Tag Archives: Zebra Books

Ruby Jean Jensen – de onde børns mor

Paperback, Warner Books 1974. Ruby Jeans debut i romanform

Der er noget fascinerende ved Zebra Books’ forsider fra 1980’erne. De er grafisk pågående på en helt særlig måde og formår på mange måder at forny den gamle pulp-ikonografi ved at snævre billedet motivisk ind til det absolut centrale.

Paperback, Manor Books 1978

Manden bag de fleste af Zebras skrækforsider var Richard Newton, der på godt og ondt kom til at give ansigt til noget af det værste bras, som den nyere skrækfiktionen har produceret. Faktisk kan man med rette sige, at det bedste ved de fleste af Zebras bøger er Newtons overgjorte billeder.

Ruby Jean Jensen (1. marts 1927 – 16. november 2010)

Nå, det er ikke Zebra som sådan, der er i fokus her, for jeg har faktisk skrevet om Zebra allerede i et ældre indlæg.  

Paperback, Leisure Books 1982

Det egentlige omdrejningspunkt i dette indlæg er nemlig Ruby Jean Jensen, der har skrevet helt og aldeles jammerlig skrækfiktion, men som alligevel formåede at sælge så godt, at hun udsendte en til to bøger om året hos Zebra i løbet af 80’erne.

Paperback, Manor Books 1978

Jensen er en skæv størrelse, fordi hun i en relativt sen alder debuterede som romanforfatter. Hun var 47 år gammel, da hendes første roman udkom. Bogen var en klassisk gotisk romance; et genreudtryk der på det tidspunkt havde mistet sit store publikum og hurtigt var ved at ryge i mølposen. Ruby Jean læste imidlertid sin samtid korrekt. Den store skrækbølge i litteraturen var for alvor ved at vinde momentum, og hun gentænkte derfor sin ”gotiske romance”-stil til en dyster hybrid form, der satsede mere på spænding og mindre på romance.

Paperback, Tor 1982

Ruby Jean bibeholdt samtidig romancens patos og fik derved skabt sin egen stærkt sentimentale form for skrækfiktion, der ganske vist beskriver onde og ubehagelige handlinger og situationer (som det meste gys), men som egentlig handler om store følelser af kærlighed, sorg og lykke. Ledestjernen i den transformationsproces var uden tvivl V. C. Andrews, der havde vist vejen for en ny, mere rå form for gotisk romance og opnået en ufattelig stor kommerciel succes på den måde.

Paperback, Tor 1983

Hos Andrews var barnet en væsentlig figur, og de romaner, Ruby Jean Jensen udsendte i løbet af 80’erne, blev da også en kavalkade af bøger om børn i livsfare – typisk trues de af noget overnaturligt, men i sidste ende ligger der altid ond, menneskelig agens bag miseren. Egentlig onde børn optræder også i Ruby Jeans fiktion, men de er et fåtal og altid et produkt af ydre omstændigheder.

Paperback, Zebra Books 1983. Ruby Jeans Zebra-debut, som satte tonen for hendes øvrige romaner

Skal man indpasse hendes romaner mere generelt, kan man sige, at hendes bøger er den litterære ækvivalent til hele ”grædende børn”-genren fra billedkunsten. Den billedgenre var vældig populær, det samme var Ruby Jean Jensens bøger, men de vil næppe finde mange læsere i dag. Richard Newton og hans forsider har derimod stadig et entusiastisk publikum.

     

Paperback, Zebra Books 1985

Paperback, Zebra Books 1985

Paperback, Zebra Books 1986

Paperback, Zebra Books 1987

Paperback, Zebra Books 1987

Paperback, Zebra Books 1988

Paperback, Zebra Books 1988

Paperback, Zebra Books 1988. vi genkender forsiden fra Andrews’ Flowers in the Attic her

Paperback, Zebra Books 1989

Paperback, Zebra Books 1989

Paperback, Zebra Books 1990

Paperback, Zebra Books 1990

Paperback, Zebra Books 1990

Paperback, Zebra Books 1991

Paperback, Zebra Books 1991

Paperback, Zebra Books 1992

Paperback, Zebra Books 1993

Paperback, Zebra Books 1994

Paperback, Zebra Books 1995. Ruby Jeans sidste roman for Zebra og hendes sidste skrækroman

