Tag Archives: Blod og splat

Richard Laymon, Flesh (1987): Blod og liderlige studiner

Paperback, Star Books 1988. Forsiden er malet af Danny Flynn

I min omtale af første bind i Blade-serien skrev jeg, at vi her var helt nede i pulpens bundfald. Jeg kan nu konstatere, at vi skal derned igen for en stund. Vi skal nemlig se nærmere på Richard Laymons skrækroman Flesh fra 1987. Det kan da også lige så godt blive sagt med det samme – bogen er blottet for stort set enhver kvalitet. Den er faktisk så fornærmende dårlig, at den ikke engang har den samme form for ufrivillige underholdningsværdi som eksempelvis førnævnte Blade-bind.

Men lad os lige få styr på handlingen, før jeg går videre. I en lille amerikansk universitetsby begynder der at ske mystiske ting efter en dødulykke på landevejen. En bilist forsøger pludselig at presse en motorcyklist af vejen. Bilisten omkommer selv i ulykken, men efter det bliver betjenten Jake Corey vidne til andre, lignende bizarre overfald. Hvorfor begynder de ellers fredelige indbyggere at overfalde hinanden? Hænger disse overfald sammen?

Richard Carl Laymon (14. januar 1947 – 14. februar 2001)

Ja selvfølgelig gør de det. En sær, ormelignende parasit på størrelse med en ål er kommet til byen, og den vandrer nu fra værtskrop til værtskrop. Dens eneste tanke er friskt menneske kød, og den bruger sine værter til at skaffe sig sin mad.

Nu fik jeg nævnt, at det hele udspiller sig i en universitetsby, hvilket betyder, at Laymon bekvemt kan gøre en gruppe unge studiner til sine hovedpersoner. Naturligvis kommer de nemlig i kontakt med denne ubehagelige parasit, der besætter unge mænd i deres vennekreds. Dette er i sidste ende alt sammen et snedigt udtænkt greb, der giver Laymon mulighed for at kombinere sex og blodigt splat i store mængder.

Hardcover, W. H. Allen 1987. Rmanens 1. udgave

Handlingens hovedspor følger parasittens vej fra vært til vært, men Laymon introducerer også en række sidespor, der tydeligvis skal trække tiden og forlænge en i praksis ganske hurtigt fortalt historie. Vi hører om betjenten Coreys privatliv, problemerne med ekskonen, vi hører også en del om studineres kærestesorger og får endda glimtvis lov til at følge med i lignende, trivialiteter hos en række af byens andre stereotype indbyggere.

Det hele ender naturligvis i et ikke specielt hæsblæsende, men meget blodigt, opgør mellem betjenten og ormen. Undervejs har Laymon gjort sit for at opbygge en stemning af paranoia, for hvem er nu besat af parasitten? Hvem er en ven, og hvem er en fjende? Han lægger endda røgslør ud, som da betjentens datter pludselig er forsvundet. Vi tænker straks åh nej, men ånder lettet op kort efter.

Paperback, Tor 1988

Som man nok fornemmer, bevæger Laymon sig rundt i stof, som John Campbell allerede skrev tilbage i 30’erne. Laymon føjer da absolut heller ikke noget nyt til hele den form for besættelsestematik. Det har han nu nok heller ikke tænkt sig, men man kunne i det mindste forlange af ham, at han forsøgte at overaske med selve udførelsen. Her fejler Laymon imidlertid totalt. I hvert fald i min verden, for Laymons roman solgte rigtig godt, hvorfor der bestemt var læsere til hans bras.

Laymon gør ellers, hvad han kan, for at ruske op i læserne. Teksten er fyldt med voldsomme, blodige scener, hvor forfatteren får lov at benytte alle zombie-genrens eksplicitte elementer. Der gnaskes flittigt lig, men endnu mere væsentlig er selve tekstens seksualisering af alle forhold. De unge, labre studiner, og deres grimme, fede veninde (som hurtigt dør), oser af sex, de tænker primært på sex og alle mænd, der kommer i kontakt med dem, tænker på sex.

Paperback, Leisure Books 2009

Det fører til en række umotiverede, bizarre scener, hvor overfaldsofre få øjeblikke efter at være undsluppet en blodtørstig ormebesat galning pludselig overvejer om det måske ikke kunne være spændende at hoppe i kanen med betjent Corey. Eller da ekskonen, ud af det blå, forsøger at forføre Corey. Lillebyens indbyggere er varmblodede!

