Tag Archives: Les Edwards

Mark Grant, Mutants Amok 1 (1991): Så dumt kan det gøres…

Paperback, Avon Books 1991. Forsiden er malet af den altid fantastiske Les Edwards

Mark Grant, alias David Bischoff, vidste formentlig godt, at han ikke ville vinde nogen litterære priser for første bind i Mutants Amok-serien, men det har næppe tynget ham meget. Man konstaterer da også allerede efter få sider, at han er gået til arbejdet med højt humør og stor appetit på død, ødelæggelse og lummer underholdning. Faktisk er Mutants Amok uforskammet plat og så dum, at den opnår en form for integritet med sin stupiditet. Ikke mindst fordi der ikke bliver lagt fingre imellem noget sted, hverken når det kommer til humor, vold eller sex.

Handlingen lader sig da også præsentere ganske kortfattet. I en ikke alt for fjern fremtid har mutanter overtaget verden. I USA sidder cyber-mutanten Charlegmagne på magten, og hans tropper gør nu livet surt for de overlevende mennesker, der er blevet slavegjorte af de mutanter, som videnskabsmænd skabte i jagten på den perfekte soldat. Men naturligvis er der også en modstandsbevægelse, og den sejeste, mest bistre og røv-sparkende modstandsmand er Max Turkel, der har sat sig for at gøre en ende på Charlegmagne og de andre ”muties”.

David F. Bischoff (15. december 1951 – 19. marts 2018)

I seriens første bind kommer oprøret dog ikke så godt fra start, for Turkel styrter ned med sit lille personfly og må hårdt såret søge hjælp på en slavefarm drevet af mutanter. En ung fyr på farmen ved navn Jack, et menneske forstå sig, begynder at hjælpe Turkel og snart er et oprør under opsejling blandt slaverne. Før det kommer så langt, må Max Turkel dog hjælpe til med at redde Jacks kæreste fra at blive udsat for eksperimenter hos den lokale, vanvittige mutantlæge. Så er der selvfølgelig også Charlegmagnes højre hånd, der leder efter Turkel, hvilket alt sammen bliver en giftig cocktail af problemer for vores hårdtslående modstandsmand og hans nye grønskolling af en partner.

Der er knald på fra første side, men det betyder ikke, at hverken Jack eller Turkel ikke har tid til at hygge sig. En væsentlig del af bogen handler om, at den erfarne Turkel giver unge Jack sextips og scoretricks i nogle ganske grænseoverskridende scener, mens de to mænd arbejder på at få Turkels flyvemaskine på vingerne igen. Da vi når midten af romanen, kunne man næsten tro, at det hele går lidt for let, men naturligvis bliver vores hovedpersoner presset, og alt ender i kamp og kage samt en cliffhanger, der sender læseren direkte videre til andet bind i serien.

Paperback, DelRey 1979

Bischoff går, som allerede indledningsvist nævnt, linen ud. Præcis det er bogens helt store aktiv, for den tåbelige handling, de latterlige hovedpersoner og den platte humor er alt for meget af det gode. Det samme er de rå mængder vold, som føjer et festligt, grotesk lag til fortælling, der giver den uhøjtidelige munterhed kant. Vi hører eksempelvis om, hvordan Charlegmagnes højre hånd, general Torx, stamper hovedet i stykker på en baby. Jeps, det er rå sager, og Torx gør det ene og alene for at vise, hvor sej og gemen han er.

I den mere muntre ende kan man nævne kapitlet, hvor Torx og hans mutantsoldater kommer til en lille landsby af små væsner med hår på fødderne, der bor inde i bakker med runde hoveddøre… De er en særlig mutantrace, som ingen kan holde ud, og efter Torx har udspurgt de små fyre, bliver alle hobbi… mutanterne knaldet med ned maskingeværer. Sjovt, dumt og ekstremt blodigt.

Paperback, Avon Books 1990 – en af Bischoffs mange bøger baseret på film og TV

Less is more lyder det moderne mundheld, men Mutants Amok går den stik modsatte vej og slipper afsted med det. Det er med speederen i bund, at bogen åbner, og farten bliver stort set ikke sænket efter første side. Alligevel må man hæfte sig ved, at dette bind har karakter af en synopsis, der både skal dække verdensbeskrivelsen, introducere de væsentligste karakterer og sætte historien i gang. Der er med andre ord en form for slør i handlingen, hvor vi introduceres til meget, men måske ikke oplever helt så meget, som der fortælles. Det er naturlig en konsekvens af, at dette er første bind; elegant er det ikke. Omvendt er der intet elegant ved hele projektet. Romanen havde formentlig også et begrænset sideantal til sin rådighed. Man skulle vel for alt i verden ikke udfordre læserne med alt for mange sider og skræmme dem væk.

Når det er sagt, må indvendingerne også konstateres at være bagateller fordi vi her har at gøre med et stykke uforpligtende neo-pulp, der i 90’ernes ånd gør alt for at være så fræk som muligt. Bischoff hyggede sig helt afgjort, mens han arbejdede på bindet, der ganske klart er tænkt som startskuddet til noget stort.

Paperback, Bantam Books 1984. Mere pulp fra Bischoffs hånd

Jeg tror også, at Bischoff var et godt valg fra forlagets side. Han har styr på sine actionscener og rammer den tåbelige humor, der helt klart har været et idémæssigt udgangspunkt for serien, til perfektion. Som sagt gør den ekstreme vold samtidig, at der kommer en snert af alvor over bogen (kun en snert!), der løfter det fra at være en genreparodi til rent faktisk at være et selvstændigt genrebidrag.

Er Mutants Amok værd at læse? Nej, absolut ikke. Verden er fyldt med fantastisk litteratur, så der er slet ikke tid til at bruge bare et øjeblik på en bog som denne. Men hvis man nu alligevel har en ulykkelig svaghed for pulp og genrefiktion, og hvis man nu er nysgerrig på at se, hvordan den postapokalyptiske genre kunne lanceres i ’91, så er det her bestemt et sjovt og ganske uforpligtende sted at springe ind. Bischoff kender som sagt sin besøgstid, og bogen er slut, før man får set sig om, men lur mig, om du ikke på det tidspunkt er blevet bare en lille smule interesseret i at finde ud af, hvad han har planlagt af voldsomme og usmagelige platheder til andet bind? Det blev jeg i hvert fald, og hvordan det faldt ud, kan du læse om, når jeg vender tilbage med andet bind snart.

 

Skriv en kommentar

Filed under Roman

Dark Terrors – et lyspunkt i en kedelig tid

Der blev længere og længere mellem de gode horrorbøger i 90’erne. Gyserbølgen, der havde vokset sig stor siden 1970’erne, var definitivt ved at være skyllet forbi, og kun få skræknavne holdt fast. De fleste store navne, som eksempelvis Clive Barker og James Herbert, sadlede om og skrev i stedet urban fantasy. Desværre, men verden havde nok brug for en pause for at komme bort fra de mastodontisk tykke romaner, som navnlig Stephen King havde været med til at danne præcedens for.

Hardcover, Gollancz 1995, med forside af Bob Eggleton

Hardcover, Gollancz 1995, med forside af Bob Eggleton

En af de få, der stadig holdt fanen højt, var den engelsk redaktør Stephen Jones. En helt central skikkelse, når vi taler gys og gru i 90’erne. Og Dark Terrors-serien var afgjort en af de mest succesfulde udgivelser, som Jones redigerede. Et arbejde han i øvrigt udførte med David Sutton.

Hardcover, Gollancz 1996, med forside af Bob Eggleton

Hardcover, Gollancz 1996, med forside af Bob Eggleton

Første bind udkom i 1995, og hele seks bind blev det til, før forlaget trak stikket. Gollanzc udgav serien og fik nogle fine, fine forsidekunstnere til at illustrere bøgerne. Bob Eggleton stod for de første, mens selveste Les Edwards stod for fjerde bind. Måske ikke Edwards bedste billede, men han har en kæmpe stjerne i min bog, så uanset hvad er det derfor altid forbundet med en vis mængde nostalgisk begejstring at sidde med hans illustrationer. Det sidste bind i serien fik fantastiske Bill Sienkewicz lov at udføre. Forsiderne er lidt af en stjerneparade, og alene det har gjort serien til samlerobjekter.

Hardcover, Gollancz 1997, med forside af Bob Eggleton

Hardcover, Gollancz 1997, med forside af Bob Eggleton

Bøgerne indeholdt en god blanding af horror skrevet fra midten af 80’erne og frem. Alt sammen noveller udført af både store og små navne, som alle har slået deres navne fast på horrorfeltet. Indholdet skal jeg imidlertid ikke komme nærmere ind på her. Det kan vi tage en anden gang. Interesserer du dig for gys fra 90’erne, er Dark Terrors-serien afgjort sagen. Det er uden tvivl et af de bedste bud på skræk og rædsel fra en tid, der ellers var ganske uinteressant for horrorentusiaster som undertegnede.

Hardcover, Gollancz 1998, denne gang med en forside af Les Edwards

Hardcover, Gollancz 1998, denne gang med en forside af Les Edwards

Paperback, Gollancz 2000, med forside af Bill Sienkewicz

Paperback, Gollancz 2000, med forside af Bill Sienkewicz

Paperback, Gollancz 2002. Forsiden er skabt af Gary Blythe

Paperback, Gollancz 2002. Forsiden er skabt af Gary Blythe

 

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Novellesamling

The Star Book of Horror 1-2: To skrækperler

Paperback, Star Books 1975, 2. udg.

Paperback, Star Books 1975, 2. udg.

Som jeg har skrevet et par gange før, så skulle ethvert forlag med respekt for sig selv i 70’erne forsøge at søsætte en serie med horrorantologier. Horror boomede og der var penge i novellesamlingerne. Fontana og Pan viste vejen med deres utrolig succesfulde udgivelser, men en vilter underskov af mindre serier voksede også frem. Hovedparten af disse serier var kortlivede og havde et stærkt svingende indhold. Ikke desto mindre var der også små perler i blandt. En af disse var Star Books serie, der kun udkom i to bind.

Paperback, Star Books 1975, 1. udg.

Paperback, Star Books 1975, 1. udg.

Første bind så dagens lys i ’75 og andet bind udkom et år senere, hvorefter serien lukkede og slukkede. Første bind blev i udsendt med et ganske stemningsfuldt fotoomslag, men i et forsøg på at højne seriens grafiske udtryk fik man efterfølgende den altid mesterlige Les Edwards til at lave en ny forside til både bind et, der blev genudgivet sammen med andet bind, og så det nye bind.

Det kom der to fremragende billeder ud af, som bærer Edwards umiskendelige streg og sans for horror. Forsider, der i øvrigt efterfølgende har fået nyt liv i Frankrig, hvor de blev brugt på et par andre horrorudgivelser.

Paperback, Star Books 1976

Paperback, Star Books 1976

Men er det kun forsiderne, der holder? Absolut ikke. Den rutinerede redaktør Hugh Lamb har foretaget et særdeles fint udvalg af nyt og gammelt. I første bind finder man således nye noveller af John Blackburn og Ramsey Campbell side om side med fine 60’er-forfattere som Charles Birkin, Robert Haining, J. G. Ballard samt en lang række andre, ældre navne, hvoriblandt vi (som altid) har Robert Bloch. Sjovt nok er det stort set den samme besætning, som vi genfinder i andet bind. Denne gang dog også med et navn som Ambrose Bierce, hvilket jo ikke er nogen dårlig ting.

Paperback, Fleuve Noir 1984

Paperback, Fleuve Noir 1984

Jeg kan ikke andet end at holde af en serie som denne her, der både indholdsmæssigt og på omslaget indfanger en særlig tidsånd, fra dengang hvor horror var noget progressivt, der blev drevet frem af en utrolig kreativ energi. Den slags kan mit samlerhjerte ikke undgå at falde for – men sådan har vi jo alle vores laster.

Skriv en kommentar

Filed under Novellesamling

Kranier på stribe: Mayflowers Books of Black Magic

Paperback, Mayflower Books 1974

Paperback, Mayflower Books 1974

Engelske Mayflower Books havde flere horrorserier i 70’erne, men en af de mest vellykkede er afgjort deres Black Magic Stories. En serie der udkom i seks bind og samlede nye og gamle gys. Serien er helt klart et forsøg på at udnytte tidens store interesse for satanisme og okkultisme. Mayflower, der ellers specialiserede sig i bloddryppende forsider, var utvivlsomt lidt beklemte ved direkte at henvise til Djævlen og satanisme i seriens titel. Derfor brugte de ”black magic”-referencen. En reference, som alle relevante læsere i Dennis Wheatleys hjemland naturligvis straks forstod som synonymt med satanisk magi.

Paperback, Mayflower Books 1974

Paperback, Mayflower Books 1974

Seriens indhold fokuserer på okkulte fortællinger, der så vidt muligt handler om dæmoniske kræfter og sort magi. Det er imidlertid tydeligt, at seriens redaktør, genreveteran Michel Parry, havde vanskeligt ved at skære sit udvalgt alt for snævert. Ser man ned over de enkelte binds noveller, er det således åbenlyst, at vi kommer vidt omkring i gysets verden og ofte tangeres seriens tematik kun.

Paperback, Mayflower Books 1975

Paperback, Mayflower Books 1975

Ikke desto mindre er det et forbløffende stærkt udvalgt, som Parry leverede med sin Black Magic-serie. Veteraner som Lovecraft, Bloch, Howard og Kuttner optræder sammen med noveller af Philip K. Dick, Ramsey Campbell, James Blish, Alestair Crowley og mange andre fremragende skribenter.

Indholdet er med andre ord i top og temaet en af mine genrefavoritter. Men i virkeligheden er det måske nok forsiderne, som jeg sætter størst pris på. Mayflower var som nævnt gode til makabre og voldsomme billeder på deres omslag, men med deres Black Magic-serie ramte de noget særligt. Når man sidder med de seks afhuggede hoveder, bliver det til et festligt, makabert galleri, der kun kan glæde en gammel gyserelsker. Jeg klapper i hvert fald i mine små hænder, hver gang jeg sidder med bøgerne.

Paperback, Mayflower Books 1976

Paperback, Mayflower Books 1976

Forsiderne, der er skabt af formidable Les Edwards, bliver en form for sær meditation over kraniet, der inviterer til eftertænksomhed og stemmer læseren perfekt i forhold til novellesamlingernes indhold. Samtidig er det fantastisk, at forlaget holdt konceptet stramt og gjorde det samme hver gang. Seks bøger, seks mere eller mindre ens forsider. Det højner følelsen af, at dette er en serie og gør dem til fine samlerobjekter. Og heldigvis kan de stadig fås for en slik.

Paperback, Mayflower Books 1976

Paperback, Mayflower Books 1976

Black Magic-serien var et træfsikkert valg fra Mayflowers side, der ramte plet hos læserne. Den okkulte bølge i horror og populærkultur holdt imidlertid ikke ved. 70’erne blev det årti, hvor de store, fyldige horror-romaner meldte sig på banen og fjernede fokus fra opsamlinger af den type som dem, vi ser her. Nuvel, alting har sin tid, og der var brug for nyt blod i gyserlitteraturen. Mayfloweers serier var en af de ting, der måtte vige pladsen. Men derfor kan vi stadig med stort held vende tilbage til bøgerne i dag, hvor en serie som denne stadig beviser sit værd. Jeg er i hvert fald begejstret for den.

Paperback, Mayflower Books 1977

Paperback, Mayflower Books 1977

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Novellesamling

Mutanterne går amok! Fem bind med blod, død og ødelæggelse…

Mark Grants sci-fi/horror-serie i fem bind om en fremtid, hvor mutanter har overtaget herredømmet, er en sleazy omgang sort horror-humor af omtrent samme intellektuelle niveau som en Troma-film. Jeg har kun læst de første to bind i serien og tror ikke umiddelbart, at jeg vil genlæse dem for at kunne skrive om dem her på bloggen. Serien er, når alt kommer til alt, nok lidt for plat og påtaget sleazy for min smag. Hvorfor læse plagiaterne, når der er så meget af den rene vare?

Dermed ikke sagt, at serien om vanvittige mutanter, cyborgs og alt muligt andet ikke har sine styrker. Der er fuld fart over feltet og seriens hovedperson er omtrent en af de mest afstumpede, brutale idioter, man kan forestille sig. Er du til overgearet 80’er-action, er det her i virkeligheden nok lige sagen.

For mig at se er den største kvalitet ved serien i virkeligheden dens omslag. Det er de fine, fine retro paperback-covers, der i sin tid fik mig til at købe de første to bøger. Måske er det en gammel nostalgisk svaghed, der spiller ind her. Forsiderne minder mig i den grad om Martin McKenna, Games Workshop og glade, vilde Dark Future-romaner af Jack Yeovil alias Kim Newman. Helt underligt er det faktisk ikke, for seriens første fire forsider er tegnet af Les Edwards, der netop var inde over GW’s art studio på det tidspunkt. Det sidste omslag er malet af veteranen, afdøde Darrell K. Sweet. Det alene er jo gode referencer i min bog, men selve Grants romaner når desværre ikke helt derop.

Mark Grant er i øvrigt pseudonym for David Bischoff, der skrev de første fire bind i serien og Bruce King, der stod for det sidste (julebindet). Skulle du få lyst til helt, helt uforpligtende underholdning, kunne du måske få bøgerne gravet frem. De udkom alle i 1991 og kan stadig fås til billige penge.

Nuvel, her er de fem covers.

Paperback, Avon Books 1991. Les Edwards når han er bedst. Check mutanterne på bagsiden!

Paperback, Avon Books 1991. Les Edwards igen. Kamp på liv og død!

Papercak, Avon Books 1991. Vi træder nu ind i Mad Max-land. Road warriors og mere kamp på liv og død. Malet af Les Edwards.

 

Paperback, Avon Books 1991. Mere Les Edwards. Ikke helt så fedt med cyborgs – men meget stemningsfuldt.

Paperback, Avon Books 1991. Denne forside er malet af Darrell K. Sweet. Mutanterne er tilbage og nu i julemandsdragt!

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Roman