Tag Archives: Det Danske Edgar Allan Poe Selskab

Lidt Poe-reklame

Paperback, Det Danske Edgar Allan Poe-Selskabet 2018

Jeg læser i Poe-selskabets nyeste udgivelse for tiden. En underholdende artikelsamling, der belyser forskellige sider af Edgar Allan Poe og receptionen af Poe. Det hele holder ikke samme niveau, men bogen er sjov læsning, som klart kan anbefales til alle, der interesserer sig for gys og gru. Jeg skriver en mere indgående kommentar til samlingen senere; her skal der bare lyde en opfordring til at støtte projektet.

Køb bogen her. Vi har brug for flere af den slags udgivelser i Danmark.

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Nonfiktion

Bogbekendtskaber: Torben Carlsen

Det er blevet tid til et nyt Bogbekendtskab. Denne gang har Torben Carlsen fået ordet. Det er måske ikke alle, der kender Torben. Han er initiativtager til og formand for Det Danske Edgar Allan Poe Selskab. Et selskab der gennem en årrække har promoveret Poes forfatterskab på dansk grund og taget initiativ til forskellige arrangementer. Ikke mindst har selskabet udgivet et nummer af bladet Malstrømmen, som varmt kan anbefales til alle Poe-interesserede og glade fanzine-samlere derude. Desværre kommer der ikke flere trykte udgaver af bladet, der (måske) i stedet vil få sit videre liv på Nettet.

Jeg har altid været meget glad for Poe, som jeg opdagede nogenlunde samtidig med Lovecraft, og det er derfor med meget stor fornøjelse, at jeg kunne læse Torbens underholdende essay om sit møde med Poes forfatterskab. Jeg er ret sikker på, at vi er flere, der har lignende oplevelser med andre bøger og forfattere. Her fører Torben os tilbage til et efterhånden fjernt barneland, hvor en introduktion til Poe endnu ikke har sluppet sine eftervirkninger.

 

 ”En smuk kvindes død er utvivlsomt det mest poetiske emne i verden…”

Om Edgar Allan Poe

 Edgar Allan Poe har været en del af mit liv så langt tilbage, jeg kan huske. Mine forældre havde mange bøger på hylderne og jeg holdt meget af at kigge på dem; jeg tog dem ud, bladrede i dem, duftede til dem og indprentede mig udseende, forfatter og titel. Jeg læste dem aldrig, min oplevelse med bøgerne var udelukkende af fysisk art.

I det hele taget læste jeg ikke mange bøger som ung på trods af at jeg lærte at læse, inden jeg startede i 1. klasse. Jeg befandt mig nede i en kulturel bølgedal hvad angår læsning af de klassiske ungdomsromaner, som pædagoger den gang i 1950’erne anså for obligatoriske indfaldsvinkler til senere boglige studier: Skatteøen, Den sidste mohikaner, Rejsen til Jordens indre og Kaptajn Grants børn; disse og mange andre titler af forfattere som Robert Louis Stevenson, Jules Verne, James Fenimore Cooper og Rider Haggard kan sikkert fremkalde ægte nostalgitårer hos mange fra min generation; uforglemmelige minder om søndage, der blev tilbragt med hovedet begravet i bøger. – Selv læste jeg dem aldrig, så jeg var vel på det nærmeste dømt på forhånd til at tilbringe et liv i litterær afsondrethed.

Torben Carlsen

Torben Carlsen

Poe var ikke at finde på mine forældres bogreoler; men gemt inde i et skab lå en stak nummererede hæfter, hvor der øverst stod Politikens Stjerne-Hæfte. Disse hæfter, der udkom den 15. i hver måned mellem 1944 og 1947, var ment som en modvægt til “de kulørte hæfter”, hvis udstyr serien havde overtaget. De i alt 44 numre, som min far havde og senere er gået i arv til mig, kom i et oplag på ca. 20.000 eksemplarer. Ligesom bøgerne indprentede jeg mig hæfternes forsideillustration og på første side var der næsten altid en vignet og en lille omtale af forfatteren.

Jeg mindes især den uhyggelige forside til nr. 15, Stein Rivertons Jernvognen, hvor man ser en bleg mand med et skudsår i panden kigge ind gennem et vindue på en mand, der sidder ved et bord … og så var der nr. 18, Edgar Poe: Guldbillen og andre mystiske historier. Ib Andersen havde tegnet forsiden: Himlen er dyster og mørk. En neger sidder på en tyk gren med et insekt hængende i en tynd tråd, alt imens han kigger skeptisk på et dødningehoved, der er sømmet fast til grenen en meter foran ham.

Edgar Allan Poe (19. januar 1809 – 7. oktober 1849)

Edgar Allan Poe (19. januar 1809 – 7. oktober 1849)

Min storebror havde læst hæftet og fortalte mig om titelhistorien Guldbillen; om negeren, der kravlede op i et træ og firede en guldbille ned gennem det venstre øje på dødningehovedet for på den måde at finde frem til en skjult skat. Jeg læste fortællingen og stiftede således for første gang bekendtskab med Edgar Allan Poes verden af gru, dæmoni og sjælden skønhed.

Jeg læste også for første gang den voldsomme og uhyggelige beretning om Den Røde Døds maske med kontrasten mellem pest, død og blod på den ene side og fest og dans på den anden side inden for slottets beskyttende mure og jeg blev introduceret for mesterværket Hjertet der sladrede. Her træder Poe ned i sjælen hos en morder, der har begået den perfekte forbrydelse. Men der sker noget underligt med morderen; da lejligheden opstår, kan han ikke holde ud at tænke på, at ingen får noget at vide om dette mesterstykke – og det bliver skæbnesvangert! Fortællingen er en sand spadseretur i angstens og vanviddets helvede, et mareridtsagtigt kammerspil.

