Tag Archives: Fanzine

After Hours – en mørk fantasi?

 

Jeg elsker gamle fanzines. Jeg elsker deres sort/hvide layout, deres fejl, rå udtryk og deres energi. Det er materialiseret passion. Selvom der bliver lavet både magasiner og fanzines i dag, er det sjældent, at de indfanger den særlige stemning og nerve, der præger bladene fra navnlig 80’ernes slutning, hvor fotokopier og trykning generelt blev lettere tilgængelig. For mig at se er dette de små undergrundmagasiners storhedstid. Tingene ændrede sig imidlertid hurtigt fra midten af 90’erne, og i dag, med layout-programmer og billige tryk, er stemningen i magasinerne blevet en anden.

Et af de magasiner, som absolut lønner sig at opstøve, er amerikanske After Hours, udgivet af William G. Raley. Et litterært magasin dedikeret til det, der i bladet kaldes ”dark fantasy”, hvilket i praksis er et synonym for alt fra egentlig fantasy til regulær skrækfiktion.

Bladet, der udkom i perioden mellem 1989 og 1995, nåede op på i alt 25 numre, hvilket ikke er så lidt endda. De nåede endda også at blive så store, at relativt kendte navne fra genrefiktionens verden skrev til magasinet. After Hours har dermed fået en plads som litterær rugekasse, og flottere kan det jo nærmest ikke blive for et lille, fandrevet foretagende som dette.

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Og det skete i disse dage… Glimt fra World Fantasy Convention 1975

Den første World Fantasy Convention blev afholdt d. 31. oktober til 2. november 1975 i Providence. Valget af den by var naturligvis en hyldest til H. P. ”I am Providence” Lovecraft. Lovecraft gik da også som en rød tråd gennem programmet, der diskuterede flere sider af både manden og forfatterskabet. Connen har efterfølgende fået en helt særlig status, fordi den for første gang samlede en lang række af de gamle pulp-gardister, som nu alle var bedagede mænd, der var ved at takke af. Frank Belknap long (1901–1994), Fritz Leiber (1910–1992), L. Sprague de Camp (1907-2000), Manly Wade Wellman (1903– 1986), Robert Bloch (1917–1994) og mange andre optrådte således side om side med unge navne som Collin Wilson, Ramsey Campbell og Karl Wagner.

For mig fremstår den weekend i ’75 som noget helt særligt, og jeg ville give meget for at have oplevet det relativt intime møde mellem de gamle og nye mastodonter. Derfor er det også dybt fascinerende at læse reportager fra disse dage, fordi det giver små glimt fra en for længst overstået del af genrelitteraturens historie.

Præcis et sådan et glimt kan vi få fra forfatteren David Drakes lille essay om connen fra Whispers Magazine nr. 8, der udkom i december ’75. Teksten er underholdende og gav mig så meget nostalgisk fortidslængsel, at jeg synes, jeg vil dele den med jer. Jeg er sikkert ikke den eneste, der føler en snert af misundelse over dem, der var med i dette afgørende øjeblik, hvor man næsten kan se den gamle pulpverden række faklen videre til den nye romanverden. God fornøjelse.

Nr. 8, december 1975

Nr. 8, december 1975. Den fantastiske forside er tegnet af John Linton

side_1

side_2

side_3

side_4

 

Skriv en kommentar

Filed under Nonfiktion

Nosferatus’ storhed og fald

Nosferatu nr. 1, juni 1979

Nosferatu nr. 1, juni 1979

For noget tid siden flyttede vi, og jeg har først nu fået helt styr på mine bøger igen. Det har været en lang og besværlig proces, men en af de små glæder ved besværet har været at sidde med ting, jeg ikke har kigget på længe. Det gælder bl.a. min samling af fanzines. Jeg elsker de gamle papirfanzines. Jeg elsker deres gejst, deres gør-det-selv-ånd og deres ofte eklektiske æstetik.

Nosferatu nr. 1 juni 1979. Leder, s. 2

Nosferatu nr. 1 juni 1979. Leder, s. 2

Et godt eksempel, som jeg fandt i gemmerne, er det gamle fanzine Nosferatu. Bladet blev udgivet af Dansk Vampyr Selskab – også kendt som DVAS(K), med Niels Petersen i redaktørrollen. Jeg tror, selvskabet blev stiftet i ’78 og havde til hensigt at udbrede forståelsen og interessen for gys, gotik og navnlig vampyrer.

Nosferatu nr. 1 juni 1979, s. 17

Nosferatu nr. 1 juni 1979, s. 17

Et charmerende foretagende, der vel mest af alt manifesterede sig i bladet Nosferatu. For et par år siden var Niels Petersen så venlig at sende mig de første fem numre af fanzinet. Der kom vist nok seks blade i alt. Det sjette var enten en form for introduktionshæfte eller et mindre nummer, der udkom, efter bladet var afgået ved døden. Jeg er ikke helt sikker.

Nosferatu nr. 2, juli 1980

Nosferatu nr. 2, juli 1980

Ikke desto mindre er det herligt at bladre de fem numre igennem. De emmer af ungdommelig entusiasme og gåpåmod. Bladet var mest af alt en tomandshær bestående af Niels Petersen og Nicolas Barbano. Sammen har de mere eller mindre skrevet alle artikler og anmeldelser i bladene, mens bl.a. Morten Schmidt leverede illustrationer og tegnede et par tegneserier til foretagendet.

Nosferatu nr. 2 juli 1980. Leder, s. 2

Nosferatu nr. 2 juli 1980. Leder, s. 2

Og hvad finder man så i Nosferatu? Man finder lange, lange udflydende artikler af Niels Petersen om vampyrens kulturhistorie. Man finder interviews og filmanmelderser af en kritisk, veloplagt Barbano samt alt mulig andet. Eksempelvis en bibliografi over vampyrfiktion på dansk, omtaler bøger, tegneserier og musikudgivelser. Der er skam også omtaler af vampyrrelaterede ting, som har været bragt i radioen eller på DR. Der er førnævnte tegneserier af Morten Schmidt (hvis streg jeg i øvrigt husker fra forsiderne til Fantasks kataloger, som jeg fik sendt hjem til Åbenrå. Men det er et sidespring). Og så er der novellerne. Erwin Neutzsky-Wulff, et af selskabets æresmedlemmer, har skrevet flere gyserhistorier til bladet. Endelig blev der også bragt lidt oversat fiktion og endda et digt tilegnet Poe. Jo-jo, det er skam gode sager.

Nosferatu nr. 3, oktober 1980

Nosferatu nr. 3, oktober 1980

Første nummer af Nosferatu udkom i juni 1979, og det sidste nummer så dagens læs i efteråret 1982. Som man fornemmer i de ledere, jeg lægger online her, er bladet indledningsvist præget af en sprudlende tro på selskabets fremtid og en god dosis selvhøjtidelighed. Begejstringen forsurer dog gradvist, og de sidste bemærkninger i Petersens endegyldige leder er ganske harske. På den led ligner Nosferatus skæbne nok de fleste andre fanzines livsforløb. De fløj højt og hurtigt, men døde som regel en brat død.

Nosferatu nr. 3, oktober 1980. Leder, s. 2

Nosferatu nr. 3, oktober 1980. Leder, s. 2

Nicolas Barbanos aktiviteter har vi jo senere kunnet følge på mange fronter, og Niels Petersen har heller ikke sluppet interessen for vampyrer og gru helt. Man kan således læse nærmere om vampyrerne på hans hjemmeside.

Nosferatu nr. 3, oktober 1980. Fra tegneserien Doktor Punkenstein, s. 20-21

Nosferatu nr. 3, oktober 1980. Fra tegneserien Doktor Punkenstein, s. 20-21

I Nosferatu kan man se, at Vampyrselskabet holdt møder i København. Det kunne være spændende med en lille rapport fra disse møder. Hvor mange kom, hvad blev der talt om osv. Er der nogen derude, der var med? Fortæl, fortæl. Eller skriv til mig, så laver vi en eller anden form for interview om emnet.

Her kan du gå lidt på opdagelse i nogle af bladenes sider og få et indtryk af Nosferatus univers.

Nosferatu nr. 4, sommer 1982

Nosferatu nr. 4, sommer 1982

Nosferatu nr. 4, sommer 1982. Leder, s. 2

Nosferatu nr. 4, sommer 1982. Leder, s. 2

Nosferatu nr. 4, sommer 1982, s. 14-15

Nosferatu nr. 4, sommer 1982, s. 14-15 

Nosferatu nr. 5, efterår 1982

Nosferatu nr. 5, efterår 1982

Nosferatu nr. 5, efterår 1982. Leder, s. 2

Nosferatu nr. 5, efterår 1982. Leder, s. 2

Nosferatu nr. 5, efterår 1982, s. 23

Nosferatu nr. 5, efterår 1982, s. 23

Nosferatu nr. 5, efterår 1982. Leder, s. 48-49

Nosferatu nr. 5, efterår 1982. Leder, s. 48-49

4 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret