Tag Archives: Pinnacle Books

Jeffrey Lord, Blade bd. 1. The Bronze Axe (1969): Wham bam thank you mam…

Paperback, Pinnacle Books 1973. Forsiden er malet af Tony Destefano

Nu skal vi et dyk helt ned i genrelitteraturens mest vulgære, underlødige og fladpandede dynd, hvilket ikke er så lidt underholdende. Mest af alt fordi vi her er vidner til lige dele utøjlet galskab og dumhed, leveret uden skyggen af selvironi.

Pulplitteraturen vendte for alvor tilbage i 60’ernes anden halvdel, hvor gamle koryfæer udkom i nye paperback-antologier, der gik som varmt brød blandt de unge læsere. Der var imidlertid også et ældre læsersegment, som var interesserede i sværdsvingende muskelmænd og gæve, intergalaktiske rumhelte. Af den grund begyndte flere forlag hurtigt at udsende serier med nyskrevne historier til et lidt mere modent publikum, hvilket dybest set vil sige bøger med højt og bramfrit indhold af sex og vold. Altså bøger, der beskrev meget af det, som den oprindelige pulplitteratur kun kunne antyde eller gengive i floromvundne vendinger.

En af de markante serier i den sammenhæng er forlaget Pinnacles romaner om den engelske agent Richard Blade. En langlivet serie, der først blev påbegyndt hos Macfadden Books i ’69, men senere overtaget af Pinnacle. Takket være et ganske enkelt greb var serien i stand til at være forbløffende varieret uden at ændre ved grundkonceptet. Præmissen for Blade-serien er nemlig, at den geniale videnskabsmand Lord Leighton har skabt en supercomputer, der skal stå til rådighed for den britiske efterretningstjeneste.

Paperback, Pinnacle Books 1973

Formålet med computeren er ikke helt klart, men mennesker kan koble sig til den og derved blive sendt til Dimension X, og hver bog udspilles sig således i en ny del af denne dimension. Hvorfor det skulle være nyttigt, er ikke helt klart, men det antydes, at man måske i det fremmede vil kunne finde viden eller ting, der kan hjælpe den britiske regering. Richard Blade, agent i en tophemmelig enhed, bliver af sin chef ”J” (nej, ikke ”M”) udvalgt som forsøgskanin og befinder sig efter kun fire sider allerede i Dimension X. Jeffery Lord, et forlagsalias, spilder dermed ikke tiden på unødig palaver. Manden bag navnet er i øvrigt her sleaze-mesteren Manning Lee Stokes.

Blade lander i en vildsom fantasyverden med vikinger, barbarer og kannibaler. Knap landet, nøgen, opdager han en smækker pige – en prinsesse forstås – i nød. Prinsesse Taleen angribes af blodtørstige, ulvelignende væsner, men heldigvis har hun et sværd, som hun kan give til supermennesket Blade. Dermed er Blades eventyr ind i en fremmedartet verden kaldet Alb begyndt. Han tumler fra den ene kamp til den anden seng og så tilbage igen, alt imens han på en eller anden måde har fået viklet sig ind i en intrige omkring prinsesse Taleen og en vikingelignende barbar af en høvding.

En væsentlig detalje, som kort bør nævnes, er i øvrigt, at Blade delvist har mistet sin hukommelse, da han kommer til Alb. Han har derfor alle sine nyttige færdigheder – blandt andet våbentræning fra ”The Medieval Club” i London, men han husker kun vagt sit egentlige liv i England, hvorfor han naturligvis kan kaste sig helhjertet ind i Albs fristelser uden at føle snerrende bånd hjemmefra.

Paperback, MacFadden 1969. Romanens 1.udgave

Det hele er ganske dumt og grænsende til det meningsløse, men Lord formår at fange noget af Robert E. Howards lyriske tilgang til kamp og tempo. En scene, som den første kamp mellem Blade og ulvene, er eksempelvis et godt bud på en intens pulplitteratur, der formår at gribe sin læser, vel vidende, at Blade naturligvis vil gå uskadt ud af det hele. Sådan er spillereglerne.

Desværre er The Bronz Axe en titel, der henviser til vikingernes ledersymbol, alt for lang for sit eget bedste. Selvom Blade render ind i den ene modstander efter den anden og slagter dem så blodet sprøjter, hjernemassen vælter ud og maver skæres op; på trods af, at han går i seng med en perlerække af smukke kvinder og endda bliver voldtaget i en lettere ubehagelig scene af en gammel troldkvinde, bliver det hele langtrukkent og mister det tempo, som bogen egentlig sælger sig på.

Om ikke andet kan man derfor muntre sig med bogens kulørte indslag – og dem er der mange af! Man kan eksempelvis notere sig en homoerotisk understrøm, der løber gennem bogen. Blade får således en meget loyal tjener; en mand, som Jeffrey Lord igen og igen udpenslende beskriver som ganske hæslig. Ikke desto mindre holder tjeneren med stor trofasthed fast i Blade, og da de en aften har redet langt, klager Blade over ømme baller, hvorefter hans tjener masserer Blades røv med olie, imens han i rosende vendinger fortæller sin herre, hvor velskabt den er. Lignende optrin er der flere af, hvilket blandes med beskrivelser som denne: ”There was a small linen loincloth hanging on a hook in the wall. Blade stripped and twisted the cloth about his waist. It barely covered his genitals.” (s. 11)

En hurtig smøgreklame har også fundet vej ind i Blades pakkede eventyr

Gang på gang gør Jeffrey lord os opmærksomme på Blades letpåklædte tilstand, og kvinder kan dårligt holde øjnene fra den letpåklædte gigant af en mand. Grundlæggende er The Bronz Axe et stykke sjofelt sword and sorcery, der lever i kraft af sine excesser. Alt i bogen er lånt andre steder fra, men man må give Jeffrey Lord, at sammensmeltningen af Conan og James Bond, som Richard Blade er, er underholdende og uset. Det ændrer imidlertid ikke noget ved det grundlæggende faktum, at bogen er en ulykkelig blanding af vold, sex og tomgang.