Politikens Stjerne-Hæfte nr. 15

Politikens Stjerne-Hæfte nr. 15

Langsomt blev jeg interesseret i manden bag disse fantastiske og dystre historier og fandt ud af, at hans største ønske var at blive digter og redaktør ved et litterært magasin. De sælsomme fortællinger skrev han stort set kun for at holde skindet på næsen. Han var et katastrofemenneske i den forstand, at han i perioder var et ensomt ”massemenneske”, som han beskriver i den ejendommelige isnende storbyvision The Man of the Crowd og hans uforløste ægteskab med sin barnebrud Virginia, der døde af en blodstyrtning som 23-årig i 1847, affødte adskillige digte og fortællinger, hvor han på det nærmeste romantiserer døden. I hans essay The Philosophy of Composition kan man bl.a. læse:

En smuk kvindes død er utvivlsomt det mest poetiske emne i verden – og ligeledes er der ingen tvivl om, at de læber, der bedst egner sig til et sådant emne, er den sørgende elskers.”

Politikens Stjerne-Hæfte nr. 18

Politikens Stjerne-Hæfte nr. 18

Denne tese skrev Poe i forbindelse med, at han skabte sit store digt The Raven, men den passer også på en stribe af hans fortællinger, især dem man i mangel af bedre har kaldt “kvindefortællinger”, måske især Poes egen favorit Ligeia. Historien er en vision om kærlighedens sejrende magt over døden. I denne historie indføjede Poe senere det digt, der handler om The Conqueror Worm (Den sejrrige orm) og som er et af de dystreste og mest fortvivlede eksempler på hans lyrik og forudsiger, at livet er et værdiløst drama, som uundgåeligt fører mod døden!

I et af Poes mest kendte og smukkeste digte Annabel Lee længes han efter at forene sig med sin elskede i graven og i det sene digt For Annie, som han skrev et halvt år inden han døde, fornemmer man Poes længsel efter udfrielsen (døden) med de indledende linjer:

Thank Heaven! the crisis – the danger is past, and the lingering illness is over at last – and the fever called “Living” is conquered at last …”

Malstrømmen nr. 1, 2013. Poe-selskabets interessante blad.

Malstrømmen nr. 1, 2013. Poe-selskabets interessante blad.

I hans svanesang A Dream Within a Dream tager han skridtet fuldt ud og tager afsked med livet:

I stand amid the roar of a surf-tormented shore, and I hold within my hand grains of the golden sand – how few! yet how they creep through my fingers to the deep while I weep – while I weep! O God! can I not grasp them with a tighter clasp? O God! can I not save one from the pitiless wave? …”

Min livslange fascination af Poe førte til, at jeg i oktober 2007 officielt stiftede Det Danske Edgar Allan Poe Selskab, som i løbet af de nu snart 7 år har haft omkring 40 medlemmer. Af faste traditioner kan nævnes vores årsmøde/generalforsamling, som altid finder sted tæt på Poes fødselsdag den 19. januar og vi har ofte arrangementer i forbindelse med begivenheder som København Læser og Store Bogdag ved Hald Hovedgaard.

Poe gav mig lysten til at læse bøger og pudsigt nok er det en helt anden litterær boldgade, jeg holder mest af, gerne store episke socialrealistiske beretninger af forfattere som Martin Andersen Nexø, Hans Fallada, John Steinbeck, Erskine Caldwell, Upton Sinclair, Theodore Dreiser og Harald Herdal. Alle meget langt fra Poes univers; men der er nu altså noget ved denne sørgmodige amerikaner, som har inspireret forfattere/digtere som Charles Baudelaire, August Strindberg, Fernando Pessoa, H.P. Lovecraft og Ray Bradbury.

Hardcover, Michel Levy 1856, 1. udg.  Titelbladet til Charles Baudelaires banebrydende oversættelse af Poe til fransk

Hardcover, Michel Levy 1856, 1. udg. Titelbladet på Charles Baudelaires banebrydende oversættelse af Poe til fransk

Poe var ikke salonfæhig og da hans samtidige kritikere bebrejdede ham, at hans forkærlighed for det morbide og uhyggelige kunne føres tilbage til den tyske gotik med E.T.A. Hoffmann som den toneangivende forfatter, gav Poe lakonisk igen: ”Når angsten er hovedtemaet i mange af mine fortællinger, vil jeg påstå, at denne skræk ikke kommer fra Tyskland, men fra min sjæl …”

Dette er ikke en sandhed med modifikationer. Det meste af sit liv strejfede Poe rundt i et dunkelt område mellem geni og sindssyge. Hans far David Poe, som forlod familien, da Edgar var omkring et år gammel, var psykisk uligevægtig, så måske var det nedarvet. Hans ældre bror Henry var en brovtende dranker og søsteren Rosalie fik i 12-års alderen en ukendt forstyrrelse i sin udvikling og var under konstant pleje til hun døde i 1874.

Poe døde i 1849, 40 år gammel. Hans død var lige så hemmelighedsfuld som hans fortællinger og sandheden om hans endeligt vil sandsynligvis aldrig blive opklaret. Charles Baudelaire har sagt om Poe: ”Hans død var næsten et selvmord … et selvmord der var planlagt gennem lang tid.”

Baudelaire oversatte Poe til fransk i 1850’erne og var den første til at præsentere ham for en europæisk læserskare. Siden da har alverden kronet ham som en af verdenslitteraturens helt store genier – og han vil altid have en plads i mit hjerte!

 

Hør mere om Det Danske Edgar Allan Poe Selskab her og her.

 

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret