Tag Archives: Tortur

Matthew Gregory Lewis, The Monk. A Romance (1796): Skrækgenrens dybe rødder

Paperback, Oxford University Press 2005. Forsidens maleri er af en ukendt maler, udført o. 1480.

Når vi taler skrækfiktions rødder, begynder vi som regel enten hos Poe eller går tilbage til de tidlige, gotiske romaner, hvor The Castle of Otranto (1764) naturligvis indtager en særstilling som det første, egentlige værk udi den litterære gotik. Der er da også god grund til at studere gotikken nøje, hvis man vil forstå, hvorfor gysergenren udvikler sig, som den gør. Der ligger i hvert fald meget i gotikken, som genren har taget med sig helt op til i dag, hvor man fortsat kan finde de samme tematikker og situationer behandlet. Formsproget har naturligvis ændret sig uendelig meget, men det er en anden snak.

Walpoles The Castle of Otranto, Shelleys Frankenstein (1818) og Melmoth the Wanderer (1820) af Charles Maturin er tre dele af en firkløver, hvor Matthew Lewis’ The Monk udgør det fjerde ben. De fire bøger er samlet det grundlæggende katalog over gotikkens væsen. Der er dermed essentielle stilistiske og tematiske overlap de fire værker imellem, men alle har samtidig også deres klare, selvstændige profil. Frankenstein er uden tvivl den berømteste af de fire, mens Walpoles værk huskes for at være den første. De to andre, Melmoth og The Monk, har med tiden antaget en sekundær rolle, og der er formentlig ikke ret mange, der rent faktisk har læst de to sidstnævnte bøger i dag. Det er der imidlertid god grund til at gøre.

Paperback, Oxford University Press 2005

Som med al litteratur fra perioden er der noget ekstremt langmodigt over Lewis’ The Monk. Spændingskurven i romanen, hvis man kan tale om en egentlig spænding, må i bedste fald beskrives som stødvis – i hvert fald set med moderne øjne. Handlingen er kompliceret og involverer ganske mange personer, forvekslede identiteter og fortællinger i fortællingen, som alt sammen gør det vanskeligt kort at genfortælle, hvad The Monk handler om.

Kernen i historien, der udspiller sig i senmiddelalderens Spanien, er imidlertid munken Ambrosio (titlens munk), der er feteret af alle for sin hellighed og asketiske livsførelse; faktisk betragtes han mere eller mindre som en levende helgen. Vi er imidlertid ikke kommet ret langt ind i romanen, før det står klart, at Ambrosio også er et væsen af kød og blod. Han forelsker sig stormfuldt i den kun 15-årige jomfru Antonia, som hurtigt bliver til en besættelse for den fromme mand. Han skyer ingen midler og får til sidst hjælp fra sataniske kræfter til at tiltvinge sig adgang til den pige, han begærer. Omkring denne fortællinger befinder der sig et virvar af små og store historier, der alle krydser hinanden og i nogen grad har indflydelse på grundfortællingens fremdrift.

Matthew Gregory Lewis (4. juli 1775 — 14. maj 1818)

For at kunne nyde bogen som nutidig læser, er man nødt til at favne den udflydende struktur og i stedet for at fokusere på handlingens fremdrift, så dvæle ved de enkelte øjeblikke og situationer, der beskrives. Det er nemlig i bestemte chokerende scener og ordvekslinger, at The Monk levede og stadig lever. Bogens indhold er da også ganske grænseoverskridende og provokerende, ikke mindst set med samtidens briller. Vi læser om mord, sort magi, tortur og voldtægt. Det er skrap kost, som har været ganske voldsom, da bogens så dagens lys. I dag har det floromvundne sprog ikke meget skandaleværdi længere, men ikke desto mindre er selve projektet bag bogen fortsat fascinerende.

Den universitetsuddannede Matthew Lewis var i den grad rundet af rationalismen og navnlig rationalismen, som den kom til udtryk i protestantismen. For ham var religion og metafysisk blevet et indre, personligt anliggende, der ikke havde noget med den ydre verden at gøre. Irske John Toland havde udgivet sit rationalistiske hovedværk Christianity not Mystery (1696) omtrent hundrede år, før The Monk udkom. Og Tolands budskab var i slutningen af 1700-tallet blevet så gennemabsorberet, at selve mysteriedelen i religionen, som Toland og rationalisterne gjorde op med, virkede tiltrækkende og eksotisk på unge digtere som Matthew Lewis.

Paperback, elek 1960

Præcis mysteriet er nemlig det bærende element i The Monk, der ikke alene fører sine engelske læsere til middelalderen og det eksotiske Spanien, men også ind i en fortættet spiritual verden, der må siges at være en direkte modsætning til Lewis’ eget religiøse klima. The Monk er dermed en udforskning af en mørk og hemmelighedsfuld fortid, hvor skinhellig religion og liderlighed ligger lige under overfladen. Der dunster af lige dele røgelse og kropssved i romanen, og Lewis har givetvis følt en pikant gysen, mens han beskrev munken Ambrosios sataniske fald og komplette tilintetgørelse på grund af sine drifter.

Romanen har eventyrets skær på grund af det historiske miljø, men den har også en tydelig polemisk brod imod samtidens katolicisme, der indirekte identificeres som en væsentlig nærring til de indestængte følelser, der skildres i bogen. Nogen konsekvent kritik er der dog ikke tale om, fordi Lewis tydeligvis også har blik for ritualernes sanselighed. På den led bliver hans bog en dyster fabel, som først og fremmest svælger sig i mysteriets vildnis og utøjlede drifter. Han vil have os med til en verden, hvor der bliver følt og handlet på følelserne, uanset om det måtte være de kødlige drifter eller åndelige længsler. Vel at mærke ikke fordi han ønsker en verden, hvor dette er normen, men fordi han gerne vil lade sine læsere dvæle æstetisk ved drifterne. The Monk står derfor også som et følelsesmæssigt sus, der bruser gennem læseren med sin overflod af usagte og forbudte længsler, der her, momentant, får fri luft.

Paperback, Avon Books 1975

Lewis lader os med sin roman gå på opdagelse i et fremmed univers, og han lader os afsøge det grumme og det grimme, der gemmer sig under ovefladen. Man kan på ingen måde kalde The Monk hverken moderne eller tidløs – den er helt og aldeles forankret i sin samtids tænkning. Den ubehagelige lummerhed, som Lewis udforsker i bogen, har imidlertid stadig ikke mistet sin kraft og for den, der kan holde koncentrationen gennem den langstrakte roman, ligger der ganske mange små litterære guldkorn her, som burde kunne glæde alle skrækentusiaster. Når du derfor næste gang overvejer at genlæse Frankenstein igen-igen, så prøv i stedet at give The Monk en chance. Måske du vil blive positivt overrasket.

Paperback, Sphere 1974             

Paperback, Grove Press 1993

 

 

 

 

6 kommentarer

Filed under Roman

Et pinefuldt indlæg

Shock Mystery Tales, februar 1963

Shock Mystery Tales, februar 1963

“Smæk, prøv at vær’ lidt fræk”, som Troels Trier synger i en Røde Mor-sang.

Det kan næppe komme som nogen overraskelse, at der ligger et sadistisk element i skrækfiktionen. Gysets betoning af død, frygt og smerte betyder naturligvis også, at der må være noget, som udløser denne frygt og smerte – både i tekstens personer og i læseren, der sidder med teksten. Det vil sige voldsomme elementer, der får en fremtrædende plads i indholdet.

Weird Tales, marts 1936

Weird Tales, marts 1936

Dette ikke nødvendigvis noget eksklusivt for skrækfiktionen – det gør sig gældende for alle tekster, der skildrer noget ubehageligt. I skrækfiktionen er det imidlertid udpenslet, så den fysiske og/eller psykiske lidelse, som hovedpersonerne ofte gennemgår, bliver udpenslet i en sådan grad, at læseren ikke kan være et sekund i tvivl om situationens ulidelighed. Vi skræmmes med andre ord, fordi vi intuitivt kommer til at sætte os i den fiktive persons sted.

All Man, marts 1964

All Man, marts 1964

Gyset udløser medlidenhed i os – ikke forstået som medynk (om end det kan være en del af det) – men i ordets bogstavelige form – medlidenhed. Vi lider med personen. Det er en del af alle børns socialisering at distancere sig fra andres lidelser, så vi ikke behøver bryde sammen i tårer hver gang, der sker noget ubehageligt, men evnen til at føle for andre forlader os aldrig. Og oplevelsen er uden tvivl stærk, fordi den uvægerligt udløser en række eksistentielle overvejelser i os, som vi måske ikke tænker direkte over, men som alligevel ligger i underbevidstheden og dybest set handler om, hvad der ville ske, hvis det var os selv, der sad i samme situation som tekstens personer.

Web Terror Stories, august 1962

Web Terror Stories, august 1962

Den andens smerte bliver dermed en vej til selvransagelse, hvilket kan bruges både intelligent og ekstremt virkningsfuldt. En urtekst som Poes ”The Pit and the Pendulum” er et oplagt eksempel her, men der er mange andre, som kunne trækkes frem.

Dime Detective Magazine, januar 1938

Dime Detective Magazine, januar 1938

Det er imidlertid bare den pæne udlægning. Den grimme udlægning er, at vi alle bærer en sadistisk flig i os, som føler en vis tilfredsstillelse ved at se, hvad der sker, når andre påføres smerte. En makaber nysgerrighed, der afslører, at vi til trods for al empati i sidste ende ikke er i stand til at identificere os fuldstændig med andre væsner.  Vi forbliver individer, ligegyldig hvor meget vi forbinder os med andre, og genrelitteraturens udpensling af pine og tortur bliver en omkostningsfri leg med ”den andens” smerte. Det kan der være rigtig meget godt og sund ved, men grundlæggende afspejler det desværre nok et knap så sympatisk træk ved os mennesker.

Spicy Mystery Stories, december 1936

Spicy Mystery Stories, december 1936

Nuvel, ligegyldig hvordan du opfatter genrelitteraturens og pulpens glæde ved tortur, så kan du her få din lyst stillet.

Velbekomme.

Dr. Morton nr-49 1981

Dr. Morton nr. 49 1981

Real Men, juni 1964

Real Men, juni 1964

Paperback, Scripts 1967

Paperback, Scripts 1967

Horror Stories, juni-juli 1936

Horror Stories, juni-juli 1936

Paperback, Popular Library 1987

Paperback, Popular Library 1987

Horror Stories, maj 1940

Horror Stories, maj 1940

Paperback, Four Square Books 1967

Paperback, Four Square Books 1967

Paperback, New English Library 1974

Paperback, New English Library 1974

Man's Adventure, november 1960

Man’s Adventure, november 1960

Paperback, Digit Books 1962

Paperback, Digit Books 1962

Man's Best, marts 1961

Man’s Best, marts 1961

Paperback, Daring 1965

Paperback, Daring 1965

Man's Epic, februar 1961

Man’s Epic, februar 1961

Paperback, Corinth 1966

Paperback, Corinth 1966

Man's Story, juni 1967

Man’s Story, juni 1967

Paperback, Corgi 1965

Paperback, Corgi 1965

New Man, november 1963

New Man, november 1963

Paperback, Berkeley Books 1955

Paperback, Berkeley Books 1955

Paperback, Creation Books 2005

Paperback, Creation Books 2005

Paperback, AF Books 1969

Paperback, AF Books 1969

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret