Tag Archives: Paranormale evner

Dr. Chill uddeler tæv til den okkulte trussel

Chill 1, paperback, New English Library 1979. Bogens 2. udg. Jeg har desværre ikke noget billede af den første udgave

Chill 1, paperback, New English Library 1979. Bogens 2. udg. Jeg har desværre ikke noget billede af den første udgave

Den produktive pulpforfatter Jory Sherman, der er bedst kendt for en enorm mængde westernromaner, dykkede i slutningen af 70’erne ned i tidens populære horrorgenre og udsendte på kort tid en serie på syv bind. En serie, der handler om den paranormale efterforsker Dr. Childers – blandt venner kaldet ”Chill”. Som de litterære forgængere ”The Ghost-Finder” Carnacki og Jules de Grandin går Chill paranormale fænomener på klingen og når i løbet af seriens bind at møde alt fra satanister og vampyrer til gale videnskabsmænd. Tonen er pulpet og enkel, uden sproglig finesse, men handlingen er tilsvarende medrivende og underholde.

Den gamle cowboy-forfatter Jory Sherman (20. oktober 1932 - 28. juni 2014)

Den gamle cowboy-forfatter Jory Sherman (20. oktober 1932 – 28. juni 2014)

Serien er udkommet i flere udgaver, og enkelte af bindene er også blevet lanceret som selvstændige bøger uden relation til de andre, hvorfor der findes en del forskellige forsider. Her ser du hovedparten af de oprindelige udgaver. Desværre har jeg ikke fundet noget godt billede af første binds førsteudgave – jeg har selv kun en senere udgave – derfor må I her nøjes med New English Librarys genoptryk. Men det er da heller ikke helt dårligt! De har nemlig leveret en klassisk pågående NEL-forside, som man kun kan holde af.

Chill 2, paperback, Pinnacle Books 1978

Chill 2, paperback, Pinnacle Books 1978

Andet bind, hvis forside er skabt af Jack Thurston, refererer tilbage til den romantisk gotiske bølge, der boomede i 60’erne. Den var mere eller mindre overstået i ’78, men Pinnacle Books håbede åbenbart på, at det obligatoriske element med en flygtende kvinde i natkjole kunne sælge et par eksemplarer mere. Strategien blev da også ændret helt med Paul Stinsons forsider, der pryder de sidste bind.

Chill 3, paperback, Pinnacle Books 1979

Chill 3, paperback, Pinnacle Books 1979

Udtrykket er her moderniseret og action-orienteret. Ikke mere støvet gotik, nu er der fart over sagen, og Dr. Chill er blevet en handlekraftig ung mand. Der er måske ikke så meget stemning over forsiderne, men jeg har et svagt punkt for deres lidt naive, pulpede aura af ramasjang. Er du enig?

Inden længe lægger Chill vejen forbi Fra Sortsand, når jeg begynder at skrive om bøgerne. Så må vi se, om Chill er lige så sej som forsiderne lover.

Tak fordi du kiggede forbi.

Chill 4, paperback, Pinnacle Books 1980

Chill 4, paperback, Pinnacle Books 1980

Chill 5, paperback, Pinnacle Books 1980

Chill 5, paperback, Pinnacle Books 1980

Chill 6, paperback, Pinnacle Books 1980

Chill 6, paperback, Pinnacle Books 1980

Chill 7, paperback, Pinnacle Books 1980

Chill 7, paperback, Pinnacle Books 1980

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Roman

Hans Holzer, Murder in Amityville (1979): Fra parapsykologiens parallelunivers

Paperback, Futura Books 1979

Paperback, Futura Books 1979

De fleste horrorfans er bekendte med bynavnet Amityville – et synonym for gys og hjemsøgelser. Den berømte filmserie, som man i dag identificerer den lille by på Long Island med, skal jeg imidlertid ikke komme nærmere ind på her. Bag den første film fra ´79 lå Jay Ansons nu ofte glemte bestseller The Amityville Horror: A True Story (1977). Faktisk blev bogen en gigantisk succes, der sammen med Rosemary’s Baby og The Exorcist er nøgleromaner for forståelsen af det okkulte boom i 70’ernes skrækfiktion og populærkultur. Som de fleste vil vide, er sagen imidlertid den, at Ansons roman tog udgangspunkt i virkelige hændelser, der udspillede sig i 1974.

Ronald DeFeo blev nemlig i ’75 fundet skyldig i massemordet på sin familie. En voldsom, kontroversiel og ubehagelig mordsag, der ikke blev mindre spektakulær, efter Jay Anson skrev sin roman. Anson beskrev hvad familien Lutz oplevede i mordhuset, da de flyttede ind efter familien DeFeo. Resultatet var en gyser fyldt med overnaturlige oplevelser, der ikke stod tilbage for Blattys dæmonbesættelse af stakkels Regan. Bogen blev som sagt en kæmpesucces, men fordi romanen angiveligt var baseret på familien Lutz’ virkelige oplevelser, var den naturligvis også kontroversiel.

Paperback, Futura books 1979

Paperback, Futura books 1979

Og her når vi endelig frem til Hans Holzer, en højtprofileret parapsykolog, der siden midten af 60’erne havde udsendt en lang række fagbøger om spøgelser og hjemsøgelser. Naturligvis måtte Amerikas bedst kendte spøgelsesjæger blande sig i sagen om tidens mest omtalte hjemsøgte hus. Med perfekt timing kunne Holzer således udsende sit bud på Amityville-historien samtidig med, at filmatiseringen af Ansons roman ramte biograferne. Synergien mellem tidens glubende appetit for alt okkult, filmatiseringen og Holzers fagbog om mordene var ikke til at gå fejl af. Bogen blev en af Holzers bedst sælgende titler, og Amityville-pengemaskinen rullede videre over de næste mange år.

Hans Holzer (26. januar 1920 – 26. april 2009)

Hans Holzer (26. januar 1920 – 26. april 2009)

Men hvad er Hans Holzers bog? Først og fremmest er den et modstykke til Ansons roman. Holzers Murder in Amityville er en fagbog, der forsøger at afdække, hvad der rent faktisk skete i mordhuset den nat, hvor Ronald DeFeo gik amok på sin familie. Et spørgsmål, der blev flittigt diskuteret i samtiden, fordi flere tvivlede på, at DeFeo kunne have udført mordene alene, og tilmed ændrede DeFeo selv løbende sine forklaringer – alt sammen noget der højnede sagens mystik. Den berømte familien Lutz fylder således ganske lidt i Murder in Amityville, om end deres historie ligger som en konstant klangbund, fordi Holzer grundlæggende tror på deres oplevelser.

Ronald Joseph "Butch" DeFeo, Jr. (født 26. september, 1951)

Ronald Joseph “Butch” DeFeo, Jr. (født 26. september, 1951)

Modsat Anson, der omsatte det overnaturlige til romanform, sætter Holzer sig for på saglig vis at åbne læserens øjne for det overnaturliges rolle i DeFeo-mordene. Sagen er nemlig den, at Holzer har sin helt egen forklaring på drabene. Gennem brugen af en clairvoyant fik han afsløret, at DeFeo-huset ligger på en gammel indianergravplads. Et næsten pinagtigt velkendt genremotiv, som Holzer meget vel kunne have lånt fra Graham Mastertons fine The Manitou (1976) eller et utal af andre steder. Det korte af det lange er, at den shaman, der lå begravet på pladsen, naturligvis er utilfreds med situationen, fordi hans gravfred var blevet forstyrret. DeFeo viste sig for at være særligt modtagelig for kontakt med åndeverdenen, og shamanen besatte derfor DeFeo på mordnatten og brugte ham til at rydde op i huset.

Holzer skriver med andre ord, at Ronald DeFeo var uskyldig i gerningsøjeblikket, fordi han var besat af en indiansk ånd! Et overraskende, for ikke at sige et spektakulært forsvar for morderen, ikke mindst for DeFeo selv, der var mere end villigt til at understøtte Holzers påstande. Man kan roligt sige, at Holzer fiskede i rørte vande, og heldigvis, for ham, var hans påstande i sidste ende så utrolige, at de ikke kom til at gøre andet end at holde historien om mordene i kog.

Hardcover, Prentice Hall 1977

Hardcover, Prentice Hall 1977

Holzers bog er bygget op omkring udskrifter fra retssagens høringer blandet med kommentarer og mere eller mindre stemningsfulde, kontekstualiserende beskrivelser. Holzer har med andre ord læst alle de tilgængelige dokumenter fra retssagen og søgt efter oplysninger, der kunne pege på en overnaturlig agens i sagen. Og må man give Holzer, at det lykkes for ham at pege på steder, der kan fortolkes i den retning. Bogen er med andre ord et skoleeksempel på diskurstænkning.

Det hele handler naturligvis om først og fremmest at acceptere den præmis, at ånder og gespenster rent faktisk eksisterer og har indvirkning på os. Det klargør Holzer allerede i bogens indledning, hvor han særdeles underholdene beretter om det overnaturliges eksistens som det mest selvfølgelige i verden. Eksempelvis beskriver han hjemsøgte huse som noget helt almindeligt (s. 23). For at understøtte sine kommende fortolkninger, for ikke at sige hele hans faglige virke, må Holzer med andre ord gøre det overnaturlige naturligt. En øvelse som ikke har nogen mellemgrund: Enten køber man Holzers metafysik eller også er alt, hvad han skriver, det rene humbug. Og her var tidsånden med ham; læsernes nysgerrighed var i hvert fald stor nok til at lade dem følge Holzer et langt stykke.

Jay Anson (4. november 1921 – 12. marts 1980)

Jay Anson (4. november 1921 – 12. marts 1980)

Holzer fører os ind i en bestemt verdensforståelse, og inden for den hænger hans argumenter absolut sammen. Det er derfor ganske sjovt at læse, hvordan alle indikationer på psykisk sygdom hos Ronald DeFeo bliver omfortolket til indianeråndens indvirkning. Den store skurk i sagen, ud over et ignorant Amerika, der ikke vil åbne øjnene for Holzers okkulte sandhed, er standen af psykologer, der fornægter det mystiske.

Murder in Amityville er et perfekt kighul ind i 70’ernes mystikbegejstring. Og netop fordi bogen er skrevet som non-fiktion, opnår den en grad af absurd festlighed, som ikke er til at stå for. Holzers paranormale diskurs er ganske enkelt forrygende læsning, fordi den uden elegance eller intellektuelt overskud udbasunerer postulater af den type, som man normalt baserer horrorromaner på. Holzer bevæger sig med andre ord ind i et grænseland, hvor hans nonfiktion opfylder samme funktion som den skønlitterære skrækfiktion – præcis som eksempelvis America Bewitched gør det. Det overlap er spændende, fordi det i virkeligheden gør os klogere på, hvad det er, gyserlitteratur kan og gør ved os, men det er en helt anden snak.

Mordhuset i Amityville, Long Island

Mordhuset i Amityville, Long Island

En af de mest overraskende ting ved Murder in Amityville, for ikke at sige hele Amityville-komplekset af film og litteratur, er, hvor forbløffende hurtigt mordsagen kunne omsættes til et fiktivt univers, der overtog de virkelig hændelser og transformerede dem til kommerciel underholdning. Det er påfaldende, hvordan underholdningsindustrien på det nærmeste synes at have snuppet den psykisksyge Ronald DeFeos liv og historie. Man kan se det som udtryk for en skruppelløs branche, der slog plat på en tragedie, eller man kan se det som udtryk for en søgende tids behov for at forstå uhyrlige drab som DeFeos gennem en formildende, overnaturlig brille. Forvandlingen fra fakta til fiktion skete i hvert fald forbløffende hurtigt og ville næppe kunne ske i dag, eller kunne den? Det kan du jo tænke over, når du læser eller ser noget om Amityville næste gang.

 

Skriv en kommentar

Filed under Nonfiktion

Mind over matter – Hvor horror og New Age skilles

Paperback, Greenleaf Classics 1968

Paperback, Greenleaf Classics 1968

Mystiske evner, overnaturlige evner, psykiske evner; kært barn har mange navne. En bred vifte af overnaturlige evner, som tankelæsning og telekinese, har fulgt genrelitteraturen fra dens spæde start. Vel at mærke uden at disse evner nødvendigvis bliver iscenesat som noget overnaturligt. Det paranormale er oftest præsenteret som et for videnskaben endnu uopdaget terræn. Tænk bare på den videnskabelige tone i Poes novelle “The Facts in the Case of M. Valdemar” (1845), hvor hypnose viser sig at være et særdeles potent redskab.

Paperback, Warner 1986

Paperback, Warner 1986

I 1800-tallets fin de siècle vandt dette grænseland mellem videnskab og mystik gehør. Tidens genrelitteratur bugner med beretninger om overnaturlige fænomener, om det så er medier, der kommunikerer med afdødes ånder, indiske fakirer i stand til utrolige bedrifter eller yogiers evner til at svæve ved egen kraft. Skabelonen for disse evners brug blev således for alvor, rent genremæssigt, defineret i 1800-tallets sidste del.

Paperback, Sterling Publications 1998

Paperback, Sterling Publications 1998

At manipulere verden ved tankens kraft har efterfølgende været et vedvarende tema, der har eksisteret sideløbende i genrelitteraturen og New Age/okkulte strømninger. Det var imidlertid i 60’ernes eksperimenterende klima, at emnet for alvor blev populært igen. Som østens mystik blev dyrket af hippier, blomster børn og andet godtfolk, fandt sindets ukendte evner på ny vej ind i litteraturen – ikke mindst i SF-genren, hvor idéer om mentalt udviklede skabninger blev en fast reference.

Paperback, Pyramid Books  1969

Paperback, Pyramid Books 1969

Der kom imidlertid andre boller på suppen, da Stephen King slap Carrie (1974) løs i Chamberlain og viste verden, at de paranormale evner skam også havde en skyggeside. En skyggeside, som John Farris senere udbyggede med The Fury (1976). Det var imidlertid ikke King og Farris, der ændrede diskursen om paranormale evner. Den havde længe været under forandring, ansporet af hele den psykedeliske kulturs tømmermænd.Paranoia, skizofreni og personlighedsforstyrrelser gik hånd i hånd med LSD-fascinationen og såede tvivl om projektets mening. King og Farris stak den kreative snabel i den åre og skabte skrækscenarier, der fandt sit afsæt i en desillusioneret tro på den indre rejse som noget rent og smukt.

Paperback, Red Wheel 2004

Paperback, Red Wheel 2004

I dag er paranormale evner stadig et almindeligt brugt motiv i generelitteraturen – tænk bare på alle de mange kriminalopdagere med sære fornemmelser for mord – men det er aldrig blevet det samme igen. Vil man finde snak om levitation, tankelæsning og hypnose, er det således New Age-genren, man må ty til. Lademanns Mystikkens Verden eksempelvis. Men lur mig, om de psykiske evner ikke får en revival – måske når zombiebølgen har lagt sig?

Paperback, Pyramid 1962

Paperback, Pyramid 1962

Paperback, Prometheus 1998

Paperback, Prometheus 1998

Paperback, Popular Library  1977

Paperback, Popular Library 1977

Paperback, Popular Library  1977. Indvendig forsiden af The Fury

Paperback, Popular Library 1977. Indvendig forsiden af The Fury

Paperback, Pgw 2003

Paperback, Pgw 2003

Paperback, Panther Books 1969

Paperback, Panther Books 1969

Paperback, New English Library 1989

Paperback, New English Library 1989

Paperback, Mandrake of Oxford 1993

Paperback, Mandrake of Oxford 1993

Paperback, Leisure Books 1988

Paperback, Leisure Books 1988

Papeback, Humanics New Age 1989

Papeback, Humanics New Age 1989

Paperback, Granada 1983

Paperback, Granada 1983

Paperback, Dell 1970

Paperback, Dell 1970

Paperback, Crown Publishing 2013

Paperback, Crown Publishing 2013

Paperback, Belmont 1967

Paperback, Belmont 1967

Paperback, Bantam Books 1975

Paperback, Bantam Books 1975

Paperback, Bantam 1972

Paperback, Bantam 1972

Paperback, Bantam 1969

Paperback, Bantam 1969

Paperback, Ace Books 1970

Paperback, Ace Books 1970

Paperback, Ace Books 1967

Paperback, Ace Books 1967

Hardcover, Viking Press 1980

Hardcover, Viking Press 1980

Hardcover, Collins 1995

Hardcover, Collins 1995

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret