganley 1988

Hardcover, W. Paul Ganley 1988

Præcis den tilgang, som Lumley lagde for dagen i sin debutroman, er sidenhen blevet bærende i receptionen af hele Cthulhu-mythos-universet. Cthulhu og alle de andre skabninger er reduceret til intergalaktiske, tentakelsvingende banditter, der gang på gang bliver stillet op til tæsk i rækken af forbryderiske monstre med vampyren, varulven, mumien og Frankensteins monster.

Det er nok ikke rimeligt at tillægge Lumley ansvaret for den udvikling. Lumley tog afsæt i August Derleths udlægning af Lovecrafts fiktion, og Derleth tog sit afsæt i en konsensus, der allerede var opstået blandt Lovecrafts læsere, mens han levede. Lumleys roman indskriver sig således i en tradition. Ikke desto mindre har ingen før Lumley i den grad sat tingene på spidsen og med så stor konceptuel klarhed vist, hvor langt Derleth-skolen i virkeligheden havde flyttet sig ideologisk fra udgangspunktet hos Lovecraft.

Paperback, Grafton 1988

Paperback, Grafton 1988

Med Lumleys værk får vi for første gang intet mindre end et optimistisk bud på en mythos-fortælling. Det må siges at være et paradoks af kaliber, men kun så længe vi opfatter Lumleys værk i relation til Lovecraft. For i virkeligheden har Lumleys fiktion intet med Lovecrafts at gøre. Der er måske et sammenfald i navne og stilistiske fællestræk, men grundlæggende befinder de sig litterært vidt forskellige steder.

Lumleys debutroman er for mig at se den banale Cthulhu-pops fødested. Det sted, hvor alle de rædselsfulde noveller og romaner udspringer, som hylderne bugner med i store, internationale boghandlere og anmeldes til stor glæde i det anstrengende The Lovecraft Ezine. The Burrowers Beneath har afgjort sine momenter og fungerer gnidningsfrit, men for mig er og bliver bogen et lavpunkt. Og det bliver ikke mindre tragisk af, at det blev Lumleys banaliteter, der kom til at tegne genrens vej mod storhed og stjernerne.

Paperback, Grafton 1991

Paperback, Grafton 1991

Hardcover, Severn House 1993

Hardcover, Severn House 1993

Ebog, Gateway Books 2013

Ebog, Gateway Books 2013

4 kommentarer

Filed under Roman

Adam – Fact, Fiction, Humor!

Adam, april 1970

Adam, april 1970

Mandepulp er som regel synonymt med action, eventyr og ukomplicerede romantiske eskapader. Stakkevis af romaner er brygget over den kombination, og variationsmulighederne synes uendelige. Jeg har selv en kæmpe svaghed for vildmarkseventyr – om det så drejser sig om overlevelse imod alle odds i et menneskefjendsk miljø eller om opdagelsesrejsende med kurs mod sagnomspundne hvide pletter på landkortet. Den slags slugte jeg råt som barn, og det er fortsat historier, der går lige i blodet på mig. Men det er jo bare to eksempler på en enorm vifte af pulpgenrer, der traditionelt tænkes som rettet mod mandlige læsere. Andre eksempler kunne være krigseventyr, selvtægtshistorier, bandeopgør og meget, megt andet.

Adam, april 1974

Adam, april 1974

Et af de steder, der trofast leverede varen på alle pulphylderne, var mandemagasinet Adam. Et magasin med letpåklædte damer, tegneserier, noveller og faktuelle artikler om kulørte emner. Bladet var med andre ord en blanding af Seriemagasinet og Ugens Rapport, og udkom fra begyndelsen af 1950’erne og frem til slutningen af 70’erne.

Adam, august 1957

Adam, august 1957

Bladet var et månedsmagasin og fik dermed udsendt et utal af numre, der alle var sprængfyldt med pulp, eventyr og ramasjang. Tonen er en blanding af det friskfyrsvittige og hårdkogte, og det meste fiktion i magasinet jævn metervare. Det, man imidlertid kan glæde sig over i dag, er den rå mængde fabelagtige illustrationer, som blev lavet til bladet. Hvert nummer var udstyret med farvebilleder, og indvendigt blev både artikler og noveller illustreret. Bladet er med andre ord en guldgrube for alle, der holder af at snage sig gennem pulpens troper og visuelle udtryk. Her finder du det hele – lige fra gys og gru til rå action og lummer romantik. Alene forsiderne, du ser her, er et studie værd.

Herligt, ikke? Hvem kan stå for billedernes cocktail af erotik og action?

Adam, december 1966

Adam, december 1966

Adam, december 1967

Adam, december 1967

 

Adam, december 1967. Action!

Adam, december 1967. Action!

Adam, februar 1955

Adam, februar 1955

Adam, februar 1964

Adam, februar 1964

Adam, februar 1967

Adam, februar 1967

Adam, januar 1964

Adam, januar 1964

Adam, januar 1964. På pulp-eventyr i det mørke Afrika

Adam, januar 1964. På pulp-eventyr i det mørke Afrika

Adam, januar 1967

Adam, januar 1967

Adam, januar 1968

Adam, januar 1968

 

Adam, juli 1976

Adam, juli 1976

Adam, juni 1961

Adam, juni 1961

Adam, juni 1961. Fiktion - en pige i nød

Adam, juni 1961. Fiktion – en pige i nød

Adam, juni 1967

Adam, juni 1967

Adam, juni 1968

Adam, juni 1968

Adam, juni 1976

Adam, juni 1976

Adam, maj 1963

Adam, maj 1963

 

Adam, maj 1968

Adam, maj 1968

Adam, maj 1970

Adam, maj 1970

Adam, maj 1973

Adam, maj 1973

Adam, maj 1973. Pikant indholdsfortegnelse

Adam, maj 1973. Pikant indholdsfortegnelse

Adam, maj 1973. En faktuel sag om yetier - ja tak!

Adam, maj 1973. En faktuel sag om yetier – ja tak!

Adam, marts 1970

Adam, marts 1970

Adam, marts 1975

Adam, marts 1975

Adam, marts 1975. Krudt og kugler

Adam, marts 1975. Krudt og kugler

Adam, marts 1975. Klassisk dykkereventyr

Adam, marts 1975. Klassisk dykkereventyr

Adam, marts 1975. En Eva til Adam

Adam, marts 1975. En Eva til Adam

Adam, november 1976

Adam, november 1976

Adam, november 1976.Mere pulp-eventyr

Adam, november 1976.Mere pulp-eventyr

Adam, oktober 1964

Adam, oktober 1964

Adam, september 1963

Adam, september 1963

Adam, september 1974

Adam, september 1974

Adam, september 1974. Til pulpet Nazi-fest

Adam, september 1974. Til pulpet Nazi-fest

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Whit Masterson, The Dark Fantastic (1959): Pest og pulp

Paperback, Avon Books 1966. Forsiden er malet af Bob Abbett

Paperback, Avon Books 1966. Forsiden er malet af Bob Abbett

Bag navnet Whit Masterson gemmer sig det produktive makkerpar Robert Wade og H. Bill Miller. De skrev et utal af hårdkogte kriminalromaner sammen og krydsede jævnligt pulpens porøse genreskel. Det gjorde de også med The Dark Fantastic fra 1959; et stykke apokalyptisk actionfiktion af den underholdende slags.

Historien er såre enkel. En bande røvere har plyndret en etruskisk grav i Italien, og det rige gravgods kan sælges for store penge på det sorte antikvitetsmarked i USA. De stjålne arkæologiske genstande må imidlertid smugles ind i landet, og røverne skjuler sig derfor med deres varer ombord på et fragtskib, som har kurs mod Mexico. Planen er at føre deres gods over landgrænsen til Amerika, og derfra køre det videre til deres kontakt på det sorte marked i Californien. Nu går det bare hverken værre eller bedre end, at den plyndrede grav var inficeret med en muteret pest – det præciseres aldrig, hvilken sygdom det egentlig drejer sig om. Denne dødelige sygdom er stadig pokkers smittefarlig, og naturligvis er røverne pludselig blevet en tikkende bombe. De aner ikke selv, at de bærer rundt på sygdommen, men snart står det klart for dem, at noget er rav ruskende galt, og et kapløb mod tiden begynder.

Paperback, Avon Books 1966

Paperback, Avon Books 1966

På den anden side af fortællingen står lovens lange arm, repræsenteret ved den nørdede (men smukke) dyrlæge Cloris, der som en af de første bemærker, at noget lusket er på vej mod den Mexicanske grænse. Hendes far bliver offer for sygdommen, men han når at advare sin datter om, at noget er på færde. Han har nemlig sendt Cloris en vævsprøve med pesten, og prøven sætter snart vagterne ved den amerikansk-mexicanske grænse på den anden ende. Sagen er politisk penibel, og amerikanerne vil have banditterne stoppet, før de krydser grænsen og forsvinder ind i USA. En særlig kommando, anført af Cloris og den bistre macho-betjent Ross, får derfor overdraget sagen. Dermed er der lagt i ovnen til en hæsblæsende menneskejagt i skyggen af den muterede pest, som støt og roligt spreder død i røvernes fodspor.

Ser man bort fra en hel del faktuelle oplysninger om grænsen mellem USA og Mexico og de værn, der patruljerer den på den amerikanske side, er handlingen et studie i højspændt, pulpet vrøvl. Det hele udspiller sig i et parallelunivers, hvor navnløse betjente må se til, mens nogle få individualister tager sagen i egen hånd og klarer ærterne for Amerika. De famlende forsøg på at etablere dybde i karaktererne gennem kluntede samtaler med en bartender eller efter en sen hyrdetime på hotelværelset gør det ikke mindre underholdende.

De to forfattere bag navnet Whit Masterson - Robert Allison “Bob” Wade (8. juni 1920 – 30. september 2012) til venstre og H. Bill Miller (11. maj 1920 – 21. august 1961) til højre

De to forfattere bag navnet Whit Masterson – Robert Allison “Bob” Wade (8. juni 1920 – 30. september 2012) til venstre og H. Bill Miller (11. maj 1920 – 21. august 1961) til højre

The Dark Fantastic finder imidlertid, som meget andet pulp, sin styrke i overfladiskheden og det karikerede, intense univers, som bogen skildrer. Handlingen begynder lige på og hårdt, hovedpersonerne forstår straks, hvad der er på spil, og skurkene tøver aldrig med at gøre, hvad der er nødvendigt for at komme frem. Historien kører som en velsmurt, vanvittig maskine, hvor enhver intellektuel dybde er smidt overbord som unødig ballast. Det giver bogen en befriende lethed, som man kun kan holde af.

Alene persongalleriet gør romanen til en oplevelse. Og her stjæler den morderiske røverbande afgjort billedet. Deres leder er en hårløs albino, der går med paryk og sminker sine øjenbryn på. Han går klædt som en dandy og har en blodtørstig chimpanse som kæledyr. Han ledsages af en stor, smådum tidligere alfons og en skrupelløs voldsmand. Til sammen er de et livsfarligt trekløver, der dræber, før de spørger. Naturligvis må hovedpersonerne blegne i forhold til det. Cloris er den klassiske heltinde, der er både smuk og sexet. Hun ved det bare ikke selv, og det gør hende naturligvis bare mere tiltrækkende i Ross’ øjne.

Hardcover, Dodd, Mead 1959. Romanes 1. udg.

Hardcover, Dodd, Mead 1959. Romanes 1. udg.

Ross giver i øvrigt anledning til at pege på et af de greb, som Whit Masterson bruger i bogen. Der arbejdes flittigt med kontrasteringer, og skurkenes groteske fremtoning spejler således heltenes kvaliteter. Det ses bedst i Ross, der er en egenrådig handlingens mand, som modsat bandelederens syge chimpanse har en trofast hund som kæledyr.

Forfatterne bag pseudonymet Whit Masterson kan deres kram, og de ved præcis, hvordan en spændingshistorie skal serveres. Det eneste problem ved The Dark Fantastic er sådan set, at de bruger deres trumfer i bogens første halvdel. De får etableret banden, de får etableret et galleri af mindre bipersoner – hvoriblandt en sindssyg mexicansk gangsterboss må nævnes – og får præsenteret dræbersygdommens apokalyptiske konsekvenser. Med alt det på skinner er der ikke ret mange overraskelser tilbage. Bogens anden halvdel handler mest af alt om at bringe handlingen sikkert i havn, og vi tvivler naturligvis ikke et sekund på, at det ikke vil lykkes for helteholdet. Som nervepirrende fiktion har The Dark Fantastic derfor, trods sit underholdende, fabulerende udgangspunkt, en slagside, og bogen føles afgjort lidt for lang.

Paperback, Corgi Books 1962

Paperback, Corgi Books 1962

Ikke desto mindre er det fascinerende at kigge Whit Masterson i kortene og se, hvordan ”han” arbejder med historiens fremdrift. Interesserer man sig for tekstopbygning, er den et skoleeksempel på pulplitteraturens forcer. Den går lige på plottet med et fåtal af svinkeærinder, og knap har den sidste skurk fået skudt en kugle for panden, før bogen slutter. Jeg har stor sympati for denne nærmest glimtagtige tilgang til fortællingen, fordi den koger idéen ind til dens essens. Historien står blottet for al pynt og krummeluer, og læseren må tage den for, hvad den er. Et hårdkogt litterært standpunkt., som jeg til tider kan savne i meget moderne genrelitteratur.

The Dark Fantastic er ikke fantastisk, men underholdende, det er den absolut.

Skriv en kommentar

Filed under Roman

Bogbekendtkaber: Tom Kristensen

Det er blevet tid til endnu et Bogbekendtskab, og denne gang har tegneren Tom Kristensen overtaget fortællerrollen. Som de fleste af Fra Sortsands læsere sikkert ved, går jeg en hel del op i bøgernes forsideillustrationer og for den sags skyld også deres indre udsmykning, der hvor en sådan findes. Derfor er det også spændende at få en tegner til at sætte ord på en udgivelse, der har betydet noget for ham.

I nyere tid har Tom således bl.a. leveret illustrationerne til den af Henrik Harksen udsendte antologi Grufulde Mørke fra 2012. Og faktisk har Tom arbejdet en del med gysergenren og udgivet tegneserien ”Innsmouth” i Nyarlathotep tilbage i 2011. Senest har han høstet prisen for årets horrorudgivelse med Made Flesh. Et flot samarbejde mellem Tom og Lars Kramhøft.

Toms streg er moderne, psykologiserende og ekstremt stemningsfuld. Faktisk var jeg allerede begejstret, da jeg første gang læste den ordløse ”Innsmouth” tilbage i ’11, og siden synes jeg, at hans arbejde er blevet bedre og bedre.

Det er derfor også med stor glæde, at jeg kunne få Tom overtalt til at lave denne udgave af Bogbekendtskaber. Ikke overraskende, og lidt anderledes end de tidligere, har Tom valgt at introducere os til en tegneserie. Men ikke mere snak; hermed går ordet videre til Tom Kristensen.

 

Den gule skygges dukker…

Jeg har læst rigtigt mange tegneserier. Mange flere end jeg kan huske. Én, som har gjort særligt indtryk på mig, er Den gule skygges dukker.

Jeg har nok været omkring de otte år og læste lystigt i bunken af tegneserier, vi havde i mit barndomshjem. Der var en masse hæfter og albums. Albummene havde vi til at stå i en kasse i køkkenet. Det var en solid trækasse med låg, som var blevet ophøjet til tegneserieskrin. Der var mange forskellige tegneserier i dette overflødighedshorn. Der var sjove, spændende, forvirrende og nogle med lettere voksne temaer, og så var der Den gule skygges dukker.

Hæfte, Lademann 1972

Hæfte, Lademann 1972

Den har gjort et uigenkaldeligt indtryk på mig. Jeg syntes rent ud sagt, at den var skideuhyggelig. Jeg var så skræmt af den, at efter endt læsning så kom den altid i kassen med låg på igen, og ting blev stablet oven på, så den ikke skulle kom ud efter mig. Jeg kunne dog ikke holde mig fra den, og den blev genlæst ofte. Altid med samme resultat; at den blev gemt godt af vejen lige bagefter.

Derfor skræmte det mig da også så meget desto mere, da jeg fandt den på stuebordet, efter jeg havde gemt den væk. Med hjertet bankende tog jeg forsigtigt tegneserien med den genkendelige orange og grønne forside og gemte den i kassen igen. Flere ting blev stablet oven på, og jeg følte mig lidt mere sikker. Det var først senere, jeg fandt ud af, at vi havde to eksemplarer, og at jeg ikke var den eneste i familien, som havde hang til uhyggelige gule dukker.

Tom Kristensen (født 1983)

Tom Kristensen (født 1982)

Hukommelsen er en sjov størrelse. Jeg har i ny og næ gennem de sidste 25 år tænkt på Den gule skygges dukker, og genkaldt mig historien og den frydefulde frygt, som den indgød mit unge sind. Jeg husker den som en skræmmende historie om en morderisk gul dukke i stil med Chucky, som jagtede hovedpersonerne gennem hele hæftet. Jeg havde endda gentagne mareridt om den dukke.

Efter 25 år har jeg nu genlæst Den gule skygges dukker, og frygten udeblev. Ligeledes blev min hukommelse om plottet gjort til skamme. Jo, der er da en masse små gulgrønne dukker, men den ene ondskabsfulde dukke med den store kniv, som min fantasi havde gjort til det centrale i tegneserien, var der ikke. I stedet handler Den gule skygges dukker om den handlekraftige eventyrer Bob Morane og hans dumsmarte makker Bill Ballantine, som skal redde nogle smukke, unge kvinder, de kender, samt hele San Francisco, fordi skurken, Den Gule Skygge, har besluttet sig for at lave ravage i byen med hundredevis af små bomstærke dukker.

Dukken i al dens sære gru

Dukken i al dens sære gru

Bob og Bill skal ligeledes forsvare sig mod Bumserne, den Gule Skygges håndlangere, som tilsyneladende bare er hjemløse med knive, som vore to helte standhaftigt skyder ned. Hele historien bærer præg af at være en del af en lang serie, og da jeg kun har læst dette ene Bob Morane hæfte, mangler jeg nok noget baggrundsviden. Der bliver dog forklaret en smule i form af fodnoter under de enkelte paneler. Et kneb som er ligeså prydeligt i en tegneserie som pile, der viser hen til det næste panel.

Historien udvikler sig til at være en lettere psykedelisk omgang, som også bliver understøttet af den ret outrerede farvelægning. Den er tegnet i Vances realistiske stil, og det er da også den, jeg er mest begejstret for i dag. Vance er også kendt som en af de helt store europæiske tegneserieskabere.

Den dumsmarte makker Bill Ballantine

Den dumsmarte makker Bill Ballantine

En interessant opdagelse er, at i et enkelt panel på side 6 bliver den fjerde væg brudt. Bill Ballantine vender sig mod læseren, blinker, og tænker underforstået til os. Begrebet kommer fra teatret, og den fjerde væg betegner overgangen mellem scene og publikum. I nyere tegneserier bliver dette virkemiddel i særdeleshed brugt af Marvels Deadpool til stor forvirring for de omkringstående karakterer. Til de af jer, som ikke læser tegneserier, men alligevel er kommet så langt i teksten, så bliver grebet også brugt i film som Fight Club og High Fidelity samt serien House of Cards.

Rent historiemæssigt halter Den gule skygges dukker noget efter det visuelle. Dialogen er fyldt med dumsmarte replikker, og slutningen kræver da også en del samarbejdsvilje af læserens fantasi. Når det så er sagt, så er Den gule skygges dukker bestemt et kig værd. Specielt hvis man er otte år gammel. Du glemmer den aldrig.

Den gule dukkes skygge er en Bob Morane historie udgivet af Dargaud Editeur i 1970. Udgivet i Danmark i 1972 af Lademann. Original titel: Les poupées de l’Ombre Jaune. Skrevet af Henri Vernes og tegnet af William Vance.

 

4 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret