Tag Archives: Hulemænd

Edgar Rice Burroughs, Pellucidar (1915/23): Tjuhej hvor det går i den hule verden

Paperback, Ace Books 1972. Forsiden er, naturligvis fascinerende skabt af muskelkenderen Frank Frazetta

I 1915 vendte Edgar Rice Burroughs tilbage til sit eventyrunivers baseret på idéen om, at vores jordklode er hul og indeholder en fremmedartet verden, der går under navnet Pellucidar. Som forgængeren er der tale om en føljeton, der små ti år senere blev udgivet som selvstændig bog. I første fortælling hørte vi, hvordan den gæve David Innes og hans aldrende ledsager Abner Perry ved et uheld borede sig ned gennem jordskorpen med en nyopfundet maskine kaldet ”the Iron Mole”. Navnet siger næsten alt om den opfindelse. Makkerparret gennemlevede en stribe eventyr, før Innes vendte tilbage til vores jordoverflade for at hente forsyninger og sørge for, at hans utrolige eventyr kunne nå os læsere.

Nu er vi så tilbage i samme univers og hører, hvordan Innes kommer til Pellucidar igen efter sit visit på overfladen. At komme til jordens indre viser sig imidlertid at være lettere sagt end gjort, eller rettere, er det let for Innes at gnave sig ned gennem jorden, men desværre havner han et forkert sted i den underjordiske verden. Han står dermed alene i det ukendte uden det netværk af hjælpere, han fik opbygget i første bog, og han må nu genoptage den langsomme udforskning af det fremmede rige.

Edgar Rice Burroughs (1. september 1875 – 19. marts 1950)

Det medfører naturligvis mange nye farer og eventyr, før Innes atter kan genforenes med sin trofaste Abner og den forunderlige Dian the Beautiful, der stjal Innes’ hjerte i den første roman. Men Burroughs stopper ikke her, for efter vores helte atter er genforenet halvvejs gennem historien, udvikler sagerne sig drastisk. Der udbryder krig på grund af førnævnte Dian, og Innes må nu lede sine tropper af stammefolk mod de ondsindede klaner, der ikke har til sinde at underkaste sig hans regime. Det skulle de nok alligevel have gjort, for de betaler en dyr pris for deres stædighed.

Hvor At the Earth’s Core (1914) fokuserede på Innes og Abners ankomst i det ukendte, tilfangetagelse og flugt fra fjenderne, står den efterfølgende historie ganske famlende. Burroughs gør et nummer ud af at gentage formler fra første bind, der tydeligvis fik et tag i publikum, og han forsøger opfindsomt at variere sine scener, så de fremstår nye og originale. Ikke desto mindre er Pellucidar rodløs og tilfældig. Innes flagrer rundt i den hule verden, møder sine venner, kommer i krig og har til sidst overvundet alle udfordringer. Det tvivlede vi jo ikke på, at han ville gøre, men vejen dertil er desværre ikke specielt tilfredsstillende læsning.

Et kort over Pellucidar skabt til fortællingen i 1915

Denne peu à peu-udvikling af historien gør den abrupt og fragmentarisk. Stemning af eventyr er absolut til stede, og Burroughs er en mester udi dristig spænding, men det er desværre bare ikke nok for en roman, hvilket er tydeligt efter historien blev udgivet som bog i 1923. Stort håndværk er der således ikke tale om her. Faktisk vil jeg gå så vidt som at sige, at det ikke kan blive meget mere sjusket, selv målt i pulpens standarder. Det, der driver værket, er Burroughs evne til at sætte et tempo for handlingen, der konsekvent gennemføres og efterlader hovedpersonerne halsende efter den historie, som drøner derudaf. Der er ingen hvile for David Innes, og det er der heller ikke for læseren.

Man kommer heller ikke uden om, at Burroughs bramfri idéer står sig godt med det halsbrækkende tempo. Når der ikke dvæles, kan vi sluge hvad som helst råt, fordi scenerne er forbi, før de begyndte. Troværdighedsproblemerne sætter først forsinket ind, og når det sker, er vores helt Innes allerede involveret i hele nye udfordringer. Det ene utrolige væsen eller fænomen efter det andet præsenteres i Pellucidars verden, og vi køber det, fordi scenerne dybest set er fantastiske smagsprøver på selve eventyrets ekstrakt.

Hardcover, A. C. McClurg & Co. 1923. Historiens første udgave i bogform

Desuagtet kan man også konstatere, at seriens andet bind er en smule mere nedtonet end første bind, hvor intelligente flyveøgler og gorillamænd kæmpede mod hulebeboende stenaldermennesker. I andet bind ligger det eksotiske ikke så meget i præsentationen af sære skabninger, men først og fremmest i utrolige hændelser og bedrifter. At Abner eksempelvis har formået at bygge en kanonbåd, mens Innes har været oppe på jordoverfladen, får stor betydning for historien. Det nye, store element i fortællingen er da også teknologien, der gennem Abner nu for alvor er blevet introduceret i den hule verden.

Det er tydeligvis en tanke om det industrialiserede samfunds overlegenhed, der har dannet et idémæssigt grundlag for handlingen. I historien introduceres et nyt folkeslag i form af mennesker, der til forveksling ligner nordamerikanske steppeindianere. Modsat de onde hulemandsklaner tager indianerne imod teknologien, og derved får de del i det nye samfunds frugter. De mere primitive huleboere gør det modsatte og ender som sagt med at gå til grunde. Dem er der ikke plads til i det storrige, som fortællingen til sidst får skabt for Innes, Dian og Abner.

Paperback, Pinnacle 1955

Innes er gennem to romaner gået gennem ganske mange prøvelser, men her, ved afslutningen af Pellucidar, kan kronen sættes på værket. Med Dian the Beautiful ved sin side kan han indtage tronen som den hule verdens hersker og dermed fejre den hvide, industrialiserede mands triumf over vildmarken. Det er mildest talt usmageligt, set med moderne øjne, men samtidig også sjovt og naivt i sin tidstypiske tro på egen ret og rigtighed.

Historien er med andre ord et underholdende moment, men den er også en langt fra vellykket afslutning på det, Burroughs fik begyndt i første del. Historien var jo nok i virkeligheden fortalt, da han alligevel valgte at fortsætte, og som det skulle vise sig, havde han faktisk ikke rigtigt noget at forlænge sit eventyr med. Ikke desto mindre vendte Burroughs tilbage med nye fortællinger fra den hule verden flere år senere i en anden sekvens af romaner, som jeg naturligvis også må turnere her på bloggen.

Paperback, Ace Books 1962

Hardcover, Canaveral Press 1962

Hardcover, Tom Stacey 1971

Paperback, Tandem 1973

Paperback, Del Rey 1990

Paperback, University of Nebraska Press 2002

Paperback, Fall River Press 2012

 

 

1 kommentar

Filed under Roman

I fordums tid… Stenalderpulp

Paperback, Tandem Books 1977

Paperback, Tandem Books 1977

Stenalderpulpen er en spøjs lille litterær niche, der har levet en stille tilværelse ved siden af de store genrer i pulpens guldalder. Ikke desto mindre optrådte huleboere og stenalderstammer i rigt mål – både som vilde modstandere, der skulle nedkæmpes af helte som eksempelvis den gæve Conan, men også i selvstændige historier om det barske, frie liv i fortiden, hvor Edgar Rice Burroughs som i så meget andet viste vejen. Ikke mindst for de seksuelt æggende hulekvinder, der befolker pulpen.

Weird Tales, maj 1928

Weird Tales, maj 1928

Spørgsmålet er imidlertid, hvorfor genren trods alt blev så relativt populær, som den blev. Svaret er sikkert, at forhistorien er en bekvem form for fantastik, der kunne svøbe utrolige beretninger i et slør af troværdighed. Samtidig har fortidsfascinationen utvivlsomt også spillet ind. Eksempelvis i de relativt mange beretninger, hvor neandertalere kæmper blodige kampe mod Cro-magnonmennesker eller uddøde bæster som hulebjørne og sabeltandstigere. Historier af den type bliver et form for flashback, der skal minde os om den lange vej, der har ført os frem til der, hvor vi er i dag.

Famous Fantastic Mysteries, december 1943

Famous Fantastic Mysteries, december 1943

Jeg vil også mene, at når vi har med (for)historisk fiktion at gøre, forholder det sig som oftest sådan, at det trods det fortidige miljø, handler om os – læseren i dag. Vores samtid udstilles i den historiske kontekst og problematiserer eller illustrerer udfordringer, vi står over for nu, gennem det historiske spejl.

All Story, april 1917

All Story, april 1917

Det kan komme til udtryk på vidt forskellige måder. Et oplagt tema er naturligvis hulemanden som dyrisk menneske, der styres af sine drifter – et emne Roger Sarac eksempelvis samlede op. Robert E. Howard brugte sine historier om urmennesker som en måde at skildre civilisatoriske kampe – kampe mellem de ædle Cro-magnonmennerker og de fordærvede neandertalere, præcis som han senere gjorde med sine elskede piktere til historiske helte.

Weird Tales, april 1932

Weird Tales, april 1932

Jean M. Auel brugte hulefolket som billede på en feminin utopi og livsform, der trods naturens udfordringer levede stærkere og mere i samklang med deres omgivelser end det moderne menneske. Det velkendte tema om hulemanden, der bliver hentet op i nutiden, er også meget brugt. Det udnyttes ofte humoristisk, men ligner i sidste ende Jean M. Auels pointe meget, for som regel viser det sig, at hulemanden er i besiddelse af menneskelige kvaliteter, som det moderne menneske har glemt eller mistet. Og sådan kan man blive ved.

Argosy, februar 1937

Argosy, februar 1937

Uanset om forfatterne forholdt sig nøgternt til de historiske kendsgerning eller skabte mere eller mindre fiktive, fortidige universer, er resultatet det samme. Fortiden bliver et mytisk eventyrland fyldt med farer, stor kærlighed og drama. Her kan du tage på en lille tidsrejse og se nogle fornøjelige bud på genrens forskellige visuelle udtryk.

Paperback, St. Martin's Press 1997

Paperback, St. Martin’s Press 1997

Famous Fantastic Mysteries, april 1949

Famous Fantastic Mysteries, april 1949

Paperback, Grafton 1985

Paperback, Grafton 1985

Fantastic Adventures, november 1952

Fantastic Adventures, november 1952

Paperback, Edaf 1991

Paperback, Edaf 1991

Hardcover, Bantam Books 1988

Hardcover, Bantam Books 1988

Paperback, DAW Books 1971

Paperback, DAW Books 1971

Hardcover, Crown Publishing 1985

Hardcover, Crown Publishing 1985

Paperback, Coronet 1989

Paperback, Coronet 1989

Hardcover, Edgar Rice Burroughs Inc 1937

Hardcover, Edgar Rice Burroughs Inc 1937

Paperback, Belmont Books 1969

Paperback, Belmont Books 1969

Hardcover, Plon 1927

Hardcover, Plon 1927

Paperback, American Saint Hill Organization 1968

Paperback, American Saint Hill Organization 1968

MAN'S ADVENTURE, April 1959

MAN’S ADVENTURE, April 1959

Paperback, Ace Books 1964

Paperback, Ace Books 1964

 

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret