Tag Archives: Kæmpemonstre

Sære skabninger – Har vi brug for nye kimærer?

Vampir Horror 1974

En af genrefiktionens problemer er, at den på sæt og vis altid tager udgangspunkt i genkendelige konventioner. Disse kan hurtigt transformeres til klichéer, hvis ikke forfatteren går opmærksomt til sit stof. Det er der heldigvis rigtig mange, som gør, men ikke desto mindre kan forholdet mellem velkendte motiver og fornyelsen eller originaliteten hurtigt blive lidt anstrengt. Man kan eksempelvis tænke på skrækgenrens forkærlighed for vampyrer, varulve og spøgelser. Selvom disse figurer igen og igen bliver omfortolket eller beskrevet på nye måder, forbliver de i sidste ende, hvad de er – nemlig arketyper. Der er således grænser for, hvor meget de kan dekonstrueres. Hvorvidt det er et problem, er et temperamentsspørgsmål, som ligger hos den enkelte læser.

Terror Blu, nr. 40 1982

Ikke desto mindre er der noget både slående og forfriskende ved at møde helt nytænkende monstrøse skabninger, som dem Clive Barker eksempelvis slap løs i sin Books of Blood-serie eller gamle Lovecrafts uformelige, titaniske væsner; i hvert fald, som de fremstår hos HPL. Her, i disse forfatterskaber, opstod der helt nye væsner, som ikke med et hurtigt greb kunne klassificeres i skrækfiktionens bestiarium. Den slags er imidlertid sjældent, alt for sjældent, og man må spørge sig, om skræklæserne i virkeligheden helst vil have genkendelige monstre i deres gys? Noget kunne i hvert fald tyde på, at SF-genren har været væsentlig mere kreativ på denne front.

Paperback, Zebra Books 1981

Det er ligeledes morsomt at notere sig, at tegnerne fra pulpmagasinerne og bogforsiderne i langt højere grad end forfatterne har turdet udfordre klichéerne og skabe nye, mærkværdige væsner, som ikke ligner noget umiddelbart genkendeligt. Har billedkunsten det lettere her? Hvorfor denne forskel mellem tekst og billeder? Der er næppe noget entydigt svar, men jeg tror, at vi kunne tage ved lære af billedkunsten og udfordre vores vanetænkning. Giv mig flere seksarmede dræbergorillaer, flere absurde frøvæsner, flere bizarre robotter og formløse kroppe.’

Vi ses igen på onsdag.

Paperback, Tor 1991

Paperback, Timescape 1981

Paperback, Sphere 1982

Paperback, Signet 1974

Paperback, ROC 1973

Paperback, Mayflower 1975

Paperback, Mayflower 1970

Paperback, Mayflower 1968

Paperback, Lulu 2007

Paperback, Grafton 1989

Paperback, Futura 1990

Paperback, Ballantine books 1981

Paperback, Avon 1981

Paperback, Avon 1978

Paperback, Diamond Books 1991

Other Worlds, maj 1951

Paperback, Avon 1977

Hardcover, MacMillan 1973

Hardcover, Crescent 1983

Fantastic Adventures, juli 1946

Fantastic Adventures, februar 1948

EF Hors-Série Rouge, juni 1982

Argosy All-Story, maj 1923

Analog Science Fiction, juli 1970

1 kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Et monstrøst indlæg

Super Science Stories, april 1934

Super Science Stories, april 1934

Lige siden antikken har det monstrøse været et tema i litteratur og billedkunst. Kompositte væsner har befolket fabler og femmede lande. Mandeville kunne i 1300-tallet berette om fjerne lande, hvor vanvittige skabninger udfordrede læsere og lytteres forståelse af den menneskelige krop. Men uanset om vi taler om kentaurer, satyrer, skiapoder eller vulva-visende Sheela’er, er der tale om forestillinger, der beskæftiger sig med den brudte menneskekrop. Et æstetisk greb, der bekræfter herskende skønhedsidealer og bruger det hæslige, det fremmedartede som advarende og spejlende funktion.

Weird Tales, juli 1949

Weird Tales, juli 1949

Sådan blev det i hvert fald i middelalderen, og hverken den efterfølgende gotiske tradition eller victorianernes spøgelsesfortællinger har ændret meget ved det. Imidlertid er der også stemmer i genrelitteraturen, der har forsøgt at portrættere det komplet umenneskelige – væsner uden nogen form for antropomorf reference. Lovecraft er selvsagt en af de mest prominente aktører på det felt, men andre både før og efter har forsøgt sig med det samme. Navnlig i SF-litteraturen har rumvæsner og skabninger fra andre dimensioner budt sig til.

Amazing Stories, august 1941

Amazing Stories, august 1941

Øvelsen lykkes stort set aldrig – det monstrøse har næsten altid et eller andet anker i noget genkendeligt, måske fordi konventionen om monstret som spejling af os selv stikker så dybt, at den ikke kan løsrives, uden teksten mister sit greb om os. Måske har vi svært ved, for alvor, at engagere os i fortællinger, der ikke rummer en kim af os selv. Et svagt glimt af noget vi genkender. Måske. Ikke desto mindre er det festligt at se, hvordan tegnere har omsat forfatternes forsøg på at skildre det fremmedartede. Det er nemlig tegnerne, der for alvor kommer på arbejde, når der skal vises sære skabninger, som ikke ligner noget andet. I den sammenhæng er de gamle pulpmagasiners forsider en ren guldgrube.

Weird Tales, januar 1941

Weird Tales, januar 1941

Tag på monsterjagt i de her fantastiske forsider og se, hvordan det syder af kreativitet og spændende, groteske sammenstillinger af ganske ulige komponenter. Ikke alle monstrene er lige vellykkede, men som genretops i horror og SF er monstrene ikke desto mindre ganske, ganske underholdende – selv der hvor det monstrøse bliver fjollet.

Astounding Stories, maj 1931

Astounding Stories, maj 1931

Vampir Horror Roman, nr. 108 1975

Vampir Horror-Roman, nr. 108 1975

Fantastic, februar 1973

Fantastic, februar 1973

Thrilling Wonder Stories, forår 1944

Thrilling Wonder Stories, forår 1944

Fantastic Magazine, efterår 1952

Fantastic Magazine, efterår 1952 

Thrilling Mystery, sommer 1944

Thrilling Mystery, sommer 1944

Fantastic Novels Magazine, juli 1948

Fantastic Novels Magazine, juli 1948

Terror Tales, vol. 3, nr. 4 1971

Terror Tales, vol. 3, nr. 4 1971

Galaxy Science Fiction, august 1967

Galaxy Science Fiction, august 1967

Super Science Fiction, april 1959

Super Science Fiction, april 1959

Planet Stories, juli 1952

Planet Stories, juli 1952

Hardcover, Carcosa 1977

Hardcover, Carcosa 1977

Paperback, Terra Utopische Romane nr 344 1966

Paperback, Terra Utopische Romane nr 344 1966

IF Magazine, maj 1967

IF Magazine, maj 1967

Paperback, Terra Utopische Romane nr 195 1961

Paperback, Terra Utopische Romane nr 195 1961

Paperback, Ace Books 1967

Paperback, Ace Books 1967

Paperback, Shadow Publishing 2012

Paperback, Shadow Publishing 2012

Paperback, Airmont Publishing 1964

Paperback, Airmont Publishing 1964

Paperback, Popular Library 1976

Paperback, Popular Library 1976

Paperback, Avon Books 1950

Paperback, Avon Books 1950

Paperback, Penguin Books 1967

Paperback, Penguin Books 1967

Paperback, Independent Publishing Group 2010

Paperback, Independent Publishing Group 2010

Paperback, Avon Books 1959

Paperback, Avon Books 1959

Paperback, HarperCollins 1990

Paperback, HarperCollins 1990

Paperback, Deadite Press 2010

Paperback, Deadite Press 2010

 

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Piers Anthony & Clifford A. Pickover, Spider Legs (1998): Kæmpe monster, kæmpe fiasko

Paperback, Tor Books 1998. Den lidt kluntede forside er malet af Latif Kazbekov

Paperback, Tor Books 1999. Den lidt kluntede forside er malet af Latif Kazbekov

Hvor skal jeg begynde… Piers Anthony er en kendt, i mine øjne temmelig uinteressant fantasy- og SF-forfatter, der har en enorm produktion bag sig. Spider Legs fra ’98 var hans udgivelse nummer 100! Nu er det ikke alle, der deler min negative indstilling til Piers Anthony, og en af hans mange fans var og er den populærvidenskabelige forfatter Clifford A. Pickover, der har skrevet bøger om kunstig intelligens, liv på andre planeter og andre mere eller mindre SF-relaterede temaer. Ud over sit populærvidenskabelige forfatterskab har Pickover også skrevet lidt noveller.