Det er imidlertid kun den konkrete brug af sex som motiv i handlingen. Selve Laymons sprog gør alt for at aktivere en tone af blød pornografi. Vi hører vedvarende beskrivelser af pigernes kroppe, og man kan notere sig en udtalt fascination hos Laymon af kvindernes bagpartier. Ordet ”rump” kommer igen og igen i teksten. Bogens mildest talt primitive fremstilling af relationen mellem køn er da også det stærkeste indtryk, man sidder tilbage med efter endt læsning.

Richard Laymons Flesh er en roman, som ene og alene har overflade. Der en ingen dybde i teksten, som udelukkende består af den konkrete hændelser. Selve handlingen er imidlertid kun et påskud for at kunne knytte en serie af scener sammen, der tydeligvis er komponeret for at tilfredsstille et særligt læserpublikum, der interesserer sig for eksplicitte beskrivelser og intet andet. Vi taler altså om litteratur af den mest fordringsløse slags.

Ebog, Headline 2012

Det primitive er i sig selv ikke problemet. Problemet er udførelsen, som der absolut intet forsonende er at sige om. Flesh er langtrukken, dum og trods sine hede anslag totalt usexet. Bogen er hverken båret af nogen æstetisk bevidsthed eller nogen litterær ambition; den er ikke engang vellykket som ordinær spændingsfiktion. I stedet får vi en jammerlig roman i et underlødigt sprog, som serverer lummer blodsuppe til sine læsere.

Laymon skabte sig ene og alene et navn i skrækbranchen ved at fylde sine bøger med så meget larm, at man lagde mærke til ham. Det lykkedes da også, men det er trist, at det er folk som Laymon og Dean Koontz, der har fået lov til at præge opfattelse af skrækgenren. Nogle gange ligger vi skrækentusiaster, som vi selv har redt!

 

 

5 kommentarer

Filed under Roman

Jack Ketchum, Off Season (1980): Primaternes nat

Paperback, 47North 2013

Stephen King forandrede vilkårene for skrækfiktion i 1970’ernes anden halvdel og sikrede genren en plads på bestsellerlisterne, der varede hele vejen op igennem 80’erne. Kings fiktion markerede med andre ord et skifte i gyserlitteraturens historie, og da Jack Ketchum romandebuterede i 1980 med Off Season, medførte det endnu et af disse vendepunkter. Ketchums første roman er således fortsat i dag et af de mest rå og ubarmhjertige stykker genrefiktion, der er udkommet.

Romanen rystede forlagsbranchen, fordi den samlede tendenser i tidens film og litteratur og omsatte dem til et ekstremt destillat, der beskriver alt det, som ingen tidligere havde turde sætte ord på eller trække fuldt ud i lyset. Ketchums historie er et kompromisløst, makabert orgie, der bruger omtrent tre fjerdedel af den relativt korte roman på en serie af brutale voldshandlinger.

Paperback, 47North 2013

Historie er enkel og dybest set uoriginal. Carla har lejet en afsidesliggende hytte i en øde del af staten Maine. Det er efterår og uden for sæsonen, derfor er der heller ikke mange turister på egnen, og den nærmeste by er ved at forberede sig på at gå i vinterhi. Carla har lejet stedet for at få ro til at arbejde med et nogle bogmanuskripter, men før hun for alvor begynder, inviterer hun nogle venner op til hytten. De kommer gladelig kørende i bil fra New York. Før vennerne er ankommet, begynder der imidlertid at ske mystiske ting omkring hytten, og vi læsere ved, at stedet bliver overvåget af sære, forhutlede personer, der tydeligvis ikke vil Carla noget godt.

Vennerne når frem, og allerede første nat i huset går det galt. En bande af indavlede mænd, kvinder og børn angriber hytten, og deres hensigt er ganske klar – de betragter Carla og vennerne som byttedyr og slagtekvæg. De angribende er kannibaler, og vennerne må nu kæmpe for deres liv, hvilket ikke er let, for de er oppe imod trænede jægere, der har levet skjult i skoven hele deres liv, mens vennerne er byboere uden store kampfærdigheder.

Dallas William Mayr alias Jack Ketchum (10. november 1946 – 24. januar 2018)

Som sagt er historien bag Off Season på ingen måde original; Ketchum har hentet den direkte fra tidens exploitationfilm, men ingen havde hidtil, som ham, taget det filmiske udtryk og for alvor omdannet det litterært. Faktisk gik Ketchum et skridt videre og skrev om alt det, som mange af filmene ikke kunne vise. Der skete med andre ord en form for uskyldstab her.

