Tag Archives: Alfred Hitchcock

Stories They Wouldn’t Let Me Do on TV (1957), red. Alfred Hitchcock: En morderisk charmerende antologi

At Alfred Hitchcock allerede i 1950’erne blev et synonym for spænding og uhygge, er ikke nogen nyhed. Det er heller ikke nogen nyhed, at Hitchcock meget kløgtigt formåede at udnytte sit navn kommercielt og lukrere på det såkaldte brand, han havde udviklet sig til. Det kom til udtryk på mange fronter, ikke mindst i bøgernes verden. Hitchcock stod således bag en lang række antologier udgivet fra 40’ernes begyndelse og ind i 70’erne.

Sandt at sige var det kun af navn, at Hitchcock var involveret i antologierne. Bag udvælgelsen stod en række både prominente og dygtige redaktører, der tilmed skrev bøgernes forord under påskud af, at det var den engelske skrækmesters egne ord. Verden vil bedrages, men ikke desto mindre lykkedes det som regel for Hitchcocks såkaldte ghostwriters at ramme den finurlige tone, man kendte ham for fra TV.

Paperback, Pan Books 1960_bagside

Paperback, Pan Books 1960

Som sagt er antologierne generelt af høj kvalitet, fordi forlagene, der stod bag, var store og havde råd til at købe rettigheder til historier fra forfattere i samtiden, der naturligvis også var interesserede i at komme med i Hitchcock-planetens kredsløb.

En af de bedste antologier, der blev udsendt i Hitchcocks navn, er for mig at se Stories They Wouldn’t Let Me Do on TV. En omfattende samling udsendt i 1957, der rummer 25 noveller. Faktisk blev antologien så populær, at den allerede i 1958 udkom i en forkortet paperback-udgave med kun 12 noveller og titlen 12 Stories They Wouldn’t Let Me Do on TV. Året efter, i 1959, kunne de sidste 13 noveller så genudsendes under titlen 13 More Stories They Wouldn’t Let Me Do on TV – men så kunne den sag heller ikke malkes mere.

Alfred Joseph Hitchcock (13. august 1899 – 29. april 1980)

Alfred Joseph Hitchcock (13. august 1899 – 29. april 1980)

Udvælgelsen blev foretaget af pulpforfatteren Robert Arthur, der selv har en historie med i bogen, og arbejdet er udført med bravur. I indledningen, som sagt skrevet med Hitchcocks signatur, fortæller han, at bogens noveller alle på et eller andet tidspunkt har været overvejet til TV, men blev fundet for voldsomme eller ubehagelige. Det lover jo godt, og Robert Arthur/Hitchcock fortsætter, at antologiens fortællinger alle handler om mord. Nogle er slet og ret små krimimysterier, mens andre er overnaturlige gys, alle kredser dog om drabet.

Bogen slår med andre ord både morbide og makabre strenge an, og det gør den rigtig godt. Faktisk forbløffende godt. De 25 historier er nemlig ikke alene alle af høj kvalitet og forbavsende underholdende. De falder tilmed med sans for timing, idet Robert Arthur har formået at variere bogens stemninger og udtryk, så hver historie skifter tempo og stil i forhold til den forrige og derfor virker frisk. Det er lidt af en bedrift, navnlig når man tænker på, hvor meget af tidens pulp, der mest af alt var halvdårlige, ironiske gentagelser af gamle horrortroper.

Robert Arthur (10. november 1909 - 2. maj 1969)

Robert Arthur (10. november 1909 – 2. maj 1969)

Alene den sorte åbningsnovelle ”Being a Murderer Myself” om hønseavleren, der myrder en ung kvinde og fodrer hønsene på sin farm med hendes lig, er bogen som helhed værd. Men den lettere vanvittige, galgenhumoristiske tone, det hele begynder med, er dog kun ét spor i bogen. Den berømte novelle ”Lukundoo” følger lige i hælene og viser hurtigt bogens andet spor. Her, i Edvard Whites klassiker, beskrives det grumme resultat af et møde med en afrikansk heksedoktors forbandelse. Mens første historie er et skævt krimigys, er den anden historie et fint eksempel på det pulpede overnaturlige lag, der også optræder i bogen.

De fleste af historierne falder inden for spændet mellem de to første noveller, og hvad man synes bedst, om må være en smagssag. For mig er det afgjort de nærmest diabolske beretninger om koldblodige mordere, der gør størst indtryk og viser, hvor subtile genregrænserne mellem gys, krimi og spænding er. Margaret St. Clairs ”The Perfectionist” er et godt eksempel på en drabsfortælling, hvor vi udmærket kender slutningen allerede efter at være kommet få linjer ind i fortællingen. Det betyder imidlertid slet ikke noget, fordi kvaliteten ligger i selve nydelsen af den gradvise opbygning frem mod det uundgåelige, afsluttende mord. Hos St. Clair sker det i øvrigt i form af en ældre dame, der elsker at tegne efter model, men har problemer med at få sine modeller til at sidde stille. Så behøver jeg vist ikke sige mere.