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Roman

Når 80’erne var bedst: Zebra-forsider 1980-89

Paperback, Zebra 1980

Paperback, Zebra 1980

Zebra Books udviklede en helt særlig stil for deres genreudgivelser i løbet af 80’erne. En pågående form, der, navnlig hvad deres horror-bøger angår, ikke havde ret meget med indholdet at gøre. Forsiderne er absurde, larmende og spiller i den grad på chok-værdien. Omslaget skulle provokere på hylderne hos boghandleren, på banegården, i kiosken og lufthavnen, hvor de kæmpede om bogkøbernes opmærksomhed i en tid, hvor gys, gru og det overnaturlige boomede.

 

Paperback, Zebra 1980

Paperback, Zebra 1980

Zebra havde ikke ret mange kendte forfatternavne på deres udgivelsesliste, hvilket naturligvis var en udfordring, når forlaget gerne ville have en bid af den lukrative horror-forretning. I stedet for at lade forfatternavnet være forsidens vigtigste blikfang, som det blev almindeligt med eksempelvis Stephen King og de andre genrebestsellere, brugte Zebra derfor selve forsidebilledet til at gøre opmærksom på bogen – præcis som i pulpens guldalder.

 

Paperback, Zebra 1980

Paperback, Zebra 1980

Zebra var dermed langt mere pågående og voldsom i sit udtryk, hvilket utvivlsomt afskrækkede meget af King–segmentet, men omvendt kunne forlaget leve højt på sleazehounds og det altid splat-hungerende teenage-publikum.

 

Paperback, Zebra 1981

Paperback, Zebra 1981

Hos Zebra leverede de gamle pulpstrategier med andre ord i bedste velgående op gennem 80’erne, og takket være et stærkt marked spyttede forlaget ganske mange bøger ud. Det kan samlerne glæde sig over i dag. Her finder du nemlig en perlerække af groteske kranier med gloøjne, skrækindjagende børn og alt mulig andet, som går lige i hjertet på horrorentusiaster som mig med tvivlsom smag. Det er ikke dybe overvejelser, der kendetegner billederne. De skal ene og alene være blikfang, men det gør de også forbløffende godt.

 

Paperback, Zebra 1981

Paperback, Zebra 1981

For mig er Zebras forsider en del af det, der definerer, hvad horror var i 80’erne. Det på en gang glittede udtryk blandet med det makabre og overgjorte har en særlig tone, som hverken før eller senere har fundet helt samme form. For mig at se gik tingene i hvert fald op i en højere enhed hos Zebra i dette tiår. Og jeg må blankt erkende, at jeg har svært ved at lade en Zebra-bog stå, når jeg finder et eksemplar til salg, men sådan har vi jo alle vores små samler-særheder.

 