Hans beskrivelser af kannibalisme og kampen om liv og død er så grænseoverskridende, at den selv i dag stedvist kan få den mest forhærdede skrækfiktionslæser til at stoppe op. Vi taler tortur, voldtægt, børn der får skudt eller hugget hovederne af, gravide kvinder, der bliver myrdet og kønsorganer, der bliver flået af. Ketchum leverer det hele, og det, der gør teksten så ubehagelig endnu i dag, er, at den beskrives med en uforsonlig, bidende alvor. Nogle politibetjente fyrer stedvist rappe replikker af, det letter stemningen en smule, men det er kun kortvarige bjæf, der fortoner sig i de blodrøde rædsler, som rejser sig fra bogens sider.

Paperback, Ballantine Books 1980. Romanens 1.udgave

Jack Ketchum var således manden, der viste, at litteraturen kunne tage kampen op imod filmbranchen, når det gjaldt voldsomhed i udtrykket, og romanen forargede naturligvis verden, da den udkom. Ballantine Books, der udgav bogens første udgave, forsøgte næsten at skjule, at de havde udsendt bogen, efter den blev dømt som usmagelig voldspornografi af stort set alle anmeldere. Ikke desto mindre fandt romanen sit publikum.

Man kan imidlertid ikke helt undgå at give anmelderne ret, for Off Season er et stykke voldspornografisk fiktion. Ketchum sætter en ære i at udpensle alt til punkt og prikke, og han forsøger helt bevidst at bryde så mange tabuer som overhovedet muligt. Alt dette gør, at Off Season bestemt ikke er alles kop the, men under man Ketchum at se en smule ind under den umiddelbare handling, er der også en mening med galskaben.

Hardcover, Overlook Connection Press 2005

Romanen udspringer af den civilisationspessimisme og skepsis overfor bykulturen, der var fremherskende i 70’erne. New York var her det tilbagevendende symbol på den vestlige verdens fordærv, og det får vi også serveret med al tydelighed i bogen.

Pointen hos Ketcum er imidlertid ikke, at byen er ond – nej, hos Ketchum er det mennesket selv, der er problemet. Det er mennesket, der har svøbt sig i den tyndeste ham af civilisation, men denne ham er flygtig og kan forsvinde, hvornår det skal være. Kannibalerne, der lever i den øde skov, har for længst smidt al menneskelighed og er blevet reduceret til groteske, liderlige primater. Sådan er de blevet for at kunne overleve, og det forunderlige er, at vores venner i hytten må blive præcis som kannibalerne for at kunne stå imod dem.

Paperback, Leisure Books 2006

De overlevende i gruppen lader sig med andre ord synke ned på primaternes niveau i selvopretholdelsens navn, og vanviddet får endda lov til at sprede sig som en epidemi, der også griber fat i de politifolk, der hurtigt kommer på sporet af det, der sker ude i hytten. Alle som en bliver med andre ord trukket ind i konflikten, og alle smider deres forbehold og moralske skrupler. Det civiliserede menneske spiller ingen rolle i overlevelseskampen – her dur kun dyret, og da vi har vendt bogens sidste side, står der kun bæster tilbage.

Jack Ketchum demonstrerer dermed advarende, at den, der kæmper mod monstre, også optager noget fra disse monstre – eller sagt på en anden måde; vold avler vold. Præcis som David Morell pointerede med First Blood, bliver bogens voldsorgie en pointering af, hvor sårbar vores menneskelighed er, fordi den ganske hurtigt kan forsvinde, hvis vi ikke nøje overvejer vores handlinger.

Hardcover, Dark Regions Press 2015

At kalde Off Season en klog bog er måske for meget sagt, men det er et stykke ækelt og fascinerende litteratur, der fortjener en langt støre anerkendelse, end bogen har fået hidtil. Den er et stykke meningsfyldt fiktion, der bevidst udnytter og udstiller alt det, man vil opfatte som dårlig smag. Men den gør det netop for at stille et spejl op og sige: ”Husk dette kan også være dig, så tænk på, hvordan du behandler ”monstrene” i dine omgivelser.” Off Season er dermed også en roman, der tåler flere genlæsninger, fordi tekstens absurditet bliver ved med at stå larmende råt.

 

Skriv en kommentar

Filed under Roman

Tab nu ikke hovedet

Paperback, New English Library 1985

Paperback, New English Library 1985

Afhuggede hoveder er et sjovt tema på genrefiktionens forsider. Sjovt fordi billedet er forbløffende potent og derfor også populært. Det kropsløse hoved er da også et grænseoverskridende motiv, der i det mindste udfordrer enhver almindelig forståelse af god smag. Man kommer heller ikke uden om, at der afgjort er væmmeligt, for ikke at sige frastødende, ved de afhuggede hoveder og det er ikke så sært, at Medusas hoved bevarede sin dødbringende kraft efter Perseus havde skilt det fra hendes krop. Hovedet og ansigtet er det, der identificerer personen. Det ligger allerede i vores sprog, der metaforisk sidestiller ansigtet med hele personen. Du skal ikke vise dit ansigt her igen osv. Det har George Lakoff og Mark Johnson skrevet klogt om.

Zora nr. 55, marts 1977

Zora nr. 55, marts 1977

På navnlig skækforsiderne er det interessante den buket af følelser, som det afhuggede hoved tilsyneladende konnoterer; afsky, medfølelse, sorg og nysgerrighed. Alt sammen følelser der knytter sig det til det forhold, at hovedet så at sige er det ultimative pars prototo.

Hardcover, Noose and Gibbet 2011

Hardcover, Noose and Gibbet 2011

Hovedet symboliserer summen af hele mennesket for os. Et frådende monster med en krop i hånden, er netop blot det – et monster og en krop. Når monstret holder et hoved med et synligt, aflæseligt ansigt, bliver det et monster med en person – et individ med en fortid og et livsforløb. Straks skylder empatien ind over os, fordi vi kan have medfølelse med et ansigt.
Det afhuggede hoved er dermed også et billede på den ultimative afmagt eller fornedrelse, fordi personen så at sige er skåret ned til det absolut inderste. Men samtidig er hovedet også billedet på personens samlede viden og væsen. En form for medusa-tematik, som man kan genfinde i SF-genrens fascination af ”information” eller viden.

Dr Morton, nr. 26, 1979

Dr Morton, nr. 26, 1979

Som altid, er der stof til meget videre tænkning her. Det må blive en anden gang. Måske i sammenhæng med hjerter – det pønser jeg i hvert fald på et indlæg om.

På snarligt gensyn.

Weird Tales, september 1945

Weird Tales, september 1945

Paperback,  Fawcett Crest Books 1986

Paperback, Fawcett Crest Books 1986

Zora, nr. 124, september 1979

Zora, nr. 124, september 1979

Paperback,  Panther Books 1977

Paperback, Panther Books 1977

Thrilling Detective, august 1938

Thrilling Detective, august 1938

Paperback,  Mayflower 1964

Paperback, Mayflower 1964

Vampir Horror-Roman, nr. 54 1978

Vampir Horror-Roman, nr. 54 1978

Fantastic Adventures, oktober 1951

Fantastic Adventures, oktober 1951

Paperback, Digit Books 1963

Paperback, Digit Books 1963

Man's Adventure, oktober 1958

Man’s Adventure, oktober 1958

Paperback, Grafton 1985

Paperback, Grafton 1985

Paperback, Ace Books 1956

Paperback, Ace Books 1956

Strange Stories, juni 1939

Strange Stories, juni 1939

Paperback, Panther Books 1977

Paperback, Panther Books 1977

Paperback, Corinth Books 1966

Paperback, Corinth Books 1966

Paperback, Dell Books 1982

Paperback, Dell Books 1982

Paperback, New English Library 1985

Paperback, New English Library 1985

Paperback, Pan Books 1971

Paperback, Pan Books 1971

Paperback, Sphere Books 1978

Paperback, Sphere Books 1978

Paperback, Pyramid Books 1971

Paperback, Pyramid Books 1971

Hæfte, Gesiter-Krimi nr. 110, marts 1976

Hæfte, Gesiter-Krimi nr. 110, marts 1976

Paperback, 4-Square 1966

Paperback, 4-Square 1966

Paperback, Tempo Books 1970

Paperback, Tempo Books 1970

Paperback, Star Books 1985

Paperback, Star Books 1985

 

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Et blodindsmurt indlæg

Paperback, Dark Angel Press 1999

Paperback, Dark Angel Press 1999

Blodet koger over, det gik ham i blodet, blodrus, blodigt alvor. Blodmetaforer er der mange af, og de har stort set alle alvoren og noget ekstremt som fællesnævner. Det gør naturligvis blod interessant i forhold til horrorgenren, hvor det afgjort kan betale sig at kaste et nærmere blik på det røde, klistrede stads og se det som andet og mere end festligt sprøjt, der ledsager kamp og kage.

Paperback, Zebra Books 1989

Paperback, Zebra Books 1989

Forståelsen af blod er et fascinerende kulturelt fænomen, der spænder fra antikke forestillinger om (menstruations)blodets urenhed til den kristne fejring af Kristi blod ved alteret. En forståelse der spænder fra blodet som livgivende stof til en farlig gift fyldt med smitsomme sygdomme. Sidstnævnte, gamle forestilling blev naturligvis kun accentueret med erkendelsen af HIV/AIDS-sygdommen. Blodet rummer med andre ord lige dele konnotationer til noget livgivende og dødligt, forbudt eller tabuiseret, som – om vi vil det eller ej – klinger med i vores visualisering og omgang med blodet i litteraturen.

