Tag Archives: Rowena Morrill

Robert R. McCammon, Swan Song (1987): Milleniaristiske sværmerier

Paperback, Pocket Books 1987. Forsiden er malet af den aldeles glimrende Rowena Morrill

Swan Song fra ´87 er uden tvivl Robert R. McCammons bedst kendte værk. Den blev et hit, da den udkom og sikrede ham en plads blandt skrækfiktionens velkendte navne – i hvert fald for en stund, før han som så mange andre i løbet af 90’ernes første halvdel sadlede om og vendte sig mod krimigenren.

Med Swan Song udsendte McCammon sin mest ambitiøse roman, og man kan vel med god ret hævde, at han aldrig efterfølgende har skrevet et tilsvarende magnum opus. Det kan der være gode grunde til, for resultatet står uvægerligt i skyggen af Stephen King. Men først et kig på handlingen, der tager os gennem apokalypsen og ud på den anden side igen, hvor livet viser sig slet ikke at være så værst endda.

Paperback, Pocket Books 1987

I en ganske nær fremtid bryder forholdet mellem koldkrigsmagterne sammen. Krigen bliver hed, alt for hed, og atomkrigen begynder. Bomberne falder og verden, som vi kender den, ophører med at eksistere. Midt i denne ødelæggelse introduceres vi til en vifte karakterer, der befinder sig rundt omkring i USA. De oplever hver især katastrofen på forskellig vis, og da de første støvskyer har lagt sig, er det som om, at fronter har tegnet sig mellem de overlevende. På den én side har vi de arbejdsomme, der drømmer om at genskabe samfundet eller måske endda bygge et nyt og bedre. På den anden side har vi ødelæggerne, der synes at svælge sig i destruktionen og det nedfaldshelvede, som landskabet er blevet omdannet til.

De centrale figurer er her Colonel Macklin, der bliver anføreren for en dystopisk hær af mordere, voldtægtsmænd og banditter, som kæmper for at underlægge sig den nye verden. På den anden side har vi en lettere sindsforvirret posedame fra New York, der går under navnet Sister Creep. Creep har også en mission, men den handler om genforening, genrejsning og genkomst.

Robert Rick McCammon (født 17. juli 1952) fotograferet i 2002

Ideologisk repræsenterer de to figurer hinandens modsætninger, og dikotomien gennemsyrer hele bogen, der klart fordeler sit persongalleri mellem gode og onde. Dette sættes yderligere på spidsen gennem to bipersoner. På den ene side den uskyldige og blinde pige Sue, som har evnen til at genoplive eller vække planter fra deres hi. Hun bærer dermed både symbolsk og konkret fremtiden i sig, og det er omkring Sue, at de lyse kræfter samler sig. Omvendt har vi manden med de mange navne – den omrejsende djævel, der ansporer ødelæggelsen for ødelæggelsens skyld. Som handlingen skrider frem, er det klart, at en ny konfrontation skal udspille sig. Denne gang ikke mellem øst- og vestmagter, men mellem godt og ondt, mellem liv og død, mellem Guds eller Moder Jords udvalgte og Satan tropper.

Hvis alt dette lyder bekendt, er det ikke så mærkeligt, for Swan Song læner sig, som nævnt, ganske kraftigt op ad Stephen Kings The Stand (1978). Forbløffende tydeligt, må man sige, og selvom der ikke er tale em et decideret plagiat, er det vanskeligt klart at sige, hvad McCammon egentlig føjer til fortællingen, som King ikke allerede havde skrevet. Både The Stand og Swan Song er således kæmpemæssige kollektivromaner, der beskriver to folkefærds vandring og endelige sammenstød. I begge romaner er det metafysiske kræfter, der styrer handlingen i fortællingens baggrund, og i begge fortællinger er det en tydelig kristen tænkning, der danner udgangspunktet for konflikten.

Paperback, Pocket Books 1987. Romanens første udgave

Det er derfor også en smule forbløffende, at McCammon rent faktisk skrev og udgav sit post-apokalyptiske epos, for ingen er et sekund i tvivl om, hvorfra han henter hovedparten af sin inspiration. Sagen er dog nok den, at McCammon slet ikke prøvede at nytænke. I stedet er bogen en form for genfortælling af Kings værk, blot udført i en væsentligt mere løssluppen facon. Hvor The Stand er ubehagelig og grum, foruden at være hjertevarm og sentimental, føjer Swan Song deciderede elementer af pulp og fantasy til udtrykket, hvilket trods alt gør, at det ikke føles identisk med Kings værk. Vores hovedpersoner kæmper eksempelvis flere gange mod muterede dræberdyr a la Hiero’s Journey (1973), og oplever også andre ting, som klart hører hjemme i en mere frimodig litteratur end den alvor, som præger The Stand.

Robert McCammon ville dermed afgjort underholde sin læser, men samtidig er det klart, at han havde noget på hjertet og brugte romanen og skabelonen lånt fra King, til at opdatere historien. Således iscenesætter den tidens frygt for krig og atomvåben. Budskabet er det samme som hos King, nemlig at mennesker drevet af det nedrige, det onde og formørkede altid arbejder på at nedbryde verden. Dermed gør de helt bogstaveligt Djævlens gerning – om det er arbejdet på atomvåben eller en virus som Captain Trips spiller ingen rolle – begge dele er menneskeskabt og skabt af de samme forblændede personer. Men uanset hvor omfattende ødelæggelserne bliver, så vil de retskafne mennesker bestå, så længe de ikke mister håbet. Og skulle de miste håbet, kan de være sikre på, at det vil komme tilbage til dem – hos McCammon i form af en lille pige, der kan få æbletræer med fuldmodne frugter til at skyde op fra den forgiftede jord på en nat.

Paperback, Sphere 1988

Der ligger med andre ord klare messianske forestillinger bag Swan Song, som siger, at de udvalgte vil kunne se et nyt liv i møde, når deres prøvelser er overstået. Den tanke er måske en af den apokalyptiske litteraturs største klichéer, men samtidig formentlig også selve genrens raison d’être, fordi drømmen om udrensningen og den friske start synes at blive selve drivkraften bag den form for fortælling. Sådan er det hos King, og Justin Cronin gentager stort set det samme i sin The Passage fra 2010.

Hvor tragisk og gruopvækkende verdens ødelæggelser end måtte være, bliver den både i Swan Song og genren som sådan til en fortælling om håb og et løfte om bedre tider efter prøvelserne. Apokalypsens huskekage er Guds opdragende hånd, der giver verden en lussing, men så lader menneskene finde sig til rette igen. Nu blot som bedre og stærkere individer, der forstår at værdsætte kloden, livet og åndeligheden. Det tankegods man finder formuleret hos Paulus i første Korintherbrev, hvor man netop hører om Gud, der prøver verden med en rensende ild, som lader de gudløse brænde og de udvalgte blive stærkere.

Hardcover, Dark Harvest 1989

Alt dette er i sidste ende en frygtelig, sødladen klangbund, som gør den såkaldt post-apokalyptiske genre til en suspekt størrelse, som kun sjældent transcenderer sine milleniaristiske ansatser. Men når det er sagt, har en roman som Swan Song en klar underholdningsværdi, fordi den er fyldt med vanvittige optrin og skrevet med en løssluppenhed, som gør den væsentligt mere humørfyldt end den kvælende The Stand. McCammon er ingen god forfatter, hans psykologiske forståelse er næsten fornærmende banal, men desuagtet rammer han en pulpet tone, som punkterer de selvhøjtidelige takter i fortællingen og gør den til letbenet ramasjang. Letbenet ramasjang ville McCammon næppe selv kalde den, men ser man den i det lys, er Swan Song en stedvist fornøjeligt, omend ganske omstændeligt bekendtskab.

Paperback, Pocket Books 1996

Paperback, Pocket Books 2009

 

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Roman

Rowena Morrill – En sjælden fugl

Paperback, DelRey 1981

Paperback, DelRey 1981

Det er ikke mange kvinder, der har fået lov til at sætte deres præg på genrebøgernes forsider – i hvert fald ikke i forsideillustrationernes storhedstid. Faktisk er der i det hele taget få kvinder, der har arbejdet som illustratorer og endnu færre, der er blevet så kendte, at deres navn stadig huskes. Måske er det endda kun fantastiske Margaret Brundage, som de fleste uden videre vil kunne nævne. Der er imidlertid flere kvinder i den branche, og her skal vi se nærmere på en af de absolut største (efter Brundage).

Rowena Morrill, som her er i søgelyset, regnes som den første kvinde på paperbackmarkedet. Hendes varme oliemaleri og naturalistiske stil er let genkendelig, selvom den har elementer af både Boris Vallejo og Jeff Easley. Der er et lettere romantiske skær over Morrills illustrationer, der ofte især sniger sig ind i hendes personfremstillinger. De mest svulstige af slagsen er dog ikke med i dette indlæg.

Rowena A. Morrill (født 1944)

Rowena A. Morrill (født 1944)

Hun bliver næppe nogensinde min favoritillustrator, men Morrills høje tekniske kunnen er ikke til at tage fejl af. Og med det sagt, er der bestemt også fine ting i hendes produktion. Det er derfor heller ikke så underligt, at hun har fået lov til at illustrere en lang række bestsellere fra slutningen af 70’erne og op igennem 80’erne. Min personlige favorit er forsiden på Isobel fra ’77.

Hardcover, DelRey 1980

Hardcover, DelRey 1980

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at du vil kunne genkende mindst et par af hendes arbejder, når du ser bøgerne. Hvis ikke, vil du måske bide mærke i dem frem over og kunne tænke på, at det er noget så sjældent som en forside malet af en kvinde. Gulp.

Hardcover, Simon & Schuster 1980

Hardcover, Simon & Schuster 1980

Paperback, Ace Books 1978

Paperback, Ace Books 1978

Paperback, Ace Books 1978

Paperback, Ace Books 1978

Paperback, Ace Books 1978

Paperback, Ace Books 1978

Paperback, Ace Books 1979

Paperback, Ace Books 1979

Paperback, Ace Books 1980

Paperback, Ace Books 1980

Paperback, Ace Books 1985

Paperback, Ace Books 1985

Paperback, Bantam 1986

Paperback, Bantam 1986

Paperback, Berkley Books 1980

Paperback, Berkley Books 1980

Paperback, Berkley Books 1980

Paperback, Berkley Books 1980

Paperback, Dell 1978

Paperback, Dell 1978

Paperback, Dell 1979

Paperback, Dell 1979

Paperback, Dell 1979

Paperback, Dell 1979

Paperback, Dell 1979

Paperback, Dell 1979

Paperback, DelRey 1980

Paperback, DelRey 1980

Paperback, DelRey1980

Paperback, DelRey1980

Paperback, Jove 1977

Paperback, Jove 1977

Paperback, Jove 1978

Paperback, Jove 1978

Paperback, Jove 1978

Paperback, Jove 1978

Paperback, Jove 1978

Paperback, Jove 1978

Paperback, Jove 1978

Paperback, Jove 1978

Paperback, Jove 1979

Paperback, Jove 1979

Paperback, Jove 1979

Paperback, Jove 1979

Paperback, Pocket Books 1978

Paperback, Pocket Books 1978

Paperback, Pocket Books 1980

Paperback, Pocket Books 1980

Paperback, Pocket Books 1982

Paperback, Pocket Books 1982

Paperback, Pocket Books 1982

Paperback, Pocket Books 1982

Paperback, Warner Books 1979

Paperback, Warner Books 1979

 

2 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret