Tag Archives: Halloween

Glædelig Halloween!

I dag fejres der Halloween over alt. Måske du selv har noget gys på programmet? Jeg vil naturligvis anbefale dig at læse en skræknovelle eller lignende. Brug dagen til at fejre det skrevne ord. Men husk, at d. 31. oktober er bare en ud af årets mange dage, og, som sangen siger, ”everyday is Halloween”! I hvert fald her på bloggen.

Vi ses på søndag, hvor vi skal til Kong Arthurs England igen.

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Video

Glædelig Halloween med Dead Kennedys

Dead Kennedys, Halloween 1982_bagside (2)

Du ønskes en glædelig Halloween til tonerne af Dead Kennedys og sangen opkaldt efter højtiden. Sangen bruger på finurlig vis højtiden til underholdende social satire – præcis som vi kender bandet. Singlen fra 1982 blev desværre deres sidste udgivelse.

 

 

Dead Kennedys, Halloween 1982_bagside (1)

Skriv en kommentar

Filed under Video

Roger Zelazny, A Night in the Lonesome October (1993): Zelazny takker af med feelgood-roman

Deter blevet oktober, den første mørkemåned, og det skal markeres med en oktober-roman.  A Night in the Lonesome October blev Roger Zelaznys sidste bog. I hvert fald den sidste bog, som han selv fik fulgt til dørs. Der er nemlig udkommet flere bøger i Zelaznys navn, efter han døde tilbage i 1995, men det er alt sammen romaner baseret på mere eller mindre ufuldstændige efterladte manuskripter og idéer. I grund og bund er den slags posthume samarbejder en skidt ting, men da jeg ikke har læst nogen af bøgerne, må jeg hellere lade være med at dømme dem på forhånd (er der nogen, som har læst nogle post 1995 Zelazny-romaner?).

Paperback, Orbit Books 1994. For- og bagside af Mike Posen

Zelazny var og er en af giganterne indenfor amerikansk science fiction og fantasy. Han er manden bag den omfangsrige og populære Amber-serie og manden bag flere virkelig, virkelig fine enkeltstående romaner og noveller udgivet i forfatterskabets kreative højdepunkt fra slutningen af 60’erne og frem til udgangen af 70’erne. Karakteristisk for de gode Zelazny-ting er en evne til at balancere filosofiske emner med plotdrevne historier, afviklet med højt tempo, i et afmålt, til tider næsten Hemmingwaysk sprog. Meget af Zelaznys fiktion udspiller sig i macho-universer, hvor ordknappe, litterære mænd tackler store problemer og samtidig slår en proper næve.

Måske netop derfor er det bemærkelsesværdigt, at det skulle blive A Night in the Lonesome October, der blev hans sidste. A Night er en konceptroman, der udspiler sig over 31 kapitler, hvor hvert kapitel er en dag i oktober måned. Hovedpersonen er hunden Snuff. Jeps, vores hovedperson er intet mindre end en blodhund. Snuff er imidlertid også mere end bare en hund. Han er også en tjenende ånd (en familiar, som det hedder på engelsk) hos selveste Jack the Ripper! Det lyder jo vildt, og det er det sådan set også. Romanens præmis er følgende.

Paperback, Orbit Books 1994

Hvert år den 31. oktober er de mystiske kræfter stærkest, og det er muligt at åbne portene til andre dimensioner og lukke De gamle Guder ind i verden. Her taler vi om de vaskeægte Cthulhu mythos-guder – Yog-Sothoth og hele banden af tentakelbegroede væsner. Det forhold er kendt i okkulte kredse, og hvert evig eneste år føler en gruppe af personer sig kaldet til at deltage i Spillet (”The Game”) om kontrollen over portalen. Der er dem, der ønsker at forhindre portene i at åbnes, de såkaldte ”Closers”, og så er der dem, som ønsker at få dem åbnet – ”Openers”. Hvor og hvordan dørene vil åbnes, bliver klart for deltagerne i løbet af året, og den 1. oktober samles de i det pågældende område for at forberede sig på slutkampen og skaffe sig allierede.

Det lyder næsten som oplægget til et brætspil, og det er faktisk også i de retninger, man skal tænke sig forløbet. Det hele er gennemritualiseret, og alle de implicerede agerer ud fra uskrevne regler, der skal sikre, at den afsluttende konfrontation udspilles på korrekt vis.

Roger Joseph Zelazny (13. maj 1937 – 14. juni 1995)

I stedet for at lade bogen være fortalt gennem de egentlige aktørers stemmer har Zelazny valgt at lade deres hjælpende ånder være hovedpersonerne. Vi følger dermed ritualet og historiens store træk på afstand – fokus ligger på medhjælpernes intriger og besværligheder. Der er selvfølgelig hunden Snuff, så er der katten Graymalk, uglen Nightwind, flagermusen Needle, rotten Bubo og mange flere. Ganske morsomt og godt tænkt. Bogen minder på den punkt en hel del om Michael Endes Der satanarchäolügenialkohöllische Wunschpunsch (1989).

Men for at vende tilbage til Jack the Ripper så udspiller historien sig i slutningen af 1800-tallets England, ikke langt fra London. Vi får aldrig et årstal, men flere ting peger i retning af Victoriatiden, blandt andet persongalleriet, der udover Ripperen bliver udgjort af ingen ringere end The Count (alias Dracula), The Good Doctor (alias Frankenstein), en heks, en druide, en Rasputin-klon, varulven Larry Talbot, to Golden Dawn-okkultister og en satanistisk præst. Men for at det ikke skal være nok, så bliver kombattanterne holdt under skarpt opsyn af The Great Detective, der ikke kan være andre end selveste mr. Sherlock Holmes.

Paperback, Avon 1994. Samme forside som førsteudgaven fra 1993

Det burde være åbenlyst, at vi har at gøre med en roman af den letbenede slags. Den fungerer som en hyldest til horror og en hyldest til den fortælleglæde og idérigdom, der gennem tiden er blevet investeret i genren – både i bogform og på film. Og netop fordi Zelaznys prosa er knap og kontant, virker den rigtig godt i A Night, hvor den stoiske Snuff beretter alt med en festlig underspillet kølighed. Når man samtidig kan fornemme, at Zelazny har brugt tid på at lægge små referencer ind i teksten, som læseren kan fange og nikke genkendende til, bliver det hele en vældig meta-oplevelse. Ikke mindst på grund af de forskellige elementer fra Cthulhu-mytologien, som han har plantet. Bogen holder ganske enkelt, fordi det er en rutineret hånd, der eksekverer kapitlerne med stor fornemmelse for timing og mådehold.

Det største problem er i virkeligheden, at romanen er så pokkers let og godmodig. Den er så venlig, at vi aldrig helt tvivler på, at de gode (kan man kalde Jack the Ripper det?) vil vinde. Det rimer dårligt med de dramatiske begivenheder, som romanen egentlig handler om, og det lykkes faktisk ikke helt for Zelazny at bevare en fornemmelse af fare gennem de sidste kapitler, hvilket er lidt ærgerligt – det er jo for pokker mere eller mindre jordens undergang, vi taler om.

“The Count”. Tening af Gahan Wilson

Det er vel i virkeligheden et af de grundlæggende problemer ved gyserkomedier. Gyset, hvis A Night, overhovedet prøver at skabe gys, taber uvægerligt til fordel for humoren. Det er nok også derfor, at jeg aldrig har brudt mig ret meget om gyserkomedier generelt. A Night er måske en undtagelse, men det siger mere om Zelazny end genren.

Som litterært farvel er A Night in the Lonesome October umiddelbart noget tyndbenet, men går man bogen efter i sømmene, er det tydeligt, hvor omhyggeligt den er sammensat. Det er slet og ret bund solidt håndværk. Idéen og opgaven er løst upåklageligt, og derfor aftvinger romanen respekt, uanset om det er ren sjov og ballade uden de dybereliggende kvaliteter, der var med til at skabe Zelazny som forfatternavn. Når alt kommer til alt, er der noget smukt i det faktum, at hans sidste bog står tilbage som eksempel på en forfatters kunnen, der har brugt et helt liv på at raffinere sin stil og fortælleteknik. Og når bogen samtidig er én lang hyldest til de fantastiske genrer, så er der ikke et øje tørt.

Nymånen. Tegning af Gahan Wilson

Hvert kapitel i bogen er i øvrigt meget passende illustreret af tegneren Gahan Wilson, der selv har skrevet nogle børnegysere og især kendes for sine humoristiske striber og horror-illustrationer.

The Lovecraft eZine har et temanummer med noveller inspireret af Zelaznys roman i denne måned.

Skriv en kommentar

Filed under Roman