Tag Archives: Vintage pulp

Richard Matheson, The Shores of Space (1957): Maskeret horror

Paperback, Corgi Books 1965. forsiden er skabt af Josh Kirby

Science fiction-litteraturen var inde i en utrolig transformation i 50’erne, hvor navne som Ray Bradbury, Charles Beaumont og ikke mindst Richard Matheson var med til at gentænke genrens muligheder. En af konsekvenserne ved dette var, at de for alvor begyndte at opløse eller nedtone det entydige, tematiske bånd til naturvidenskab og teknologi. Genren blev derved i stigende grad omgærdet af indholdsmæssige gråzoner, som tangerede både surrealisme og skrækfiktion. Det var naturligvis ikke alle læsere, der var lige begejstrede for den udvikling, og præcis dengang som nu finder man genrepuritanere, der opererer med ganske snævre definitioner på, hvad der er SF og hvad det ikke er.

Den diskussion skal jeg ikke gå videre ind i her, men det er sjovt at se, hvordan Richard Mathesons tredje novellesamling, The Shores of Space fra 1957, entydigt blev lanceret som traditionel SF til trods for, at bogen indeholder flest historier, som kun i bredeste forstand hører til i genren. Det fortæller os, at SF fortsat i ’57 solgte bedst, når der var rumraketter på forsiden. Navnlig fortæller det os, at Matheson skulle markedsføres som traditionel SF-forfatter til trods for, at han skrev lige så mange horrornoveller som SF-historier.

Paperback, Corgi Books 1965

Det skyldes ikke mindst, at horror var imidlertid en dybt umoderne genre på dette tidspunkt i 50’erne, og derfor måtte historierne indpakkes anderdeles for at kunne sælge. Det har uden tvivl givet de intetanende læsere lidt af en overraskelse, når de kom i gang med en samling som The Shores of Space, fordi bogen leverer alt andet end det, forsiden og bagsideteksten lover. Men forhåbentlig blev de ikke alt for skuffede, for The Shores of Space er en perle af en antologi, der samler nogle af højdepunkterne fra Mathesons forfatterskab.

Et fremragende eksempel på Mathesons kontante, grumme stil møder vi allerede i den første historie ”Being”, der beskriver, hvordan et ungt par får problemer med deres bil på en øde vejstrækning og må søge hjælp. De lokkes her i en fælde af en bondeknold, som fanger parret og planlægger at fodre dem til det rumvæsen, som har overtaget kontrollen med hans farm. De første mange sider er her ganske formidable og stærkt ubehagelige, fordi Matheson, med sit enkle sprog og sans for det brutale i skildringen af realistisk enkelthed, får skrevet parrets frygt og dødsangst frem, så den står lysende klart for os. Da monsteret introduceres til sidst mister historien sin nerve, men det er til at se igennem fingrene med, fordi han allerede på det tidspunkt har leveret alt, han behøver.

Richard Burton Matheson (20. februar 1926 – 23. juni 2013)

”Being” er med andre ord benhård horror, men man finder også mere legende sider af Matheson som i ”The Funeral”, hvor en bedemand får monstrøse kunder i butikken en sen aften, eller i den sentimentale boksefortælling ”Steel”, der udspiller sig i en fremtid, hvor der udkæmpes sportskampe mellem robotter. Historien handler her om en gammel, udtjent models sidste omgang i ringen, og trækker dermed på en af sportgenrens helt store, patetiske klichéer, men Matheson reder fortællingen gennem et klassisk plot-twist til sidst.

En af de ting, der bliver tydelig, når man læser samlingens noveller, er den måde Matheson mestrer at åbne for tætte, psykologiske portrætter af sine hovedpersoner. Alle, der har læst The Shrinking Man og I Am Legend, er naturligvis ganske godt klar over dette, men i novellerne her når Matheson det samme på ganske lidt plads. Det mest intenst og på alle måder flotteste bidrag til bogen er ”The Last Day”, hvor han beskriver menneskehedens sidste dag.

Paperback, Bantam Books 1957. Novellesamlingens 1. udgave

Usentimentalt får han her skildret verdens sidste suk. En mand vågner efter en nat, hvor alle har festet og skabt sig som vilddyr, fordi de vidste, at det var deres sidste nat, og med tømmermænd begiver han sig hjem og møder sin mor. Sammen ser de undergangen i møde i stilhed. Det lyder patetisk, og historien har et højt indslag af patos, men Matheson formår at gøre undergangen så stille og vemodig, at situationen får sin egen lyriske bittersøde skønhed. Mange har efterfølgende anslået samme form for paradoksale følelser af tristesse og skønhed i mødet med undergangen, men hos Matheson var denne vision stadig båret af en stærk originalitet, som efterfølgende bud på det samme har mistet.

Et andet eksempel på Matheson eminente greb om følelserne finder man i novellen ”The Test”, der beskriver et fremtidssamfund, hvor de gamle ryddes af vejen, når de har opfyldt visse aldringskriterier. Det kræver, at de potentielt gamle bliver indkaldt til at tage en test. I historien hører vi, hvordan en mand en dag beslutter sig for ikke at tage denne test. Han tager hen til lægen for at få den gennemført, men vender om. Denne subversive handling sætter naturligvis hans familie på den anden ende, fordi det kan få ganske alvorlige konsekvenser, men den gamle er, om ikke ligeglad, så i hvert fald insisterende på sin ret til at vælge sin aldring og død selv.

Paperback, Corgi Books 1958

Ganske typisk for tiden ligger der naturligvis en finurlig plotidé til grund for historien, som i sig selv er underholdende eller interessant at lege med på, men det fine ved ”The Test” er Mathesons psykologiske portræt af forholdet mellem den aldrende far og sønnen, som må forsøge at håndtere situationen. Her er det igen Mathesons evne som formilder af menneskelig natur, der skinner igennem og hæver novellen over mangt en finurlig historie fra samme periode.

Paperback, Bantam Books 1969

Vi har i dag en tendens til primært at huske Richard Matheson som forfatteren bag I Am Legnd, der altid roses som centralt storværk for enhver, der interesserer sig for skrækfiktion. Men der er meget mere at komme efter hos Matheson, hvis noveller er rundet af en sjælden stemningsmæssig alsidighed og hjertevarm, indsigt i mellemmenneskelige relationer. Matheson gør os ikke klogere på fremtidens teknologi eller politiske idéer, han bruger i stedet sin genrefiktion som arena for mødet mellem mennesker og følelser. Han adresserer med andre ord meget konkret erfaringer og oplevelser, som vi kan relatere til og genfinde os selv i. Det gør ham i min verden til en ekstremt sympatisk forfatterskikkelse, hvis litterære produktion inviterer til at blive læst og studeret ganske nøje. Det er derfor en skam, at nøjes med I Am Legend, fordi spændvidden i Mathesons univers er stor og meget mere end dette ene (mester)værk.

Novellerne:

“Being” (1954)

“Pattern for Survival” (1955)

“Steel” (1956)

“The Test” (1954)

“Clothes Make the Man” (1951)

“Blood Son” (1951)

“Trespass” (1953)

“When Day Is Dun” (1954)

“The Curious Child” (1954)

“The Funeral” (1955)

“The Last Day” (1953)

“Little Girl Lost” (1953)

“The Doll That Does Everything” (1954)

Paperback, Berkley Books 1979

 

 

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Novellesamling

Den moderne, mekaniske fremtid er lys

Modern Mechanics and Inventions, november 1928

Der ligger en ukuelig optimisme, teknologi-entusiasme og en tro på det amerikanske samfund bag en stor del af den SF, som pulpmagasinerne udgav i USA i løbet af 1930’erne. Mere dystre strøg kom naturligvis også til udtryk, men grundlæggende er der på dette tidspunkt tale om en genre beruset af gåpåmod, pionerånd og tro på en bedre verden.

Modern Mechanix and Inventions, september 1937

Det er måske heller ikke så sært, at SF-magasinerne langsomt begyndte at få mere og mere vind i sejlene i løbet af Depressionen i USA, hvor genren bød sig til som et trøstende løfte om bedre tider, og en form for ”saglig” eskapisme – i hvert fald overfladisk mere saglig end fantasy-fortællinger og historier fra cowboyernes evige prærie-jagtmarker.

Modern Mechanix and Inventions, september 1933

At drage paralleller mellem denne tidlige SF og den samme form for sekulariserede, industribetingende paradisforestilling, som også gennemsyrer Marx’ tanker om en kommunistisk utopi er bestemt ikke urimelig, selvom de fleste fuldblodsamerikanere i 30’erne formentlig ville have forsvoret, at der skulle eksisterer et sådant bånd.

Modern Mechanix and Inventions, september 1932

Et af de sjove magasiner i den sammenhæng er Modern Mechanix and Inventions, der udkom i tiden mellem november 1928 og maj ’38. Bladet fokuserede på ”utroligt-men-sandt”-artikler, der berettede om nye eller snarlige teknologiske landvindinger, teknologiske bedrifter, beskrivelser af nyttige genstande samt ikke mindst gode råd og idéer til den selvbyggende mand, der kunne rode med mekanik og radioteknologi i sin garage.

Modern Mechanix and Inventions, oktober 1935

Bladet lægger sig dermed i en gråzone mellem SF og et mere ordinært teknologimagasin, men netop dette krydsfelt er spændende, fordi det netop viser, at bladet var andet og mere end bare et gørdetselv-magasin. Bladet opfyldte et behov, med dets løfter om fremtidens muligheder. Præcis det element forsvandt i ’38, da bladet gik ind og genopstod som Mechanix Illustrated, hvor det blev et næsten helt jordnært magasin, som absolut ikke har nogen interesse for de ting Fra Sortsand handler om.

Modern Mechanix and Inventions, november 1936

Man må imidlertid heller ikke glemme de ret fantastiske forsider, som Modern Mechanix and Inventions fik fremstillet i løbet af sine ti års levetid. Her skal I bare se et lille udpluk. Læg også mærke til de små tekster om bladets indhold. Det er skam store sager, der bliver fremlagt her.

Modern Mechanix and Inventions, november 1935

Modern Mechanix and Inventions, marts 1937

Modern Mechanix and Inventions, marts 1935

Modern Mechanics and Inventions, marts 1932

Modern Mechanix and Inventions, maj 1938

Modern Mechanix and Inventions, maj 1934

Modern Mechanix and Inventions, juni 1936

Modern Mechanix and Inventions, juni 1935

Modern Mechanix and Inventions, juni 1934

Modern Mechanix and Inventions, juni 1933

Modern Mechanix and Inventions, juni 1932

Modern Mechanix and Inventions, juli 1937

Modern Mechanix and Inventions, juli 1936

Modern Mechanix and Inventions, juli 1931

Modern Mechanix and Inventions, januar 1937

Modern Mechanix and Inventions, januar 1936

Modern Mechanix and Inventions, januar 1935

Modern Mechanics and Inventions, januar 1932

Modern Mechanics and Inventions, januar 1929

Modern Mechanix and Inventions, december 1933

Modern Mechanix and Inventions, december 1932

Modern Mechanix and Inventions, august 1936

Modern Mechanix and Inventions, april 1934

Modern Mechanics and Inventions, april 1931

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Et andet København?

Paperback, McFadden-Bartell 1969

City of old-world charm and new-world kicks, where sex and sin offer unheard-of delights – Danish style

Pornografien blev frigivet herhjemme i 1969, og det amerikanske forlag McFadden-Bartell greb hurtigt den nyhed. De bestilte fluks en erotisk pulproman, som kunne udspille sig i de frigjorte danskeres land, og naturligvis måtte handlingen henlægges til hovedstaden København.

Forfatteren Phil Lewis har tydeligvis aldrig besøgt byen, men han har læst en form for guidebog til hovedstaden, hvorfor han selvfølgelig kan nævne de vigtigste turistmål – præcis som forsiden til Copenhagen After Dark har Tivoli i baggrunden.

McFadden-Bartell udsendte en hel stribe af den type bøger i slutningen af 60’erne, der var tænkt som en mulighed for den læsende til at tage på erotiske rejser fra sofaen, og opleve en verden langt mere spændende end den hjemlige trummerum. Her får I lige et par andre eksempler. Hver by har i øvrigt sit særlige fokus – Taipei er prostitutionens hovedstad, i Paris ligger fokus på selve bordellernes forskellighed og London er åbenbart hjemsted for strippere af begge køn. Jo-jo, verden har skam meget at tilbyde!

Paperback, McFadden-Bartell 1969

Paperback, McFadden-Bartell 1966

Paperback, McFadden-Bartell 1966

 

5 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret, Roman

Østens dødbringende mystik

Weird Tales, april-maj 1931

Så skal vi på langfart med pulpen. Vi skal til Fjernøsten, der i den kulørte litteraturs regi repræsenterer lige dele eksotiske eventyr og dødbringende farer. Den udtalte herrefolksmentalitet i 1800-tallets sidste del, blandet med de paranoide feberfantasier om ”Den gule Fare”, var lige stærke komponenter i pulplitteraturens brug af Østen, men der gemmer sig også en oprigtig fascination af de fjerne destinationer bag de racistiske parader.

Detective Fiction Weekly, maj 1931

Fjernøsten i pulpen er i høj grad et miljø, der bygger på idéen om ”den anden civilisation”. Det vil sige en civilisation med ældgamle skikke og kulturer, der var så fremmedartet, at den hvide pulplæser konstant måtte spørge sig, om de eventyr, heltene oplevede, nu også kunne have deres rigtighed eller om det hele bare var digt.

The Spider, december 1934

Nok så vigtigt var det imidlertid også, at de asiatiske kulturer kunne bruges som modbilleder på den vestlige kultur. Det vil sige negative spejlinger af os selv, som frembar alt det nederdrægtige og beregnende, som vi kun sjældent bryder os om. Det er da også bemærkelsesværdigt, hvordan der går en lige linje fra de ubehagelige jødekarikaturer, der har udviklet sig siden middelalderen, til de karaktertræk, der tillægges de onde asiater, som skruppelløst trækker i trådene og udnytter den troskyldige vesterlænding.

Hardcover, Doubleday 1934

Set med nutidige øjne er pulpens håndtering af Asien afgjort et betændt farvand, men det er samtidig slående, hvor utrolig populær Fjernøsten og referencer til Østen var. Der var naturligvis indtil flere magasiner, der specialiserede sig specifikt i dette miljø, og man kan følge ”Østens mystik”-temaet fra pulpens guldalder i 1920’erne og 30’erne og helt op til 70’ernes hårdkogte manderomaner, hvor Koreakrigen fulgt af Vietnamkrigen havde gjort sit til at genoplive det ambivalente sværmeri for Asien.

Strange Stories, december 1940

Den popularitet er ikke bare udtryk for læsere, der var optaget af at få deres stereotype opfattelser af fremmede kulturer bekræftet. Nej, populariteten vidner også om en udtalt nysgerrighed blandt læserne, som slugte beretninger om det fremmede og eksotiske råt. Onde asiater, som Sax Rohmers Fu-Manchu var naturligvis frygtindgydende skikkelser, der truede de vesterlændingene og ødelagde samfundet, men omvendt kom der også mange historier, som var fyldt med betagende skønhed og kærlighed til det anderledes. Tænk bare på novellerne fra forfattere som Clark Ashton Smith og E. Hoffmann Price.

Man to Man Magazine, december 1965

Vi kan meget let fordømme pulpen for dens åbenlyse reduktionisme af fremmede kulturer. Jeg må dog samtidig sige, at genrefiktionens læsere i en stor del af 1900-tallet var nysgerrige på det fremmede i en grad, som gør os til skamme i dag, hvor vi åbenbart har det bedst med at læse krimier, der udspiller sig i vores egen baghave.

Strange Stories, august 1939

Måske er det Internettets skyld? Måske har Nettet gjort verden så stor, at vi ikke har brug for det fjerne i vores fiktion længere. Måske er det langdistanceturismens skyld? Måske er verden blevet så lille og banal, at den ikke længere byder sig til som troværdig legeplads for det eventyrlige. Måske er det alt sammen den naturlige konsekvens af Max Webers såkaldte ” Entzauberung der Welt”. Det tror jeg faktisk.

Man’s Action, august 1968

Uanset hvad det skyldes, er der jo ikke meget at gøre ved det, men den moderne provinsialisme er nu ærgerlig, for langfart i genrefiktionens fartøj er sjældent kedeligt.

Short Stories, april 1931

Men Today, maj 1968

Real Police Story Magazine 1937

Men Today, november 1967

Paperback, Pyramid 1961

Oriental Stories, sommer 1932

Paperback, Popular Giant 1952

Paperback, Avon Books 1950

Paperback, Pinnacle Books 1974

Paperback, Badger Books 1966

Paperback, Pan Books 1960

Paperback, Belmont Tower 1983

Paperback, New American Library 1956

Paperback, Berkley Publishing 1958

Paperback, MB 1974

Paperback, Consul Books 1963

Paperback, MB 1971

Paperback, Dell 1956

Paperback, MB 1956

Paperback, Fawcett Publications 1968

Paperback, MB 1955

Paperback, Gold Medal Books 1955

Paperback, Horwitz Publications 1966

Paperback, Gold Medal Books 1960

2 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret

Vrooom! Vroom! Tilbage fra sommerferien med et forkromet indlæg

Paperback, Onyx Books 1988

Personbilen har måske været et af de mest brugte symboler på velstand, personlig frihed og moderne kultur i en vestlig sammenhæng. Futuristerne elskede bilen, og den blev et afgørende element i 50’ernes amerikanske ungdomskultur. Velstanden i USA efter Anden Verdenskrig gjorde det pludselig muligt, at helt almindelige familier fik biler, og der var endda mange unge, som fik en bil selv. Bilen blev i 50’erne et symbol på et samfund i fremdrift, og naturligvis måtte dette også slå igennem i genrelitteraturen.

Paperback, Warner Books 1973

50’erne og 60’erne bugner med pulplitteratur om unge og biler. Naturligvis handler de ikke som sådan om biler, men nærmere det, som de unge laver i og med deres biler. Det ved vi jo godt, hvad er – nemlig forbudte, umoralske udskejelser af forskellig beskaffenhed.

Argosy, februar 1938

J. G. Ballard greb dette mesterligt i Crash (1973), og bilmotivet har fulgt genrelitteraturen lige siden 50’erne. Den altid nostalgiske Stephen King gav os den absurde roman Christine i 1983, og mange andre udgivelser er fulgt i hælene på ham. Som Ballard havde King imidlertid blik for bilens potentiale i skrækfiktionen, hvilket ikke er uvæsentligt.

Paperback, Vintage Books 1985

Bilen har formentlig fortsat, som kulturelt symbol, bevaret meget af den ikonografiske potens, som den opnåede i 50’erne, men alligevel er det ikke helt det samme længere. Noget har forandret sig, hvilket sikkert skyldes, at vi måske nok intuitivt anerkender symbolikkens validitet, men bilens status har samtidig ændret sig så fundamentalt, at der nok først og fremmest er tale om en form for symbolsk fossil, der ligger indlejret i vores kultur.

Ebog, Amazon 2011

Faktisk vil jeg mene, at bilens oprindelige kulturelle symbolværdi er blevet annekteret af den mobile teknologi som tablets og telefoner. Her bevæger jeg mig imidlertid ind på et felt, som jeg ikke aner noget som helst om, og jeg må hellere stoppe her. I stedet kan du læne dig tilbage i førersædet og tage en tur gennem disse dynamiske forsider.

Paperback, Putnam 1977

Paperback, Popular Library 1954

Paperback, Pinnacle Books 1980

Paperback, Nightstand Books 1965

Paperback, Monarch Books 1963

Paperback, Medallion Press 2011

Paperback, Lancer Books 1968

Paperback, Hodder 1995

Paperback, Gollancz 2013

Paperback, Gold Medal Books 1956

Paperback, Ember Books 1963

Paperback, Digit Books 1959

Paperback, Dell 1963

Paperback, Dell 1961

Paperback, Belmont Tower 1980

Paperback, Belmont 1952

Paperback, Bantam 1963

Paperback, Bantam 1956

Paperback, Bantam 1951

Paperback, Ballantine Books 1959

Paperback, Ace Books 1960

Paperback, Eraserhead Press 2012

Modern Boy, september 1936

Hardcover, W. H. Allen 1987

Hardcover, Viking 1983

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Kulørte scener fra det franske natteliv?

French Night Life Stories, februar 1936

Nu skal vi se nærmere på endnu et lille kapitel i genrefiktionens enorme fortælling. Her er det et eksempel mere på erotisk pulp; denne gang French Night Life Stories, der udkom i USA i første halvdel af 1930’erne. Magasinets pikante fortællinger kan naturligvis dårligt sammenlignes med deres moderne sidestykker i tydelighed, men det var trods alt et blad, som dette, der kunne få den gode H. P. Lovecraft til både at rødme og koge over i forargelse, når han skulle ned i kiosken for at købe sine pulpmagasiner med fantastik.

French Night Life Stories, september 1934

Jeg har ikke så meget at tilføje i denne omgang. Man kan bemærke forsidernes brug af gennemsigtigt stof. Det kunne måske umiddelbart tænkes at være en form for dristig, udfordrende leg med beskueren, men det er rent faktisk et kneb, som skulle holde censurmyndighederne borte. Ved at vise tildækkede, og ikke blottede, bryster var billedet principielt acceptabelt. Her har vi altså at gøre med et klassisk tilfælde af lovens ord overholdt, ikke dens hensigt. Den gik ikke længere i 1940’erne, hvor myndighederne blev langt skrappere og til sidst forbød alt der bare lugtede af sex og makabert gru.

French Night Life Stories, oktober 1933

Man kan naturligvis også hæfte sig ved selve navnet på bladet, der stammer fra et tidspunkt, hvor man ganske ubekymret kunne benytte sig af påståede, nationale stereotyper. Selvfølgelig var Frankrig og især Paris langt mere pikant end noget andet sted i den civiliserede verden. Selvom vi stadig sprogligt har bevaret reminiscenser af dette, slipper man dårligt afsted med den slags nu om dage. I dette tilfælde, altså med magasinet her, skal titlen imidlertid ikke forstås som specifik henvisning til Frankrig, men i en bredere sammenhæng som en hentydning til ”franske eventyr” som betegnelse for erotiske eskapader i almindelighed.

Det var alt for nu.

På genhør

Martin

French Night Life Stories, oktober 1932

French Night Life Stories, marts 1937

French Night Life Stories, juni 1936

French Night Life Stories, juli 1936

French Night Life Stories, januar 1937

 

French Night Life Stories, januar 1936

French Night Life Stories, januar 1934

French Night Life Stories, februar 1937

French Night Life Stories, december 1937

 

 

French Night Life Stories, december 1935

French Night Life Stories, december 1933

French Night Life Stories, april 1936

 

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Bersærk på bloggen: Vikinger og pulp

The Skipper, januar 1937

I 1997 udgav den engelske arkæolog David M. Wilson en rigtig fin bog med titlen Vikings and Gods in European Art. Et lille skrift, der ser på brugen af vikingen i kunsten. Det er der kommet noget ganske underholdende ud af. Jeg skal da ikke her gentage, hvad Wilson skriver om navnlig romantikkens brug af vikinger i genremaleriet.

Adventure, januar 1918

Det, jeg imidlertid gerne vil sige et par ord om, er, hvor utroligt det er, at 1800-tallets forestilling om den store, stærke viking med horn i hjelmen, og alt hvad der ellers hører til, har vist sig at være en ikonisk størrelse, som næsten ikke er til at udrydde. I sammenhæng med Fra Sortsand betyder det, at pulplitteraturen uden videre adopterede 1800-tallets viking med hud og hår og slap ham løs i både fiktion og forsider.

Physical Culture, juni 1917

Vikingen træder dermed mere eller mindre uforandret ind i pulplitteraturen og bliver ved med at optræde på samme vis gennem resten af 190-talets genrefiktion og endda videre ind i 00’erne. Det sker ikke så ofte, at troper forbliver så stabile over tid, men sådan er det med vikingen.

Adventure, november 1919

Det skyldes givetvis, at selve grundtanken om figuren er forankret i en historisk virkelighed, og selvom vikingen som sådan i genrelitteraturen hovedsagelig er en eventyrlig, fantasy-størrelse, bliver idéen om vikingen ved med at referere tilbage til det historiske udgangspunkt.

Paperback, Zebra Books 1980

Både tegnere og forfattere har dermed, formentlig, været optaget af et spørgsmål om autenticitet eller loyalitet over for denne historiske kerne, hvorfor de ikke har eksperimenteret ret meget. Samtidig har der næppe været meget attraktivt i at ændre tropen, fordi den er så genkendelig og stærk, som den er. Man behøver således bare at vise et skægget ansigt med horn, og straks ved alle, hvad historien vil indeholde af røverisk adfærd og vold.

Nuvel, spring ombord på langskibet. Her tager vi på togt.

Analog, oktober 1969

Paperback, Warner Books 1976

Argosy, februar 1930

Paperback, Sphere Books 1976

Argosy, juli 1940

Paperback, New English Library 1979

Blue Book, april 1941

Paperback, Gryphonwood Press 2016

Blue Book, august 1935

Paperback, Fawcett Publications 1967

Fantastic Adventures, august 1942

Paperback, Dell 1951

Fantastic Adventures, juni 1951

Paperback, Bantam Books 1966

Fate, april 1953

Paperback, Bantam Books 1956

Five-Novels, maj 1934

Paperback, Award Books 1967

G-8, august 1933

Paperback, Avon 2011

Hardcover, Altus Press 2016

Paperback, Avon 1991

Hardcover, Owlswick 1985

Paperback, Ace 1979

Paperback, Ace 1963

2 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret