Tag Archives: Jack Ketchum

Jack Ketchum, The Girl Next Door (1989): Intet mindre end modbydeligt…!

Paperback, Warner Books 1989. Romanens første udgave. Forsiden er malet af Lisa Falkenstern

Nå, tingene skred for mig på grund af et trist dødsfald i familien, men nu til sagen.

Det sker relativt sjældent, at jeg læser skrækfiktion, der direkte påvirker mig følelsesmæssigt, men Jack Ketchums The Girl Next Door gør indtryk. Det gjorde den første gang, jeg læste den for snart ret længe siden, og det gjorde den igen, da jeg læste den på ny. Når jeg skriver, ”gør indtryk”, mener jeg, at bogen efterlader sit klamme mærke på mig som læser, og den hænger ved som en ubuden gæst et godt stykke tid efter. Sådan burde det meste skrækfiktion ideelt set påvirke os, men det er jo langt fra tilfældet. Ketchums bog opnår dermed noget, som de færreste skrækromaner formår, men desuagtet er jeg faktisk lidt ambivalent i forhold til romanen og dens projekt, fordi jeg ikke er helt sikker på motiverne bag bogen.

Men lad os først lige få styr på handlingen, fordi det vil gøre det potentielt ganske problematiske ved fortællingen tydeligere. Handlingen udspiller sig i det evige, nostalgiske drømmeland, 1950’ernes USA udgør som referencepunkt i den amerikanske selvforståelse. Fortællingen er et tilbageblik, hvor vores fortæller David mindes en uhyrlig række begivenheder, der udspillede sig i løbet af en sommer på det tidspunkt, hvor han befandt sig i det tvetydige stade mellem barn og teenager.

Paperback, Warner Books 1989

To piger flytter til kvarteret, hvor David bor. De flytter ind hos fjerne slægtninge, fordi deres forældre er omkommet i en bilulykke. Familien, de rykker ind hos, er imidlertid ikke helt velfungerende. Moderen Ruth er alene med to drenge, der må karakteriseres som nogle rødder, og Ruth ser nok også lidt for dybt i flasken, hvilket der naturligvis bliver hvisket og tisket om i det lille provinsmiljø.

David møder den ældste af de to søstre, Meg, nede ved floden, der løber forbi deres by, og de to falder i snak. Det bliver kimen til en stille forelskelse i Meg, der er en smule ældre end ham. Scenen er dermed sat til en sommerromance, men hændelserne tager desværre en særdeles ubehagelig drejning. Der går nemlig ikke ret lang tid, før det hele går skævt mellem Meg og Ruth i huset. Hvor skævt det går, forstår vi først sent, fordi der går noget tid, inden David, der er vores øjne og ører, kommer hjem på besøg hos familien.

Dallas William Mayr alias Jack Ketchum (10. november 10 1946 – 24. januar 2018)

Meg er blevet genstand for alle Ruths frustrationer og vrede. Den unge, kønne, kloge teenagepige, der har livet foran sig, er blevet alt det, som Ruth hader ved sig selv, og da Meg tillader sig at protestere over den behandling, hun får af sine plejemor, bliver hun straffet; først mod stuearrest, så slag og derfra eskalerer volden i hjemmet til groteske dimensioner.

Volden mod Meg bliver et sort hul, der hurtigt sluger alt omkring dem og suger familien ned i kælderen, hvor teenagepigen holdes fanget. Det er ikke bare Ruth, der udøver volden. Hun får også sine to sønner med ind i det, og David, vores fortæller, går nølende fra samtykkende iagttager til tøvende deltager, det samme gør en vild teenagepige fra kvarteret, der ser sig mindst lige så vred på Meg, som Ruth er det. Det smerteligste for Meg er dog, at hendes lillesøster også bliver en af bødlerne, fordi hun ikke ønsker selv at gennemgå, hvad hendes storesøster udsættes for.

Hardcover, Overlook Connection Press 2002

Afstraffelserne, der begynder som vold, antager meget hurtigt en seksuel karakter, og til sidst slutter med at være enhver form for nedbrydende og ydmygende behandling, der går fra slag og spark, skamfering og voldtægt til spisning af egen afføring og andre ydmygelser. Ketchum præsenterer det hele med stor appetit, og det er hårrejsende læsning, fordi det bliver ved og ved og konstant bliver værre. Handlingen, der mere eller mindre udspiller sig nede i det lille kælderrum, bliver på den led et vanvittigt kammerspil om menneskelig ondskab og sårbarhed.

Det er mere end skrap kost, og det problematiske ved romanen er, at jeg flere gange under læsningen kommer i tvivl om, hvorfor Ketchum egentlig skriver det, han gør. Bogens portræt af den ødelagte kvinde og mor Ruth, der lader sine frustrationer gå ud over Meg, er hurtigt ganske tydeligt. Det samme er tematikken omkring børnenes, navnlig Davids, medløberi og spørgsmålet om skyld og ansvar, hvilket naturligvis igen især gør sig gældende for David, der som en liderlig voyeur er med til det hele uden at skride ind, og dermed bliver han en af voldsmændene, også selvom han ikke direkte deltager i størstedelen af overgrebene.

Paperback, Leisure Books 2005

Sagen er den, at Ketchum går meget længere end nødvendigt for at kommunikere alt dette, og der kommer dermed noget lystfuldt, sadistisk over teksten, der (næsten?) synes at invitere læseren til at værdsætte beskrivelserne som en seksuel, fetichistisk voldtægtsfantasi. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvornår noget er for meget, den grænse må man selv trække, men jeg bliver personlig bekymret i det øjeblik, jeg kommer i tvivl om, hvad der egentlig er bogens anliggende – er det at fortælle den triste historie om den misbrugte teenagepige, der bliver offer for en tragisk kvindeskæbne, eller er romanen et alibi for at udleve ekstremt destruktive sexfantasier?

Den slags er ikke let at afgøre, men man løber af og til på dem inden for skræk- og krimigenren; endda oftere end i de manierede, oftest småfjollede exploitation eller såkaldte ”torture porn”-film, der vel ellers er den oplagte parallel til Ketchums roman. For at tage et hjemligt eksempel oplevede jeg det sidst, da jeg læste Steen Langstrups novellesamling I Lygternes Skær, hvor der også er en sær entusiastisk begejstring i den gentagende skildring af ganske unge piger, der bliver voldtaget. Igen må man spørge sig hvilken agens, der ligger bag skildringerne. Æstetisk synes kvaliteten i hvert fald en smule tvivlsom hos Langstrup. Hos Ketchum reddes det hele dog af den overtydelige motivation, der så at sige holder hans ryg fri og giver ham et spillerum; et spillerum, Ketchum udnytter til fulde og i en sådan grad, at det, som sagt, fremstår som alibi.

Paperback, 47North 2015

Før jeg bliver udråbt til puritansk sippe, må jeg hellere gentage, at The Girl Next Door har noget dragende, netop fordi den bevæger sig så tæt på en grænse og måske også overskrider den. Bogen kommer i hvert fald ganske nær på at være noget, jeg ikke kan beskrive som andet end en entusiastisk skildring af ekstrem seksuel vold, og det kræver sit at læse det uden at blive påvirket, fordi Ketchum leverer det med en simpel, enstrenget kynisme, der ud over at være iblandet en dosis nostalgisk 50’er-romantik serveres råt for usødet. Hvis du med andre ord er på jagt efter en bog, der måske kan provokere og berøre dig, så kunne det jo være, at du skulle tage et smut ned i kælderen med Ketchum. Jeg håber dog, at du har lyst til at tage et langt bad efter læsningen!

 

 

4 kommentarer

Filed under Roman

Jack Ketchum, Off Season (1980): Primaternes nat

Paperback, 47North 2013

Stephen King forandrede vilkårene for skrækfiktion i 1970’ernes anden halvdel og sikrede genren en plads på bestsellerlisterne, der varede hele vejen op igennem 80’erne. Kings fiktion markerede med andre ord et skifte i gyserlitteraturens historie, og da Jack Ketchum romandebuterede i 1980 med Off Season, medførte det endnu et af disse vendepunkter. Ketchums første roman er således fortsat i dag et af de mest rå og ubarmhjertige stykker genrefiktion, der er udkommet.

Romanen rystede forlagsbranchen, fordi den samlede tendenser i tidens film og litteratur og omsatte dem til et ekstremt destillat, der beskriver alt det, som ingen tidligere havde turde sætte ord på eller trække fuldt ud i lyset. Ketchums historie er et kompromisløst, makabert orgie, der bruger omtrent tre fjerdedel af den relativt korte roman på en serie af brutale voldshandlinger.

Paperback, 47North 2013

Historie er enkel og dybest set uoriginal. Carla har lejet en afsidesliggende hytte i en øde del af staten Maine. Det er efterår og uden for sæsonen, derfor er der heller ikke mange turister på egnen, og den nærmeste by er ved at forberede sig på at gå i vinterhi. Carla har lejet stedet for at få ro til at arbejde med et nogle bogmanuskripter, men før hun for alvor begynder, inviterer hun nogle venner op til hytten. De kommer gladelig kørende i bil fra New York. Før vennerne er ankommet, begynder der imidlertid at ske mystiske ting omkring hytten, og vi læsere ved, at stedet bliver overvåget af sære, forhutlede personer, der tydeligvis ikke vil Carla noget godt.

Vennerne når frem, og allerede første nat i huset går det galt. En bande af indavlede mænd, kvinder og børn angriber hytten, og deres hensigt er ganske klar – de betragter Carla og vennerne som byttedyr og slagtekvæg. De angribende er kannibaler, og vennerne må nu kæmpe for deres liv, hvilket ikke er let, for de er oppe imod trænede jægere, der har levet skjult i skoven hele deres liv, mens vennerne er byboere uden store kampfærdigheder.

Dallas William Mayr alias Jack Ketchum (10. november 1946 – 24. januar 2018)

Som sagt er historien bag Off Season på ingen måde original; Ketchum har hentet den direkte fra tidens exploitationfilm, men ingen havde hidtil, som ham, taget det filmiske udtryk og for alvor omdannet det litterært. Faktisk gik Ketchum et skridt videre og skrev om alt det, som mange af filmene ikke kunne vise. Der skete med andre ord en form for uskyldstab her.

Hans beskrivelser af kannibalisme og kampen om liv og død er så grænseoverskridende, at den selv i dag stedvist kan få den mest forhærdede skrækfiktionslæser til at stoppe op. Vi taler tortur, voldtægt, børn der får skudt eller hugget hovederne af, gravide kvinder, der bliver myrdet og kønsorganer, der bliver flået af. Ketchum leverer det hele, og det, der gør teksten så ubehagelig endnu i dag, er, at den beskrives med en uforsonlig, bidende alvor. Nogle politibetjente fyrer stedvist rappe replikker af, det letter stemningen en smule, men det er kun kortvarige bjæf, der fortoner sig i de blodrøde rædsler, som rejser sig fra bogens sider.

Paperback, Ballantine Books 1980. Romanens 1.udgave

Jack Ketchum var således manden, der viste, at litteraturen kunne tage kampen op imod filmbranchen, når det gjaldt voldsomhed i udtrykket, og romanen forargede naturligvis verden, da den udkom. Ballantine Books, der udgav bogens første udgave, forsøgte næsten at skjule, at de havde udsendt bogen, efter den blev dømt som usmagelig voldspornografi af stort set alle anmeldere. Ikke desto mindre fandt romanen sit publikum.

Man kan imidlertid ikke helt undgå at give anmelderne ret, for Off Season er et stykke voldspornografisk fiktion. Ketchum sætter en ære i at udpensle alt til punkt og prikke, og han forsøger helt bevidst at bryde så mange tabuer som overhovedet muligt. Alt dette gør, at Off Season bestemt ikke er alles kop the, men under man Ketchum at se en smule ind under den umiddelbare handling, er der også en mening med galskaben.

Hardcover, Overlook Connection Press 2005

Romanen udspringer af den civilisationspessimisme og skepsis overfor bykulturen, der var fremherskende i 70’erne. New York var her det tilbagevendende symbol på den vestlige verdens fordærv, og det får vi også serveret med al tydelighed i bogen.

Pointen hos Ketcum er imidlertid ikke, at byen er ond – nej, hos Ketchum er det mennesket selv, der er problemet. Det er mennesket, der har svøbt sig i den tyndeste ham af civilisation, men denne ham er flygtig og kan forsvinde, hvornår det skal være. Kannibalerne, der lever i den øde skov, har for længst smidt al menneskelighed og er blevet reduceret til groteske, liderlige primater. Sådan er de blevet for at kunne overleve, og det forunderlige er, at vores venner i hytten må blive præcis som kannibalerne for at kunne stå imod dem.

Paperback, Leisure Books 2006

De overlevende i gruppen lader sig med andre ord synke ned på primaternes niveau i selvopretholdelsens navn, og vanviddet får endda lov til at sprede sig som en epidemi, der også griber fat i de politifolk, der hurtigt kommer på sporet af det, der sker ude i hytten. Alle som en bliver med andre ord trukket ind i konflikten, og alle smider deres forbehold og moralske skrupler. Det civiliserede menneske spiller ingen rolle i overlevelseskampen – her dur kun dyret, og da vi har vendt bogens sidste side, står der kun bæster tilbage.

Jack Ketchum demonstrerer dermed advarende, at den, der kæmper mod monstre, også optager noget fra disse monstre – eller sagt på en anden måde; vold avler vold. Præcis som David Morell pointerede med First Blood, bliver bogens voldsorgie en pointering af, hvor sårbar vores menneskelighed er, fordi den ganske hurtigt kan forsvinde, hvis vi ikke nøje overvejer vores handlinger.

Hardcover, Dark Regions Press 2015

At kalde Off Season en klog bog er måske for meget sagt, men det er et stykke ækelt og fascinerende litteratur, der fortjener en langt støre anerkendelse, end bogen har fået hidtil. Den er et stykke meningsfyldt fiktion, der bevidst udnytter og udstiller alt det, man vil opfatte som dårlig smag. Men den gør det netop for at stille et spejl op og sige: ”Husk dette kan også være dig, så tænk på, hvordan du behandler ”monstrene” i dine omgivelser.” Off Season er dermed også en roman, der tåler flere genlæsninger, fordi tekstens absurditet bliver ved med at stå larmende råt.

 

Skriv en kommentar

Filed under Roman