Tag Archives: Tellerup

Forlagshistorier: Louise Tellerup fortæller

Hermed kan jeg åbne en ny serie på bloggen. Det er nemlig tanken, at jeg i løbet af det kommende år vil forsøge at sætte fokus på de forlag, der både før og nu har haft en stærk profil, hvad genrelitteratur angår. Jeg synes det er interessant at høre mere fra forlæggernes side af bordet, og navnlig er det spændende, når de gamle i gårde får ordet.

 Serien åbner med Louise Tellerup, der her fortæller lidt om forlagets historie, genrelitteratur i Danmark og kommende udgivelser. Tellerup har ude tvivl været en vigtig indfaldsvej til fantasy og gys for rigtig mange, og jeg er ikke i tvivl om, at forlaget har godt fat i et stort publikum. Jeg har i hvert fald selv mange gode minder med bøger udsendt af Tellerup. Det er derfor sjov læsning, når Louise fortæller, og hun kommer forbi en del udgivelser, som jeg er helt sikker på, at du også har haft fingrene i på et tidspunkt.

 God læstelyst.

 

***

 

Kan du sige et par ord om forlaget Tellerups begyndelse? Set i forhold til hele selvudgivelsesspørgsmålet er det jo en interessant historie.

LT: Forlaget blev stiftet d. 5. september 1972 af min svigerfar Kristian Tellerup. Han havde skrevet en bog om en lille ræv som ingen ville udgive, og derfor besluttede han sig for at udgive den selv. Bogen hedder Preben Ræv, og ræven blev forlagets logo. Vi genudgav bogen i forbindelse med forlagets 40-årsjubilæum i 2012.

Forlaget har haft til huse i Gentofte og på landet i Ruds-Vedby på Vestsjælland, indtil vi for nogle år siden flyttede ind i vores nuværende lokaler i Sorø.

 

Louise Tellerup

Louise Tellerup

Tellerup har gradvist siden etableringen i 1972 udviklet sig til et forlag, der har en stærk profil, hvad angår gys og fantasy. Hvordan skete det? Det var vel ikke noget, der var planlagt fra begyndelsen.

LT: Nu har jeg ikke været med fra begyndelsen idet jeg først blev født fire år efter stiftelsen af forlaget, men hvis jeg skal komme med et bud, tror jeg ikke det har været et bevidst valg som sådan. Vi udgav både kogebøger, socialrealistiske bøger, HC Andersen-eventyr og gør-det-selv-bøger til skolebrug a la serier som ’hvorfor mon’ og ’tegn 50 heste/fly/dyr og monstre’.

DragonLance-bøgerne har helt sikkert pustet til fantasyilden, og med introduktionen af Dennis Jürgensen i 1981 og de efterfølgende år med Kadavermarch, Relief, Cthulhu-bøgerne og Dark Horror-serien (som den senere blev kaldt), var det vel en ganske naturlig udvikling at fortsætte ad den sti.

 

Paperback, Tellerup 1992

Paperback, Tellerup 1992

Hvor meget var Dennis Jürgensen med til at præge jeres profil? Smittede interessen for hans bøger af på jeres videre prioriteringer?

LT: Dennis har helt sikkert præget forlagets profil i høj grad. Han er – og var – en kæmpe inspiration for mange forfattere, og da hans forfatterskab begyndte at tage fat, dumpede manuskripterne ind ad forlagets brevsprække i hobetal. Desværre var de fleste af dem ikke gode nok til udgivelse, og forlaget søgte udenlandske forlag og agenturer for at få hvad de ønskede. Gode ungdomsbøger, gerne med et overnaturligt islæt. Faktisk blev de første udgaver af The Vampire Diaries udgivet allerede i 1993 under seriebetegnelsen Vampyrens Hemmelighed. De blev dog aldrig den succes de nye udgaver er blevet, men det viser blot at der altid har været en finger på pulsen.

 

Kan du udpege nogle romaner eller bøger, der for dig at se har været med til at præge den udvikling, genrelitteraturen har taget hos jer?

LT: Jeg ved med sikkerhed at DragonLance-bøgerne har præget udviklingen inden for fantasylitteraturen hos os. Bøgerne er stadig meget populære, og vi er i gang med at genoptrykke nogle af de gamle bøger med nye omslag.