Pickovers skønlitterære interesse udviklede sig også til et romanmanuskript, som han sendte til Piers Anthony i håb om et samarbejde. Det lykkedes for de to at finde sammen, og resultatet blev Spider Legs. Hele optakten til bogens tilblivelse er beskrevet i et lille efterskrift til romanen, hvor begge forfattere gør rede for deres tanker og idéer. Desværre må man nok konstatere, at efterskriftet er det bedste ved Spider Legs. Sjældent har jeg læst en dårligere roman!

Paperback, Tor Books 1998

Paperback, Tor Books 1999

Selve handlingen er hurtigt genfortalt. En muteret havedderkop – en såkaldt Pycnogonida – har antaget enorme dimensioner, og jeg mener enorme. Opfyldt af en afsindig hunger stiger det gigantiske væsen op fra ishavet og søger ind mod land ved Newfoundland, hvor det med tentakler og klosakse begynder at gå løs på mennesker. For at undgå panik beslutter de lokale myndigheder på Newfoundland at holde angrebene hemmelige og ordne monster-sagen i al stilhed. Det er således den lokale ordensmagt, der må tage sig af opgaven. Det betyder i praksis en kvindelig betjent, en havbiolog samt en form for ansvarshavende i forhold til havne og søfart på øen. Denne lille trio må nedkæmpe det gigantisk havudyr, hvilket i sig selv er ganske grotesk problemets omfang taget i betragtning. Mere absurd bliver det dog først, da det står klart, at alle tre i gruppen er singler, der bruger mere tid på at gøre sig overvejelser om deres kærlighedsliv end edderkoppen fra havet, der slagter indbyggere langs kysten.

Gjort op side for side fylder trioens kærlighedsskærmydsler tre fjerdedele af romanen, og monstret er i den tid henvist til kulissen, hvor det kun en passant nævnes, at kæmpeedderkoppen er blevet set der og der eller eksempelvis har overfaldet og ædt en inuitfamilie, som det lidt henkastet beskrives et sted.

Piers Anthony Dillingham Jacob (født 6. august 1934)

Piers Anthony Dillingham Jacob (født 6. august 1934)

Jeg tror faktisk, at det her er en monsterbog, som min mormor ville bryde sig om. Hun elsker romaner med masser af dialog, kærlighedskvaler og lidt intriger – Og det hele findes i Spider Legs, der må være den til dato eneste hybrid mellem Danielle Steel og Godzilla!

Det begynder ellers meget fint. Piers Anthony har uden tvivl læst Bechleys Jaws (1974), der også bliver citeret i Spider Legs. I stedet for hajen følger vi edderkoppens vandren hen over havbunden i sin søgen efter mad. Med ét ser den en kæmpeblæksprutte, og de to titaner går til angreb på hinanden. Scenen skifter til lidt sniksnak mellem den førnævnte kvindelige politibetjent Natalie og en vennepar, der stikker til havs i deres båd. Hvad parret ikke ved, er, at de bliver edderkoppens første ofre. I et ganske blodigt kapitel læser man om deres kamp for overlevelse. Men det var så også det. Edderkoppen forlader stort set historien og vender først tilbage i de sidste 80 sider. Den mellemliggende tid går med pinagtig dialog om følelser og forelskelse.

Clifford Alan Pickover (født 1957)

Clifford Alan Pickover (født 1957)

Dialogen, den psykologiske indlevelse og miljøskildringen i de små lokaliteter, som hovedpersonerne besøger, er så elendigt og bizart beskrevet, at jeg faktisk er helt bekymret for Anthony og Pickovers menneskeforståelse. Det man skal gøre sig klart, er, at bogens karaktere ikke bare søger kærlighed – de søger den store Kærlighed, den dybe forelskelse osv. Det leder naturligvis til uendelige mængder af snak om følelsernes ægthed osv. Et sted bliver det faktisk også lidt skræmmende, på den lidt syge måde, da Natalie og havbiologen Nathan går i seng sammen. Hele dialogen op til det ikke beskrevne samleje er så akavet og underligt, at jeg ikke føler mig helt overbevist om, at de to forfattere rent faktisk ved, hvad de skriver om. Det har mest af alt karakter af en hæmmet, romantisk teenagers fantasier.

Paperback, Berkley Books 1980

Paperback, Berkley Books 1980

Jeg tillægger både Anthony og Pickover ansvaret for tekstens generelle elendighed, men de enorme mængder af belærende små kommentarer om flora og fauna, der bliver formidlet til den sagesløse læser gennem havbiologen, må tillægges Pickover. Bogen er et overflødighedshorn af ligegyldige, malplacerede realoplysninger om komplet irrelevante naturvidenskabelige forhold. Det må også være Pickovers skyld, at der igennem hele bogen optræder folk med underlige sygdomme eller anomalier. Newfoundland bliver faktisk til lidt af et freakshow i Spider Legs. Det vælter frem med dværge og mennesker med deformiteter. Dette kunne sikkert være blevet til noget fedt og stemningsfuldt i andres hænder, men her bliver det bare dumt. Der ligger helt sikkert et forkvaklet forsøg på noget symbolik i det, men jeg gider ganske enkelt ikke forsøge at hæve bogens niveau ved at tage det alvorligt.

En havedderkop eller såkaldt pycnogonida. Det er et kræ af den type (i gigantisk sørrelse), der går amok

En havedderkop eller såkaldt pycnogonida. Det er et kræ af den type (i gigantisk sørrelse), der går amok

Spider Legs er en fadæse, intet mindre. Det værste ved bogen er, at den snyder læseren for sit primære aktiv, kæmpemonstret. Havde det bare været hjernedød, blodig horror-action fra ende til anden, var der noget forsonende over teksten. Prosaens elendighed kunne måske på den måde være blevet kulørt underholdning. Sådan er det bare ikke. Hvorfor de to forfattere har prioriteret, som de har, skal jeg ikke kunne sige, men jeg er fristet til at tro, at det har med såkaldt litterære ambitioner at gøre. Teksten er i hvert fald så dumt højpandet, at jeg føler mig ret sikker på, at de herrer Anthony og Pickover forsøger at kommunikere et budskab og miljøbevidsthed og mellemmenneskelige relationer til os læsere.

Paperback, Natl Book Network 2005

Paperback, Natl Book Network 2005

Spider Legs er totalt spild af tid. Lad dig ikke friste af Latif Kazbekovs lidt kluntede forside. Situationen, du ser på billedet, udspiller sig ca. på side 25 og det er stort set alt, vi får de næsten mange, mange sider. Fis i en hornlygte.

 

1 kommentar

Filed under Roman

Tentakler på bloggen: Blækspruttens mange ansigter

Sea Stories, februar 1929

Sea Stories, februar 1929

Her kan du kaste et blik på blækspruttens kæmpe betydning som modstander og inspirationskilde. Kæmpeblæksprutten – Kraken – er fast inventar i eventyrlitteratur om opdagelsesrejser og søfart, hvor den optræder som sømændenes skræk. Blæksprutten er billedet på det fremmedartede ”andet”, der lurer under havoverfladen. Måske netop fordi den undersøiske verden kan fremstå så fremmed og uvirkelig, har blæksprutter og andre hvirvelløse skabninger dannet grundlag for rumvæsner og djævelskab fra andre eksistensplaner.

Amazing Stories, februar 1936

Amazing Stories, februar 1936

Lovecraft beskriver den nok mest berømte, spruttelignende skabning som: ”A pulpy, tentacled head surmounted a grotesque and scaly body with rudimentary wings. . . ” i The Call of Cthulhu (1928). Den mægtige, slumrende Cthylhu i R’lyeh har uden tvivl været en af de væsentligste kilder til populariseringen af tentakler og blækspruttelignende anatomi i nyere populærkultur.

Wonder Stories, juni 1930

Wonder Stories, juni 1930

Men Lovecraft var bestemt ikke ene om at se blækspruttens potentiale som grotesk vidnesbyrd om andre former for liv, blottet for antropomorfe træk. Man kan sige, at blækspruttens fallisk begærlige tentakler havde en særlig tiltrækning på tegnere og forfattere i pulpens guldalder, om det så var i horror, fantasy eller SF. Alle lod de deres heltinder befamle af lange, våde fangarme…

Amazing Stories, maj 1928

Amazing Stories, maj 1928

Jeg har her forsøgt at sammenstille et lille tema med fremstillinger af blæksprutten, som den visuelt kommer til udtryk på tværs af genrer. Spruttevæsnerne er ikke altid fjender og eller for den sags skyld uhyggelige, men en ting er sikkert, de repræsenterer det fremmedartede og ikke-menneskelige – også der hvor de bliver brugt som sindbillede på eksempelvis kriminalitetens forgreninger ud i samfundet. Blæksprutter og mennesker står i den spraglede verden, som bloggen her handler om, som billeder på det uforenlige.

Weird Thrillers, sommer 1952

Weird Thrillers, sommer 1952

Med dagens tema kan jeg også nævne, at jeg har løftet sløret en smule for søndagens bogomtale.

Analog, oktober 1965

Analog, oktober 1965

UncannyTales, maj 1942

Uncanny Tales, maj 1942

Astounding Stories of Super Science, september 1930

Astounding Stories of Super Science, september 1930

Uncanny Stories, april 1941

Uncanny Stories, april 1941

Argosy, januar 1932

Argosy, januar 1932

Argosy, oktober 1940

Argosy, oktober 1940

The Popular Stories, november 1927

The Popular Stories, november 1927

Asimovs Science Fiction, februar 2009

Asimovs Science Fiction, februar 2009

The Octopus, februar/marts 1939

The Octopus, februar/marts 1939

BOLD MEN, marts 1961

BOLD MEN, marts 1961

Strange Stories, august 1939

Strange Stories, august 1939

Detective Fiction Weekly, december 1931

Detective Fiction Weekly, december 1931

Startling Stories, november 1941

Startling Stories, november 1941

Dime Detective, oktober 1944

Dime Detective, oktober 1944

Stag, september 1955

Stag, september 1955

Famous Fantastic Mysteries, juni 1945

Famous Fantastic Mysteries, juni 1945

Spicy Adventure Stories, august 1936

Spicy Adventure Stories, august 1936

Man's Conquest, maj 1958

Man’s Conquest, maj 1958

Secret Agent X Octopus Of Crime

Secret Agent X Octopus Of Crime

Men, august 1953

Men, august 1953

Real Men, februar 1958

Real Men, februar 1958

MEN, januar 1953

MEN, januar 1953

Pluck and Luck Magazine, august 1902

Pluck and Luck Magazine, august 1902

Outdoor Adventures, april 1957

Outdoor Adventures, april 1957

Paperback, Popular Library 1942

Paperback, Popular Library 1942

Paperback, Arrow Books 1963

Paperback, Arrow Books 1963

Paperback, Monarch Books 1964

Paperback, Monarch Books 1964

Paperback, Avon Books 1952

Paperback, Avon Books 1952

Paperback, Eclipse Paperbacks 1962

Paperback, Eclipse Paperbacks 1962

Paperback, Corinth Publications 1966

Paperback, Corinth Publications 1966

Hardcover, Fantasy Flight 2006. Sprutten over dem alle!

Hardcover, Fantasy Flight 2006. Sprutten over dem alle!

1 kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Kryb, Kæmpekryb og Gigantiske Skaldyr

Amazing Science Fiction Stories, november 1958. Giganterne kommer!

Amazing Science Fiction Stories, november 1958. Giganterne kommer!

Insekter, orme og alskens kryb er en fast ingrediens i gysere såvel som i SF og fantasy. Store sværme af insekter har været flittigt brugt og det endda ganske virkningsfuldt. Perspektivet er da også ganske skræmmende – tænk hvis de små kryb pludselig fandt på, at vi mennesker faktisk er ganske lette ofre. Gulp! Det tema har været og bliver stadig varieret igen og igen. Mere dramatisk bliver det imidlertid, når man slipper gigantiske insekter løs.

Amazing Stories, august 1948. En stakkels kvinde i desperat kamp mod kæmpe insekter fra Sirius

Amazing Stories, august 1948. En stakkels kvinde i desperat kamp mod kæmpe insekter fra Sirius

Man kan tit se det fremstillet som om, at Gordon Douglas egenhændigt skabte kæmpeinsekt-genren med sine enorme myrer i Them! fra 1954. Filmen var uden tvivl med til at starte en bølge af kæmpeinsekt-film og historier, der alle lå i grænselandet mellem horror og science fiction. Her glemmer man imidlertid, at der eksisterede en lang tradition for gigantinsekter i pulpens verden, længe inden Them! blev udsendt. Faktisk er det især kæmpemyrer, der har været dyrket. Man må derfor nok sige, at Them! bare forstærkede en allerede meget populær lille(!) niche.

Thrilling Wonder Stories, februar 1948. Groovey kæmpeflue

Thrilling Wonder Stories, februar 1948. Groovey kæmpeflue

I sidste ende er det vel kun fantasien, der har sat grænser for hvilke insekter, der kan skalleres op til faretruende størrelser. Stort er lig med farligt, om det så er krabber, fluer eller lopper! Jeg har her sammenstillet et lille udpluk fra genren – både fra fortællingerne om sværmende insekter og de gigantiske monstre.

Argosy, april 1932

Argosy, april 1932

Amazing Stories, juli 1926. Desperat kamp mod den gevaldige flue

Amazing Stories, juli 1926. Desperat kamp mod den gevaldige flue

Amazing Stories, marts 1957. Hello lady!

Amazing Stories, marts 1957. Hello lady. Bemærk tungen!

Amazing Stories Quaterly, efterår 1928. Stakkels fyr!

Amazing Stories Quaterly, efterår 1928. Stakkels fyr!

Fantastic Story Quarterly, efterår 1950

Fantastic Story Quarterly, efterår 1950

Paperback, Arrow Books 1987. Her har vi et virkelig fedt 80'er-cover

Paperback, Arrow Books 1987. Her har vi et virkelig fedt 80’er-cover

Paperback, Avon Periodicals 1950

Paperback, Avon Periodicals 1950

Paperback, Badger Books 1959. Som alle minstre er damer de foretrukne ofre

Paperback, Badger Books 1959. Som hos alle monstre er damer de foretrukne ofre

Paperback, Charter Books 1976. Ubehageligt, men måske ikke så skræmmende

Paperback, Charter Books 1976. Ubehageligt, men måske ikke så skræmmende

Paperback, Corgi Books 1964

Paperback, Corgi Books 1964

Paperback, Corgi Books 1965

Paperback, Corgi Books 1965

Paperback, Ghostwriter Publications, rev. udg. 2010

Paperback, Ghostwriter Publications, rev. udg. 2010

Paperback, Manor Books 1974

Paperback, Manor Books 1974. Hvad gør man ikke for en fangende titel

Paperback, Manor Books 1977

Paperback, Manor Books 1977

Paperback, New English Library 1978. Fjollet måske, men fedt ser det jo ud!

Paperback, New English Library 1978. Fjollet måske – men fedt ser det jo ud!

Paperback, Permuted Press 2009. Kæmpemonster-genren lever skam endnu

Paperback, Permuted Press 2009. Kæmpemonster-genren lever skam endnu

Paperback, Sphere Books, 1978. "The Ants are coming!"

Paperback, Sphere Books, 1978. “The Ants are coming!”

Paperback, Signet Boooks 1979. Mere frygtindgydende kan det næsten ikke blive

Paperback, Signet Boooks 1979. Mere frygtindgydende kan det næsten ikke blive

Paperback, Star Books 1984

Paperback, Star Books 1984

Paperback, World Distribution Library 1959. Billen kommer!

Paperback, World Distribution Library 1959. Billen kommer!

Science Fiction Quarterly, forår 1941. Lidt klassisk SF-weirdness

Science Fiction Quarterly, forår 1941. Lidt klassisk SF-weirdness

Thrilling Wonder Stories, december 1938

Thrilling Wonder Stories, december 1938

Thrilling Wonder Stories. december 1939. Endnu mere kæmpeflue

Thrilling Wonder Stories, december 1939. Endnu mere kæmpeflue

Weird Tales, oktober 1925. Måske den sjoveste forside af dem alle i det her lille tema - Titel og billede går op i en højere enhed her."Wicked flea" indeed!

Weird Tales, oktober 1925. Måske den sjoveste forside af dem alle i det her lille tema – Titel og billede går op i en højere enhed her.”Wicked flea” indeed!

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret