Grænseløse gys – tyske romanhæfter, sydeuropæiske forsider, international horror

Grusel-Krimi, nr. 205 1978 – Yihaaa!

Et af mine barndomsminder er den tilbagevendende blanding af underen og stille gysen, når jeg var i Flensborg med familien og fik lov til at støve rundt i genbrugs- og brugtbutikker på egen hånd i håb om at gøre et godt køb af en art. Her, mellem tyske tegneserier, billigbøger, pornoblade og LP’er, kunne man tit rende ind i små, slidte, sorte romanhæfter med titler som ”Grusel-Krimi” eller ”DämonenKiller”. Der var noget forlokkende ved de flotte, iøjefaldende forsider og deres altid skarpe titler – hvem falder eksempelvis ikke i svime over en titel som ”Konga, Der Menschenfrosch”?

Jeg fik imidlertid aldrig købt ret mange af hæfterne, måske fordi de faktisk virkede lidt farlige. Med tiden blev det alligevel til et par stykker, som jeg egentlig aldrig fik læst. Forsiderne fik jeg imidlertid set en hel del på. Senere, da jeg for alvor begyndte at samle Seriemagasinet og blik for det pulpede, fortrød jeg min manglende læse og samlelyst, men det er anden historie.

Vampirroman, nr. 122 1975

Det var først, da min fætter fra Kiel forærede mig nogle lydbøger på kassettebånd, i Geister-Schocker-serien tror jeg nok, at romanhæfternes verden for alvor åbnede sig. Båndene lyttede jeg til mange gange, og de var lige i øjet. De lå sammen med mine ”Die 3”-bånd – Hitchcock-serien, der på dansk hedder Alfred Hitchcock og de tre detektiver og båndene med gyserhistorier oplæst af Poul Glargaard. Det var tider.

Det bringer mig videre til min pointe med kassettebåndsanekdoten, nemlig at de tyske gyserromanhæfter var et kæmpe foretagende, der solgte rigtig, rigtig godt i mange år. Hæfterne udkom fra slutningen af 60’erne og døde først langsomt ud i 80’ernes sidste halvdel, hvor de sidste og mest populære serier – som eksempelvis DämonenKiller lukkede og slukkede. På det tidspunkt var der udkommet et svimlende antal romanhæfter, hvoraf flere af serierne løb i over 200 numre. Med den store popularitet fulgte også en sideforretning i form af salg af hæfterne som lydbøger, hvilket jo siger en del om markedets interesse. Hæfterne, og lydbøgerne, blev rent faktisk så populære, at man eksporterede og oversatte dem i andre lande, som eksempelvis Sverige. Til Danmark kom de ikke, og det er vel egentlig en skam.

Macabros, nr. 7 1974

På indholdssiden er der tale om en festlig blanding af især tyske, men også andre europæiske forfattere samt lidt navne fra USA, der skrev fortællinger under snappy-fællespseudonymer som Dan Schocker eller Bob Fischer. Navne der dels skulle give serierne en identitet og følelse af samhørighed, dels give romanerne en stemning af amerikansk kvalitet. I hovedparten af tilfældene er der tale om helt klassisk pulp uden de store armbevægelser, men der skal nok være en del guldkorn mellem de uendeligt mange hæfter, der nåede at udkomme.

Forsiderne, der er suverænt det bedste ved hæfterne, fandt tyskerne især i Italien og Spanien, hvor de var lavet til gyserromanhæfter af lignende karakter eller til horrortegneserier. Lidt originale forsider fra det amerikanske pulp-marked blev det også til, men ikke ret mange. Man fornemmer en nært slægtskab mellem forsiderne her og så de mange fantastiske forsider, som blev tegnet og malet til eksempelvis den italienske filmindustri i 70’erne og 80’erne. Går man de enkelte kunstnere igennem, vil der sikkert være en del overlap – men det skal jeg ikke gøre mig klog.

Macabros, nr. 22 1975

Her er der ikke så meget andet at sige end, at du nu kan tage Dan Schocker, Bob Fischer, Roger Damon og alle de andre ved hånden og følge dem ind i euro-pulpens fortryllende verden. For du lyst til mere, bør du absolut se denne hjemmeside.