Tag Archives: Narko

George O. Smith, Hellflower (1953): Rummets hårdkogte narkokriminelle

Paperback, Pyramid 1969. Forsiden er skabt fint af Jack Gaughan

George O. Smith huskes vel i dag bedst som manden, der snuppede den store SF-legende John W. Campbells kone og giftede sig med hende, hvorefter Smiths og Campbells samarbejde blev indstillet. Sådan kan det gå.

Smith var ganske produktiv i 50’erne, hvor han smed en række tidstypiske SF-fortællinger på markedet. Hellflower, der udkom i bogform 1953, som vi her skal se lidt nærmere på, var en af disse. I romanen introduceres vi til den nedslidte rumpilot Farradyne, der har slået sig på flasken, efter han forulykkede med en rumfærge, og derved var skyld i et stort antal passagerers død. Han overlevede selv, hvilket har efterladt ham med skylden, og døden synes derfor nu et kærkomment alternativ til livet med skammen. Men var han vitterligt skyld i ulykken? Farradyne er faktisk ikke helt sikker, for der var noget uldent ved hændelserne, og han er overbevist om, at der pludselig var en fremmed i cockpittet med ham, kort før ulykken skete. Alt dette står dog nu uklart for Farradyne, der ikke helt kan afgøre, hvad han har drømt sig til, og hvad der rent faktisk skete.

Paperback, Pyramid 1969

En dag bliver vores nedbrudte pilot eller ”Space Master”, som hans egentlige titel var, kontaktet af en efterretningsagent, der ønsker at hente Farradyne ud af svampemarkerne på Venus, hvor han bor nu og slår tiden ihjel med druk. Agenten ønsker, at Farradyne skal gå undercover og infiltrere en interplanetar narkoring, der er begyndt at sælge en euforiserende blomst, der går under navnet ”hellflower”. Som kasseret pilot har Farradyne den helt rette profil som agent, og han går modvilligt med til opgaven med den bagtanke, at han samtidig vil grave i sin egen ulykke, der muligvis kan knyttes til narkosmugling.

Så langt så godt. Farradyne kommer på vingerne igen, og derfra begynder en indviklet historie, der fører ham til Ganymedes og på kollisionskurs med en narkobande, som viser sig at være ganske meget mere magtfulde end først antaget. Undervejs løber Farradyne også ind i en hel del udforinger, ikke mindst takket være enken efter en af de passagerer, der omkom i den ulykke, som han (måske) var skyld i.

George Oliver Smith (9. april 1911 – 27. maj 1981)

Enken, Norma, er blevet afhængig af hellflower, og det er gennem hende, at vi for alvor forstår, hvor vanedannende stoffet er. Planten beskrives som ekstremt potent heroin, og blomster-junkierne vil gøre hvad som helst for at få fingre i nyt stof, så snart de har indtaget bare en ganske lille smule af den djævelske vækst.

Noget stikker imidlertid under hele denne narkosag, for nogen lækker informationer om Farradynes arbejde til banden, og snart står det klart, at dette er en sag, der går videre end bare narkosalg. Der er storpolitik i dette, og da brikkerne endelig falder på plads, går det op for vores hovedperson, at det rent faktisk er ondsindede rumvæsner fra planeten Lyra 357, der har sat en langsigtet plan i værk for at erobre Jorden ved først at slavegøre planetens befolkning med hellflower.

Hardcover, Abelard Press 1953. Romanens første udgave i bogform

Hellflower er på alle måder en jævn roman, der med sin prosaiske stil og generiske greb om alt fra sprog til karakterer, handling og miljø egentlig kun udmærker sig ved selve udtrykket som SF-fortælling. Sagen er den, at hvis man fjernede de interplanetare rejser, erstattede de onde rumvæsner med eksempelvis kommunister og gjorde det forkætrede hellflower-stof til super-herion, så stod vi med en helt ordinær krimi. Hele romanens futuristiske udtryk er en yderst sparsom projicering af Smiths hverdag ud i en ubestemt, fjern fremtid, der dybest set begrænser sig til en udskiftning af ord. Smith har dermed taget en samtidskrimi og udført ganske overfladiske ændringer for så at sælge sin roman som SF-fortælling.

Det er et klogt greb fra en pulpforfatter, der skulle arbejde hurtigt og følge pengene. Solgte den ikke som SF, kunne den hurtigt omarbejdes til krimi, eller den anden vej rundt. Set fra Smiths stol har dette været smart, men det efterlader SF-læseren med en noget fersk fremstilling, der savner kreativitet og eventyrlighed. Svampemarkerne på Venus er i sig selv en herlig idé, der emmer af Edgar Rice Burroughs, men det er bare ikke helt nok til at drive en hel roman frem.

Hardcover, The Bodley Head 1955

Den hårdkogte krimi, der dybest set er bogens væsen, er moderat underholdende læsning på grund af det bedagede portræt af kønsroller. Farradyne involverer sig med to kvinder i løbet af bogen, og begge giver hver på sin måde et interessant indblik i, hvad der bliver forventet af en kvinde på udgivelsestidspunktet. Den seksuelle vildskab, som den ene af kvinderne tilbyder, viser sig at være en faldgrube, og heldigvis kommer Farradyne til fornuft og vælger i sidste ende damen, der kan give ham stabilitet og et godt hjem. Lige hvad man trænger til efter flere års druk på Venus.

Romanen er med andre ord en banal fortælling, som i sidste ende bedst kan beskrives som metervare fra 50’ernes SF-fabrik. Der blev spyttet et utal af den slags romaner ud i løbet af det tiår, og læserne var helt sikkert derude, men set retrospektivt har en fortælling som Hellflower ikke mange andre kvaliteter end sit udtryk som produkt af sin tid. Den er på den led også et meget godt billede på de bekymringer, som blev ventileret i tidens pulplitteratur.

Paperback, Pyramid Books 1957

Truslen ude fra, sædernes forfald og ungdommens fordærv er alt sammen ingredienser, der går igen på tværs af genrerne og tydeligvis noget, som læserne kunne spejle sig i. Narko-tematikken er da formentlig også grunden, til at bogen blev genoptrykt forbavsende mange gange frem til 1969. Man kan på den måde nærmest beskrive Hellflower som en utilsigtet eller underspillet allegori over tidens store spørgsmål og bekymringer. Det sigtede George O. Smith helt sikkert ikke efter med sin lille roman, der lugter langt væk af kassetænkning, men det blev desuagtet resultatet.

Paperback, Mayflower-Dell 1964

2 kommentarer

Filed under Roman

The Hippie Hippie Pulp Shake

Paperback, Greenleaf Classics 1967

Paperback, Greenleaf Classics 1967

Som jeg har skrevet før, har pulpen været nærmest seismografisk fintfølende i forhold til rørelser i tiden, der kunne sendes gennem den litterære vridemaskine og omsættes til hårdkogt fiktion. En af de rørelser, som man imidlertid ikke kunne undgå at opdage, var 60’ernes ungdomsoprør og hippierne.

Man's Combat, december 1969

Man’s Combat, december 1969

Hippiebevægelsen, med alle dens mange ideologier og strømninger, fik kortvarigt en kæmpe betydning for pulplitteraturen og fandt vej ind i alt fra SF og gys til krimier og erotik. Man må imidlertid her skelne mellem de forfattere og billedkunstenere, der befandt sig et sted inde i hippiebevægelsen og fremstillede deres tekster og forsider ud fra det sigte, og på den anden side, de forfattere og tegnere, der udefra så ind på bevægelsen og brugte den som trinbræt for deres fortællinger. Resultatet er ganske forskelligt.

Paperback, Signet Books 1968

Paperback, Signet Books 1968

Det er de udefrakommende blik på hippiebevægelsen, der er fokuspunktet for dette indlæg. Hippier blev nemlig et særdeles populært tema fra 1967-68 og et godt stykke ind i 70’erne. Men i pulpens moraliserende verden er det klart, at hippiebevægelsen ikke kunne fremstilles så ren og uskyldig, som man måske kunne se den fremstillet blandt hippierne selv. Der er langt fra The Mamas and Papas eller Tom Robbins Another Roadside Attraction (1971) til ublu sex-chokere som Ray Stanleys The Hippie Cult Murders (1970) og R. N. Ellsons Sex-Happy Hippie (1968). Manson-mord, sekterisk opførsel og stoffer gjorde naturligvis sit til at kaste dybe, syregrønne slagskygger ind over bevægelsen, og præcis den følelse af usikkerhed og ubehag, som dette forårsagede, var pulpen ikke sen til at udnytte.

Front Page Detective, juli 1967

Vold, kriminalitet, liderlighed, misbrug og moralsk fordærv løber som en rød tråd gennem hippiepulpen, der som regel er karakteriseret ved en forbløffende stærk misantropi. Hippierne siger en ting, men pulpen afslører for os, at det hele naturligvis bare er en rådden omgang lummert humbug. Der er ikke mange forsonende træk over hippierne i pulpen, hvor forfatterne synes at have gjort en dyd ud af at nedgøre blomsterbørnene, der ellers sad trygt i den retoriske saddel på deres høje heste.

Paperback, Signet 1969

Paperback, Signet 1969

Her må det dog indskydes, at historierne som regel indeholder et element af forførerisk dæmoni. Hippierne grupperes i bagmænd og de stakler, de har ladet sig indfange af de onde kultledere, og udnyttes i de perversiteter, som hippierne nu engang dyrker i bøgerne. Pudsigt nok betyder dette, at der som oftest er en jomfrulig ung pige, der kan blive reddet, kort før hun ellers ville blive mishandlet på groveste vis. Noget en del læsere sikkert har ærgret sig en del over! Ikke desto mindre ligger der som altid den lille hemmelige fascination og lurer et sted bag tekstens moralske harme. Et lille kighul ind i en anden verden, som læseren for en kort stand kan få et indblik i og svælge i en absolut lystbetonet forargelse. Noget jeg skrev lidt mere om her i forbindelse med et indlæg om narkopulp.

Paperbacck,  Paperback Library, 1968

Paperbacck, Paperback Library, 1968

Jeg er ret glad for hippiepulpen som genre. Den ublu blanding af sex, stoffer og vold gør dem til herlige tidsbilleder og sjove, socialt konservative stemmer i fortællingen om 60’erne og 70’erne, som vi måske ellers ikke hører så tit. Jeg har efterhånden fået mig en fin lille samling af hippiepulp, men genren er stor, og der er masser at kigge på.

Her kan du flippe ud til et lille udpluk.

Paperback, Robert Hale 1968

Paperback, Robert Hale 1968

Paperback,  Pocket Books 1968

Paperback, Pocket Books 1968

Paperback, Pyramid Books 1967

Paperback, Pyramid Books 1967

Paperback,  Tandem 1966

Paperback, Tandem 1966

Paperback, Pocket Books 1973

Paperback, Pocket Books 1973

Paperback, Brandon House Books 1967

Paperback, Brandon House Books 1967

Paperback, Paperback Library 1968

Paperback, Paperback Library 1968

Paperback, Dell Books 1969

Paperback, Dell Books 1969

Paperback, Panther Books 1974

Paperback, Panther Books 1974

Paperback, Echelon Book Publishers 1970

Paperback, Echelon Book Publishers 1970

Paperback, MacFadden Bartell 1970

Paperback, MacFadden Bartell 1970

Paperback, Exposition Press 1973

Paperback, Exposition Press 1973

Paperback, Hourglass Books 1968

Paperback, Hourglass Books 1968

Paperback, Flagship Books 1968

Paperback, Flagship Books 1968

Paperback, Hourglass Books 1968

Paperback, Hourglass Books 1968

Paperback, Fontana Books 1971

Paperback, Fontana Books 1971

Paperback, Greenleaf Classics 1968

Paperback, Greenleaf Classics 1968

Paperback, Greenleaf Classics 1967

Paperback, Greenleaf Classics 1967

Paperback, Greenleaf Classics 1968

Paperback, Greenleaf Classics 1968

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Et tidligt interview med Don Juans lærling

I halen på søndagens omtale af Theodore Roszaks fantastiske roman Flicker får I her et ganske interessant radioprogram fra 1969, hvor Roszak interviewer ingen mindre end Carlos Castaneda. Jeg var dybt optaget af The Teachings of Don Juan (1968), da jeg læste den for første gang som teenager, og bogen har faktisk aldrig helt sluppet sit tag i mig. Som fiktion er den en fabelagtigt dragende bog, der inviterer til eskapistiske drømme om andre virkeligheder og ældgamle hemmeligheder.

Paperback, Penguin Books 1970

Paperback, Penguin Books 1970

Castaneda blev jo senere afsløret som akademisk fupmager, der havde lånt, digtet og stjålet sine meskalin-ansporede oplevelser fra andres bøger om shamanisme og indiansk kultur. Ikke desto mindre endte Castaneda som bekendt som hovedrig sektleder, der formentlig trak flere kvinder med sig i døden, da han stillede tøflerne i ’98. Den transformation havde man næppe set komme i ’69 da den spage antropolog fortalte Roszak om sine oplevelser.

The Teachings of Don Juan var den naturligvis kontroversiel på udgivelsestidspunktet, men den virkede som benzin på tidens progressive miljøer. Derfor er det også helt naturligt, at den store countercultre-kender Theodore Roszak skulle interviewe Castaneda, den vordende akademiske superstjerne. Prøv at lyt til programmet og hold dig for øje, at alt hvad Castaneda fortæller, mere eller mindre er fup.

Carlos Castaneda (25. december 1925 – 27. april 1998)

Carlos Castaneda (25. december 1925 – 27. april 1998)

Er der antydninger af vantro bag Roszaks spørgsmål? Måske. Roszak fanger i hvert fald meget præcist hvorfor The Teachings of Don Juan er så fascinerende – uanset om den er fup eller ej.

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Narkopulp – Er du fristet?

Paperback, Nel Books 1969

Paperback, Nel Books 1969

William S. Burroughs var dybt fascineret af stofmisbrugernes parallelunivers og så deres liv som et romantisk eventyr om lovløshed og dekadent, moralsk frigjorthed. Den unge Borroughs søgte derfor i slutningen af 40’erne til New York og stofmiljøet omkring Times Square. Her stødte han på mesternarkomanen Herbert Huncke, der indvilligede i at føre Burroughs ind i stofmiljøet. Alt sammen noget, der filtreredes ind i Junkie – Burroughs debutroman fra ’53, udgivet under navnet William Lee.

Paperback, Stallion 1953

Paperback, Stallion 1953

De færreste har vel mod og lyst til at følge i Will Burroughs fodspor. Ikke desto mindre ligger der en stor fascinationskraft i narkoverdenen med alt, hvad den trækker med sig af slum og mørke.

Den fascinationskraft var pulplitteraturen ikke sen til at udnytte – både som underholdning og moralsk opdragende advarsel til den letpåvirkelige ungdom. Narko-pulpen er således en kæmpe genre, der i den grad spiller på koblingen mellem stoffer, vold og sex. Udtrykket kan naturligvis ændre sig noget. Op til 60’erne handler det mest om heroin, opium og pot. Som ungdomsoprøret melder sig på banen, kan man imidlertid iagttage et gradvist skift fra beatniks på heroin og pot til hippier på LSD.

Paperback, Scripts 1967

Paperback, Scripts 1967

Uanset indpakningen er indholdet imidlertid det samme. Bøgerne giver således glimt ind bag gardinet til depraverede verdener fyldt med vold, sex og vilde fester. Man kan læse bøgerne med en blanding af gysen og fristelse. På sikker afstand fra virkelighedens gader bliver narko-pulpen eskapistiske rejser ned i den fremmede underverden. En underverden der kan synes mindst lige så fjern, fortryllende og frastødende som den gru, horrorpulpen leverer, og de utrolige universer, der portrætteres i de andre fantastiske genrer.

Paperback, Pyramid Books 1954

Paperback, Pyramid Books 1954

Modsat Burroughs egne tekster er pulplitteraturen konservativ og afvisende over for stofmisbruget. Det vil sige, at den lokker med forbudne frugter, men gør også en dyd ud af at understrege, at det altid går galt i sidste ende. Den frigjorte verden, som underverdenen tilbyder, kan måske virke tiltrækkende med al dens sex og rus, men den slags betaler man også prisen for – i hvert fald i pulplitteraturen. Den underliggende morale lyder nogenlunde sådan: Den der lever uden for de etablerede normer og forsøger at frigøre sig går til grunde.

Paperback, Pyramid Books 1954

Paperback, Pyramid Books 1954

Det skal vi se stort på her. På sikker afstand trykker vi kanylen i venen og skyder pulpen i hjernen. Læn dig tilbage og se Burroughs og alle de andre junkier over skulderen. Gys mens der trippes og syres på den her samling helt fantastiske forsider.

Paperback, Popular Library 1953

Paperback, Popular Library 1953

Paperback, Popular Library 1953

Paperback, Popular Library 1953

Paperback, Phenix Publishers 1969

Paperback, Phenix Publishers 1969

Paperback, Perma Books 1956

Paperback, Perma Books 1956

Paperback, Pan Books 1967

Paperback, Pan Books 1967

Paperback, Pan Books 1960

Paperback, Pan Books 1960 

Paperback, Original Novels 1956

Paperback, Original Novels 1956

Paperback, Novel Books 1969

Paperback, Novel Books 1969

Paperback, Nightstand Books 1967

Paperback, Nightstand Books 1967

Paperback, Leisure Books 1966

Paperback, Leisure Books 1966

Paperback, Lancer Books 1962

Paperback, Lancer Books 1962

Paperback, Eton Books 1952

Paperback, Eton Books 1952

Paperback, Dell Books 1973

Paperback, Dell Books 1973

Paperback,  Dell Books 1949

Paperback, Dell Books 1949

Paperback, Dell Books 1948

Paperback, Dell Books 1948

Paperback, Dell Books 1941

Paperback, Dell Books 1941

Paperback, Corgi Books 1971

Paperback, Corgi Books 1971

Paperback, Corgi Books 1957

Paperback, Corgi Books 1957

Paperback, Connoisseur 1967

Paperback, Connoisseur 1967

Paperback, Berkley Books 1961

Paperback, Berkley Books 1961

Paperback, Beacon Books 1960

Paperback, Beacon Books 1960

Paperback, Beacon Books 1959

Paperback, Beacon Books 1959

Paperback, Bantam Books 1963

Paperback, Bantam Books 1963

Paperback, Ballantine Books 1952

Paperback, Ballantine Books 1952

Paperback, Avon Books 1953

Paperback, Avon Books 1953

Paperback, Ace 1953

Paperback, Ace 1953

Paperback, Popular Library 1952

Paperback, Popular Library 1952

Freakout Magazine, vol. 1 nr. 1 1967

Freakout Magazine, vol. 1 nr. 1 1967

1 kommentar

Filed under Ikke kategoriseret