Tag Archives: Tim Armstrong

Tim Armstrong i et træ

Jeg faldt forleden over denne fine lille akustiske version af Rancids ”Journey to the End of the East Bay”. Et fantastisk nummer, som bestemt ikke er dårligere i denne version, spillet af Tim Armstrong siddende i et kæmpe træ! Den lille performance bliver i øvrigt introduceret af legendariske Billy Bragg. Giv den et lyt.

God fredag. Vi ses på søndag, hvor rotterne indtager bloggen. 

 

Skriv en kommentar

Filed under Video

She’s Drunk All the Time

For ikke ret mange dage siden lagde Tim ”Timebomb” Armstrong den her meget charmerende lille sang online. Det er ikke alt, hvad Tim Timebomb and Friends laver, der har lige høj kvalitet. En del af deres sange bliver ganske enkelt for ufærdige og improviserede, men jeg synes sgu den her holder ret godt. Giv den et lyt.

Skriv en kommentar

Filed under Video

Yin og Yang eller Turbonegro og Psycho White

To (næsten)nye videoer til at skyde weekenden i gang. Først altid underholdende Turbeonegros seneste udspil. Hank von Helvete forlod bandet tilbage i 2010 (?) og dannede glamdeath supergruppen Doctor Midnight & the Mercy Cult. De gav bl.a. en underholdende koncert til Copenhell 2010, men nogen ny musikalsk åbenbaring er der ikke tale om. Det samme kan man sige om Turbonegro, der med den nye frontmand Tony Sylvester og albummet Sexual Harassment fra tidligere i år beviser, at viljen til provo-rock stadig er der. Fortidens højder når de imidlertid ikke, og savnet efter Hank, også selv om han ikke var den første forsanger i bandet, er mærkbart. Ikke desto mindre formår Trubonegro at give verden en underholdende fuck-finger med ”I Got a Knife”:

En anden ting er, at Travis Barker og Yelawolf har udsendt EP’en Psycho White. Gode gamle Tim Armstrong fra Rancid har en finger med i spillet. Det kan både høres og ses i nummeret ”6 Feet Underground” – en ganske cool ska-inspireret lille sang. En sidebemærkning: Har Armstrong ikke fået et mere, øhmm, kraftigt look? Se selv efter:

 

Skriv en kommentar

Filed under Video