Tag Archives: Death in Rome

Firestarter – sangen, ikke romanen

The Prodigys Keith Flint hængte sig selv for ikke ret lang tid siden. Trist og ubehageligt. Jeg har aldrig været nogen egentlig Prodigy-fan, men de har afgjort et sted i mit lydunivers, som alternativ til alt mulig andet elektronisk dansemusik, der ikke rigtig siger mig noget. Death In Rome siger mig imidlertid en masse, og de har indspillet en coverversion af Prodigys klassiske ”Firestarter”, som en hyldest til afdøde Flint. Den hyldest er de sluppet ret godt fra, og den skal naturligvis bringes på bloggen. Giv Death In Rome et lyt og send punkede provo-Keith en venlig tanke.

Vi ses på søndag, hvor vi skal på tidsrejse igen.

 

2 kommentarer

Filed under Video

”Just Dopped In” under kærlig behandling

Enigmatiske Death In Rome og en af mine helte, King Dude, har lavet et samarbejde. De udsendte kort før jul et cover af counterculture-klassikeren ”Just Dopped In” fra 1967. Et nummer, som ganske mange har indspillet, men det er uden tvivl Kenny Rogers superfede, tårnhøje udgave fra ’68, der er den bedst kendte. Det er da også den, som Death In Rome og King Dude har taget udgangspunkt i. Resultatet er blevet ganske godt, synes jeg, så det kan du jo passende skyde den weekend i gang med.

Vi ses på søndag, hvor der igen står pulp på programmet.

2 kommentarer

Filed under Video

What is love? Så kom der noget godt ud af Haddaway alligevel!

Den stærkt mysteriøse neo-folk-gruppe Death in Rome har indspillet en brillant coverversion af Haddaways dancenummer fra begyndelsen af 90’erne. Ikke alene har de trukket sangen gennem den sædvanlige, dystre folk-maskine, de har også skabt en fantastisk, foruroligende video til sangen. Se den; det er helt sikkert den bedste sang, som du kommer til at høre i dag.

Sangen kommer fra deres debutalbum, der så dages lys for nogle måneder siden. Pladen består kun af coverversioner af mere eller mindre skrækkelige popslagere, der alle bliver udsat for samme ironisk totalitære/fascistoide lydunivers og æstetik. De har bl.a. lavet et cover af Aquas ”Barbie girl” og puttet Klaus Barbie på forsiden af deres single!

death in rome_barbie girl

På genhør.
Martin

Skriv en kommentar

Filed under Video