Tag Archives: Body horror

Clive Barker, The Hellbound Heart (1986): “You Want It Darker Still…”

Paperback, Fontana 1991. Fortællingens 1. udgave som selvstændig bog

Der er næppe nogen tvivl om, at The Hellbound Heart er en af Clive Barkers bedst kendte fortællinger, og formentlig også det man kan kalde hans signaturværk. Da han bragede igennem på skrækscenen i første halvdel af 80’erne, var det med novellesamlingerne The Books of Blood, der blev en fuldt fortjent, kæmpemæssig succes. Novellerne i Books of Blood er alle relativt lange, og The Hellbound Heart er kun marginalt længere, hvorfor den også ofte karakteriseres som kortroman. Bogen har imidlertid en klar romankarakter, og på den led er den vigtig for Barkers forfatterskab, fordi den blev en del af hans omstilling fra novelle- til romanformatet.

The Hellbound Heart er afgjort en af de bøger, som ikke behøver ret meget introduktion, men lad os alligevel lige få handlingens grundtræk på plads. Nygifte Rory og Julia flytter ind i et hus, der har været i Rorys families eje længe. Hvad de ikke ved, er, at Rorys nu forsvundne bror gennemførte et magisk ritual på loftet nogle måneder forinden, som åbnede døren ind til de ultimative nydelsers dimension og hidkaldte de såkaldte ”Cenobites”, der trak ham ind i deres dimension, hvor Frank nu og i al evighed er dømt til seksuel tortur.

Paperback, Fontana 1991

Ved en tilfældighed bliver Frank mere død end levende hentet tilbage fra cenobitternes verden. Hans legeme er ødelagt, men det kan genskabes gennem safter fra andre kroppe. Julia, der har haft en affære med Frank, opdager, at han er kommet tilbage og indvilliger i at skaffe næring til ham, så de sammen kan flygte fra livet med Rory.

Julia begynder derfor at hente mænd hjem til huset, som Frank kan fortære og derved genvinde sine kræfter. Desværre for Julia og Frank, så opdager Rorys veninde Kirsty, at der foregår noget lusket i huset, og hun forsøger at komme til bunds i sagen. Imens arbejder cenobitterne på at få deres undvegne fange tilbage. Alt i fortællingen er dermed programmeret til at tørne sammen i det lukkede rum på første sal, hvor Frank skjuler sig.

Clive Barker (født 5. oktober 1952)

Set i forhold til novellerne i Books of Blood-serien er The Hellbound Heart på den ene side helt i forlængelse af disse, men omvendt afsøger Barker også nyt terræn her. Jagten på nydelse, uanset i hvilken form det måtte være, er det centrale udgangspunkt i ganske meget af det, som den unge Barker skrev. Med The Hellbound Heart føjer han imidlertid en ny dimension til den hedonistiske jagt ved at flytte længslen efter seksuel spænding og nydelse ind i hjemmets helt ordinære rammer.

Frank, det sorte får i familien, har naturligvis valgt familieliv og borgerlig ro fra, til fordel for jagten på tilfredsstillelse. Hans enorme libido og smag for ekstremer virker på Julia, der i Frank ser al den frihed og vildskab, som hun ikke finder i samlivet Rory. Mens Frank på den led vandrer lige i armene på cenobitterne og her får meget mere, end han kan gabe over, går Julia i præcis samme fælde hos Frank. Hun styres også blindt af sine følelser og havner i ødelæggelsen, fordi hun som Frank ikke kan holde til at udleve de længsler og lyster, som hun bærer inde i dem selv.

Hardcover, Dark Harvest 1986. Historien udkom første gang som del af denne antologi

Betydningen er klar. Den ligger allerede i titlen, The Hellbound Heart; hjertet, der dømmer sig selv til helvede på grund af sine lyster. Uforløste længsler er destruktive kræfter, der dræber os langsomt, siger Barker her. Det demonstreres i bogen igennem Kirsty, der tydeligvis har været ulykkeligt forelsket i Rory gennem ganske lang tid, mens længsler, der jagtes utøjlet, også fører til undergang, hvilket Frank og Julia naturligvis må sande. Barkers udmelding bliver på den led, at længsler er noget, vi må se i øjnene og forsøge at håndtere, hvis de ikke skal tage kræfterne fra os.

Barker udmaler med andre ord et paradoks for os, fordi vi ikke kan leve uden længsler, men vi kan heller ikke leve med dem. Han siger samtidig også, at disse længsler er en drivkraft i vores liv, som fører os fremad og giver os næring; blot må de indfries i små bider, hvis de ikke skal overtage os. Hele teksten er sammensat af disse paradoksale forhold eller dikotomier. Smerte og nydelse, liv og død, krop og sjæl kontrasteres hele tiden som voldsomme modsætninger, der udfordrer det ellers stille ægteskabsdrama, som udgør romanens facade. Billedligt indfanger Barker dette til sidst, da Julia endegyldigt er blevet offer for sine egne længsler og iklæder sig sin gamle brudekjole som indikation på en form for absurd vielse til Frank.

Paperback, HarperPaperbacks 1991

By some extraordinary act of will, Julia had managed to put her wedding dress on, and secure her veil upon her head. Now she sat in the dirt, the dress besmirched. But she looked radiant nevertheless; more beautiful, indeed, for the fact of the ruin that surrounded her. (s. 126)”

Her har vi det paradoksale igen, for Frank vil naturligvis aldrig gifte sig; alt han repræsenterer, er netop præcis det modsatte af ægteskabet, og alligevel vil Julia tøjle dette og gribe det gennem vielsen.

Hardcover, Earthling Publications 2007

The Hellbound Heart er på alle måder en fabelagtig skrækroman, men en af de ting, som er slående ved bogen, er Barkers sprog, der trods hans voldsomme visioner er drevet af en tydelig, romantisk kraft, som i den grad søger efter det smukke eller skønne. Der er en klassisk jagt efter det sublime i hans sprog, som hele tiden forsøger at indfange momentan skønhed, vel at mærke ikke i det sikre og ufarlige, men i tvetydighedernes mørkeland, hvor døden og entropien bliver trinbræt for sansningen af verdens skønhed. Eksempelvis, som når han beskriver det smukke i Julia, som en ødelagt brud. Det gør den tidlige Barker til en dybt fascinerende forfatter, som det lønner sig at genbesøge mange gange.

Men hvad der gør ham til en endnu mere fascinerende forfatter, er hans sans for ikonografi og visualitet i teksten. Barkers billeder er med andre ord helt forrygende, fordi de med en blanding af stor præcision og afmålt vaghed skaber utrolige momenter, der tegner sig lyslevende for læseren i al deres rå sejhed og fremmedartede skønhed.

Paperback, Harper 2007

Bedre kan skrækfiktion næsten ikke blive, og en lille del af mig bliver ved med at beklage, at Barker ikke kunne fortsætte med at skrive den slags tekster, fordi han opnår så utrolig meget med sit valg af skrækgenren som lyrisk afsæt. Blot flyttede han sig som forfatter, og det er jo et godt, for alt andet ville være endt i tam stagnation. Men alligevel… kunne han ikke bare have skrevet en samling noveller mere, bare en roman mere, før han forlod genren til fordel for kedsommelig, såkaldt ”magisk realisme”?

Barker og King – gysets konge og manden, der stjal hans trone

4 kommentarer

Filed under Roman

Sære skabninger – Har vi brug for nye kimærer?

Vampir Horror 1974

En af genrefiktionens problemer er, at den på sæt og vis altid tager udgangspunkt i genkendelige konventioner. Disse kan hurtigt transformeres til klichéer, hvis ikke forfatteren går opmærksomt til sit stof. Det er der heldigvis rigtig mange, som gør, men ikke desto mindre kan forholdet mellem velkendte motiver og fornyelsen eller originaliteten hurtigt blive lidt anstrengt. Man kan eksempelvis tænke på skrækgenrens forkærlighed for vampyrer, varulve og spøgelser. Selvom disse figurer igen og igen bliver omfortolket eller beskrevet på nye måder, forbliver de i sidste ende, hvad de er – nemlig arketyper. Der er således grænser for, hvor meget de kan dekonstrueres. Hvorvidt det er et problem, er et temperamentsspørgsmål, som ligger hos den enkelte læser.

Terror Blu, nr. 40 1982

Ikke desto mindre er der noget både slående og forfriskende ved at møde helt nytænkende monstrøse skabninger, som dem Clive Barker eksempelvis slap løs i sin Books of Blood-serie eller gamle Lovecrafts uformelige, titaniske væsner; i hvert fald, som de fremstår hos HPL. Her, i disse forfatterskaber, opstod der helt nye væsner, som ikke med et hurtigt greb kunne klassificeres i skrækfiktionens bestiarium. Den slags er imidlertid sjældent, alt for sjældent, og man må spørge sig, om skræklæserne i virkeligheden helst vil have genkendelige monstre i deres gys? Noget kunne i hvert fald tyde på, at SF-genren har været væsentlig mere kreativ på denne front.

Paperback, Zebra Books 1981

Det er ligeledes morsomt at notere sig, at tegnerne fra pulpmagasinerne og bogforsiderne i langt højere grad end forfatterne har turdet udfordre klichéerne og skabe nye, mærkværdige væsner, som ikke ligner noget umiddelbart genkendeligt. Har billedkunsten det lettere her? Hvorfor denne forskel mellem tekst og billeder? Der er næppe noget entydigt svar, men jeg tror, at vi kunne tage ved lære af billedkunsten og udfordre vores vanetænkning. Giv mig flere seksarmede dræbergorillaer, flere absurde frøvæsner, flere bizarre robotter og formløse kroppe.’

Vi ses igen på onsdag.

Paperback, Tor 1991

Paperback, Timescape 1981

Paperback, Sphere 1982

Paperback, Signet 1974

Paperback, ROC 1973

Paperback, Mayflower 1975

Paperback, Mayflower 1970

Paperback, Mayflower 1968

Paperback, Lulu 2007

Paperback, Grafton 1989

Paperback, Futura 1990

Paperback, Ballantine books 1981

Paperback, Avon 1981

Paperback, Avon 1978

Paperback, Diamond Books 1991

Other Worlds, maj 1951

Paperback, Avon 1977

Hardcover, MacMillan 1973

Hardcover, Crescent 1983

Fantastic Adventures, juli 1946

Fantastic Adventures, februar 1948

EF Hors-Série Rouge, juni 1982

Argosy All-Story, maj 1923

Analog Science Fiction, juli 1970

1 kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Grotesk, skræmmende og tragisk: Den fordærvede krop

Paperback, Corgi Books 1971

Paperback, Corgi Books 1971

For noget tid siden skrev jeg lidt om varulven og transformationer af menneskekroppen. Det tema skal forfølges videre her, hvor det handler om den fordærvede eller groteske krop. Emnet er i den grad relateret til kerneelementer i gyset. Spejlingen af den menneskelige krop, som ødelagt eller grotesk, har været et tilbagevendende tema i kulturhistorien så langt tilbage, som vi har registreret myter og forestillinger.

Paperback, Weidenfeld & Nicolson 1985

Paperback, Weidenfeld & Nicolson 1985

Hvad vi er, det skal du blive, synes de rædselsvækkende skabninger at sige. Vi ser på væsnerne og fyldes med gru over, hvor langt kroppen kan fjernes fra gængse skønhedsidealer og perverteres ud i det absurde. Det kan ske ved at vise rådne lig, ved voldsomt ødelagte kroppe, vanskabninger eller groteske, kompositte væsner.

Paperback, Eraserhead Pres 2011

Paperback, Eraserhead Pres 2011

I en stor del af al den litteratur, der beskæftiger sig med dette emne, følges den antikke tradition og lader det hæslige ydre repræsentere indre, fordærvede kvaliteter. Et praktisk greb, der gør spejlingen dobbelt grusom. Når vi ser de uhyrlige skabninger, forskrækkes vi ikke kun over det ydre, vi forstår også, at de indre er mindst lige så slemt, om ikke værre.

Hardcover, Necro Publication 1997

Hardcover, Necro Publication 1997

Samtidig med gruen spiller fremstillingen af det grosteske på en næsten skamfuld, lystbetonet voyeurisme, der lader os glo med fascination på det frastødende. Vi betages af det afskyelige, fordi det ikke er os og drager et lettelsens suk, når vi kan vende os bort. Måske netop derfor virkede Bernard Pomerances stykke om elefantmanden Joseph Merrick så stærkt, fordi det snød sit publikum for deformiteterne og fokuserede på det plagede, indre menneske i stedet.

David Bowier i rollen som "elefantmanden" Joseph Merrick i 1980

David Bowie i rollen som “elefantmanden” Joseph Merrick i 1980

Paperback, Pgw 1979. Hverken i opsætningen af Bernard Pomerance stykke eller på denne forside vises det groteske. Det antydes kun, formentlig for at stimulere fantasien. En berøringsangst over for det deforme kan måske også spores her. En berøringsangst der først vendte igen i 80'erne

Paperback, Pgw 1979. Hverken i opsætningen af Bernard Pomerance stykke eller på denne forside vises det groteske. Det antydes kun, formentlig for at stimulere fantasien. En berøringsangst over for det deforme kan måske også spores her. En berøringsangst der først vendte igen i 80’erne

En væsentlig alternativ tilgang til det hæslige og perverterede kan i en litterær sammenhæng spores tilbage til Victor Hugo. Han bearbejdede det franske eventyr ”La belle et la bête” (Skønheden og udyret) i den storslåede Notre-Dame de Paris (Klokkeren fra Notre Dame) fra 1831. Her er den hæslige figur tragisk, men moralsk overlegen, og gør dermed op med den almene anvendelse af hæslighedstematikken.

Hardcover, Charles Gosselin 1831. 1. udg. af Hugos klassiker

Hardcover, Charles Gosselin 1831. 1. udg. af Hugos klassiker

100 år senere, i filmens verden, kunne Tod Browning gentage Hugos pointe i Freaks (1932) og skabte for alvor skabelonen for den moderne, visuelle fremstilling af groteske kroppe.

Og for at vende tilbage til varulvene er de, som jeg også nævnte, interessante, fordi de opholder sig mellem de to traditioner. På den ene side helt hæslige skabninger, på den anden side tragiske skæbner.

Paperback, Eraserhead Pres 2010

Paperback, Eraserhead Pres 2010

Lad det være optakten til denne lille kavalkade af groteske, tragiske og skræmmende kroppe.

Paperback, Tor Books 1999

Paperback, Tor Books 1999

Paperback, Star Books 1980

Paperback, Star Books 1980

Paperback, Arrow Books 1987

Paperback, Arrow Books 1987

Cimiteria nr. 79 februar 1981. Her er et af de mere kulørte eksempler på freak-fascinationen. Historien hedder "La Verga Del Gigante ("En kæmpes stav"), og andler om en mand med et gigantisk lem, der ufrivilligt myrder med det enorme enorme organ

Cimiteria nr. 79 februar 1981. Her er et af de mere kulørte eksempler på freak-fascinationen. Historien hedder “La Verga Del Gigante (“En kæmpes stav”), og handler om en mand med et gigantisk lem, der ufrivilligt myrder med det enorme enorme organ

Paperback, Robinson Books 2012

Paperback, Robinson Books 2012

Paperback, Pan Books 1988

Paperback, Pan Books 1988

E-bog, Deadite Press 2013. Løsrevne kropsdele  er afgjort en del af samme fascination af det groteske

E-bog, Deadite Press 2013. Løsrevne kropsdele er afgjort en del af samme fascination af det groteske

Paperback, Eraserhead Pres 2011

Paperback, Eraserhead Pres 2011

Paperback, Leisure Books 1983

Paperback, Leisure Books 1983

Paperback, Futura Books 1981

Paperback, Futura Books 1981

Paperback, Eraserhead Pres 2011

Paperback, Eraserhead Pres 2011

Paperback, Edition Phantasia 2008

Paperback, Edition Phantasia 2008

Paperback, Corgi Books 1966. Det groteske foster burde være et helt selvstændigt lille særtema

Paperback, Corgi Books 1966. Det groteske foster burde være et helt selvstændigt lille særtema

Hardcover, Innsmouth Free Press 2012

Hardcover, Innsmouth Free Press 2012

E-bog, Ramble House 2011

E-bog, Ramble House 2011

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret