Tag Archives: Spiritisme

Rule, Britannia… Victoriatiden som horrorbrand

Hardcover, W. H. Allen 1974

Hardcover, W. H. Allen 1974

Londons tågede gader, droschens klapren mod brostenene, lydene fra Themsen og stemmer i natten…

Det er interessant, i hvor høj grad victoriatidens England er blevet synonymt med horror. Sært er det måske ikke, når man tager i betragtning, at en stor del af al den gru, som den moderne gyserfortælling bygger på, blev genremæssigt formuleret i en stribe formative noveller og romaner i 1800-tallets slutning og 1900’ernes begyndelse.

Paperback, Pabel 1976

Vi kender alle Dracula, Jekyll og de andre berømte romanfigurer, og dertil kommer den enorme underskov af spøgelsesfortællinger, der blev skrevet i samme periode. For ikke at nævne de pseudo-mystiske eventyr, som Sherlock Holmes oplevede. Victoriatidens litteratur ligger ganske enkelt som et enormt idéreservoir, som vi bliver ved med at vende tilbage til og genopdyrke i vores egne fortællinger.

Ebog 2013

Ebog 2013

Det interessante er, hvordan alle de mange udgivelser fra Dronning Victorias England har været med til at forme vores indtryk af perioden. Tænker vi eksempelvis på det i renæssancen skabte begreb om ”den mørke middelalder”, lå der et bevidst forsøg på at tage afstand til en nær fortid og sætte nutiden og fremtiden i et nyt, bedre lys.

Hardcover, Dover Press 1971

Hardcover, Dover Press 1971

Ser vi på victoriatiden, er der tale om noget lignende. Rationalismens landevindinger i forhold til religiøse og sociale spørgsmål havde skabt et optimistisk verdensbillede blandt den hurtigt voksende, borgerlige middelklasse, der satte sin lid til økonomisk velstand og fremdrift. Det rationelle verdenssyn fik imidlertid ikke lov at stå alene. Et sværmerisk, romantisk syn på tilværelsen, præget af sentimentale længsler efter en større, metafysisk dimension i livet, hvor det irrationelle og mystiske blev opstillet som alternativ til den borgerlige rationalisme.

Paperback, Pabel 1975

Paperback, Pabel 1975

Bedrestillede med penge og tid såvel som kunstneriske skønånder kastede sig ud i okkulte dagdrømme og fabeldigtninger om den oversete mystik, der skjulte sig på hengemte borge og dunkle steder. De dannede selskaber og loger, malede og digtede, men de skrev så sandelig også romaner og noveller. Deres kunst og fortællinger vandt et enormt gehør i samtiden, måske fordi der vitterligt var et langt større ideologisk og teologisk tomrum, som man håbede at udfylde med mystikken.

Paperback, EDGE Science Fiction and Fantasy Publishing, 2012

Paperback, EDGE Science Fiction and Fantasy Publishing, 2012

Min pointe er, at det allerede var i victoriatiden, at man iscenesatte samtiden som værende knyttet til det, vi nu kalder horror. Forfattere som Stoker, Doyle, Marsh og Machen iscenesatte ganske enkelt deres samtid med så stærke overnaturlige eller metafysiske toner, at deres verdensbillede er blevet ved med at klinge med i vores forståelse af overgangen mellem det 19. og 20. århundrede.

Hardcover, Oxford University Press 1991

Hardcover, Oxford University Press 1991

Victoriatiden var naturligvis ikke et hak mere dyster eller mystisk end alle perioder før og efter, men stærke kræfter i perioden har solgt os billeder, som stadig forleder os til at tro det. Og måske opfylder victoriatidens nygotiske bølge stadigvæk den moderne læsers skjulte længsler efter en virkelighed med en åndelig dimension, der kan løfte os ud af den velordnede, mondæne tilværelse, vi lever. Måske, måske.

Paperback, Dover Publications 2003

Paperback, Dover Publications 2003

Hvem sværmer ikke for victoriatidens dystre gys? Tilsyneladende kun få at dømme efter den store mængde litteratur, der sælger sig ved netop at bruge perioden i titlen. Det bugner ganske enkelt med udgivelser, der samler victoriatidens litteratur, og dertil kommer de store mængder bøger, der parafraserer de gamle mestres forlæg. Her kan du se et lille udvalg.

Men pas på i tågen, hvem ved, hvad du kunne møde!

Paperback, Time Warner Paperbacks 1991

Paperback, Time Warner Paperbacks 1991

Paperback, Pyramid Books 1971

Paperback, Pyramid Books 1971

Paperback, Paperback Library 1966

Paperback, Paperback Library 1966

Paperback, HarperCollins Publishers 1994

Paperback, HarperCollins Publishers 1994

Paperback, Harper Voyager 2011

Paperback, Harper Voyager 2011

Paperback, Futura 1988

Paperback, Futura 1988

Paperback, Faber & Faber 2007

Paperback, Faber & Faber 2007

Paperback, EDGE Science Fiction and Fantasy Publishing 2013

Paperback, EDGE Science Fiction and Fantasy Publishing 2013

Paperback, EDGE Science Fiction and Fantasy Publishing 2011

Paperback, EDGE Science Fiction and Fantasy Publishing 2011

Paperback, E.D.C. Publishing 1997

Paperback, E.D.C. Publishing 1997

Paperback, E.D.C. Publishing 1997

Paperback, E.D.C. Publishing 1997

Hardcover, W.H. Allen 1977

Hardcover, W.H. Allen 1977

Hardcover, Tom Doherty Associates 2013

Hardcover, Tom Doherty Associates 2013

Hardcover, Taplinger 1976

Hardcover, Taplinger 1976

Hardcover, Scribner’s 1981

Hardcover, Scribner’s 1981

Hardcover, Robinson Publishing 1988

Hardcover, Robinson Publishing 1988

Hardcover, Robert Hale 1971

Hardcover, Robert Hale 1971

Hardcover, Random House 2009

Hardcover, Random House 2009

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Mark Ronson, Whispering Corner (1989): En middelmådig hjemsøgelse

Paperback, Gainsborough Press 1989. Navnet på forsidens skaber er desværre ikke oplyst

Paperback, Gainsborough Press 1989. Navnet på forsidens skaber er desværre ikke oplyst

Mark Ronson, et pseudonym for Marc Alexander, udsendte flere spøgelsesfortællinger fra midten af 60’erne og frem. Faktisk var Ronson et mindre bestsellernavn i England, som leverede en stribe bøger, der stort set er glemt i dag. Og vel egentlig med god grund. Mark Ronsons romaner er ikke synderligt ophidsende. Han skriver i et svulmende, patosfyldt sprog. Det melodramatiske simrer konstant lige under overfladen i de personkonflikter, han portrætterer, og han trækker i den grad på fortærskede klichéer.

Whispering Corner er et godt eksempel på alt dette. Den er overgjort, patetisk og har en nærmest pubertær skildring af voksenlivets seksuelle forhold. Der er noget kejtet over bogen og den udflydende handling, hvilket får historien til at fremstå som en glad amatørs værk. Præcis amatør kan man imidlertid ikke kalde Ronson, der har arbejdet som professionel forfatter i årevis. Sandt at sige, tror jeg mest af alt, at Ronson lukrerede på horrorgenrens store popularitet i 70’erne og 80’erne. Havde han forsøgt sig på markedet i dag, var hans manuskripter formentlig blevet afvist på stedet. Ikke desto mindre har Whispering Corner nogle træk, der fortjener at blive diskuteret nærmere.

Paperback, Gainsborough Press 1989

Paperback, Gainsborough Press 1989

Bogens handling drejer sig om den udbrændte bestsellerforfatter Jonathan Northrop, der for år tilbage havde et kæmpehit med en gyserroman. Efterfølgende har han ikke formået at leve op til succesromanen, og fans såvel som forlag er i stigende grad blevet skuffet over ham. Så skuffede, at forlaget har sat Northrop kniven for struben. Skriv en bestseller eller find et andet forlag, lyder udmeldingen.

Den alkoholiserede forfatters privatliv ligger på det tidspunkt i ruiner og for at føje spot til skade, bliver han afkrævet en enorm sum af sin bank som resultatet af et ulykkeligt samarbejde med et filmselskab. Presset til det yderste forlader Northrop London og tager ud til det isolerede hus Whispering Corner, som han købte for nogle år siden, da han stadig red på en bølge af succes. Den gamle landejendom er blevet sat i stand, men han har aldrig brugt huset, da hans daværende kone ikke ville bo på landet.

Ebog, Willow eBooks 2013. Den seneste udgave af romanen - nu udsendt under forfatterens rigtige navn

Ebog, Willow eBooks 2013. Den seneste udgave af romanen – nu udsendt under forfatterens rigtige navn

Nu virker den landlige isolation som det rigtige for forfatteren, der vel nærmest flygter fra London og alle sine problemer. Desværre viser det sig hurtigt, at helt nye problemer opstår i det gamle hus. Problemer, der på en sær måde synes at vokse ud af den spøgelseshistorie om hjemsøgelser og hævn, som han arbejder på. Northrop bruger nemlig sig selv og huset som udgangspunkt for sin roman, og snart begynder de uhyggelige ting, han beskriver i bogen, at ske i virkeligheden. Men kan det være sandt? Er Northrop ved at gå fra forstanden?

Det interessante ved Ronsons tilgang til historien er, at han både lader os følge den roman, som Northrop skriver, og så Northrops overvejelser og oplevelser i det gamle hus. Handlingen løber dermed i to spor, der konstant væves sammen og kommenterer på hinanden.

Paperback, Hamlyn Books 1980. En anden af Ronsons romaner. Her med en fantastisk forside af Les Edwards. Flere vil sikkert genkende billedet fra andre sammenhænge

Paperback, Hamlyn Books 1980. En anden af Ronsons romaner. Her med en fantastisk forside af Les Edwards. Flere vil sikkert genkende billedet fra andre sammenhænge

I sig selv har man jo set den slags før, men i Whispering Corner får grebet et kuriøst udslag. En stor del af bogens stemningsopbygning og forsøg på at opbygge gys ligger nemlig i de kapitler af Northrops roman, som vi får lov at læse. Det kuriøse opstår, fordi den livstrætte, udbrændte Northrop konstant kommenterer på sin tekst – både som indskud i fiktionen og i de kapitler, hvor vi følger ham selv. Han taler om sine inspirationskilder og kritiserer sin stemningsopbygning.

På den led gør Ronson nærmest en dyd ud af at punktere sin stemning og sin egen forfatterrolle. Det lykkes ham faktisk at udstille Northrops kamp med ordene og inspirationen som en patetisk leg, der handler mere om forfatterens behov for anerkendelse end lysten til at skabe noget. Trods Mark Ronsons jævne sprog og elendige personskildringer, er præcis dette meta-element med til at gøre Whispering Corner en smule interessant.

Det er svært ikke at læse noget selvbiografisk ind i Northrops nedtur, fordi Ronson har lagt så meget af sig selv ind i handlingen. Gysergenrens popularitet var stærkt dalende i ’89, og Ronson har uden tvivl følt en vis bitterhed overfor de forlag, der tog imod gys med kyshånd og nu pludselig ikke længere gad støtte ham.

Paperback, Hamlyn Books 1980. Endnu en af Ronsons udgivelser fra '80

Paperback, Hamlyn Books 1980. Endnu en af Ronsons udgivelser fra ’80

En anden ting ved Whispering Corner, som faktisk lykkes godt, er dele af spøgelsestematikken. Der er ikke nogen tvivl om, at M. R. James har stået model for handlingen. Hele forståelsen af hjemsøgelsens natur og manifestation er løftet direkte fra James uden dog at trække på nogen bestemt novelle. Det giver romanen til en stedvist stille, diskret gysen, som er ganske virkningsfuld.

At det er M. R. James, der har dannet udgangspunkt, er ikke overraskende. Under sit egentlige navn skrev Mark Ronson nemlig en ganske stor bunke bøger om hjemsøgte steder i England. Præcis den slags nonfiktion har en særlig afdæmpet tilgang til spøgelser, der med en saglige, pseudovidenskabelige tone kan virke ganske overbevisende. Det var da også i den slags legender og fortællinger, at James fandt sin inspiration. Og Whispring Corner trækker ligeledes i fulde drag på Ronsons (eller Marc Alexanders) virke som populærvidenskabelig forfatter.

Hardcover, The Book Service 1973. En af forfatterens mange bøger om hjemsøgte steder i England

Hardcover, The Book Service 1973. En af forfatterens mange bøger om hjemsøgte steder i England

Det gør både bogen meget engelsk og traditionel, hvilket i virkeligheden er meget sympatisk. Især hvis man, som mig, er glad for James’ hjemsøgte noveller. Ronsons grundige arbejde med at opbygge mytologien omkring huset Whispering Corner og dets historie fungerer ganske enkelt godt. Især i de små detaljer. Den underlige kat, der driver omkring i haven, de gamle træer, hvor man kan høre stemmer hviske mellem grenene i skumringen og de sære lyde fra kælderen er alt sammen fine momenter.

Desværre mødes enderne aldrig i bogen, der som helhed er ganske ubehjælpelig. Man skal arbejde for at nå frem til de små øer af kvalitet, der ligger spredt mellem romanens kapitler, og spørgsmålet er i virkeligheden, om det er arbejdet værd.

Ronson har til dato ikke skrevet flere romaner, og Whispering Corner bliver med al sandsynlighed hans sidste. Det skal jeg være den sidste til at begræde. Ikke desto mindre må man sige, at bogens bitre, skuffede undertone er et trist punktum for en produktiv forfatterkarriere. Jeg håber derfor, at Mark Ronson alias Marc Alexander, har fundet grønnere, kreative græsgange et andet sted.

Skriv en kommentar

Filed under Roman