Jeg tillader mig lille raklame på bloggen i dag. Min medsammensvorne skrivemakker Jacob Holm Krogsøe og jeg skal optræde med vores fælles roman Randvad til Bogforum i København om søndagen, d. 28. oktober, kl. 11:45. Amdi Silvestri skal styre slagets gang, og samtalen vil runde emner som overtro, mystik og horror. Måske vi også vil komme forbi min roman Thelema. Det bliver sikkert en underholdende snak, som jeg ser meget frem til. Skulle du være i nærheden, vil du være hjerteligt velkommen.
Jacob og jeg præsenterede Randvad i Aabenraa i aftes. Det var et godt og oplagt arrangement, og jeg må uden skam sige, at jeg gang på gang overrasket over, hvor godt folk har taget imod bogen. Det er sjovt, også når man i Aabenraa møder læsere, der normalt slet ikke er interesseret i horror. Jacob og jeg har i hvert fald fået blod på tanden i forhold til det videre samarbejde, som snart for alvor begynder igen.
På genhør
Martin