Paperback, Zebra 1981

Paperback, Zebra 1981

Paperback, Zebra 1982

Paperback, Zebra 1982

Paperback, Zebra 1982

Paperback, Zebra 1982

Paperback, Zebra 1982

Paperback, Zebra 1982

Paperback, Zebra 1983

Paperback, Zebra 1983

Paperback, Zebra 1983

Paperback, Zebra 1983

Paperback, Zebra 1983

Paperback, Zebra 1983

Paperback, Zebra 1984

Paperback, Zebra 1984

Paperback, Zebra 1984

Paperback, Zebra 1984

Paperback, Zebra 1984

Paperback, Zebra 1984

Paperback, Zebra 1985

Paperback, Zebra 1985

Paperback, Zebra 1985

Paperback, Zebra 1985

Paperback, Zebra 1985

Paperback, Zebra 1985

Paperback, Zebra 1986

Paperback, Zebra 1986

Paperback, Zebra 1986

Paperback, Zebra 1986

Paperback, Zebra 1986

Paperback, Zebra 1986

Paperback, Zebra 1987

Paperback, Zebra 1987

Paperback, Zebra 1987

Paperback, Zebra 1987

Paperback, Zebra 1987

Paperback, Zebra 1987

Paperback, Zebra 1988

Paperback, Zebra 1988

Paperback, Zebra 1988

Paperback, Zebra 1988

Paperback, Zebra 1988

Paperback, Zebra 1988

Paperback, Zebra 1989

Paperback, Zebra 1989

Paperback, Zebra 1989

Paperback, Zebra 1989

Paperback, Zebra 1989

Paperback, Zebra 1989

2 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret

Matthew J. Costello, Sleep Tight (1987): Et symptomatisk sølle gys

Paperback, Zebra Books 1987. Kunstneren bag forsiden er desværre ikke oplyst

Paperback, Zebra Books 1987. Kunstneren bag forsiden er desværre ikke oplyst

Matthew J. Costello er en af de gyserforfattere, der har svømmet trygt umiddelbart under bestsellerlaget siden 80’ernes slutning og har udsendt en stribe horrorromaner, der stilistisk er forbløffende ensartede. Costello debuterede med Sleep Tight i ´87, og bogen rummer, for mig at se, mere eller mindre alt, hvad man behøver at vide om Costellos forfatterskab. Den bærer hans umiskendelige fingeraftryk, hvilket absolut ikke bør regnes som et kvalitetstegn.

Sleep Tight tager os til staten New York, hvor en række personer forsvinder under mystiske omstændigheder i den lille by Harley. Som læsere ved vi, at der står en tilsløret mand bag deres forsvinden, men myndighederne står på bar bund i sagen, og der må tilkaldes hjælp ude fra. Af mere eller mindre uafklarede grunde tilfalder det imidlertid byens unge borgmester Jack Reilly at hjælpe til med opklaringsarbejdet. Den unge borgmester må således bistå den hærdede betjent Merrit i efterforskningen.

Paperback, Zebra Books 1987

Paperback, Zebra Books 1987

Mens undersøgelserne står på forsvinder, der flere folk i byen, og det står gradvist klart, at hvis der ikke kommer en afklaring på sagen snart, vil der udbryde tumult. Selvbestaltede vagtværn og misforstået selvhjælp begynder at tage form alt imens politiet må sande, at de ikke aner, hvem gerningsmanden er – endsige hvorfor han agerer, som han gør. Mest foruroligende er det imidlertid, at man faktisk ikke ved, om de forsvundne – der udgør både børn og vokse – er levende eller døde. Er der tale om kidnapning eller mord? Byen skælver og holder vejret af frygt.

Imens den navnløse gerningsmand huserer, får Costello fyldt kapitel på kapitel med det sædvanlige småbysfnidder – intriger, affærer og hverdagsproblemer. Det faste omdrejningspunkt er Jack Reilly, hvis familie på det nærmeste synes at være en form for sindbillede på byen som helhed. Jack har travlt med arbejdet, konen Julie drømmer om et liv som kunstner i New York og har en affære med hendes gallerist, deres teenagedatter lever sit eget liv med veninderne, mens den yngste, en lille dreng, ikke rigtigt får nogen stemme til trods for, at han ligger syg med feber og i sine drømme har syner med gerningsmanden.

Matthew J. Costello (født 1948)

Matthew J. Costello (født 1948)

En række handlingstråde foldes gradvist ud, og flere peger i retning af sagens opklaring, der til trods for, at Costello forsøger at bringe det hele i et stort crecendo, fremstår en smule skævt. Det skyldes muligvis, at gerningsmanden gradvist transformeres fra ansigtsløs kidnapper af seriemorder-typen til noget overnaturligt. De fleste vil sikkert kalde det et famlende greb om historien, andre end kreativ leg med genrerne. I sidste ende bekender romanen dog kulør og træder ind i den såkaldte Cthulhu mythos (“Iä! Shub-Niggurath!”). Den nærmere sammenhæng skal jeg ikke komme ind på her, men Costello runder præcis nok mythos-klichéer til, at den rutinerede læser forstår signalerne og historiens kosmiske implikationer.

Costellos tilgang til fortællingen er filmisk og afgjort skrevet i en form, der læner sig op ad filmmediets handlingsstruktur. Spændingsopbygningen hviler på spring mellem karaktererne i bedste cliffhanger-stil, og de mange ”krydsklipninger” skaber en særlig filmisk dynamik, der får romanen til at fremstå som et screenplay. Sådan er alle Costellos romaner opbygget, og selvom teksten er letlæst og flydende, fungerer det absolut ikke for mig. Det er fint, at trække inspiration ud af andre medier, men litteratur der mimer film – i hvert fald i den form som Costello gør det – er en pauver læseoplevelse. Hans sprog er fadt, slapt og holdt i konstaterende vendinger, der kun formidler handling. Stemningen udebliver, og det samme gør de æstetiske komponenter. Costello formidler med andre ord kun en historie til os, uden særlig stemme eller virkning. Den sproglige indpakning, som vel egentlig burde være forfatterens hovedærinde, står overset og forsømt tilbage.

Paperback, Diamond Books 1991

Paperback, Diamond Books 1991

Sleep Tight er symptomatisk for hovedparten af al bestseller-gys, og til trods for, at den er skrevet i ’87 og fyldt til bristepunktet med tidstypiske referencer, kunne romanen som sådan være udsendt i sidste måned. På typisk vis er det forholdet mellem romanens hovedpersoner, der optager Costello, mens selve gyset skubbes til side som belejlig rekvisit i dramaet. Og Sleep Tight har sørme patetisk, småborgerlig hverdagsdrama til overflod.

Det mellemmenneskelige fokus kan være fint, hvis den tackles en smule visionært og ambitiøst. Det er bare ikke tilfældet her. Hos Costello ender skildringen af forholdet mellem barn og voksen, mand og kone, ung og gammel hurtigt som pinagtigt fladpandede dialoger og hjemmestrikkede psykologiseringer. Og er det ikke oftest sådan i gyser-bestsellernes univers? Det er i hvert fald min oplevelse.

Paperback, Diamond Books 1990

Paperback, Diamond Books 1990

Det værste er imidlertid det evindelige forsøg på at skabe identifikationspunkter i teksten for læseren. King og Koontz har excelleret i dette og efterfølgende har en ufattelig stor mængde horrorforfattere skamredet grebet til døde. Ved at fæstne handlingen tydeligt i et hverdagsmiljø, hvor det oplyses, hvilket mærke hovedpersonernes cornflakes er, hvilken specifik bil de kører i, hvilket flaske vin de drikker osv. forstår læseren naturligvis den verden, der gengives. Men i mit perspektiv bliver det til en langsom kvælning af tekstens potentiale og stemningsopbygning. Costello dræber ganske enkelt sin egen roman og genre i skildringen af den hverdag, som åbenbart er et kritisk element for bogens succes som bestseller. Suk.

Sleep Tight er på ingen måde en god roman, og selv for hærdede Cthulhu mythos-samlere må den stå som et perifært bekendtskab, der ikke behøves købt hjem til samlingen. Ét lyspunkt er der imidlertid ved bogen, og det er forsiden. Romanen er udsendt af Zebra og er ganske typisk for forlagets udgivelser i 80’ernes sidste del. Faktisk er den et helt klassisk billede på forlagets lettere absurde og sjældent synderligt relevante forsidebilleder, der altid udfordrer god smag og lover langt mere, end de kan holde. Jeg har en stor svaghed for det udtryk og må nok med skam indrømme, at omslaget har været mindst en lige så stor bevæggrund til køb af bogens om selve romanens indhold. Hold øje med et snarligt indlæg her på bloggen om Zebras forsider.

 

Skriv en kommentar

Filed under Roman

Dagens forside: Et eksempel på transkønnet horror?

Paperback, Zebra Books 1984

Paperback, Zebra Books 1984

Er det ikke en herlig forside! Sådan ser 80’er-horrorforsider ud når de er bedst, hvilket vil sige på samme tid grotesk, latterlig og ganske, ganske ubehagelig. Se bare hvordan dukken ser helt rædselsslagen ud; bemærk især samspillet mellem hans apatiske, indestængte blik og dukkens vilde, stirrende øjne. Gulp.  Rockabye Baby fra ’84 fusionerer trans-kønnet horror a la Blochs Psycho med børnemishandling, hvilket må siges at være skrap kost. Det er naturligvis Zebra Books der udsendte bogen. De var eksperter i den slags og jeg har et lille indlæg om forlaget i støbeskeen.

Tak fordi du kiggede forbi.

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Roman