Paperback, Sphere Books 1983

Paperback, Sphere Books 1983

I Anne Rices og Poppy Z. Brites vampyrfortællinger mødes de symbolske ender i et seksuelt, religiøst ladet, metaforiske system, hvor blodet både er livskraft og et forbudt narkotikum, forbundet med nydelse og skam. Her er det hæsligt og smukt på samme tid, indfanget i et formsprog, der udspringer direkte fra katolsk blodmystisk. Hos Stephen King, i hans fremragende debutroman Carrie, er det blodets skam og dødssymbolik, der driver værket. Åbningsscenen i gymnastiksalens omklædningsrum er et grusomt, socialt gys, hvor tamponen indsmurt i menstruationsblod og pigernes nådesløse tilråb ”plug it up, plug it up…” iscenesætter alle de ældgamle forestillinger om den blødende som uren og ufuldstændig.

Paperback, New English Library 1989

Paperback, New English Library 1989

Men ikke overraskende er vampyrlitteraturen uden tvivl det sted, hvor blodets metafysik dyrkes tydeligst. I horrorlitteraturen generelt, navnlig på forsiderne, er forholdet imidlertid lidt enklere. Her er det stort set altid blodets liv/død-dualitet, der bringes frem. Bogtitler og billeder spiller på det synlige blod, det åbenbarede blod, om man vil. Blodets symbolske kraft træder nemlig først i karakter, når det bliver synligt; når det frigøres fra legemet. Så længe vi holder det i os selv, er det så at sige ufarligt, men så snart det slippes fri, ved vi, at noget er galt. På horrorforsiderne er synligt blod det samme som katastrofer, smerte og død.

Paperback, Sphere Books 1967

Paperback, Sphere Books 1967

Intuitivt forstår vi, at det er forkert og ubehageligt, når blod frigøres fra kroppen, og bogens løfte om grænseoverskridende, morderisk indhold understreges dermed i et af genrens mest potente symboler. At blodet også kan forstås som rensende  verden og rensende vores hovedpersoner, når de bløder eller får andre til at bløde, er et andet tematisk spor, som jeg ikke skal forfølge nærmere her. Det hænger mere sammen med teksterne end selve forsiderne, som egentlig er emnet.

Jeg skal derfor også klappe i og overlade ordet til denne fine samling af blodige billeder og titler.

Velbekomme!

Paperback, Salt Publishing 2012

Paperback, Salt Publishing 2012

Paperback, Pocket Books 1994

Paperback, Pocket Books 1994

Paperback, Pocket Books 1993

Paperback, Pocket Books 1993

Paperback, Pocket Books 1991

Paperback, Pocket Books 1991

Paperback, Pocket Books 1989

Paperback, Pocket Books 1989

Paperback, Pinnacle 1988

Paperback, Pinnacle 1988

Paperback, Penguin Books 2010

Paperback, Penguin Books 2010

Paperback, Novel Books 1965

Paperback, Novel Books 1965

Paperback, Nightstand Books 1964

Paperback, Nightstand Books 1964

Paperback, New English Library 1975

Paperback, New English Library 1975

Paperback, New English Library 1967

Paperback, New English Library 1967

Paperback, Legend Paperbacks 1979

Paperback, Legend Paperbacks 1979

Paperback, Grafton 1990

Paperback, Grafton 1990

Paperback, Futura 1981

Paperback, Futura 1981

Paperback, Futura 1980

Paperback, Futura 1980

Paperback, Dell Books 1979

Paperback, Dell Books 1979

Paperback, Black Bed Sheet Books 2012

Paperback, Black Bed Sheet Books 2012

E-bog, 2014. Udgivet uden forlag

E-bog, 2014. Udgivet uden forlag

Paperback, Berkley Books 1986

Paperback, Berkley Books 1986

Paperback, Avon Books 1984

Paperback, Avon Books 1984

E-bog, Amazon Digital Services 2012

E-bog, Amazon Digital Services 2012

Paperback, Avon Books 1967

Paperback, Avon Books 1967

Paperback, Avon Books 1968

Paperback, Avon Books 1968

Paperback, Pocket Books 1987. Her kan det kun blive vildt!

Paperback, Pocket Books 1987. Her kan det kun blive vildt!

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret