Tag Archives: Thomas Tessier

Thomas Tessier, The Nightwalker (1979): Ulven i os alle

Paperback, Pan Books 1980. forsiden er malet af Chris Moore

I 1979 udsendte amerikanske Thomas Tessier en lille roman, der dykker ned i et af hans generations store traumer, nemlig Vietnamkrigens indvirkning både på de unge, der blev sendt afsted, og de unge, der blev tilbage. Selve Vietnamkrigen er blevet beskrevet skønlitterært ganske mange gange, det samme gør sig gældende for livet som hjemvendt veteran, men der er alligevel ikke ret mange bøger, der ligner Tessiers The Nightwalker.

På overfladen synes romanen rørende enkel, ja man kan endda sige banal, men graver man i teksten, står det klart, at letheden er bedragerisk. Tessier har indlagt et antal komplekse spørgsmål i fortællingen, som gør den værd at læse flere gange. Men først til handlingen.

Thomas Tessier (født 10. maj 1947)

Vietnamveteranen Bobby Ives driver omkring i London med en smule penge på lommen. Han bruger dagene på druk og ingenting. Han plages af migræne og depressive tendenser; alt sammen symptomer på det vi må opfatte som posttraumatisk stress. Rodløs og modløs giver livet ikke rigtigt mening for ham længere, men heldigvis har han mødt den unge Annie, der tager sig af ham. De er kærester, men Bobby har problemer med at åbne sig for hende, og der hænger derfor alvorlige skygger over deres forhold, selvom de i virkeligheden er meget glade for hinanden.

Alt det tager en uventet drejning, da Bobby og Annie en regnvejrsdag går en tur i byen sammen. De går og snakker, men pludselig ligger Annie død foran en bus. Bobby er overbevist om, at det var ham, der skubbede Annie ud på vejen, men alle andre omkring ham synes at opleve det som en ulykke. Hvad er realitet og hvad er fantasi?

Hardcover, Macmillan 1979. Romanens første udgave

Her begynder Bobbys deroute for alvor, for med Annies død opdager han en lyst til at påføre sin omverden smerte. Han bliver besat af tanken om andres blod, og dermed åbner han buret ind til et indre dyr, der gradvist overtager ham helt. Men kun gradvist, for han finder hurtigt en ny kæreste; en ung punker, der lever på gaden. De indleder et sadistisk forhold, hvor Bobby er herren og hun hans lydige slave. Kønt er det ikke, men det holder Bobbys morderiske tendenser stangen for en tid.

Med The Nightwalker kobler Thomas Tessier idéen om den psykisk nedbrudte veteran sammen med varulvemyten. Bobby er fremmedgjort fra sig selv og sin omverden på alle tænkelige måder, og netop som det lykkes for Annie at få ham til at åbne sig op, så dør hun belejligt. Bobby har dermed intet andet tilbage i London end sine egne tanker og følelser. Det kaster ham i favnen på et totalt sammenbrud, som Tessier elegant beskriver med en dobbelthed, der er ekstremt dragende.

Hardcover, Atheneum 1980

På den ene side er vi inde i Bobbys tanker og hører om hans langsomme forvandling fra menneske til varulv, men på den anden side får vi også stemmer udefra, der antyder, at Bobby og Bobbys oplevelser måske ikke er det mest troværdige. De blodige drab, som Bobby begår i løbet af bogen, er imidlertid en realitet, og den virkelighed indhenter ham selvfølgelig til sidst.

Det er ikke let at gøre noget nyt med varulvefiguren uden at foretage en total omfortolkningen af myten. Det gør Tessier heller ikke; i stedet vælger han at gå til idéen metaforisk, og han gør det, som sagt, med en dobbelthed, som sikrer, at vi aldrig fuldstændig kan afvise, at han rent faktisk gennemgår denne transformation. Der er litterær indsigt bag Tessiers disposition, og hans roman ligner vores hjemlige, nærmest samtidige Ulvetid i sit komplekse greb om varulven som sindbillede på en psykisk sindstilstand.

Paperback, Signet 1981

Går man lidt dybere ind i varulvefiguren hos Tessier, er det klart, at hans hovedperson er et ødelagt individ, som har brug for hjælp. Krigen er tydeligvis det, der har skubbet Bobby ud over kanten, og London er blevet et surrogat for den fjerne jungle, han kæmpede i. Det er ikke for ingenting, at varulven indtager en særlig plads i den freudianske tænkning som ufrivillig manifestation af indestængte følelser, der ikke lader sig holde indespærret. I sig selv er billedet af veteranen, der ikke magter at lægge kampen fra sig, da heller ikke noget nyt, men ser vi på Tessiers bog Finishing Touches fra 1986, er det klart, at der også er andre tematikker her, som har en særlig betydning for ham i sit forfattervirke.

I Finishing Touches er det igen den rodløse amerikaner i London, som er i centrum. Også her må hovedpersonen ind i galskabens labyrint, og der er således klare paralleller de to romaner igennem. De deler et blik på hjemløsheden og isolationen, der givetvis helt eller delvist er erfaringer, som Tessier selv oplevede, da han studerede og levede i Dublin og London i en årrække.

Paperback, Berkley Books 1989

Fælles for de to romaner er det også, at de rejser fundamentale spørgsmål omkring det at forstå og erkende ens medmennesker. Den smerte, følelse af tomhed og isolation, som vi kan bære rundt på indvendig, manifesterer sig ikke umiddelbart i det ydre; men så gør den det alligevel, hvis tingene sættes på spidsen. Bobby som varulv er sådan en manifestation, og den dødspornografi, der beskrives i Finishing Touches, er det samme. I begge romaner ser vi også samme udtalte fokus på den kropslige transformation som den sjælelige lidelses spejl. I The Nightwalker forsøger Bobby at kontrollere sin krop gennem overdreven brug af helsemidler og druk, mens hovedpersonen i Finishing Touches drukner sig i sex.

Der er ikke nogen tvivl om, at Thomas Tessier er en begavet forfatter og en mand, hvis romaner stort set altid rammer rent hos mig. Der er en dybde i teksterne, som gør dem fascinerende at arbejde videre med, men samtidig er han oprigtigt interesseret i genrefiktionens troper og virkemidler. Desværre er Tessier en af de oversete skrækforfattere, hvis kyniske kulde og menneskefjendske perspektiver har holdt ham på sikker afstand af bestsellerlisternes øvre lag, hvor langt mere varme og venlige former for gys har floreret. Det er en skam, for Tessier har utrolig meget at byde på, og jeg håber, han en dag får den anerkendelse han fortjener.

Paperback, Leisure Books 2008

Hardcover, Centipede Press 2012

Ebog, Endeavour Press 2016

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Roman

Thomas Tessier: Finishing Touches (1986): En dannelsesrejse ud i lysternes dunkle afkroge

 

Paperback, Grafton Books 1987. En enkel og lidt kedelig forside af Chris Moore

Paperback, Grafton Books 1987. En enkel og lidt kedelig forside af Chris Moore

 

Der kan være mange grunde til, at Thomas Tessier aldrig har opnået bred anerkendelse uden for kredsen af dedikere horrorlæsere. To væsentlige grunde er sikkert, at han aldrig har leveret materiale til nogen film eller filmatisering af betydning, og så må man nok også konstatere, at han, som så mange andre mindre kendte horrorforfattere, havde svært ved at finde fodfæste i 90’erne, hvor gys og gru pludselig blev ganske uhip.

Det er en skam, for Thomas Tessier er, for mig at se, et af de bedste navne blandt 80’er-generationens horrorforfattere. Hans stil er enkel, kontant og kynisk. Finishing Touches fra ’86 er ingen undtagelse. Romanen, der er Tessiers femte, er et stykke iskoldt fiktion, der har samme kyniske bismag som en klassisk David Cronenberg-film eller Clive Barkers genredefinerende Books of Blood. I Finishing Touches beretter romanens jeg-fortæller med brutal ærlighed om sin rejse ind i en mørk underverden, fyldt med sex, vold og død. Men midt i al misantropien finder Tessier også rum til både poetisk skønhed og litterære tankespil. Bogen spænder derfor over et anseeligt emotionelt register, som det lykkes Tessier at knytte sammen til en fascinerende historie.