Hardcover, Simon and Schuster 1957. Antologiens 1. udg.

Hardcover, Simon and Schuster 1957. Antologiens 1. udg.

Den absolut politisk ukorrekte “The Price of the Head” af John Russell er også et af højdepunkterne, fordi novellen om den fordrukne mand, der redes af en indfødt for kun at opdage, at der var en helt særlig grund til den indfødtes venlighed, er også uimodståeligt ondskabsfuld. Det samme gælder Robert Blochs ”Water’s Edge”, der blander gys og hårdkogt krimi på klassisk Bloch’sk vis. Her opsøger en tidligere indsat sin afdøde cellekammerats kæreste i håb om, at hun ved, hvor kammeraten gemte sit bytte efter et røveri. Det kommer der en herlig historie ud af, hvor Bloch formår at vende plottet på hovedet et par gange og udfolde sit galgenhumoristiske talent på bedste vis. Faktisk er ”Water’s Edge” en af Blochs fineste historier, fordi humor og gru går op i en højere enhed og arbejder sammen – noget der bestemt ikke er tilfældet i en stor del af hans andre historier, hvor førstnævnte humor typisk har overtaget.

Går man efter mere substantielle bidrag til bogen, må Sakis stille ”Sredni Vashtar” eller Ray Bradburys ”The October Game” trækkes frem. Begge noveller har begge ben forankret i pulptraditionens løsslupne tematikker, men sprogligt løfter de sig hver på sin måde over de øvrige bidrag og viser, hvordan genrelitteraturen vinder uendelig meget, i det øjeblik den får et poetisk rygstød. Begge noveller har noget fintfølende, raffineret over sig, der sprogligt lægger afstand til de plotorienterede fortællinger, som de er udgivet sammen med i bogen.

Paperback, Dell 1958

Paperback, Dell 1958

I sidste ende forbliver det imidlertid en smagssag, hvad der for alvor skiller sig. For mig at se er det en antologi med 25 særdeles fine fortællinger, og uanset hvor du dykker ned, vil det helt sikkert være en interessant eller god læseoplevelse. Antologien står som et af højdepunkterne i Alfred Hitchcocks antologi-univers og taget i betragtning af, hvor hyppigt bogen er blevet genoptrykt, er der også andre end mig, der holder af denne novellesamling. Det betyder også, at den faktisk er ganske let at få fat i, og dermed er der ingen undskyldninger. Hvis du bare interesserer dig en smule for genreforvridende historier med drilsk glimt i øjet, er Stories They Wouldn’t Let Me Do on TV lidt af en bibel. Faktisk i en sådan grad, at den næsten synes at etablere sin egen genre. Men det er anden snak.

Paperback, Dell 1959

Paperback, Dell 1959

Novellerne:

Arthur Williams: ”Being a Murderer Myself”

Edward Lucas White: “Lukundoo”

William Sansom: “A Woman Seldom Found”

Margaret St. Clair: “The Perfectionist”

John Russell: “The Price of the Head”

Patrick: “Love Comes to Miss Lucy”

H. Munro (Saki): “Sredni Vashtar”

Philip MacDonald: “Love Lies Bleeding”

Jerome K. Jerome: “The Dancing Partner”

M. R. James: “Casting the Runes novelette”

William Hope Hodgson: “The Voice in the Night”

Robert Hichens: “How Love Came to Professor Guildea”

Stanley Ellin: “The Moment of Decision”

James Francis Dwyer: “A Jungle Graduate”

C. P. Donnel jr.: “Recipe for Murder”

Roald Dahl: “Nunc Dimittis”

Richard Connell: “The Most Dangerous Game”

John Collier: “The Lady on the Grey”

A. M. Burrage: “The Waxwork”

Thomas Burke: “The Dumb Wife”

D. K. Broster: “Couching at the Door”

Ray Bradbury: “The October Game”

Robert Bloch: “Water’s Edge”

Robert Arthur: “The Jokester”

Leonid Andreyev: “The Abyss”

Paperback, Pan Books 1967

Paperback, Pan Books 1967

Paperback, Dell 1959

Paperback, Dell 1959

Paperback, Dell 1960

Paperback, Dell 1960

Paperback, Dell 1960

Paperback, Dell 1960

3 kommentarer

Filed under Novellesamling

Potente franske forsider: Hitchcock Magazine

Hitchcock Magazine, juni 1969

Hitchcock Magazine, juni 1969

Alfred Hitchcocks navn er synonymt med spænding og gys. Det var det i 60’erne og er det vel sagtens endnu. Det, der imidlertid kan overraske, er, i hvor høj grad Hitchcock blev og lod sig blive brugt som brand. Jeg planlægger i et senere indlæg at se nærmere på nogle af de mange bøger, som Hitchcock lagde navn til.

Hitchcock Magazine, juli 1969

Hitchcock Magazine, juli 1969

Dem skal vi ikke se på nu. Her er det i stedet den franske udgave af Hitchcock Magazine, vi skal se på. Et blad der fra 1966 og frem til ’74 bød på en bred vifte af spændingsnoveller, der strakte sig over krimier til klassiske, gotiske gys. Det, du skal lægge mærke til her, er selve iscenesættelsen af bladet. Forsiderne er ganske, ganske fine og sprudler af periodetypisk intensitet. Sex, vold og et drys psykedelika – det hele er der.

Hitchcock Magazine, august 1969

Hitchcock Magazine, august 1969

Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, hvor stor diskrepans der er mellem den type spænding, man normalt identificerer Hitchcock med og så de pulpede billeder, som magasinet bruger. Titel og præsentation hænger slet ikke sammen, og det viser vel et eller andet sted, hvordan Hitchcocks navn kunne løsrives fra manden selv og blive et selvstændigt begreb. En term der klart signalerede til læseren, at der her var tale om spændingslitteratur. Det er i virkeligheden ganske interessant.

Hitchcock Magazine, oktober 1969

Hitchcock Magazine, oktober 1969

Endvidere er det sjovt at se, i hvor høj grad bladet ligner mandepulpblade fra 50’erne og 60’ernes første del. De forsider, vi ser her, stammer alle fra slutningen af 60’erne og 70’erne. Og der kan ikke være nogen tvivl om, at de stilistiske referencer peger bagud. Men samtidig kan man notere sig, at de også har en snert af det samme, som de tidlige Heavy Metal Magazine-forsider fra 70’ernes midte har. Men det er måske heller ikke så mærkeligt, at man i midten af 70’erne kunne begynde at finde ting frem fra 50’erne og 60’erne og genbruge dem.

Uanset hvad er det nogle herlige forsider, der i den grad formår at sælge en hårdkogt stemning af spænding, eventyr og action.

Hitchcock Magazine, januar 1970

Hitchcock Magazine, januar 1970

Hitchcock Magazine, februar 1970

Hitchcock Magazine, februar 1970

Hitchcock Magazine, marts 1970

Hitchcock Magazine, marts 1970

Hitchcock Magazine, juni 1970

Hitchcock Magazine, juni 1970

 

Hitchcock Magazine, december 1970

Hitchcock Magazine, december 1970

Hitchcock Magazine, december 1971

Hitchcock Magazine, december 1971

Hitchcock Magazine, februar 1971

Hitchcock Magazine, februar 1971 

Hitchcock Magazine, maj 1971

Hitchcock Magazine, maj 1971

Hitchcock Magazine, juli 1971

Hitchcock Magazine, juli 1971

Hitchcock Magazine, december 1972

Hitchcock Magazine, december 1972

Hitchcock Magazine, marts 1972

Hitchcock Magazine, marts 1972

Hitchcock Magazine, juni 1972

Hitchcock Magazine, juni 1972

Hitchcock Magazine, august 1972

Hitchcock Magazine, august 1972

Hitchcock Magazine, oktober 1972

Hitchcock Magazine, oktober 1972

Hitchcock Magazine, november 1972

Hitchcock Magazine, november 1972

Hitchcock Magazine, januar 1973

Hitchcock Magazine, januar 1973

Hitchcock Magazine, februar 1973

Hitchcock Magazine, februar 1973

Hitchcock Magazine, juni 1973

Hitchcock Magazine, juni 1973

Hitchcock Magazine, juli 1973

Hitchcock Magazine, juli 1973

Hitchcock Magazine, august 1973

Hitchcock Magazine, august 1973

Hitchcock Magazine, november 1973

Hitchcock Magazine, november 1973

Hitchcock Magazine, december 1973

Hitchcock Magazine, december 1973

Hitchcock Magazine, april 1974

Hitchcock Magazine, april 1974

Hitchcock Magazine, juni 1974

Hitchcock Magazine, juni 1974

Hitchcock Magazine, juli 1974

Hitchcock Magazine, juli 1974

Hitchcock Magazine, august 1974

Hitchcock Magazine, august 1974

Hitchcock Magazine, oktober 1974

Hitchcock Magazine, oktober 1974

Hitchcock Magazine, november 1974

Hitchcock Magazine, november 1974

 

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret