Gotisk Ikonografi III: Spøgelseshuset

Dell Ghost Stories, april 1965

Spøgelseshuset, det gamle forfaldne hus, det truende hus, det onde hus. Huse og bygninger spiller en helt særlig rolle i både skrækfiktionen og i den gotiske ikonografi. Man kan vel nærmest sige, at huset er et af de emblematiske ”monstre” i skrækfiktionen, der antager et selvstændigt, truende liv på lige fod med eksempelvis vampyren og varulven.

Paperback, Zebra Books 1994

Om det er The Overlook Hotel, Hill House eller villaen på 112 Ocean Avenue, så drejer det sig om bygninger, der er blevet til tænkende, lurende væsner. Huse, hvis genius loci toner og besjæler alt i dets indre med onde hensigter.

Hardcover, Grosset & Dunlap 1947

Idéen om et at levendegøre huse og bygninger og beskrive dem som sansende skabninger er da bestemt heller ikke noget unormalt. I den del af fænomenologien, der arbejder med arkitektur, er netop arkitekturens tilstedeværelse som skabning med en egen drivkraft og emotionel agens et tilbagevendende tema. Gernot Böhmes spændende filosofiske arbejde med stemninger ville eksempelvis ikke kunne fungere uden en grundlæggende antagelse om, at steder og huse opsamler og projicerer vores erfaringer.

Hardcover, Mythos Books 2002

Man kan således sige, at det er helt naturligt, at vi viser det der udspiller sig i et hus ind i selve oplevelsen af huset, hvorfor skrækfiktionens hjemsøgte hus er helt i tråd med disse grene af erkendelsesfilosofien. En gammel ugerning, et ubehageligt selvmord eller et voldsomt dødsfald vil indgå i vores oplevelse af stedet og blive en del af dette steds væsen. Huset, eksempelvis, optager dermed det ubehagelige og minder os konstant om dette ubehagelige. Om den erfaring kommer til udtryk som hjemsøgelse i form af selve den afdøde eller i mere abstrakt form som selve huset, der nu hjemsøger de levende, er ikke så afgørende. Det er samme grundlæggende mønster, som der er tale om.

Paperback, Vista Books 1997

Med tanke til Freud kan man sige, at ganske lidt burde være nok til at gøre et hus ubehageligt eller uhyggeligt. En forskydning, som eksempelvis et dødsfald, kan være nok til at tone et rum på en ny måde, så det aldrig opleves på samme måde af de involverede igen. Men nu ved vi jo godt, at det subtile ikke altid er skrækfiktionens stærke side, og derfor har spøgelseshusets ikonografi eller fysiske fremtoning da også udviklet sig til et festligt orgie af mere eller mindre faldefærdige, diabolske rønner, der som oftest er mere tegneserieagtige end uhyggelige i deres manierede formsprog. Det ændrer imidlertid ikke ved det fantastisk underholdende i at gå på opdagelse i disse huse. Så må jeg hellere også bekende, at det hjemsøgte hus er et af mine personlige yndlingsmotiver i skrækfiktionen. Sådan har vi jo alle vores svagheder.

Hardcover, Prima Lifestyles 1995

Paperback, Vista 1996

Hardcover, Tiger Books 1994

Paperback, Tor 1988

Hardcover, Viking Press 1989

Paperback, St Martin’s Press 1988

Paperback, Jove Books 1991 

Paperback, Putnam 1987

Paperback, Running Press 2008

Paperback, Putnam 1978

Paperback, Avon 1981

Paperback, Piccolo Books 1971

Paperback, Ballantine Books 1979

Paperback, Penguin Books 2009

Paperback, Bantam 1972

Paperback, Open Road Media Mystery & Thriller 2014

Paperback, Bantam 1979

Paperback, Paperback Library 1970

Paperback, Berkley Books 1957

Paperback, Paperback Library 1966

Paperback, Berkley Books 1982

Paperback, Pan Macmillan 2012

Paperback, Damnation Books 2012

Paperback, New English Library 1991

Paperback, Dark Continents 2011

Paperback, Leisure Books 1981

Paperback, Dell 1960

Paperback, Gold Medal Books 1965

Paperback, DelRey 1979

Paperback, Futura 1984

Paperback, Fawcett 1977

Paperback, Futura 1981

Paperback, Feature 1991

5 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret

5 responses to “Gotisk Ikonografi III: Spøgelseshuset

  1. Johnsen

    Fede forsider Martin! The 7th Guest findes forresten også som computerspil og udkom tilbage i 1993. Uhyggelige sager på det tidspunkt.

    • Martin

      Sjovt. Det var jeg ikke klar over, men der er jo meget på den front, som jeg ikke ved! Matthew Costello, den ene af forfatterne bag romanen, var specialiseret i at omskrive manuskripter og forlæg til romanform. Han skrev eksempelvis de litterære mesterværker baseret på manus til Child’s Play-filmen samt et computerspil som Doom. Det er derfor ikke helt overraskende, at The 7th Guest også er baseret på et spil. Tak for dit supplement.

  2. Henning

    Hej Johnsen – det tænkte jeg nemlig også på; og fortsættelsen hedder The 11th hour.
    Og hej Martin.
    Det er en fantastisk spændende tematik, du har fat i hér; og hvorfor har du ikke fat i The House On The Borderland, The Castle Of Otranto eller The Fall Of The House Of Usher?
    Anyways, er jeg ret overbevist om at Carl Jung et sted fortæller om en drøm, han havde haft, hvor et hus udgjorde menneskehedens historie, såvel som individets kompleksitet. Således var kældrene (der var flere under hinanden), både et nærmest arkæologisk dyk ned i fortiden, samtidig med at det repræsenterede dybere lag af personligheden. Og ligeledes var de “højere” etager repræsentanter for en senere historie, samt individets modning. Og måske man kan drage en parallel til Dreams In The Witchhouse? Jeg ved det ikke.
    Men når du nu bliver færdig (hø!) med huse, så gå fluks igang med slotte, for der er meget at hente.
    Først sent i livet blev jeg opmærksom på “memory castles” (Hukommelsespaladser), men kunne konstater, at sådan et havde jeg faktisk; det lignede bare en rodet kælder, mere end et palæ. Men da jeg stødte på ting og sager, jeg ikke helt brød mig om, byggede jeg ovenpå og gik kun ned i kælderen, når det virkeligt var nødvendigt.
    Det svarer meget godt til Jung – hvilket irriterer mig grænseløst, idet jeg ikke er jungianer, og virkeligt har noget hardcore kritik af Freud.
    Ikke desto mindre er jeg helt på par med, at “Huset” er en pragtfuld metafor, med et næsten uudtømmeligt potentiale (hvilket også kan aflæses i “mainstream-litteraturen”). Og “spøgelseshuse” er nærmest kanonisk ikoniske (stik den!).
    Nu skal man jo ikke prøve, at forklare alting i smadder, men jeg har en yndlingsteori om, at spøgelseshuse hænger sammen med gammeldags begravelsesformer, hvor det endte med at man havde Lige Lovlig Mange forfædre begravet under gulvet (eller bag væggene). Og så flyttede man, når den realitet blev lidt for påtrængende. Og jeg tror også at vampyrtemaet stammer fra dette forhold. Men jeg er åben for andre forklaringsmodeller – det var blot et lille ymt fra disse kanter.
    Som tilforn: – skidegodt indlæg; flotte forsider. Hilsen Henning

    • Martin

      Hej Henning,
      Tak for indlægget og udvidelsen af indholdets ramme. Der er naturligvis et utal af værker, der kunne (og burde) blive nævnt – Ikke mindst dem, som du trækker frem. Det jeg egentlig prøvede i indlægget, var at sammenkøre en fænomenologisk/freudiansk læsning af arkitektur med det klassiske spøgelseshus. Som glad, ukritisk freudianer ser jeg et stort potentiale her. Det har ikke så meget at gøre med selve forestillingens oprindelse, som du bringer på bane. Det er også bestemt interessant, men det er en anden snak, som også burde tages. Samtidig har du helt ret i, at der er nogle ikonografiske og metaforiske motiver som ”slottet” og ”kælderen”, der ligeledes hører hjemme i indlæggets kreds af idéer, men de fortjener sådan set også deres særlige afsnit. Måske jeg skulle lave et indlæg om kælder og slot snart; så kan du udfolde dine tanker videre. Du har i hvert fald inspireret mig til videre overvejelser. Tak for det!

  3. Pingback: Fra Sortsand – SUPERKULTUR

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.