Da den store Pan Book of Horror Stories udkom i 1959, blev det startskuddet på en særdeles succesfuld serie, der skulle vise sig at ramme plet i forhold til tidsånden. Skrækfiktionens popularitet voksede stødt og roligt op igennem 1960’erne og 70’erne, og Pans årlige antologier red med på bølgen hele vejen.
Der var naturligvis mange, der ønskede et gøre dem kunsten efter og få en bid af gyserkagen. Jeg har efterhånden skrevet om mange af dem her på bloggen. Fontanas serie var den vigtigste konkurrent til Pan-serien, men der udkom også en lang række små serier, der kun eksisterede kortvarigt, fordi de ikke fik den modtagelse, man havde håbet. Forlagene savnede da givetvis også de økonomiske muskler til for alvor at få deres serier markedsført. I sidste ende var markedet nok også mere eller mindre dækket af de to store serier, men det tog åbenbart ikke gåpåmodet fra et lille forlag som Tandem, der naturligvis skulle forsøge sig med en gyserserie.
Tandem havde formentlig i første omgang slet ikke planlagt at lave en serie. De udgav en antologi, der er fin, fordi den samler en del skrækfiktion fra 50’erne. Den antologi blev senere genudgivet med ny titel, hvilket viser, at der bestemt ikke var planer om en serie. De planer opstod imidlertid, da man hos Tandem opdagede, at der for alvor var kommet salg i horror. Den anden Tandem Book of Horror Stories udkom således i ’68 og den tredje og sidste bind i ’69. Det blev med andre ord kun til tre bind i serien, hvilket er ganske karakteristisk. Litterært havde de dog en vigtig rolle, fordi de blandt andet blev en tidlig platform for den unge Ramsey Campbells forfatterskab
Det atypiske ved Tandems serie er, at de fik nogle formidable forsider. Jeg har svært ved at vælge min favorit, men det bliver nok forsiden til seriens sidste bind, der er dejligt grotesk. Selvom det derfor ikke blev til ret meget, efterlod Tandem alligevel en lille bogserie, der er noget ud over det sædvanlige.
frasortsand.wordpress.com 