Paperback, Grafton Books 1987

Paperback, Grafton Books 1987

Romanens amerikanske hovedperson, Thomas Sutherland, har netop overstået sin lægeuddannelse og beslutter sig for at tage et seks måneders ophold i London, før han vil vender hjem til USA og søge arbejde. Han har penge på lommen efter en arv, og tiden skal derfor ikke bruges til andet end ren fornøjelse. Det betyder lange nætter i Londons natteliv med druk. En sen eftermiddag møder han den aldrende læge Roger Nordhagen på en pub, og de to falder i snak. Sådan begynder en lang fordrukken nat sammen og det er kun den første ud af flere. Nordhagen er ikke nogen hvem som helst. Han er en anerkendt og velhavende plastikkirurg. Doktoren, med skandinaviske rødder, tager Thomas under sin vinge efter deres møde og fører ham ind i et London, som kun de færreste kender.

Druk, sex, dekadence og sære magtspil bliver en del af den virkelighed, som Thomas finder i Nordhagens selskab. Tingene tager en ny drejning, da den unge amerikaner møder Nordhagens smukke sekretær Lina Ravachol. Hun fører Thomas dybere ind i den underverden, som Nordhagen allerede har introduceret ham til. For både Ravachol og Nordhagen handler livet om jagten på magt, lyster og længsler. At få sine inderste fantasier udlevet, også hvis det sker på bekostning af andre. Skridt for skridt flytter Thomas’ grænser sig, da han får åbnet øjnene for den evige hedonistiske jagt på tilfredsstillelse, der driver hans nye venner.

Thomas Tessier (født 10. maj 1947)

Thomas Tessier (født 10. maj 1947)

Thomas kommer langt ud, rigtig langt ud, men alt ændrer sig, da Roger Nordhagen endelig en dag afslører sine dybeste fantasier. Han inviterer Thomas med ned i kælderen under sin praksis, og der, langt nede under det moderne London, står Thomas pludselig ansigt til ansigt med noget, der er så uhyrligt, at han dårligt nok kan fatte det. Nordhagen bliver med ét en fjende, et monster, men for at overvinde fjenden må Thomas træde helt ind i dennes verden og blive som ham.

Finishing Touches er en helt igennem fremragende bog. Det er måske ikke Thomas Tessiers bedste, men ikke desto mindre er det et lille mesterstykke fra en forfatter, der stadig på det her tidspunkt er hvidglødende af kreativitet og sproglig kraft. Jeg nærmest åd mig gennem romanen, fordi den stort set er umulig at lægge fra sig. Præcis som bogens hovedperson bliver lokket, ægger Tessier læseren med ind i den dystre verden, han skildrer ved hele tiden at stimulere vores nysgerrighed. Som slør der gradvist løftes, vil man hele tiden længere ind, læse ét kapitel mere – få opklaret ét spørgsmål mere.

Hardcover, Atheneum 1986. Romanens første udgave

Hardcover, Atheneum 1986. Romanens første udgave

Netop spørgsmål er vigtige i romanen. Hvorfor er Nordhagen som han er, hvad driver egentlig Lina Ravachol og hvorfor lader Thomas sig forføre? Tessier vender og drejer spørgsmålene og kommer igen og igen tilbage til dem, som historien udvikler sig. Svarene får vi da også hen ad vejen, men de er enten nedslående eller frigørende, afhængigt af hvordan man ser på det. Der er nemlig ikke nogen god grund til den ondskab, som romanens persongalleri repræsenterer. Ingen barndomstraumer, intet vanvid, ingen store planer. De gør det bare, fordi de har lyst og mulighed for det.

Paperback, Pocket Books 1987

Paperback, Pocket Books 1987

Thomas er indledningsvist bange og væmmes ved det, han møder i selskab med Nordhagen, men han lokkes og vil tilmed gerne lokkes. Sandheden er nemlig, at Thomas og Nordhagen er to sider af samme sag. De er dele af den samme psyke og et billede på os alle. Thomas Sutherland (syd) og Robert Nordhagen (nord) befinder sig i samme koordinatsystem og er afhængige af hinanden. Og ser man efter, vil Thomas Tessiers argument være, at vi alle er del af samme matriks, for inderst inde drømmer vi om den totale frihed til at gøre, hvad vi vil. Det er i hvert fald en af bogens underliggende pointer.

Finishing Thouches er på den led også helt afgjort et barn af sin tid. Den er et tredje ben i den fortælling, vi møder i Bret Easton Ellis’ Less Than Zero (1985) og Clive Barkers The Hellbound Heart (1986). Fremmedgørelse, jagten på tilfredsstillelse og misantropi blandes i de tre romaner med en romantisk, nostalgisk længsel efter store, ægte følelser, der kan sluge en med hud og hår. Autentiske oplevelser, der kan sætte verden i relief og holde det altid krævende ego på plads. Alle tre bøger angriber tidens eksistentielle spørgsmål fra sin egen vinkel og kommer med forskellige svar, men den underliggende frygt er den samme i alle og konklusionerne er også ens. Alle tre fortæller de, at når der ikke ligger nogen dybere mening bag tilværelsen, må vi skabe vores mening ud af det, vi har. Og det vigtigste, vi har, er nydelsen og glæden ved det sanselige, som livet kan tilbyde, uanset hvilken form den så måtte komme i.

Paperback, Leisure Books 2005. Den seneste udgave af romanen

Paperback, Leisure Books 2005. Den seneste udgave af romanen

Ellis, Barker og Tessier er alle stemmer fra en tidsånd, der kan virke lidt fjern. Ikke desto mindre er en bog som Finishing Touches både relevant og fascinerende i dag. Både bogens spørgsmål og svar er værd at tage til efterretning, om end de måske ville få en anden indpakning, hvis de skulle formuleres nu. Tessier udfordrer os ganske enkelt intellektuelt og gør sin femte roman til en sær vrangvendt dannelsesrejse, der fører bogens Thomas til erkendelser, som vi måske helst ville være foruden.

I mit univers er Thomas Tessier et kæmpe navn og Finishing Touches en fabelagtig bog. Punktum. 

 

2 kommentarer

Filed under Roman

Prime Evil (1988), red. Douglas E. Winter: Blå bog over 80’er-horror

Paperback, New American Library 1988

Hvor stort bliver det, når man samler tidens største eller mest spændende horrorforfattere og får dem til at skrive en historie af eget valg? Får dem til at skrive en novelle, der ikke kun skal udfordre genrens konventioner, men også læsernes vanetænkning? Det satte Douglas E. Winter og forlaget New American Library sig for med udgivelsen af Prime Evil i 1988. Med novellesamlingen konfronterede forlaget og redaktøren det enorme popularitetsboom, som horror havde oplevet siden 70’ernes anden halvdel. De stillede skarpt på fænomenets væsen og ville afdække, hvad horror egentlig er, hvorfor det er så virkningsfuldt og hvordan kun fantasien sætter grænser for den type fortællinger.

Om nogen var Douglas E. Winter den rette til sagen. Han var den første, der skrev et indgående portræt af Stephen King med bogen Stephen King: The Art of Darkness (1984). Han var også manden bag Faces of Fear(1985). En bog hvor Winter interviewer tidens bedst kendte navne fra den dystre ende af bogbranchen. Winter havde med andre ord et detailleret kendskab til the movers and shakers på 80’ernes horror-scene. Det kendskab udnyttede han til en bog, der vel er tænkt som en genremilepæl i stil med Harlan Ellisons Dangerous Visions (1967).

Paperback, New American Library 1988

Ambitionen fejler dermed ikke noget, men Prime Evil når på ingen måde Elisons antologi til sokkeholderne. Det kan der være flere grunde til. Den vigtigste er nok, at de indbudte forfattere alle har været næsten pinagtigt optaget af at skabe noget originalt, genrevridende eller klogt. Det er alt sammen meget godt, men det berømte barn fløj ud af badevandet, da en stor gumpetung kreativitet pressede sig ned i karet. Eller sagt direkte: Prime Evil er mere form og halvbagte idéer end stærke fortællinger.

Men hvem er så med? Først of fremmest er der mastodonterne – bestsellerne – der har været med til at forme tidens gys, hvis endda ikke den moderne horror i det hele taget. Meget passende er det på den konto Stephen King, der som det absolut største navn indleder bogen. King får følgeskab af Peter Straub, Clive Barker og Ramsey Campbell. Alle forfattere der op gennem 80’erne cementerede deres stjernestatus og solgte rigtig, rigtig mange romaner.

Douglas E. Winter (født 30. oktober 1950)

Strøet med let hånd mellem giganterne dukker en blanding af, for mig helt ukendte navne op (Paul E. Hazel?) og så de forfattere, der har gjort sig bemærket blandt især dedikerede horrorfans. Jeg tænker her på folk som Thomas Ligotti, Thomas Tessier, Charles L. Grant og M. John Harrison. Antologiens måske største overraskelse er, at David Morrell – forfatteren bag First Blood (1972) – blev indbudt til at deltage i bogen. Ikke mindst fordi han faktisk ikke har skrevet ret meget horror tidligere. Det siger imidlertid lidt om Winters projekt. Han var ude på at vise, at horror kunne findes i alle tekster og alle situationer. Gyset er ikke noget, der kan isoleres til en specifik måde at skrive på eller til specifikke emner. ”Horror is not a genre, it is a mood” lyder det paradigmatisk i Winters faktisk meget interessante indledning, der sætter tonen for hele novellesamlingen.

Når jeg er lidt kritisk i forhold til bogen, skyldes det især, at der er så mange velkendte navne, der om ikke skuffer, så i hvert fald ikke lever op til de standarder, der har skabt deres ry og omdømme. Stephen Kings ”The Night Flyer” er for mig symptomatisk på dette.  Den er lang, snakkende og velfortalt. Den er fyldt med vittige iagttagelser og skarpe, ironiske kommentarer. Den er bare ikke uhyggelig. Den er faktisk ikke tilnærmelsesvis uhyggelig. Novellen er stedvist blodig og den antyder grusomme ting, men står i sidste ende som en tour de force gennem stereotypisk Kingsk prosa – som en meget spinkel idé, der er blevet spækket med ligegyldigt fyld. Flere af de andre fortællinger lider under det samme. De går ikke til biddet. I stedet er de stemningsfulde billeder, der til tider har næsten vignetagtig karakter, som ikke rigtigt flytter sig nogen vegne.

Hardcover, 1. udg., New American Library 1988

Ser vi på de store navne, leverer Campbell en underholdende konceptnovelle opbygget som en gal ”stalkers” brev til en forfatter. Novellen er først og fremmest et eksperiment ud i formen, mere end den beskæftiger sig med indholdet. Barker leverer en ikke helt sammenhængende fortælling om sorg og død. Ikke dårligt, bare lidt for lang og usammenhængende. Peter Straub er den eneste af de tunge drenge, der faktisk byder ind med noget både ubehageligt og tankevækkende. Han skriver i ”The Juniper Tree” om en dreng, der bliver misbrugt seksuelt, og hvordan denne dreng, trods ar på sjælen, forstår at vende barndomstraumet til en styrke i sit arbejde som forfatter (burde King ikke have skrevet den historie?). Her blandes det tabuiserede og de ekstremt ubehagelige beskrivelser med en på mange måder provokerende forløsning.

Mine tre favoritter ud af bogens 13 historier er Thomas Tessiers ”Food”, David Morells ”Orange Is for Anguish, Blue for Insanity” og Jack Cadys ”By Reason of Darkness”. Tessiers novelle er kort, kompakt og grotesk. En mand kommer lidt for tæt på en kvinde, der gradvist er ved at forvandle sig fra et menneske til noget monstrøst andet. Novellen er rigtig god, fordi den ikke kommer med nogen forklaringer. Handlingen udspiller sig lynhurtigt, og vi sidder forbløffede tilbage og tænker: ”Hvad, hvordan, hvorfor?” Tessier var en af de helt store vordende stjerner i 80’erne, og hans romaner kan varmt anbefales. Desværre for Tessier kom han for sent med på horrorbølgen, der ebbede ud, før han for alvor blev fast inventar på boghandlernes hylder i 90’erne.

Paperback, Bantam 1989. Engelsk 1. udg.

David Morells ”Orange Is for Anguish, Blue for Insanity” er generelt en af de mest populære fortællinger fra bogen. Den vandt The Bram Stoker Award for bedste kortroman og fortjener berømmelsen. Det er en veloplagt, intens fortælling med anstrøg af noget cthulhuidt kosmisk horror, der er lidt altmodisch, men samtidig formår at virke både frisk og relevant. Historien er en form for digtning over og eskalering eller fortætning af tragedien omkring Van Goghs liv. Den er historien om en ung student, der bliver besat af maleren Van Dorns bizarre kunst. Det hele leder naturligvis til død og undergang, men hvorfor har Van Dorn denne tiltrækningskraft? Gode, gode sager!

En af de sidste fortællinger i bogen er Jack Cadys ret lange ”By Reason of Darkness”. Historien drejer sig om tre amerikanske soldaterkammerater, hvis man kan kalde dem det, der mødes igen efter en aldrig udspecificeret krig i Asien. Da de vender hjem, har krigen, naturligvis, ændret dem og deres genforening mange år senere bliver alt andet end uproblematisk. Historien er skrevet i et helt fremragende sprog, der malende får indre, psykologiske spændinger trukket frem og samtidig formår at iscenesætte fortællingens skiftende miljøer levende og stærkt. Navnlig de sidste sider efter konfrontationen er endda rigtig rørende og gennemsyret af en morbid form for skønhed.

Paperback, Cordi Books 1989. Engelsk 2. udg. Endnu en af de ekstremt kedelige forsider, der kendetegner stort set alle bogens forskellige udgaver

Her bevæger jeg mig jo imidlertid også langt ind i smag-og-behag-afdelingen. Jeg er helt sikker på, at der sidder mange King-fans derude, der eksempelvis elsker ”The Night Flyer”. Den blev faktisk nomineret, sammen med Peter Straubs bidrag i samme kategori, som Morrells novelle, der løb med sejren. Jeg har derfor egentlig heller ikke så meget lyst til at holde de enkelte noveller op imod hinanden og vurdere dem kvalitativt, fordi de alle er solidt håndværk fra forfattere, der kan deres kram. For mig at se er Prime Evil en spændende bog, fordi den tager temperaturen på en periodes forfattere og gør det både selvsikkert og selviscenesættende. Prime Evil vil gerne vise verden, hvad horror kan, og den har samlet alle feltets sværvægtere til opgaven.

En sjov detalje er, at bogen sådan set er retrospektiv. Langt de fleste af bogens forfattere blev aldrig større, end de var, da Prime Evil udkom. Det vil sige, at den på mange måder markerer toppunktet på horrorfeberen. Dermed peger bogen heller ikke fremad, hvilket Douglas Winter utvivlsomt havde forestillet sig. Kun på et punkt har bogen vel mere eller mindre tilfældigt peget på de veje, der skulle komme til at tegne 90’ernes gys (når vi ser bort fra seriemorderne). Bogens næstsidste novelle er Whitley Striebers ”The Pool”, der her blander gys med besøg fra rummet (læs: aliens). Et tema han også opdyrkede i sine romaner på samme tid. Her må man sige, bogen peger frem, for om noget kom den der TV-serie om to FBI-agenters konfrontationer med UFO’er og så fremdeles til at præge en meget stor del af 90’erne.

Paperback, New American Library, 2. udg. 1989

    

Er du med andre ord interesseret i at få et overblik over gyserfeltet, som det så ud fra midten af 70’erne og frem til udgangen af 80’erne, er Prime Evil et perfekt sted at sætte ind. Her får du ganske enkelt serveret væsentlige navne på et sølvfad. Du kan gå på opdagelse i historierne og bruge de små biografier om forfatterne som inspiration for videre læsning. Sidstnævnte har naturligvis været langt vigtigere, da bogen udkom, dengang før internettet gjorde den slags informationer tilgængelige på et helt andet plan. Det er imidlertid ikke blevet mindre interessant at læse, hvordan forfatterne blev beskrevet, da de var på vej op eller befandt sig på toppen. Er du interesseret i 80’er-horror og måske især interesseret i at opleve, hvilke stemmer der havde tegnet perioden, er Prime Evil ganske enkelt et must.

Hardcover, Donald M. Grant 1988. Luksusudgaven! Den er trykt i et ekstremt lille oplag og går i dag til skyhøje priser. God jagt!

Novellerne:

Stephen King, “The Night Flier”
Paul E. Hazel, “Having a Woman at Lunch”
Dennis Etchison, “The Blood Kiss”
Clive Barker, “Coming to Grief”
Thomas Tessier, “Food”
M. John Harrison, “The Great God Pan”
David Morrell, “Orange Is for Anguish, Blue for Insanity”
Peter Straub, “The Juniper Tree”
Charles L. Grant, “Spinning Tales with the Dead”
Thomas Ligotti, “Alice’s Last Adventure”
Ramsey Campbell, “Next Time You’ll Know Me”
Whitley Strieber, “The Pool”
Jack Cady, “By Reason of Darkness”

3 kommentarer

Filed under Novellesamling