Tag Archives: Michael Moorcock

Michael Moorcock, The Winds of Limbo (1965): Et SF-skoleeksempel

Paperback, Mayflower 1974. Omslaget er malet af Mayflowers faste mand Bob Haberfield

Michael Moorcock har indskrevet sig i både SF- og fantasygenren som et af de bedst kendte navne, og da hans Elric-karakter lynhurtigt i løbet af 60’ernes første halvdel fik kultstatus, opnåede Moorcock samtidig pladsen som Englands fremmeste genreforfatter. For en tid kom ingen, ud over Tolkien, op på siden af Moorcock, hvilket mere eller mindre skyldes hans Elric-karakter. For selvom han har skrevet ganske meget, er der ikke noget af dette, der målt i popularitet eller salgstal kommer op på siden af hans ”eternal champion”.

The Winds of Limbo, der først blev udgivet under titlen The Fireclown, er ikke en Elric-fortælling, og den er et godt eksempel på den relativt store mængde af mindre mindeværdig litteratur, som Moorcock har produceret i skyggen af sin albino-antihelt. Indeværende roman er nemlig ikke specielt god, men samtidig er den et godt eksempel på en faldgrube, der, vil jeg mene, ligger indbygget i SF-genren. Mere om dette om et øjeblik; først skal vi lige have styr på handlingen.

Paperback, Mayflower 1974

Historien udspiller sig i en fjern fremtid, hvor menneskeheden er flyttet indendørs, efter det er blevet umuligt at opholde sig ude i det fri. I dette nye samfund bor de rige højt over masserne i tårne og eller etagebyggerier, mens pøblen bor i uendelige kældre uden adgang til dagslys. I den mistrøstige situation kan adspredelse være vigtig, hvilket de statskontrollerede medier pligtskyldigt leverer.

Da vi kommer ind i historien, er noget på færde i kældrene. Masserne er begyndt at lytte til en prædikant, en messias, der kalder sig ”The Fireclown”. Han er en svævende, fed skabning, der tilsyneladende ikke lover sine følgere noget bestemt, men alligevel fornemmer alle, at han taler til netop dem med løfter om præcis, hvad de har brug for. Denne messias prædiker indirekte oprør, og regeringen er presset. Skal de gribe ind og risikere, at Ildklovnen bliver en martyr, eller skal de lade ham være og håbe, at hans revolution løber ud i sandet? Afgørelsen kommer, da der eksploderer en bombe. Alt peger på, at det er denne messias, der står bag terrorhandlingen, så nu må der gribes ind, men kan de nå at fange Ildklovnen, før han fordufter og masserne revolterer?

Michael John Moorcock (født 18. december 1939) fotograferet i 1963 med en skrivemaskine

Fortællingen udfoldes gennem et kollektiv af personer, hvoraf de fleste tilhører samfundets øverste top og faktisk er i familie med det, der formentlig bliver den næste præsident. De vigtigste karakterer er Alan Powys, der arbejder for transportministeriet, og dennes kusine Helen, der sammen beslutter sig for at finde Ildklovnen og få opklaret, hvad og hvem han er. Det fører dem på sporet af en skrupelløs magtintrige og videre ud i kredsløb om Jordkloden, hvor de endelig er i stand til at se den store sammenhæng.

Moorcocks roman har store ambitioner og tydelige afsæt i samtiden. Udgivelsesåret er ’65, og ungdomsoprør såvel som folkelige krav om atomar nedrustning spiller ind i bogens stof. At Ildklovnen samtidig fremstår som en spejling af en uudgrundelig orientalsk guru, der lader sine disciple finde de svar, som passer dem bedst, må også karakteriseres som et tidsspecifikt element. Der var revolution i luften, og mens oprøret i Moorcocks fremstidsdystopi synes fuldt ud berettiget, er hans bog også en advarende stemme. Han stiller nemlig spørgsmålet, hvem der styrer revolutionen? Hvem dirigerer de revolutionære kræfter hos ”masserne”.

Paperback, Compact Books 1965. Romanens første udgave

I romanen er svaret åbent, fordi det viser sig, at revolutionens symbol, Ildklovnen, slet ikke er nogen messias, men blot en kaosfaktor, der sætter gang i omvæltninger uden plan eller formål. Han er gnisten, der tænder bålet, som allerede eksisterer, fordi hans publikum bare har ventet på en anledning. Faktisk er det regeringen selv, der gennem medierne får skabt Ildklovnens identitet som revolutionær kraft.

Igennem deres negative omtale af klovnen som farlig, skaber de ham paradoksalt som antitese til deres eget system, og får derved uforvarende opbygget præcis den fjende, som de vil undgå og ødelægge. Den dialektik er godt set af Moorcock, og romanen har på det punkt også en hel del at sige i forhold til vores egen samtid, hvor religiøse og kulturelle skræmmebilleder har åbenlyse paralleller til regeringens konstruktion af Ildklovnen som fantom.

Paperback, Paperback Library 1967

Men, og der er et men, bag alt dette har vi selve plottet, der så at sige skal få det hele til at glide ned hos læseren. Til det formål udtænkte Moorcocok et drama, der relaterer til Ildklovnens sande identitet, samt ikke mindst en romance mellem hovedpersonerne Alan og Helen. Disse narrative rammer omkring bogens underliggende koncepter er mildest talt trivielle og rendyrket pulp af en skuffe, som i ´65 var stærkt forældede.

Dermed er vi også tilbage ved den faldgrube, som jeg indledningsvis nævnte. Moorcocks roman er et klassisk eksempel på en SF-roman med interessante idéer, der ligger som klangbund for handlingen. Selve handlingen, og måske vigtigst af alt, det æstetiske arbejde med sproget, der formidler handlingen, er imidlertid underudviklet og behandlet som noget sekundært – nærmest bare en nødvendighed for at få beskrevet eller iscenesat tekstens idéer.

Paperback, Paperback Library 1969

For mig fungerer den slags overhovedet ikke. Mens jeg har stor sympati for både Moorcocks idéer og behovet for at diskutere store tanker i fiktionen, er den lemfældige, sproglige lancering af fiktionen et ødelæggende træk, der desværre er indbygget i ganske meget SF, som lader idéer går forud for æstetik. Man kan indvende, at dette er en genrekonvention, og hvis det er korrekt, må jeg konstatere, at jeg ikke er til den type SF, som lægger sig i den tradition.

Michael Moorcocks The Winds of Limbo er tankevækkende, men han har skrevet langt bedre bøger. Det er spændende tanker i elendig indpakning og sammenfatter dele af SF-litteraturens skyggeside; gode idéer men dårlig prosa. Skønne, spildte kræfter.

Paperback, Sphere Books 1970

Paperback, Dale Books 1978

Paperback, ROC 1993

Paperback, Fantastic Books 2011

Paperback, Fantastic Books 2018

Skriv en kommentar

Filed under Roman

Den evige anti-helt: Elrics forsider

Paperback, DAW Books 1977

Paperback, DAW Books 1977

Elric eller Elric of Melniboné må afgjort regnes som en af de mest indflydelsesrige skikkelser i fantasy-litteraturen. Han tilhører en lille, eksklusiv skare af litterære figurer, der har dannet skole for utallige imitationer og inspirationer.

Paperback, Warner Books 2001

Paperback, Warner Books 2001

Elric så dagens lys for første gang i 1961, og siden dengang har Michael Moorcock, Elrics skaber, stødvist udsendt en strøm af romaner og noveller om den blege, plagede albino, der har det dæmoniske sværd Stormbringer i sin besiddelse. Universet har vokset sig stort siden ’61, og et ganske omfattende persongalleri har udkrystalliseret sig omkring den oprindelige fortælling om Elric og hans opdagelse af det magiske sværd.

Hardcover, Book Club Associates 1972

Hardcover, Book Club Associates 1972

Men det er en anden historie. Det her ikke et egentlig indlæg om Elric – det kommer en anden dag – men nærmere en hyldest til de fantastiske forsider, som de mange Elric-udgivelser har inspireret. Elric er en ekstremt fascinerende karakter, det var han i hvert fald i de tidligste historier. Historier fra dengang, hvor idéerne stadig var friske. Dengang Moorcock trak inspiration ud af tidens æter, som førte til en helt ny type fantasy, der tog afstand fra både Tolkiens gammelgode, kristne univers og de amerikanske pulpforfatteres entydige, maskuline fortælling om slagkraftige hovedpersoner. Pulpede mænd, der kun alt for villigt påtog sig rollen som helte.

Paperback, Warner Books 1989

Paperback, Warner Books 1989

Moorcocks Elric var og er trods al sin umenneskelighed en figur, der indfangede genkendelige følelser og punkterede episke heltesværmere. Hans umenneskelighed gør ham fejlbefængt og derfor paradoksalt nok i virkeligheden menneskelig – alt for menneskelige, fristes jeg til at sige. At Elric senere udviklede sig til en patetisk, pseudo-gotisk skikkelse, som alverdens fantasy-interesserede teenagere kunne øse deres følelser af afmagt og frustrationer ind i, er en helt anden snak.

Hardcover, Gollancz 1989

Hardcover, Gollancz 1989

Den sygelige, magre Elric med den ligblege hud og de ravfarvede øjne er ikonisk, og det har forsidetegnerne indfanget i et væld af storslåede fremstillinger. Den ambivalente helt oser langt væk af noget anderledes, noget farligt og dæmonisk. Det har tegnerne og malerne afgjort været med til at forstærke. Meget af Elric-figurens gennemslagskraft ligger naturligvis i Moorcocks tekst, men billederne i den grad med til at forme mit indtryk af Elric.

Paperback, Scala 1976

Paperback, Scala 1976

Elric er fortsat i dag en bestseller. En karakter, der har skabt Moorcocks karriere og en karakter, hvis skygge den engelske forfatter aldrig helt har kunnet træde ud af, uanset hvor meget han har forsøgt. Det her indlæg er en hyldest til Elrics visuelle univers og en varsling om, at vi snart skal træde i Moorcock og Elrics fodspor. Mon ikke det bliver helt sjovt?

Hardcover, Nelson Doubleday 1983

Hardcover, Nelson Doubleday 1983

Paperback, QUARTET BOOKS 1974

Paperback, QUARTET BOOKS 1974

Hardcover, New English Library 1989

Hardcover, New English Library 1989

Paperback, Pocket 2006

Paperback, Pocket 2006

Hardcover, Science Fiction Book Club 2002

Hardcover, Science Fiction Book Club 2002

Paperback, Pocket 2006

Paperback, Pocket 2006

Paperback, Ace Books 1987

Paperback, Ace Books 1987

Paperback, ORION 1987

Paperback, ORION 1987

Paperback, Ace Books 1990

Paperback, Ace Books 1990

Paperback, Omnibus  1988

Paperback, Omnibus 1988

Paperback, Arrow Books 1972

Paperback, Arrow Books 1972

Paperback, Mayflower Books 1976

Paperback, Mayflower Books 1976

Paperback, DAW Books 1976

Paperback, DAW Books 1976

Paperback, Marlow 2010

Paperback, Marlow 2010

Paperback, DAW Books 1977

Paperback, DAW Books 1977

Paperback, Lancer Books 1973

Paperback, Lancer Books 1973

Paperback, DAW Books 1977

Paperback, DAW Books 1977

Paperback, Lancer Books 1967

Paperback, Lancer Books 1967

Paperback, DAW Books 1988

Paperback, DAW Books 1988

Paperback, Gollancz 2002

Paperback, Gollancz 2002

Paperback, DAW Books 2002

Paperback, DAW Books 2002

Paperback, Dell Books 1971

Paperback, Dell Books 1971

Paperback, Dell Books 1970

Paperback, Dell Books 1970

Og så kan dette indlæg dårligst sluttes med andet end et nummer med Hawkwind.

Tak fordi du kiggede forbi.

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Video