Dennis Jürgensens Dystopia slog også et kæmpe slag for fantasyen ligesom bøgerne om Freddy og monstrene. Kadavermarch lagde vejen for gys og horror, som vi sidenhen har gjort det en del i.

 

Paperback, Tellerup 1994

Paperback, Tellerup 1994

Dungeons & Dragons, Harry Potter og Twilight har alt sammen haft en stærk indflydelse på forskellige generationer af unge. Er det noget, som I også har oplevet?

LT: Vi har ligget godt i kølvandet på Twilight-bølgen, selv om vi var godt i gang med vampyrbøgerne mange år forinden, som tidligere nævnt med de gamle udgaver af The Vampire Diaries. Harry Potter har også været gavmild mod os – det blev pludselig legalt for ældre læsere at kaste sig over ungdomsbøger, og det har naturligvis skaffet nye læsere af vores fantasybøger.

 

Hvordan har I oplevet det store boom i dansk genrelitteratur i 00’erne?

LT: Vi har ikke som sådan mærket noget til selvudgivelser og nystartede forlag. Jeg tror vi får lige så mange manuskripter tilsendt som vi plejer, men ‘klientellet’ er blevet udskiftet. Jeg genkender mange forfatternavne på de små forlag som nogle der har været igennem vores maskineri og endt med at få et afslag.

De små forlag tør at tage flere chancer med genrelitteraturen, tror jeg. De er måske i virkeligheden mere passionerede og laver det de virkelig føler for i stedet for at kigge på hvad der sælger. Vi har erfaret at horror ikke sælger specielt godt (hardcore horror, ikke krimier med horrorelementer), og derfor har vi skåret ned på disse udgivelser. Forfatterne udkommer således på mindre, nystartede forlag som tør satse mere på genrelitteraturen.

 

Paperback, Tellerup 1990

Paperback, Tellerup 1990

Modtager I flere manuskripter nu end tidligere, og hvilke tendenser i tiden ser du? Og ser du ændringer i det man kunne kalde græsrodsslaget eller undergrunden? 

LT: Hmm, det er svært at sige. Manuskripter kommer som regel i klynger før eller efter en juleferie, sommerferie eller påskeferie. Ellers drysser de ind sådan lidt ad gangen fordelt jævnt hen over året. Jeg synes ikke vi får hverken flere eller færre end for fem år siden.

Den fantastiske genre er stadig meget populær, og de fleste manuskripter handler da også om fortærskede emner som vampyrer, zombier og engle. Engang imellem tikker et fantasymanuskript ind, og endnu sjældnere en socialrealistisk fortælling.

Undergrunden for mig at se er stadig horror, og vi modtager også en del horrormanuskripter til gennemsyn.

 

Tellerups logo

Tellerups logo

Har du nogle tanker om forholdet mellem ungdomslitteratur og genrelitteratur, som det tager sig ud i dag. Ser du nogle faldgruber?

LT: Hvad er ungdomslitteratur? Det er vel både horror, gys, vampyrer og kærlighed? Genrelitteratur er vel det samme? Måske forstår jeg ikke helt spørgsmålet J

 

Har du nogle råd til evt. håbefulde genreforfattere derude?

LT: Udvikling! Det er vigtigt at kunne udvikle sig og lære at tage kritik til sig. Som forfatter skal man aldrig tage forlagets kritik personligt, men se det som et redskab til forbedring af sit materiale.

 

Kunne du pege på et par genrebogtitler, som har gjort indtryk på dig personligt? Har du nogle favoritter?

LT: Min yndlingsbog over dem alle er Kadavermarch! Siden jeg læste den som 14-15-årig har jeg aldrig kunnet gå på gaden om aftenen af frygt for at høre en slæben og rallen rundt om næste gadehjørne. Persongalleriet er fantastisk, sproget sprudlende og historien medrivende. Intet slår Kadavermarch, ikke engang Stephen Kings Desperation og Regulatorerne, som jeg ellers har læst en del gange og elsker.

 

Hardcover, Viking Press 1996

Hardcover, Viking Press 1996

Hvad bliver det næste store efter zombierne?

Det næste store efter zombierne? Det har vi godt nok talt meget om på forlaget, og der er flere bud! Taler vi genrelitteratur, er det største bud enten varulve eller dæmoner. Dæmonerne er allerede godt i gang med at infiltrere litteraturen, hvor varulven har trangere kår, hos os, i hvert fald. Vi har flere serier i gang, både danske og udenlandske, der handler om dæmoner. Varulvene lusker lidt mere rundt for sig selv uden rigtig at blive bemærket.

 

Hvad ligger der af kommende ting fra forlagets side?

Har vi noget spændende på trapperne?

Vores helt store sats i år er Nanna Foss’ Leoniderne. Det er en tidsrejsehistorie i ni bind, hvoraf bind 1 udkom i oktober sidste år. Vi følger en gruppe unge som finder ud af at de kan rejse i tiden, og hvert bind skifter fortæller. Det er en fed måde at skifte tempo på!

Ellers regner vi med at bind 2 i Dennis Jürgensens krimiserie om efterforskningsleder Roland Triel udkommer i løbet af året, ligesom vi har nyt fra horrormester Michael Kamp.

 

Tak for snakken til Louise, og god vind med forlagsarbejdet.

 

1 kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Teddy Vork, Ex (2012): Tiden læger ikke alle sår

Hardcover, Tellerup 2012

Hardcover, Tellerup 2012. Den ferske forsideillustration er lavet af Mette B. Klausen

Antikkens grækere opstillede et alter til Lethe, til glemslen, på Akropolis – deres vigtigste tempel. Alteret blev brugt i forbindelse med borgerkrig, fejder og store uoverensstemmelser. Efter endt konflikt ofrede de stridende parter ved alteret og hengav på den led rituelt deres stridigheder til glemslen. Idéen er fascinerende, fordi den giver form til nogle alment menneskelige vilkår. Glemsel er en nødvendighed, hvis vi som individer skal kunne navigere uden konstant at blive tynget af alle fortidens konflikter.

Det dårlige må nødvendigvis glemmes, hvis fortiden ikke skal æde sig ind på nuet og fremtiden. Man kan tale om en glemslens nødvendighed. Men helt så enkelt er det ikke, for man kan mene, at nogle uhyrligheder er så omfattende, at de ikke må glemmes. At Holocaust eksempelvis er et så afgørende kapitel i menneskets nyere kulturhistorie, at det grundlæggende har ændret vores syn på, hvad mennesker er i stand til at gøre. At glemme vil i det tilfælde være en løgn og en videreførelse af selve overgrebet. På en noget mindre skala kan man måske lytte til Freud, der vil sige, at glemsel – både af det ubehagelige og behagelige – ikke er mulig. Vi kan undertrykke følelserne, stuve dem af vejen, men de vil altid ligge og murre et sted i underbevidstheden.

Hardcover, Tellerup 2012

Hardcover, Tellerup 2012

Det var en lang smøre, men ikke desto mindre væsentlig, fordi det er i dette terræn, Teddy Vork navigerer med romanen Ex. Her tager han udgangspunkt i det for skræklitteraturen velkendte tema om fortiden, der hjemsøger nutiden. Mere præcist bliver bogens hovedperson Edmund hjemsøgt af ungdomskæresten Regitze. Forholdet var ungt og stormfuldt. De nåede at flytte sammen i en kort periode efter gymnasiet, før det gik skævt imellem dem. Efterfølgende har Edmund ikke tænkt meget på Regitze og det med god grund, for som det ret hurtigt står klart, var Edmund formentlig skyld i bruddet.

Edmund er flyttet tilbage til Esbjerg efter endt studietid og bor sammen med Agnete og deres toårige søn Andreas. Edmund underviser på et af de lokale gymnasier, men drømmer i virkeligheden om en karriere som filmskaber. Han har lavet en dokumentarfilm, der høstede roser, og nu arbejder han på et nyt dokumentarprojekt. Et projekt om familier, der blev fordrevet fra deres hjem, da der skulle anlægges et stort militært øvelsesområde.

Teddy Vork (f. 1977)

Teddy Vork (f. 1977)

Regitze og tiden med Regitze har, som sagt, været glemt eller fortrængt, men en aften får Edmund pludselig at vide, at Regitze er død. Ud af det blå bliver fortiden nærværende. Oplysningen overvælder Edmund, der bliver mere og mere opslugt af Regitze, årsagen til hendes død og tiden med hende. Fortiden presser sig på og vil ikke afvises.

Det er imidlertid andet og mere end bare gode og dårlige minder, der optager Edmund. Han begynder nemlig at se Regitze; se hendes hvide kadaver. Først er det bare som et sløret ansigt, et flygtigt glimt, men gradvist bliver manifestationerne mere præsente og truende. Regitze er tydeligvis ude efter en eller anden form for kontakt eller hævn – men hvorfor?

Edmunds jagt efter svar fører ham vidt omkring, både ud i teologiske og okkulte tekster, men også tilbage i det fortidens land han egentlig havde lagt bag sig. Det nu smertefulde land han rømmede, da han gik fra Regitze. Præcis som i den dokumentarfilm, han laver, bliver han imidlertid nødt til at besøge fortidens golde tomter, der har stået upåagtet hen. Og det, han opdager i ruinerne, er absolut ikke noget, Edmund er glad for at se.

Ex er en klog og stemningsfuld roman. Teddy Vorks leg med fortid og nutid er fascinerende og inspirerende, især fordi han formår at skrive en spøgelseshistorie, hvor spøgelset er præcis så virkeligt, som læseren har lyst til at gøre det. Bogen kan læses som en psykisk deroute, og bogen kan læses som en voldsom paranormal hjemsøgelse. Hvilken tolkning man anlægger, er sådan set lige meget, fordi romanens rammeværk forbliver det samme. Fortiden kan ikke fornægtes, og den hjemsøger os.

Paperback, Tellerup 2010. Vorks roste debutroman

Paperback, Tellerup 2010. Vorks roste debutroman

Et af de væsentlige elementer bag bogens virkningsfulde udtryk er dens indlejring i det stedspecifikke. Handlingen udspiller sig i og omkring Esbjerg, og det realiserer Vork til fulde. Ikke bare ved at nævne gadenavne og steder, men på et dybere niveau. Han gør nemlig sanseoplevelserne til noget primært og lader derved læseren opleve det vinterdystre, gotiske Esbjerg, som Vork digter frem. Han beskriver det faktisk selv på s. 41, hvor Vork skriver: ”Mennesket havde behov for at høre hjemme og indtage stedet som sit domæne. Det var selve afsættet for livet, ens selvforståelse.” To spændende sætninger, der præcist viser hvorfor Ex formår at drage læseren. Vork lader nemlig læseren indtage romanens udgave af Esbjerg og tage bo i de dystre omgivelser.

Det stedspecifikke går hos Teddy Vork hånd i hånd med et sprog, der balancerer mellem en prosaisk, dagligdagssnakkende form og dystre, til tider ekstreme ordbilleder. Det banale og velkendte udfordres af stærke billeder, som eksempelvis, når tapet på s. 308 beskrives som ”blævrende hud drægtig med et eller andet”. Den slags mørke, ildevarslende metaforer er der mange af, og de er nødvendige for teksten. Det er nemlig her, Vork sætter handlingens trivialitet på spidsen. Ikke at forstå som handlingen er dårlig eller dum, tværtimod.

Tellerups ikoniske ulv. Tellerup kan være særdeles tilfredse med Vork på forfatterlisten

Tellerups ikoniske ulv. Forlaget kan være særdeles tilfredse med Vork på forfatterlisten

Vork tager en historie der, ganske vist er tragisk og beklagelig, men næppe noget man almindeligvis vil sætte sammen med hjemsøgelser og hævn fra hinsides graven, og kontrasterer den med et gotisk tekstapparat. Det skaber en virkningsfuld synergi mellem Edmunds dybest set ordinære og uinteressante tilværelse og det kaos, der ligger i det fortrængtes mørke.

Regitze har formentlig altid kradset og flået i Edmunds underbevidsthed. Forsøgt at rive sig vej ind i det nærværende, men det er først, da hendes død slår revner i skotterne til det fortrængte, at hun slipper fri. Med Regitze følger en helt ny verden fyldt med dystre og utrolige erkendelser, der driver Edmund ud på en både makaber og hjerteskærende rejse. Og netop fordi Edmund er så genkendelig, så almindelig og kedelig som os alle, suger hans problemer og fald sig til os, som kun stærke romanfigurer kan gøre det.

Tak for Ex Teddy!

2 kommentarer

Filed under Roman