Tag Archives: Against Me!

En fin lille koncertfilm med Against Me!

Her kan du se en ganske fin film med Against Me! Der er både en koncertdel og en interviewdel, der fungerer godt sammen. Filmen fanger gruppens udvikling og lyd rigtig godt, men filmen viser også med al tydelighed, hvor meget gruppen har flyttet sig siden de første, fantastiske plader. Jeg er ikke nogen kæmpefan af Against Me! længere, men jeg kan alligevel ikke rigtigt lade være med at følge dem. Det må jo nok betyde, at jeg i et eller andet omfang stadig er ret begejstret for gruppen… også selvbom musikken har flyttet sig.

Kast et blik på filmen. Vi ses på søndag, hvor der er akademiske gys på menuen.

 

Skriv en kommentar

Filed under Video

Nu kan du snart skifte form med Against Me!

shape-shift-with-me

Against Me! har i de seneste måneder udsendt nogle singler, som optakt til deres nye album Shape Shift With Me. Jeg har været (og er vel egentlig fortsat) en ret stor fan af gruppen, men singlerne fra den nye plade er ikke helt, hvad jeg håbede på. Det hele er blevet lidt for venligt og poleret. Jeg foretrækker afgjort gruppen, da de var rå og vrede punks. Men OK, den seneste single ”333” er fin, og lur mig om jeg ikke får købt pladen når den udkommer d. 16. september.

Giv ”333” et lyt.

 

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Video

Lidt punk og grindcore

Against Me! har udsendt en liveplade, 23 Live Sex Acts, der meget fint indfanger den fantastiske energi, som gruppen leverer hver eneste gang. Pladen indfanger samtidig også på rammende vis, hvordan bandets ældre sange har ændret karakter efter forsangeren Tom Gable skiftede køn og nu er Laura Jane Grace. Det er ikke alle numrene, der har overlevet det skifte med lige stor succes, men man kan ikke være i tvivl om bandets enorme nerve – ej heller på en gammel liveklassiker som ”Cliché Guevara”, som de netop har lavet en video til.  Den kan du se her:

 

Og så har Napalm Death smidt endnu en fin animeret video gaden. Nummeret hedder ”How the years condemn”. Er man til grindcore, og det er jeg jo nok, er det en rigtig fed sang, der viser, at der stadig er liv i de gamle klude fra Birmingham. Check dem ud her:

 

 

Tak fordi du kom forbi.

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Video

Against Me!: Black Me Out

I sidste uge lagde Against Me! en video til sangen ”Black Me Out” online. Et rigtig fint nummer fra deres nyeste album; en plade der vinder for hver gennemlytning. Bandet tager snart på turne i Europa, men desværre kommer de åbenbart ikke forbi København i denne omgang. Øv. Check videoen ud.

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Video

Osama bin Laden as the Crucified Christ

Så kom det nye Against Me!-album endelig. Ved første gennemlytning stod det klart, at albummet ikke er den store genfødsel jeg havde drømt om. Efter et par gennemlytninger mere står det dog også klart, at albummet helt sikkert holder. Her får I et af de numre, der for alvor sætter fut i fejemøget. Det hedder intet mindre end ”Osama bin Laden as the Crucified Christ”!

Skriv en kommentar

Filed under Video

True Trans – Akustisk power fra Against Me!

Against Me! udsender snart deres nye album Transgender Dysphoria Blues. Det bliver spændende og endda måske bandets sidste plade. De fleste af gruppens gamle medlemmer har forladt gruppen og Laura Jane Grace  optræder efterhånden mere som soloartist end forsanger i Against Me!

Bandet har ændret sig meget gennem årene. Jeg er ikke ubetinget glad for deres seneste album; faktisk har jeg derfor heller ikke de store forventninger til den nye plade. Ikke desto mindre glæder jeg mig til den. Og en ting er sikkert – Against Me! har aldrig lavet en sang, der ikke lyder fedt akustisk. De beviser de på ny med deres seneste EP – True Trans. To akustiske versioner af numre fra den nye plade. Begge er rigtig fede og måske – men kun måske – bliver det nye album et nyt højdepunkt i deres karriere. De seneste år har i hvert fald givet Laura Jane meget stof at skrive om…

EP’en kan hentes gratis her. Og du kan lytte til den her:

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Video