Paperback, Kelter 1976. Her har du Blade i tysk udgave

Selvom vi skraber bunden her, må jeg blankt indrømme, at jeg er blevet nysgerrig efter at høre mere om, hvad Blade kommer ud for i den næste bog. Jeg er helt sikker på, at tonen er den samme, men forhåbentlig holder den pusten bedre end den første bog.

Ah, Blade! You are monstrous big. I begin to feel afraid. I am a virgin, Blade. Will it hurt me much?” He led her toward the bed. “It will hurt, Taleen. But not for long, and in the end you will enjoy the hurting. And I will go as gentle as I can.” (s. 208)

 

6 kommentarer

Filed under Roman

Mænd med en mission

Amerikanske Pinnacle Books specialiserede sig i hårdkogte pulpromaner til mænd. De kørte lange serier, der kanske var forskellige i miljø og periode, men grundlæggende var de alle skåret over samme læst. Det er brutale romanfortællinger, der handler om kamp, vold, sex og action. Den væsentligste fællesnævner er imidlertid, at de stort set alle er bygget op omkring en stærk mand – en enegænger sat i verden for at rydde op.

Der er kontant afregning ved kasse et i disse serier, og lige nu har jeg en fest med en af dem. Det kommer der mere om snart. Her kan I se nærmere på et lille udpluk af Pinnacle-reklamer fra 1973. Bøgerne leverer præcis det, som reklamer lover…  så tag et dyk ned i Pinnacles absolut politisk ukorrekte univers.

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Roman

Dr. Chill uddeler tæv til den okkulte trussel

Chill 1, paperback, New English Library 1979. Bogens 2. udg. Jeg har desværre ikke noget billede af den første udgave

Chill 1, paperback, New English Library 1979. Bogens 2. udg. Jeg har desværre ikke noget billede af den første udgave

Den produktive pulpforfatter Jory Sherman, der er bedst kendt for en enorm mængde westernromaner, dykkede i slutningen af 70’erne ned i tidens populære horrorgenre og udsendte på kort tid en serie på syv bind. En serie, der handler om den paranormale efterforsker Dr. Childers – blandt venner kaldet ”Chill”. Som de litterære forgængere ”The Ghost-Finder” Carnacki og Jules de Grandin går Chill paranormale fænomener på klingen og når i løbet af seriens bind at møde alt fra satanister og vampyrer til gale videnskabsmænd. Tonen er pulpet og enkel, uden sproglig finesse, men handlingen er tilsvarende medrivende og underholde.

Den gamle cowboy-forfatter Jory Sherman (20. oktober 1932 - 28. juni 2014)

Den gamle cowboy-forfatter Jory Sherman (20. oktober 1932 – 28. juni 2014)

Serien er udkommet i flere udgaver, og enkelte af bindene er også blevet lanceret som selvstændige bøger uden relation til de andre, hvorfor der findes en del forskellige forsider. Her ser du hovedparten af de oprindelige udgaver. Desværre har jeg ikke fundet noget godt billede af første binds førsteudgave – jeg har selv kun en senere udgave – derfor må I her nøjes med New English Librarys genoptryk. Men det er da heller ikke helt dårligt! De har nemlig leveret en klassisk pågående NEL-forside, som man kun kan holde af.

Chill 2, paperback, Pinnacle Books 1978

Chill 2, paperback, Pinnacle Books 1978

Andet bind, hvis forside er skabt af Jack Thurston, refererer tilbage til den romantisk gotiske bølge, der boomede i 60’erne. Den var mere eller mindre overstået i ’78, men Pinnacle Books håbede åbenbart på, at det obligatoriske element med en flygtende kvinde i natkjole kunne sælge et par eksemplarer mere. Strategien blev da også ændret helt med Paul Stinsons forsider, der pryder de sidste bind.

Chill 3, paperback, Pinnacle Books 1979

Chill 3, paperback, Pinnacle Books 1979

Udtrykket er her moderniseret og action-orienteret. Ikke mere støvet gotik, nu er der fart over sagen, og Dr. Chill er blevet en handlekraftig ung mand. Der er måske ikke så meget stemning over forsiderne, men jeg har et svagt punkt for deres lidt naive, pulpede aura af ramasjang. Er du enig?

Inden længe lægger Chill vejen forbi Fra Sortsand, når jeg begynder at skrive om bøgerne. Så må vi se, om Chill er lige så sej som forsiderne lover.

Tak fordi du kiggede forbi.

Chill 4, paperback, Pinnacle Books 1980

Chill 4, paperback, Pinnacle Books 1980

Chill 5, paperback, Pinnacle Books 1980

Chill 5, paperback, Pinnacle Books 1980

Chill 6, paperback, Pinnacle Books 1980

Chill 6, paperback, Pinnacle Books 1980

Chill 7, paperback, Pinnacle Books 1980

Chill 7, paperback, Pinnacle Books 1980

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Roman