Tag Archives: Vintage pulp

Hedninge på bloggen

Paperback, Rapture Books 1963

Pyh, hvorfor skal december altid være så travl? Nåh, jeg har alligevel fået tid til dette lille indlæg.

I 1958 udgav Jack Kerouac romanen The Subterraneans, hvor han beskrev jazzmiljøets små natklubber og spillesteder som en underverden befolket af en helt særlig race mennesker, der ikke passer ind i det almindelige, borgerlige samfund. ”De underjordiske” kaldte han disse folk og beskrev derved en særlig kultur af frisind.

Paperback, Tower Books 1964

Det var Kerouac ikke den eneste, som gjorde, for faktisk samlede pulplitteraturen den idé eller dette koncept op noget tid, før The Subterraneans udkom. Her var det ikke ”de underjordiske”, men hedningene, der blev brugt som billedet på frisind og promiskuitet. Hvordan det præcis blev accentueret i litteraturen, afhænger naturligvis af de enkelte romaner, men typisk er der tale om en fordømmende fremvisning af frimodig, utøjlet seksualitet, som sidestilles med vildskab og umoralsk adfærd. Ikke mindst kunne dette fremstilles som en form af religiøs besættelse hos manden, der kaster alt over styr for en kvinde. En anden gren af motivet er mere positiv og udnytter hedningen som billede på et menneske, der er i kontakt med en form for naturlig uskyldighed, som det moderne menneske har tabt.

Paaperback, Original Novels 1952

Denne brug af hedningen som metafor og konkret, religiøs forestilling havde sin storhedstid i 1950’ernes og 60’ernes pulplitteratur, hvor den lokkede sine læsere med indsigter i en løssluppen verden, som kunne byde på en hel del flere overraskelser end det, som den daglige trummerum kunne tilbyde. Hedningene, som du kan se i dette indlæg, er således anstødssten til den lille dagligdagseskapisme, som vi alle kan have brug for i ny og næ.

Paperback, Rapture Books 1966

De underjordiske, som Kerouac skrev om, eksisterede formentlig aldrig – han heroiserede i hvert fald et miljø og sin omgangskreds på en facon, som formentlig tegnede det hele i et noget mere eksotisk lys, end hvad virkeligheden var. Det samme kan man naturligvis også sige om pulplitteraturen, men fælles for både Kerouacs beat og pulpen er, at de tilbød fantasien om et andet sted, og den fantasi kan man jo komme langt med.

Paperback, Pocket Books 1955

Paperback, Pan 1980

Paperback, Newsstand Library 1949

Paperback, Newsstand Library 1949

Paperback, Midwood 1968

Paperback, Midwood 1965

Paperback, Midwood 1963

Paperback, Macfadden Books 1969

Paperback, Digit Books 1961

Paperback, Berkeley Books 1980

Paperback, Bantam Books 1955

Pagan, no.3 1965

Pagan, no. 4 1965

Pagan, no. 2 1965

Adventure, august 1966

 

 

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Pulpede illusioner

 

Paperback, Pocket Books 1962

 

Her er et lille indlæg af den mere spøjse slags. På et udvalg af pulpens forsider finder man billeder, der ligner de såkaldte fikserbilleder ganske meget. Kraniet som henvisning til farlighed og måske også som forkrænkelighedssymbol går igen på flere af disse forsider. Her er i indlægget kan du se et par eksempler.

All Detective Magazine, oktober 1933

Famous Fantastic Mysteries, Juni 1952

 

Man kan dårligt kalde dem rigtige fikserbilleder, men de har afgjort inspiration fra den type billeder-i-billedet, der kan spores helt tilbage til Nederlandene i 1500-tallet. Konceptet har dermed lange rødder. I en pulpsammenhæng er det mest overbevisende formentlig denne forside til The Shadow Magazine fra 1935, som rent faktisk lykkes i at bedrage øjet, så man må se efter en ekstra gang for at afkode indholdet.

The Shadow, maj 1935

 

Denne leg med illusioner er i øvrigt langt mere populær i den erotiske pulp, hvor der i 1930’erne begyndte af komme strenge krav til forsidernes indhold, efter de mere bramfri 20’ere. Man kunne derved male kvinder i kjoler, der bedst kan beskrives som kropsmaling, eller man kunne lege med kropsholdning og armstillinger for at antyde et mere pågående indhold end det, der i realiteten vises. Bemærk armene på denne forside, hvor mandens hænder er skjult men alligevel lokkes øjet til at se dem.

Ecstasy Novel, nr. 3, marts 1951. forsiden er skabt af George Gross, som var en mester i den slags illusionistiske julelege

Paperback, Popular Library 1950

 

Det perspektiv er sjovt at have i baghovedet, når man kigger på forsider og billeder fra pulpens storhedstid (det er vi jo nogen, som åbenbart bruger tid på!), fordi man pludselig ser, hvor bevidst især de erotiske billeder er komponeret, så beskuerens fantasi inddrages og aktiveres.

Ikke mere for nu. På snarligt genhør.

 

Paperback, Rainbow books 1951. Her er hans arm igen visuelt forlænget

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Døren som grænse: et åbent motiv?

Paperback, Fontana 1974

Det er sjovt at konstatere hvor meget genrefiktion, der benytter sig af døren som element i titlen eller i forsidens præsentation af bogen. Især i skrækfiktionen synes døren at være et ofte anvendt motiv, og det kan der sådan set være gode grunde til. Genrefiktion og pulplitteratur handler, groft sagt, ganske ofte om ekstreme situationer. Det handler, på den ene eller anden måde, om mennesker, der står over for svære valg eller udfordringer, som sætter dem i situationer ud over det sædvanlige. Netop dette synes døren at indfange som motiv. Døren bliver i hvert fald billedet på den anden verden – vejen til forløsning, fare, erotisk tilfredsstillelse eller metafysisk opklaring.

Unknown World, juni 1952

Dørmetaforikken er omfattende i vestlig kultur, ikke mindst gennem de bibelske lignelser af Kristus som døren til det evige liv. Det skaber naturligvis også grundlag for antityper, som dødens dør og porten til helvede. Vi kan altså tale om gode såvel som onde døre – dørmotivet er på den led sjældent anonymt, men i stedet som oftest ladet med en helt specifik agens og mening, der repræsenterer det modsatte af den tilstand, som vi befinder os i lige nu. Det andet ligger, så at sige, på dørens modsatte side.

Hardcover, Zonderkidz 2012

Døren kan imidlertid også være billedet på mysteriet, der skal åbenbares for os; templets forhæng for det helligste hellige. Eller på den forlokkende hemmelighed, der gemmer sig bag naboens lukkede dør. Vi kan også lure ind igennem nøglehullet og derved få glimt af den anden verden: Her bliver nøglehullet til et fristende hagioskop.

The Beyond, november 1951

Arnold van Gennep skrev indsigtsfuld om overgangsriter i 1909, men det var først, da Victor Turner stillede skarpt på selve grænsezonen – skillelinjen mellem en tilstand og en anden, at idéen om overgangsriter blev frugtbare som begreb i en bredere kulturel forstand. Den liminale zone (limes = grænse på latin), som Turner skrev om, er netop dørstedet, tærskelstenen, som vi krydser, for at nå fra et sted til et andet. Det er imidlertid også den porøse barriere, der adskiller os fra det ukendte og vilde, det kontrollerede og uregerlige. Døren ikke bare holder inde, den holder også ude.  Motivet peger dermed også mod dybe, figurer i psykoanalysen, som kan være nyttige at tænke med.

Paperback, Ambages Books 2016

Med alt dette i tankerne, er det, som sagt, indlysende, at døren må være et motiv med en vis forkærlighed i genrefiktionen. Du kan jo selv gå på videre opdagelse i din bogsamling derhjemme.

God jagt

Sobrenatural, september 1979

Paperback, Arrow 1962

Paperback, Zebra Books 1990

Paperback, Avon 1959

Paperback, Warner Books 1989

Paperback, Avon 1964

Paperback, UnWrecked Press 2015

Paperback, Avon 1973

Paperback, Tor 2016

Paperback, Ballantine 1990

Paperback, Signet 1958

Paperback, Bantam 1951

Paperback, Pocket Books 1951

Paperback, Bantam 1952

Paperback, Pocket Books 1947

Paperback, Beacon 1955

Paperback, Pan 1963

Paperback, Berkley Books 1988

Paperback, Midwood 1969

Paperback, Bloomsbury Academic 2007

Paperback, Harpercollins 1991

Paperback, Dell 1962

Paperback, H. Harksen Productions 2017

Paperback, Dell 1966

Paperback, Dell 1977

2 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret

Richard Matheson, The Shores of Space (1957): Maskeret horror

Paperback, Corgi Books 1965. forsiden er skabt af Josh Kirby

Science fiction-litteraturen var inde i en utrolig transformation i 50’erne, hvor navne som Ray Bradbury, Charles Beaumont og ikke mindst Richard Matheson var med til at gentænke genrens muligheder. En af konsekvenserne ved dette var, at de for alvor begyndte at opløse eller nedtone det entydige, tematiske bånd til naturvidenskab og teknologi. Genren blev derved i stigende grad omgærdet af indholdsmæssige gråzoner, som tangerede både surrealisme og skrækfiktion. Det var naturligvis ikke alle læsere, der var lige begejstrede for den udvikling, og præcis dengang som nu finder man genrepuritanere, der opererer med ganske snævre definitioner på, hvad der er SF og hvad det ikke er.

Den diskussion skal jeg ikke gå videre ind i her, men det er sjovt at se, hvordan Richard Mathesons tredje novellesamling, The Shores of Space fra 1957, entydigt blev lanceret som traditionel SF til trods for, at bogen indeholder flest historier, som kun i bredeste forstand hører til i genren. Det fortæller os, at SF fortsat i ’57 solgte bedst, når der var rumraketter på forsiden. Navnlig fortæller det os, at Matheson skulle markedsføres som traditionel SF-forfatter til trods for, at han skrev lige så mange horrornoveller som SF-historier.

Paperback, Corgi Books 1965

Det skyldes ikke mindst, at horror var imidlertid en dybt umoderne genre på dette tidspunkt i 50’erne, og derfor måtte historierne indpakkes anderdeles for at kunne sælge. Det har uden tvivl givet de intetanende læsere lidt af en overraskelse, når de kom i gang med en samling som The Shores of Space, fordi bogen leverer alt andet end det, forsiden og bagsideteksten lover. Men forhåbentlig blev de ikke alt for skuffede, for The Shores of Space er en perle af en antologi, der samler nogle af højdepunkterne fra Mathesons forfatterskab.

Et fremragende eksempel på Mathesons kontante, grumme stil møder vi allerede i den første historie ”Being”, der beskriver, hvordan et ungt par får problemer med deres bil på en øde vejstrækning og må søge hjælp. De lokkes her i en fælde af en bondeknold, som fanger parret og planlægger at fodre dem til det rumvæsen, som har overtaget kontrollen med hans farm. De første mange sider er her ganske formidable og stærkt ubehagelige, fordi Matheson, med sit enkle sprog og sans for det brutale i skildringen af realistisk enkelthed, får skrevet parrets frygt og dødsangst frem, så den står lysende klart for os. Da monsteret introduceres til sidst mister historien sin nerve, men det er til at se igennem fingrene med, fordi han allerede på det tidspunkt har leveret alt, han behøver.

Richard Burton Matheson (20. februar 1926 – 23. juni 2013)

”Being” er med andre ord benhård horror, men man finder også mere legende sider af Matheson som i ”The Funeral”, hvor en bedemand får monstrøse kunder i butikken en sen aften, eller i den sentimentale boksefortælling ”Steel”, der udspiller sig i en fremtid, hvor der udkæmpes sportskampe mellem robotter. Historien handler her om en gammel, udtjent models sidste omgang i ringen, og trækker dermed på en af sportgenrens helt store, patetiske klichéer, men Matheson reder fortællingen gennem et klassisk plot-twist til sidst.

En af de ting, der bliver tydelig, når man læser samlingens noveller, er den måde Matheson mestrer at åbne for tætte, psykologiske portrætter af sine hovedpersoner. Alle, der har læst The Shrinking Man og I Am Legend, er naturligvis ganske godt klar over dette, men i novellerne her når Matheson det samme på ganske lidt plads. Det mest intenst og på alle måder flotteste bidrag til bogen er ”The Last Day”, hvor han beskriver menneskehedens sidste dag.

Paperback, Bantam Books 1957. Novellesamlingens 1. udgave

Usentimentalt får han her skildret verdens sidste suk. En mand vågner efter en nat, hvor alle har festet og skabt sig som vilddyr, fordi de vidste, at det var deres sidste nat, og med tømmermænd begiver han sig hjem og møder sin mor. Sammen ser de undergangen i møde i stilhed. Det lyder patetisk, og historien har et højt indslag af patos, men Matheson formår at gøre undergangen så stille og vemodig, at situationen får sin egen lyriske bittersøde skønhed. Mange har efterfølgende anslået samme form for paradoksale følelser af tristesse og skønhed i mødet med undergangen, men hos Matheson var denne vision stadig båret af en stærk originalitet, som efterfølgende bud på det samme har mistet.

Et andet eksempel på Matheson eminente greb om følelserne finder man i novellen ”The Test”, der beskriver et fremtidssamfund, hvor de gamle ryddes af vejen, når de har opfyldt visse aldringskriterier. Det kræver, at de potentielt gamle bliver indkaldt til at tage en test. I historien hører vi, hvordan en mand en dag beslutter sig for ikke at tage denne test. Han tager hen til lægen for at få den gennemført, men vender om. Denne subversive handling sætter naturligvis hans familie på den anden ende, fordi det kan få ganske alvorlige konsekvenser, men den gamle er, om ikke ligeglad, så i hvert fald insisterende på sin ret til at vælge sin aldring og død selv.

Paperback, Corgi Books 1958

Ganske typisk for tiden ligger der naturligvis en finurlig plotidé til grund for historien, som i sig selv er underholdende eller interessant at lege med på, men det fine ved ”The Test” er Mathesons psykologiske portræt af forholdet mellem den aldrende far og sønnen, som må forsøge at håndtere situationen. Her er det igen Mathesons evne som formilder af menneskelig natur, der skinner igennem og hæver novellen over mangt en finurlig historie fra samme periode.

Paperback, Bantam Books 1969

Vi har i dag en tendens til primært at huske Richard Matheson som forfatteren bag I Am Legnd, der altid roses som centralt storværk for enhver, der interesserer sig for skrækfiktion. Men der er meget mere at komme efter hos Matheson, hvis noveller er rundet af en sjælden stemningsmæssig alsidighed og hjertevarm, indsigt i mellemmenneskelige relationer. Matheson gør os ikke klogere på fremtidens teknologi eller politiske idéer, han bruger i stedet sin genrefiktion som arena for mødet mellem mennesker og følelser. Han adresserer med andre ord meget konkret erfaringer og oplevelser, som vi kan relatere til og genfinde os selv i. Det gør ham i min verden til en ekstremt sympatisk forfatterskikkelse, hvis litterære produktion inviterer til at blive læst og studeret ganske nøje. Det er derfor en skam, at nøjes med I Am Legend, fordi spændvidden i Mathesons univers er stor og meget mere end dette ene (mester)værk.

Novellerne:

“Being” (1954)

“Pattern for Survival” (1955)

“Steel” (1956)

“The Test” (1954)

“Clothes Make the Man” (1951)

“Blood Son” (1951)

“Trespass” (1953)

“When Day Is Dun” (1954)

“The Curious Child” (1954)

“The Funeral” (1955)

“The Last Day” (1953)

“Little Girl Lost” (1953)

“The Doll That Does Everything” (1954)

Paperback, Berkley Books 1979

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Novellesamling

Den moderne, mekaniske fremtid er lys

Modern Mechanics and Inventions, november 1928

Der ligger en ukuelig optimisme, teknologi-entusiasme og en tro på det amerikanske samfund bag en stor del af den SF, som pulpmagasinerne udgav i USA i løbet af 1930’erne. Mere dystre strøg kom naturligvis også til udtryk, men grundlæggende er der på dette tidspunkt tale om en genre beruset af gåpåmod, pionerånd og tro på en bedre verden.

Modern Mechanix and Inventions, september 1937

Det er måske heller ikke så sært, at SF-magasinerne langsomt begyndte at få mere og mere vind i sejlene i løbet af Depressionen i USA, hvor genren bød sig til som et trøstende løfte om bedre tider, og en form for ”saglig” eskapisme – i hvert fald overfladisk mere saglig end fantasy-fortællinger og historier fra cowboyernes evige prærie-jagtmarker.

Modern Mechanix and Inventions, september 1933

At drage paralleller mellem denne tidlige SF og den samme form for sekulariserede, industribetingende paradisforestilling, som også gennemsyrer Marx’ tanker om en kommunistisk utopi er bestemt ikke urimelig, selvom de fleste fuldblodsamerikanere i 30’erne formentlig ville have forsvoret, at der skulle eksisterer et sådant bånd.

Modern Mechanix and Inventions, september 1932

Et af de sjove magasiner i den sammenhæng er Modern Mechanix and Inventions, der udkom i tiden mellem november 1928 og maj ’38. Bladet fokuserede på ”utroligt-men-sandt”-artikler, der berettede om nye eller snarlige teknologiske landvindinger, teknologiske bedrifter, beskrivelser af nyttige genstande samt ikke mindst gode råd og idéer til den selvbyggende mand, der kunne rode med mekanik og radioteknologi i sin garage.

Modern Mechanix and Inventions, oktober 1935

Bladet lægger sig dermed i en gråzone mellem SF og et mere ordinært teknologimagasin, men netop dette krydsfelt er spændende, fordi det netop viser, at bladet var andet og mere end bare et gørdetselv-magasin. Bladet opfyldte et behov, med dets løfter om fremtidens muligheder. Præcis det element forsvandt i ’38, da bladet gik ind og genopstod som Mechanix Illustrated, hvor det blev et næsten helt jordnært magasin, som absolut ikke har nogen interesse for de ting Fra Sortsand handler om.

Modern Mechanix and Inventions, november 1936

Man må imidlertid heller ikke glemme de ret fantastiske forsider, som Modern Mechanix and Inventions fik fremstillet i løbet af sine ti års levetid. Her skal I bare se et lille udpluk. Læg også mærke til de små tekster om bladets indhold. Det er skam store sager, der bliver fremlagt her.

Modern Mechanix and Inventions, november 1935

Modern Mechanix and Inventions, marts 1937

Modern Mechanix and Inventions, marts 1935

Modern Mechanics and Inventions, marts 1932

Modern Mechanix and Inventions, maj 1938

Modern Mechanix and Inventions, maj 1934

Modern Mechanix and Inventions, juni 1936

Modern Mechanix and Inventions, juni 1935

Modern Mechanix and Inventions, juni 1934

Modern Mechanix and Inventions, juni 1933

Modern Mechanix and Inventions, juni 1932

Modern Mechanix and Inventions, juli 1937

Modern Mechanix and Inventions, juli 1936

Modern Mechanix and Inventions, juli 1931

Modern Mechanix and Inventions, januar 1937

Modern Mechanix and Inventions, januar 1936

Modern Mechanix and Inventions, januar 1935

Modern Mechanics and Inventions, januar 1932

Modern Mechanics and Inventions, januar 1929

Modern Mechanix and Inventions, december 1933

Modern Mechanix and Inventions, december 1932

Modern Mechanix and Inventions, august 1936

Modern Mechanix and Inventions, april 1934

Modern Mechanics and Inventions, april 1931

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Et andet København?

Paperback, McFadden-Bartell 1969

City of old-world charm and new-world kicks, where sex and sin offer unheard-of delights – Danish style

Pornografien blev frigivet herhjemme i 1969, og det amerikanske forlag McFadden-Bartell greb hurtigt den nyhed. De bestilte fluks en erotisk pulproman, som kunne udspille sig i de frigjorte danskeres land, og naturligvis måtte handlingen henlægges til hovedstaden København.

Forfatteren Phil Lewis har tydeligvis aldrig besøgt byen, men han har læst en form for guidebog til hovedstaden, hvorfor han selvfølgelig kan nævne de vigtigste turistmål – præcis som forsiden til Copenhagen After Dark har Tivoli i baggrunden.

McFadden-Bartell udsendte en hel stribe af den type bøger i slutningen af 60’erne, der var tænkt som en mulighed for den læsende til at tage på erotiske rejser fra sofaen, og opleve en verden langt mere spændende end den hjemlige trummerum. Her får I lige et par andre eksempler. Hver by har i øvrigt sit særlige fokus – Taipei er prostitutionens hovedstad, i Paris ligger fokus på selve bordellernes forskellighed og London er åbenbart hjemsted for strippere af begge køn. Jo-jo, verden har skam meget at tilbyde!

Paperback, McFadden-Bartell 1969

Paperback, McFadden-Bartell 1966

Paperback, McFadden-Bartell 1966

 

5 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret, Roman

Østens dødbringende mystik

Weird Tales, april-maj 1931

Så skal vi på langfart med pulpen. Vi skal til Fjernøsten, der i den kulørte litteraturs regi repræsenterer lige dele eksotiske eventyr og dødbringende farer. Den udtalte herrefolksmentalitet i 1800-tallets sidste del, blandet med de paranoide feberfantasier om ”Den gule Fare”, var lige stærke komponenter i pulplitteraturens brug af Østen, men der gemmer sig også en oprigtig fascination af de fjerne destinationer bag de racistiske parader.

Detective Fiction Weekly, maj 1931

Fjernøsten i pulpen er i høj grad et miljø, der bygger på idéen om ”den anden civilisation”. Det vil sige en civilisation med ældgamle skikke og kulturer, der var så fremmedartet, at den hvide pulplæser konstant måtte spørge sig, om de eventyr, heltene oplevede, nu også kunne have deres rigtighed eller om det hele bare var digt.

The Spider, december 1934

Nok så vigtigt var det imidlertid også, at de asiatiske kulturer kunne bruges som modbilleder på den vestlige kultur. Det vil sige negative spejlinger af os selv, som frembar alt det nederdrægtige og beregnende, som vi kun sjældent bryder os om. Det er da også bemærkelsesværdigt, hvordan der går en lige linje fra de ubehagelige jødekarikaturer, der har udviklet sig siden middelalderen, til de karaktertræk, der tillægges de onde asiater, som skruppelløst trækker i trådene og udnytter den troskyldige vesterlænding.

Hardcover, Doubleday 1934

Set med nutidige øjne er pulpens håndtering af Asien afgjort et betændt farvand, men det er samtidig slående, hvor utrolig populær Fjernøsten og referencer til Østen var. Der var naturligvis indtil flere magasiner, der specialiserede sig specifikt i dette miljø, og man kan følge ”Østens mystik”-temaet fra pulpens guldalder i 1920’erne og 30’erne og helt op til 70’ernes hårdkogte manderomaner, hvor Koreakrigen fulgt af Vietnamkrigen havde gjort sit til at genoplive det ambivalente sværmeri for Asien.

Strange Stories, december 1940

Den popularitet er ikke bare udtryk for læsere, der var optaget af at få deres stereotype opfattelser af fremmede kulturer bekræftet. Nej, populariteten vidner også om en udtalt nysgerrighed blandt læserne, som slugte beretninger om det fremmede og eksotiske råt. Onde asiater, som Sax Rohmers Fu-Manchu var naturligvis frygtindgydende skikkelser, der truede de vesterlændingene og ødelagde samfundet, men omvendt kom der også mange historier, som var fyldt med betagende skønhed og kærlighed til det anderledes. Tænk bare på novellerne fra forfattere som Clark Ashton Smith og E. Hoffmann Price.

Man to Man Magazine, december 1965

Vi kan meget let fordømme pulpen for dens åbenlyse reduktionisme af fremmede kulturer. Jeg må dog samtidig sige, at genrefiktionens læsere i en stor del af 1900-tallet var nysgerrige på det fremmede i en grad, som gør os til skamme i dag, hvor vi åbenbart har det bedst med at læse krimier, der udspiller sig i vores egen baghave.

Strange Stories, august 1939

Måske er det Internettets skyld? Måske har Nettet gjort verden så stor, at vi ikke har brug for det fjerne i vores fiktion længere. Måske er det langdistanceturismens skyld? Måske er verden blevet så lille og banal, at den ikke længere byder sig til som troværdig legeplads for det eventyrlige. Måske er det alt sammen den naturlige konsekvens af Max Webers såkaldte ” Entzauberung der Welt”. Det tror jeg faktisk.

Man’s Action, august 1968

Uanset hvad det skyldes, er der jo ikke meget at gøre ved det, men den moderne provinsialisme er nu ærgerlig, for langfart i genrefiktionens fartøj er sjældent kedeligt.

Short Stories, april 1931

Men Today, maj 1968

Real Police Story Magazine 1937

Men Today, november 1967

Paperback, Pyramid 1961

Oriental Stories, sommer 1932

Paperback, Popular Giant 1952

Paperback, Avon Books 1950

Paperback, Pinnacle Books 1974

Paperback, Badger Books 1966

Paperback, Pan Books 1960

Paperback, Belmont Tower 1983

Paperback, New American Library 1956

Paperback, Berkley Publishing 1958

Paperback, MB 1974

Paperback, Consul Books 1963

Paperback, MB 1971

Paperback, Dell 1956

Paperback, MB 1956

Paperback, Fawcett Publications 1968

Paperback, MB 1955

Paperback, Gold Medal Books 1955

Paperback, Horwitz Publications 1966

Paperback, Gold Medal Books 1960

2 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret