Tag Archives: Glenn Danzig

Et sidste ridt med Danzig?

Hans højhed Glenn Danzig har netop udsendt en video til singlen ”Last Ride” fra albummet Black Laden Crown, der udkom tilbage i slutningen af maj. Albummet er langt det bedste, som Danzig har begået længe, men det siger i virkeligheden ikke synderligt meget. Pladen er da heller ikke voldsomt ophidsende, men han har set tilbage mod lyder fra Samhain og de første to Danzig-albums, hvilket helt sikkert var et klogt valg. Nummeret ”Last Ride” er da også en fin sang, som tåler at blive hørt et par gange.

Mere spændende er det imidlertid, at fantastiske Electric Wizard udkommer med et nyt album til november. Jubii! Det bliver fedt. Titlen på albummet bliver Wizard Bloody Wizard og den cool, smagfulde forside kan du se her.

 

 

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Video

Brug 3 minutter på Glenn Danzigs bibliotek

En ung Glenn Danzig præsenterer her sit bibliotek – naturligvis sker det i bar overkrop; sådan må det være i Danzigs univers. Ganske underholdende og temmelig ufrivilligt komisk. Ikke desto mindre kan jeg glæde mig over, at hans interesserer ikke overraskende falder helt i tråd med sager, som også kunne finde vej ind på Fra Sortsand. Nuvel, ikke mere snak. Se de tre legendariske minutter med Glenn her:

 

2 kommentarer

Filed under Video

We are 138! Brutal Youth og Glenn Danzig

Jeg skal høre Danzig spille i aften. Han går på efter midnat til årets Copenhell. Jeg glæder mig helt vildt – især til at høre Glenn synge nogle gamle Misfits-numre. Det bliver rigtig stort!

I samme ombæring vil jeg lige fejre den store dag med dette rigtig fine nye nummer fra Brutal Youth. Det er old school hardcore i Gorilla Biscuits’ stil, hvilket også vil sige, at det fyldt til randen med PMA. Sangen hedder ” 1 Lb./Yr. ”. Good stuff.

Og så må Glenn naturligvis også lige på banen:

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Video