Tag Archives: Ian Miller

Frank Herbert, The Eyes of Heisenberg (1966): Om perfektionens umulighed

Paperback, New English Library 1976. Fantastiske Ian Miller har illustreret forsiden. Den har ikke meget med handlingen at gøre, men billedet er alligevel helt fantastisk

Paperback, New English Library 1976. Fantastiske Ian Miller har illustreret forsiden. Den har ikke meget med handlingen at gøre, men billedet er alligevel helt fantastisk

Med den velestimerede forfatter Frank Herberts The Eyes of Heisenberg bevæger vi os langt ud i fremtiden. Mindst 80.000 er gået, og alt har forandret sig, om ikke til ukendelighed, så i hvert fald ganske, ganske dramatisk. Verden, som vi kender den, har ophørt med at eksistere, og billedet af fremtidens dystopiske liv er ikke køn læsning. To klasser har udviklet sig; ”Folket” og de såkaldte ”Optimen”. De sidste er genmodificerede, optimale (for at bruge bogens terminologi) mennesker, der takket være en særlig heldig genetisk sammensætning har opnået evigt liv. Resten af befolkningen er også blevet optimeret, men savner den sjældne genetiske sammensætning, der fører til kropslig perfektion.

Hovedparten af jordklodens beboere er sterile, men enkelte individer er i stand til at få børn, og når det sker, er det lægevidenskabens opgave at optimere fosteret genetisk før fødslen for at sikre, at barnet bliver så optimalt som muligt. Drømmen er naturligvis, at man måske kan skabe en ny udødelig Optiman, men det sker så sjældent, at det næsten er blevet en mytisk begivenhed. Ikke overraskende er det klassen af Optimen, der styrer verden, mens de lever i ophøjet isolation fra rosset, der behandler de udødelige som afguder.

Paperback, New English Library 1976

Paperback, New English Library 1976

Da vi træder ind i historien, er det unge par Harvey og Lizbeth Durant til en fertilitetssamtale hos lægen, der skal justere (’to cut’, som de kaldes i bogen) deres foster. Her må det indskydes, at befrugtningen og graviditeten ikke foregår i moderen, men i dertil indrettede kar. Mand og kvinde leverer derfor kun råvarerne til barnet, lægerne ordner resten. Som gestus er det imidlertid tilladt for folk at se lægerne justere deres kommende barn, og det vælger Liz og Harvey. Det er en udsædvanlig beslutning, som skyldes, at det unge par ikke har helt rent mel i posen. De tilhører nemlig en oprørsk undergrund, der kræver kontrollen over deres børn tilbage fra Optimen-klassen og deres håndgangne læger.

Dermed er vi også kommet på sporet af en væsentlig side af handlingen. Harvey og Liz venter sig nemlig et barn, der med al sandsynlighed er en ny Optiman, og derfor er der pludselig mange interessenter, som melder sig på banen. Tingene tager imidlertid hurtigt fart og det, der begynder med et stille oprør fra parrets side, ender i en borgerkrigslignende situation, hvor folk dør i hobevis. Og så har jeg slet ikke nævnt gruppen af såkaldte Cyborgs, der også blander sig i sagen som tredje part.

En meget ung Frank Herbert (8. oktober 1920 – 11. februar 1986) ved tasterne i 1950'erne

En meget ung Frank Herbert (8. oktober 1920 – 11. februar 1986) ved tasterne i 1950’erne

The Eyes of Heisenberg er på mange måder et ganske tidstypisk værk. Idéerne, Herbert udfolder, forfulgte han efterfølgende mange gange i sine senere arbejder, men som de står her, oser de langt væk af deres tilblivelsestid og de bekymringer, som den fremskridtsorienterede ”rumalder” udløste. Helt grundlæggende for bogen forsøger Herbert at skitsere et samfund, hvor mennesket er blevet fremmedgjort fra sig selv. Individet har fortonet sig til fordel for en dyrkelse af kroppen, hvorved menneske og maskine gradvist har nærmet sig hinanden ganske meget. Man optimerer kroppen ud fra samme funktionsbaserede logik, som man optimerer maskiner, og resultatet er blevet en verden, hvor kropslig perfektion er slutmålet. Desværre aner kun de færreste, hvad de skal stille op med deres perfekte legemer, og den herskende klasse af Optimen bestiller derfor heller ikke andet end at vegetere hen i en stille døs af euforiserende adspredelser og kedsomhed.

Nu er jeg ikke naturvidenskabsmand og må blankt erkende, at jeg aldrig havde hørt om Heisenbergs usikkerhedsprincip, som bogens titel refererer til, før jeg læste Wikipidia-opslaget om dette. For lægfolk som mig betyder Heisenbergs princip (tror jeg), at der altid må påregnes et usikkert eller kaotisk element i alle matematiske forhold. Total sikkerhed findes ikke. Præcis det har Frank Herbert taget op i bogen, der beskriver et samfund i tilsyneladende perfekt, eller sikker, status quo. Samfundet, kulturen, og mennesket er blevet gennemmekaniseret og står nu stille i et kulturelt dødvande. Mens kroppen dyrkes og livet fortsættes, dør menneskene sjæleligt. Det mekaniske, konservative samfund kvæler sig selv i perfektionens utilsigtede, selvdestruktive, åndlige stilstand. En rigtig fascinerende tanke.

Paperback, Berkley Books 1966. Romanens 1. udg.

Paperback, Berkley Books 1966. Romanens 1. udg.

Romanen udkom oprindelig som føljeton i to dele under titlen ”Heisenberg’s Eyes” i magasinet Galaxy, og det episodiske kan ikke fornægtes. Selvom Herbert har bearbejdet teksten noget, før den kom som bog, har den en ujævn karakter og foretager nogle stedvist overraskende stemningsmæssige skift, som givetvis skyldes, at teksten er skrevet løbende, som bladene udkom. Det gør bogen æstetisk svingende, men ikke desto mindre har både de første og sidste kapitler en helt særlig, grum stemning, som er svær ikke at lade sig gribe af.

De første mange sider, der beskriver det unge par hos lægerne, mens deres foster skal justeres, har en brutal kulde over sig, hvor hele det mekaniske, lægevidenskabelige monster af et samfund tårner sig op over læseren. Fremmedgørelsen er fuldstændig og synes helt uden håb. Herbert svælger her i fascistoid kulde og kropsforskrækkelse. Han sætter tingene på spidsen, da det står klart for Liz Durant, at det eneste sted, hun kan skjule sit foster for læger og Optimen, er ved at få det lagt op i livmoderen. En uhyrlig, barbarisk praksis, som Liz må acceptere, hvis barnet skal forblive hendes.

Paperback, Sphere 1968

Paperback, Sphere 1968

I de sidste kapitler må dystopien vige pladsen for den lettere udsyrede konfrontation mellem folket og de få Optimen. Fastlåst i konservativ ækvilibrium og total stilstand viser det sig, at de fine, perfekte legemer, som herskerne har, slet ikke kan holde til folkets uro og kaos. Forsamlingen af Optimen begynder ganske enkelt at falde fra hinanden, da de stilles ansigt til ansigt med den voldsomhed, kreativitet og det engagement, som sammenstødet med folket har udløst i dem.

Her bevæger Herbert sig pludselig over et i metaforisk plan, hvor han cementerer sit synspunkt om, at (kropslig) perfektion aldrig vil kunne eksistere, fordi den kun kan eksistere momentant, før noget har forandret sig, og den perfekte konstellation derved er ødelagt. Optimenklassen har kun kunnet opnå perfektion ved at fryse øjeblikket og foldholde dem i total passivitet. Derved er de blevet uforanderlige, men samtidig mistede de deres individualitet eller hele deres væsen om man vil.

Paperback, Berkley Books 1972

Paperback, Berkley Books 1972

Der var revolution i luften i ’66, da Frank Herbert skrev fortællingen, og der er revolution i luften, da fremtidens folk rejser sig mod den herskende klasse. Bogen kunne derfor let opfattes som bredside mod en konservativ forældregeneration, der ikke forstår sig på ungdomsoprør og deres råb om medindflydelse, demokrati og social retfærdighed. Det kan sikkert også være meget rigtigt, men så skrev Herbert om rørelser, han så fra sidelinjen uden selv at være del af de unges oprør. Han var 46 på det tidspunkt og dermed absolut ikke en af de unge. Herbert sigtede snarere, under indtryk af sin samtid, efter at skildre langt større tendenser.

Herberts kritik af en vestlig kultur, der konstant arbejder for at optimere sig selv både teknologisk og kropsligt, er dybtfølt og fortsat relevant.  Bogen rejser i hvert fald spørgsmålet om, hvad vi egentlig jagter? Hvilke værdier vi forventer at finde, der hvor fremskridtets regnebue ender? Herbert giver os skam også svaret: Intet. Der ligger intet derude, bag perfektionens mållinje. Kun stilstand og stagnation. Men ikke nok med det: Hvis perfektionen skal gennemføres, kræver det, ifølge Herbert, uoverskuelige sociale og demokratiske ofre.

Paperback, Sphere 1973

Paperback, Sphere 1973

Skal vi tage Frank Herberts advarsel for pålydende, er spørgsmålet desværre om vi i det hele taget er i stand til at styre uden om den udvikling eller om, vi med deterministisk sikkerhed har indrettet os sådan, at samfundet kun kan følge de spor, som her beskrives?

Ren kulturpessimist er Herbert dog ikke, for folket rejser sig jo mod systemet; det er jo det hele bogen handler om. Der med andre ord håb forude, men hold op, hvor bliver det sort, før det vender igen.

Godt det først sker om 80.000 år!

Paperback, New English Library 1981

Paperback, New English Library 1981

Paperback, Berkley Books 1981

Paperback, Berkley Books 1981

Paperback, New English Library 1983

Paperback, New English Library 1983

Paperback, Berkley Books 1986

Paperback, Berkley Books 1986

Paperback, Tor 2002

Paperback, Tor 2002

Galaxy, juni 1966. Magasinet hvor første del af historien udkom

Galaxy, juni 1966. Magasinet hvor første del af historien udkom

Galaxy, august 1966. Bladet med anden og sidste del af historien

Galaxy, august 1966. Bladet med anden og sidste del af historien

 

3 kommentarer

Filed under Roman

Ian Miller: Dæmoniens mester

Paperback, New English Library 1979

Paperback, New English Library 1979

Med engelske Ian Miller er vi inde på noget helt særligt. Som purung nørd var Ian Miller nok den tegner, der tidligst har fæstnet sig i min bevidsthed. Jeg havde en fotokopi af den røde Dungeons & Dragons-boks på engelsk – det var lidt før, den blev oversat til dansk – som en klassekammerat havde lavet til mig. Fotokopierne åbnede op for en spændende verden, men det var først gennem Sværd & Trolddom-bøgerne, at jeg forstod, hvad det hele gik ud på. Sværd og Trolddom-bøgerne blev et for trinbræt for mig. En ny måde at se historier på. En af de helt afgørende ting ved spilbøgerne var illustrationerne, og her gjorde Ian Millers arbejde et kæmpe, kæmpe indtryk.

Paperback, Tor Books 1994

Paperback, Tor Books 1994

Millers dæmoniske univers arbejdede sig i den grad ind under huden på mig. Så meget, at jeg stadig i dag har svært ved at slippe hans illustrationer. Det kunne jeg skrive mere om, og gør det sikkert også en dag, når jeg får taget mig sammen til at skrive lidt mere om Fra Sortsand-bloggen som sådan.

Amazing Science Fiction Stories, juni 1982

Amazing Science Fiction Stories, juni 1982

Da jeg blev lidt ældre, opdagede jeg, at Ian Miller ikke bare havde illustreret Sværd & Trolddom, han havde illustreret rollespilsbøger for Games Workshop, og sørme om han ikke også havde illustreret skønlitteratur. En lille niche i min bogsamling var grundlagt!

Ian Miller var en velprofileret tegner og illustrator af navnlig generefiktion i 70’erne og 80’erne, hvor han leverede forsider til engelske forlag som Pan og Panther samt amerikanske Ballantine.

Worlds of Fantasy and Horror, sommer 1996

Worlds of Fantasy and Horror, sommer 1996

Skal jeg sætte en eneste finger på Millers fabelagtige tegninger, må det være, at han sjældent illustrerer bøgers indhold som sådan. En Miller-tegning ligner altid en Miller-tegning – uanset om det er Tolkein, Bradbury eller noget helt tredje, han illustrerer. Miller tager meget lidt af bogens indhold ind i sit arbejde, men føjer snarere noget til bogen med hans lurende gru og ekspressive surrealisme. Der er et vildskab i hans tegninger, der i den grad trækker på den nordeuropæiske renæssancetradition med Holbein og Dürer som væsentligste referencepunkter, men samtidigt også righoldige referencer til mellemkrigstidens tyske ekspressionisme.

Kast et blik på sagerne – du kender ham jo sikkert ganske godt. Måske opdager du et glædeligt gensyn eller to mellem forsiderne, som jeg har samlet her.

Amazing Science Fiction Stories, september 1981

Amazing Science Fiction Stories, september 1981

Worlds of Fantasy and Horror, sommer 1994

Worlds of Fantasy and Horror, sommer 1994

Hardcover, Ballantine Books 1979

Hardcover, Ballantine Books 1979

Paperback, Puffin Books 1986

Paperback, Puffin Books 1986

Hardcover, Games Workshop 1989

Hardcover, Games Workshop 1989

Paperback, Puffin Books 1984

Paperback, Puffin Books 1984

Hardcover, NEL Books 1975

Hardcover, NEL Books 1975

Paperback, Puffin Books, 2. udg. 1983

Paperback, Puffin Books, 2. udg. 1983

Interzone, efterår 1987

Interzone, efterår 1987

Paperback, Panther Books 1974

Paperback, Panther Books 1974

Paperback, Ballantine Books 1973

Paperback, Ballantine Books 1973

Paperback, Panther Books 1973

Paperback, Panther Books 1973

Paperback, Ballantine Books 1972

Paperback, Ballantine Books 1972

Paperback, Panther Books 1972

Paperback, Panther Books 1972

Paperback, Bantam 1978

Paperback, Bantam 1978

Paperback, Panther Books 1972

Paperback, Panther Books 1972

Paperback, Bantam Books 1978

Paperback, Bantam Books 1978

Paperback, Pan Books 1981

Paperback, Pan Books 1981

Paperback, Hodder Publishing 1975

Paperback, Hodder Publishing 1975

Paperback, Pan Books 1977

Paperback, Pan Books 1977

Paperback, New English Library 1975

Paperback, New English Library 1975

Paperback, Pan Books 1973

Paperback, Pan Books 1973

Paperback, Orbit Books 1989

Paperback, Orbit Books 1989

Paperback, Pan Books 1972

Paperback, Pan Books 1972

Paperback, Pan Books 1972

Paperback, Pan Books 1972

4 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret